Navne i noveller

Hvad er jeres forhold til navnene på personerne i de noveller, I læser eller skriver?

Foretrækker I, at det er ”strippernavne” eller noget, der kunne fungere i pornofilm, eller er det mere sexet med mere almindelige og typiske drenge- og pigenavne? Tænker I over navnets mening, når I vælger eller læser det, eller skal det bare klinge godt? Hvad med overvejelser om, hvor meget navnet passer til personens alder? Foretrækker I danske navne, eller må de gerne være udenlandske og eksotiske? Har I favoritnavne, der bare altid vækker lyster hos jer? Ja, der er mange ting, så det er bare at skrive jeres tanker om navne og jeres forhold til dem.

Jeg synes selv, der er så ufatteligt mange smukke og sexede pigenavne, så jeg har sat mig for at undgå at genbruge navne i de historier, jeg selv skriver, og jeg forsøger virkelig at gøre mig umage med at finde et navn, der passer til karakteren. Jeg falder nok lidt i fælden med at bruge strippernavne lidt for ofte for min egen smag, men det er bare en nem måde at få et godt klingende navn, der også kan vække lidt seksuelle associationer.

Det er dog langt fra så nemt for mig med drengenavne, da jeg på trods af at jeg er biseksuel, har svært ved at finde den samme sexappeal i drengenavne. Det er heldigvis ikke det helt store problem, når der er langt færre drenge og mænd med i mine historier, end der er piger og kvinder, men jeg synes alligevel, det er pudsigt, at jeg kan forbinde et pigenavn med langt mere seksualitet end et drengenavn.

Nogle gange kan jeg tænke længe på navnet på en karakter og ændre det flere gange, før jeg er tilfreds, og andre gange sidder det bare i skabet første gang. Det bliver nok til gengæld bare et kæmpe problem, hvis jeg får en datter, når jeg har brugt så mange navne på overseksualiserede karakterer i erotica, men den bro krydser jeg, når jeg når til den, og indtil da nyder jeg at lægge hjernen i blød for at finde det helt rigtige navn til min næste hoved- eller biperson.

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (22 har stemt, 4,09 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

21 kommentarer

  1. Læsehæsten

    20/09/2022 kl 11:05

    Personligt forsøger jeg at anvende en skrivestil, hvor historien besidder detaljer, beskrivelser og elementer, der gør både handlingen og settingen for historien relaterbar og realistisk for læseren. Som jeg har beskrevet et andet sted engang, sigter jeg efter helt normale hverdagssituationer og krydrer dem med et erotisk/pornografisk “hvad-nu-hvis”-twist.
    Derfor er jeg også ret omhyggelig med at udvælge navne, der ligeledes er realistiske og relaterbare, så de ikke bryder med historien og indlevelsen.
    Jeg kigger først og fremmest på køn og alder. Der findes selvfølgelig undtagelser, men i de fleste årgange er der som oftest en samling af navne, som går igen, og vælger man nogle af disse, bliver karakteren mere troværdig ift. sin alder. Jeg forsøger så vidt muligt at undgå genbrug af navne (og hvis jeg gør, så er det næsten altid overlagt), og hvis jeg har svært ved at finde på et nyt navn, googler jeg en liste af populære børnenavne fra det omtrentlige fødselsår, som passer til personen.
    Dernæst kigger jeg på personens rolle. Jeg husker først og fremmest en udveksling, som jeg havde med MistressNelle, om et fiktivt navn til hovedpersonen i vores fællesprojekt forrige jul, hvor vi netop talte om, at navnet skulle være ”sødt”, ”fint” og til dels ”uskyldigt” for at skabe en kontrast mellem hende og de ting, hun skulle udsættes for. Afhængig af en persons alder kan jeg også forsøge at finde et ”kedeligt” navn: enten for at placere personen lidt i baggrunden eller for at vildlede læseren til at tro, at personen er uinteressant, og så lave et twist, hvor karakteren viser sig at være det modsatte. Andre gange skænker jeg ikke rollen de store tanker, og så får karakteren bare et navn, der passer til alderen.
    Derudover forsøger jeg at undgå, at navnene bliver for ens eller for kringlede. Det skal helst være sådan, at man kan holde styr på, hvem der er hvem, uden at skulle skrive noter undervejs. Nogle gange forsøger jeg også at krydre handlingen med lidt diversitet, men det har mest været blandt de unge karakterer og deres klassekammerater.

    2+
  2. BBCMaster

    19/09/2022 kl 22:12

    Jeg tænker en del over de navne, som de fiktive figurer i mine noveller vælger. Altså primært i form af hvilke navne figurernes forældre i sin tid valgte til dem.

    Som forfatter er det naturligvis reelt mig der beslutter hvad navnene skal være, men jeg træffer mine valg ud fra et realisme-princip.

    Hvad kan to veluddannede ateistiske såkaldte “by-negre” nede i Afrika f.eks. hedde? …Beata og Eddy, nåede jeg frem til.

    Hvilket navn vælger de så til deres søn, født få år efter at de er kommet til Danmark? …De vælger Ben, ud fra den tanke, at hvis han vælger at blive boende i Danmark så kan han gå ned på kommunekontoret og få det ændret en smule til det danskklingende Bengt, eller hvis han i stedet vælger at forlade Danmark og leve mere internationalt i et primært engelsksproget kosmopolitansk miljø, så vil det oprindelige Ben tjene ham godt.

    Han valgte så både at blive i Danmark OG at beholde Ben. Men han har med vilje peget på internationalt gangbare navne til sine børn, bl.a. Patrick, eva, tina, Kurt & Kasper.

    I to tilfælde har fiktive figurer selv valgt deres navn.

    lillemis hedder konsekvent lillemis når hun er i civil (men ikke når hun arbejder som gymnasielærerinde), selv om nogle andre figurer lidt sarkastisk kalder hende for lolimis i stedet.

    En anden figur, ovenfor nævnte eva, vælger ved en enkelt begivenhed at påtage sig det ekstremt stripper-agtige og seksualiserende navn “mya”.

    Som i: “God aften De Herrer. Jeg hedder mya. Jeg er jeres værtinde i aften.”

    Og så er det naturligvis helt med vilje, at jeg angiver sub-navne med lille begyndelsesbogstav i teksterne. Det er en konvention der anvendes i nogle engelsksprogede D/s eller BDSM chatrum, men som jeg synes giver en god effekt i novelletekster, også mht. skiftet til sub, altså det øjeblik, det “moment in time”, hvor en Dorthe (i synsvinkelpersonens optik) f.eks. bliver til en dorthe.

    1+
  3. OnkelWaldo

    04/08/2022 kl 14:25

    Jeg må tlstå at jeg ofte finner det vanskelig å variere navnebruken så mye som jeg gjerne skulle ønske. Men jeg legger jo ofte mine historier, både til ulike tidsepoker og til forskjellige land, så da prøver  jeg å gi personene navn i henhold til det. Det gjør det straks mye lettere! Og skulle det dukke opp en katolsk prest eller nonne, så prøver jeg å finne navn i overensstemmelse med deres “kall” også! 😁

    De største problemene har jeg imidlertid når historiene foregår i vår egen tid – det er jo langt de fleste også – og jeg føler at jeg rett og slett er nødt til å “gjenbruke” navn jeg har brukt i tidligere fortellinger! Sukk! 😥

    1+
  4. Sofie

    03/08/2022 kl 11:32

    Det betyder ikke så meget for mig, så for min skyld må forfatteren gerne