Jann (NNastyJR)

stjerneÅrets NYE forfatter 2015

Jann (legendary creature)
From Wikipedia, the free encyclopedia
In Islamic and arabian lore, Jann, are a primitive or transformed type of Jinn, similiar to how apes are related to humans or sometimes considered as transformed men. These are regarded as the most harmless class of supernatural creatures.

Otherwise Jann is identified as the father of all Jinn and therefore the Jann is held to be the first Jinn of all, created from the fires of samum. A minority identifies him with Iblis, accordingly the devil is depicted as the first Jinni.

af forfatteren:

20+

42 kommentarer

  1. Jann

    27. maj 2019 kl 15:51

    Apropos uerkendte fornemmelser 😀 kom jeg lige en gammel, uafsluttet laangtraver i hu, fra de mest støvede hylder af ævle-bævle, kom nu til sagen og get it over with! 😁
    Her er starten (ca. 1/5 del!):

    Terapi
    ”På hvilken måde mener du, Josefine?” svarer jeg med min professionelle mine på.

    Det er sent, alt for sent, men hun har vakt min interesse med sin væremåde og kryptiske formulering.

    ”Hvordan kan dine følelser og tanker være forkerte? De enten er der, eller er der ikke… er det ikke sandt? Er det ikke mere forkert at fornægte dem og forsøge at holde dem nede?”.

    Banal fortrængning, jeg formoder hun har skiftet bekendtskab med det begreb, kender betydningen.

    ”I min erfaring virker det ikke, tværtimod. Du fodrer bare det du tror er forkert, forvrænger det og lader vokse dig over hovedet, i sidste ende sætte sig i kroppen. Er det sådan du har det?”

    Hun sidder bare stille, kigger ned i den rødternede køkkendug, ser op på mig et kort moment, giver mig et nik og et træk; ved ikke rigtigt. Det er netop derfor hun sidder her. Her, i mit køkken, nær midnat, hvor hun har løftet bare lidt på lågen, for det jeg tydeligt har kunnet fornemme tynger hende.

    Jeg har jo mærket hendes sædvanlige, næsten ærbødige blik på mig hele dagen. Men blandet med en stærkere higen end ellers; teenagerens tavse råb om at ‘se mig!’ Min egen teenager – veninden – har naturligvis ikke ænset noget, og jeg er sikker på at hun ikke ved noget, om det her såkaldte ‘forkerte’.

    Hun er kernesund. Fie-pigen, men da især min egen pige. Nogen gange næsten for meget, tænker jeg ofte, skrammer og ar fra livet undgår hun jo ikke. Men mor er psykolog og har altid sørget for hende. Altid været obs på balancen mellem frihed og vejledning, måske endda anset hende lidt som et eksperiment, som et forsøg på at støbe et stabilt sind, gennem en opvækst jeg ved gud ikke selv har haft.

    Og misbrug, faldt mig da også først i tankerne, da veninden begyndte at udvise denne ændrede adfærd. Denne summen om mig, som en irriterende flue der er forelsket i ens kropsvarme. Jeg kender dog forældrene ret godt, og kan bare ikke se det, ikke der. Kernesund kernefamilie, sådan med lørdagsslik og onsdagsknald, skemalagt og helt på skinner, virker det til. Og faren er bare ikke typen. Helt endimensionel og missionærstilling. Har end ikke luret efter min datter (sådan noget lurer jeg efter!).

    Krænkelse er dog altid på min radar, jeg ser det jo nærmest dagligt i min praksis. Og noget ved hende udstråler det og giver udslag. Den pludselige afdæmpning, tilbagetrukkethed, sørgmodighed, når et ungt menneske eller endog et barns livslyst er blevet misbrugt. Det kan dog også bare være banalt teenager besvær, kærestesorger og…

    En kæreste der har været for utålmodig, hård ved hende? Josefine er jo henrivende smuk og uhyre velskabt. I dag på stranden i bikini, høj og graciøs, uden et gram hvalpefedt længere. Men hun er også tilpas selvsikker og klog, at hvis nogen overskrider en grænse, vil hun sige fra med det samme, og melde svinet! Hun forekommer mig heller ikke ligefrem at være bly og lige så firkantet som forældrene. Ja, skulle jeg gætte, vil jeg sige at hun som sekstenårig, grangiveligt allerede har haft noget oppe i sin velformede numse!

    Jeg er nysgerrig, af natur, men især nu. Også lidt bekymret naturligvis, kender hende jo helt tilbage fra min datters første skoleår, hendes bedste veninde. Men først og fremmest er jeg bare forbandet nysgerrig og keder mig lidt. Der er for lidt drama i mit eget liv for tiden, sker stort ikke en fis, og det er tit der det går galt!

    Jeg hælder lidt mere hvidvin op til os begge, tager et godt hiv og venter på at hun følger efter og smører ganen. Alle mine indledende spørgsmål svirrer med garanti oppe i hendes hoved, som det er planen. Jeg er en autoritet i hendes verden og den slags har farmand lært hende at stole på, det er jeg helt sikker på. Med min saglige og rolige stemme, beder jeg hende så udlevere sig selv:

    ”Fortæl mig nu hvad du tror er så forkert og farligt, Josefine…” Mit omsorgsgen tager over, jeg placerer min hånd over hendes, klemmer venligt og beroligende.

    Hun kigger op igen, flov op over begge røde ører. Jeg smiler og giver hende et mildt og imødekommende blik, selv om fysisk kontakt og udtryk for følelser, hjertelighed, ikke hører hjemme i min praksis. Man bryder ikke disse grænser, det er forkert, kan være farligt. Men her er jeg immervæk mest af alt ‘moren’, venindens mor, der tilfældigvis ved mere end normalt – om hvad der er forkert og rigtigt!?

    Nå ja, som om! Hun skulle bare vide… Det gør hun heldigvis ikke, men ser mig som en voksen hun sikkert og trygt kan betro sin nød til… Åh gud! tænker jeg pludseligt – hun er forhåbentligt ikke gravid! Og dertil modstander af abort og… den slags!?

    Luften går lidt ud af ballonen idet tanken blomstrer. Men nej, den tror jeg sgu’ heller ikke på, stemmer også dårligt, så jeg venter tålmodigt videre, håber på det bedste.

    Hendes hånd er helt kold af nervøsitet. Hun bider sig i underlæben og synker engang, stemmen ryster lidt da hun rømmer sig og tager mod til sig.

    ”Det… det bare fordi han siger det er… klamt…” pipper hun stille.

    Jeg gætter på at ‘han’ er kæresten, jeg synes bestemt at vide, at hun har en?

    ”Han siger det er for meget, forkert og vil ikke…” hvisker hun med grøde i stemmen, og væver rundt i det.

    Men det er jo ikke en gåde det her, jeg har jo rigeligt med krimiromaner med mig, og blander mig derfor for en gangs skyld i ‘patientens’ talestrøm:

    ”Er det din kæreste, hvad er det han ikke vil, Josefine?”.

    Hun ryster lidt på hovedet, kan ikke eller tør ikke.

    ”Hvad, Josefine? Du kan stole på mig,” hvisker jeg venligt, men samtidigt mere afkrævende og utålmodigt – har jo heller ikke hele natten!

    ”Slække mig…”, synes jeg at høre hende pippe svagt… Men det giver jo slet ingen me…

    ”Smække dig, Josefine?” spørger jeg roligt – udadtil. Mærker den der lunkne nysgerrighed bruse op indvendigt, presse krævende på nu.

    Hun nikker helt svagt og dukker nakken i skam. Lille, søde Fie dog! Jeg er vant til at høre lidt af hvert og er ikke just sky selv, men bliver dog alligevel pænt berørt – og glædeligt overrasket! Hele denne weekend er pludseligt blevet langt mindre triviel og forudsigelig.

    Pigen kigger stadig ned i bordet og giver mig dermed tid til at fatte mig.

    ”Se på mig Josefine,” siger jeg med helt neutral og rolig stemme, afslører intet, klemmer hendes hånd lige så forsigtigt og venter.

    Hun kigger endeligt op, ud gennem det lange, solblonde hår, rødlige kinder og fugtige øjne. Kattegat grønne og funklende som ædelsten, ser jeg nu, i dette lys. Helt teenage pinlig og plaget, selvfølgelig. Verden er et forvirrende sted, da især hvis man er en freak! Men hun er virkeligt stunning smuk, selv i sin nød. Og det er jo ude nu, hun har sagt det, fortalt det åbent, og oven i købet til en voksen, en slags professionel tilmed.

    ”Du er okay, Josefine. Dine følelser og tanker – OG lyster – er ikke forkerte eller… for meget, var det sådan han sagde?”

    Hun nikker, bider sig i læben igen. En irriterende tilbøjelighed, men alligevel så usandsynlig skøn, at den kæreste må være det største kvaj på planeten, tænker jeg. Stadig inden jeg dog har fået større indblik i, lige hvad det er lille Fie drømmer om… smæk!?

    Et rap i numsen hører sig jo til i langt de fleste forhold. Følelsen af at blive domineret – eller dominere, i sjældnere tilfælde – ligger latent i kvindens natur, feminisme eller ej. Jeg kender det jo udmærket selv, havde også ind imellem det behov, da jeg var yngre og mere ‘aktiv’. Styrken og kontrollen fra en mand, der lige så naturligt og uden blusel håndterer sin kvinde…

    Nå, ja, nu er det mig der drømmer, mens jeg overvejer situationen. For Josefine er jo ung – alt for ung! Og ikke min datter, og gid det dog havde været så vel! Elsker hende, min egen, men var der en ‘teen-byttecentral’, ville jeg kraftigt overveje med Fie-pigen her. Forfærdeligt at tænke, men hvis nu bare min egen datter kom til mig med noget sådant her. Bare udviste et eller andet tegn på liv i hendes libido, aktivitet i den lille yoni – jeg mistænker hende faktisk for stadig at være jomfru!

    Men det er altså andre forældres barn jeg hører på og som er kommet til mig efter råd og vejledning. Her må jeg træde varsomt, slipper Fie-pigens hånd og skynder mig ind i stuen, hen til bogreolen og husker rigtigt, jeg har et gammelt eksemplar her.

    ”Søde Fie, du skal aldrig lade dig diktere af andre, af deres meninger eller fordomme, andre forestillinger og lyster. Vi er alle forskellige, og rigtige. Og vi, kvinder, må også godt…” fortæller jeg den lille ulykkelige stakkel, da jeg sætter mig igen, rækker hende min godt slidte kopi af ‘Den Frygtelige Sandhed’.

    Jeg husker jo da jeg fik den – det er sørme endda den selv samme! Det var sidste år på gymnasiet, min dansklærerinde, efter jeg havde skrevet en lidt ‘vovet’ stil om ‘kvindens lyst’, eller noget i den dur. Det var endnu før nutidens fjerde bølge af feminisme, med mere fokus på retten at bruge og fremvise vores kroppe, akkurat som vi lyster og uden at være mindreværdige eller ‘billige’ af den grund!?

    Det er… snart femogtyve år siden! Jeg var nitten og selv grundforvirret om min identitet og seksualitet. Josefine er seksten, og da vist endnu mere ude på gyngende grund. Og en bog, noget så forældet og antikvarisk, er måske ikke lige den håndsrækningen hun er kommet til mig efter?

    Hun ser også bare på den og bliver sikkert kun mere fortvivlet og usikker, fortryder måske alt det her.

    ”Hvad er der sket, Josefine, fortæl mig hvad du har forklaret din kæreste, som han ikke forstår og kan møde dig i. Jeg lover dig jeg ikke dømmer eller ser skævt til noget, lover dig bare at lytte…”.

    6+
  2. Jann (teloven) 😂

    1. februar 2019 kl 18:19

    Snacktime! 😄 I dagens anledning (fredag! 😁) og som en for-/advarsel, der nok nemt fremgår af starten her 😈😇

    De bliver sendt tidligt i seng, men der går ikke længe før Ditte hører ham. Hun er stadig lysvågen, smugkigger og ser ham i halvmørket, komme nærmere og sætte sig på kanten af den nederste køjeseng. Nede ved søsteren under hende.

    Hun er den store, og hans favorit, det er sikkert. Han er også glad for hende, sin Bitte-Ditte, som han kalder hende. Men den måde han ser på søsteren, rører og holder om hende, det er bare anderledes, fornemmer Ditte tydeligt, uden helt at vide hvordan.

    Hun ser det igen, i spejlet på bordet foran køjesengen. Storesøsterens nye store sminkespejl hun fik i julegave og som hun bruger flittigt, elsker at gøre sig pæn. Læbestift, pudder, øjenskygge og alt det der hun også har fået. Bliver helt voksen at se på.

    Nu ligner hun bare sig selv, sætter sig op i sengen og smiler til ham, ser Ditte. Læselampen er tændt dernede, og Ditte ser ham læne sig ind og kysse søsteren på munden, som han gør. Også Ditte. Men anderledes alligevel.

    Hun er stadig så lille, behandles som sådan, må ikke det samme. Men det er også forkert, det med søsteren, det ved hun godt. Både forkert og forbudt. Ditte mærker det krible så underligt i maven igen. Både godt og skidt.

    4+
  3. Jann

    19. januar 2019 kl 12:18

    En lille snack, lige puttet i kurven 😜

    Hun er selv kun lige myndig, men skal sandheden frem, og det skal den jo, så er hun faktisk mest tiltrukket af ‘den slags’. Af kontrasten mellem ung og moden, novicen og erfaring, udsat og dominerende, og mere til, ud af den del af spektret. Og sidder han ikke netop og antyder …!?

    “Jeg ser at du er hoppet på Apple fidusen med overprissat elektronik; mobil, tablet, bærbar.” Han nikker ned mod sofabordet, så over mod spisebordet, hvor den spritnyeste MacBook står, let og elegant som Luft, som det kun kan være.

    Hun mærker et sug og stik i hjertet. Hendes kæreste iP, en integreret del af hendes id, han kan da ikke mene … Det er ligesom Luksusfælden, når hun at tænke, og får pludselig en anden forståelse og medfølelse for de der mennesker. Eller, bare lidt.

    “Baggrunden for mit besøg, er for at hjælpe, finde en løsning, hvor smertefuld den end kan føles i øjeblikket. I længden er det til dit eget bedste, det forstår du godt, ikke?”

    Hun nikker, smiler, holder tårerne tilbage, han er jo alligevel ikke til fals for dem, åbenbart heller ikke for andet …

    “Undskyld, det fangede jeg ikke lige, det du så høfligt svarede på mit tilbud om hjælp!”

    Hun stivner, bliver helt rystet og forskrækket. Så bestemt han pludseligt blev, den tone der, hård og kontant, fra samme register af spektret hun selv lytter mest til. Når hun ligger lidt og ‘hygge læser’ på iPaddy, fantaserer videre, sjældent selv spiller med i dog, IRL – alt for sjældent!

    “Undskyld … Hr.!” Uh! Der var den, det kunne faktisk mærkes, helt ned i … neglerødderne!

    Han studser, var alt for brysk og direkte, tabte besindelsen et øjeblik overfor den unge dame. Men … mmm, hendes svar er sød musik og går lige ret i …

    6+
  4. Ginger

    23. marts 2018 kl 23:06

    Kære Jann, hvor er du henne? Jeg savner dig.
    Kh
    Ginger

    4+
  5. Den liderlige bedstefar

    6. maj 2017 kl 0:33

    Kære Jann

    Nu har jeg (for hvilken gang mon) læst:

    Fars lille Cheerleader I + II + III”

    Og hver gang tænker jeg: Hvad sker der med moderen?? Og faderen?? og ikke mindst datteren??

    Finder de lykken i en tre-enighed, efter mor har fået rød røv også, eller …..

    3+
  6. Ladyofthemind6

    21. april 2017 kl 20:42

    Kære Jann 🙂 Stort tillykke med de 100 noveller ! Virkelig godt gået ! Og selvom jeg ikke kommenterer så meget, kan du roligt regne med, at jeg læser med, og bliver #host# “underholdt” 😉

    3+
    • Jann

      22. april 2017 kl 8:38 - som svar på Ladyofthemind6

      Hæhæ, tak for hostet ? det er derfor vi er her, for at blive og være underholdt, og rømme halsen ? så hit med hende Vinnie, sexy humor er en mangelvare ?

      1+
      • Ladyofthemind6

        22. april 2017 kl 19:46 - som svar på Jann

        Vinnie del 2 blev sendt ind igår ?

        3+
  7. Misskat

    20. april 2017 kl 22:00

    ? Hvor tiden dog flyver også blir Jann pludselig 100. ? Stort tillykke til dig og din fantasi. Ser frem til meget mere, selvom du nu har rundet de 100.???????? ??

    1+
    • Jann

      22. april 2017 kl 8:43 - som svar på Misskat

      Tak Misskat 🙂 mine krogede fingre, og fantasi, kan stadig ramme tastaturet ?

      2+
  8. Ginger

    17. april 2017 kl 20:18

    Kære Jann,
    Tillykke med novelle nr. 100!

    Det er et imponerende stykke arbejde. Tak for din entusiasme og seriøsitet. Tak fordi du deler af dit overskud.
    Kram fra
    Ginger

    3+
    • Jann

      17. april 2017 kl 21:19 - som svar på Ginger

      Tak Ginger 🙂 altid en fornøjelse, særligt med dine guldkorn som tilføjelse

      2+
  9. Norma de Plume

    17. april 2017 kl 20:18

    Jeg har nydt mange af de 100 🙂 Tillykke!

    1+
  10. Stilledrømme

    17. april 2017 kl 17:51

    Tillykke med det, Jann ? Du har været det helt store samtaleemne i København her i påsken…. ?

    1+
  11. Safran

    17. april 2017 kl 8:37

    Kære Jan
    Stort tillykke med de ? her gik jeg rundt og troede at det var pga. HKH Margrethes fødselsdag at alle flagede, men self. Var det da dine 100 ??????

    4+
    • Jann

      17. april 2017 kl 9:22 - som svar på Safran

      Dear John? Oh No! ?
      Tak skal du ha’, mig og Johnny deler den, lidt med big J osse ? skulle jo op og gøre mig fortjent til rygmærket ?

      1+
  12. Den generte jomfru

    16. april 2017 kl 21:30

    Tillykke ?? ?? ?? 🙂

    1+
  13. Ond Stedfar

    16. april 2017 kl 20:20

    Tillykke gamle dreng ? Imponerende godt gået. TS ville ikke være det samme uden dig. Champagne ? (til at skylle steso’erne ned med 🙂 )

    2+
  14. sub

    16. april 2017 kl 17:12

    Flot med de 100 🙂

    1+
  15. MarLou

    16. april 2017 kl 13:08

    Tillykke med de 100 ????????

    Har læst hver og én og ser frem mod de næste 100

    ???

    1+
  16. Sofie

    16. april 2017 kl 12:34

    Tillykke med de 100 ? ?

    2+
  17. Kaptajn Bligh

    16. april 2017 kl 12:17

    Tillykke Jann
    100 noveller på så kort tid er imponerende. Især fordi dine tekster altid er gennemarbejdede, og ofte også originale. Du dukkede op omtrent samtidigt med Safran. 2 skønne tilføjelser til siden.

    Keep up the good work.

    1+
    • Jann

      16. april 2017 kl 13:20 - som svar på Kaptajn Bligh

      Tak 🙂
      Og lidt skræmmende ?
      Safran har nu altid været foran, og vil vedblive med det, men tak for ordene og i lige måde ?

      2+
  18. Jakob

    11. december 2015 kl 5:54

    Hey Nasty.
    Hvorfor ingen mail?
    Skulle bruge din hjælp.

    / Jakob

    0
    • NNastyJR

      11. december 2015 kl 13:36 - som svar på Jakob

      Uh, ord-smed, ikke låsesmed ?
      Nasty-nissen kravler kun i kommentarfelterne, og blander sig helst ikke i andres ord/tekster – kun som ros og tak for go’ underholdning. Alt andet er noget rod, syntes jeg – og du gør’ det sgu’ da også strålende i forvejen!

      1+
      • Jakob

        11. december 2015 kl 17:29 - som svar på NNastyJR

        Bare i orden.
        Skulle faktisk bruge dig som sammensvorne i en kommentar.

        Men kan jo håbe på du dukker op alligevel. ?

        0
        • NNastyJR

          11. december 2015 kl 18:43 - som svar på Jakob

          Med garanti ?

          1+
        • NNastyJR

          11. december 2015 kl 19:12 - som svar på Jakob

          Nåååh okay! Den skal der lige tygges lidt på… altså… puh, nu syntes jeg plusligt ordene falder lidt tungere, lidt… hva’ er det nu det hedder? ?

          0

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.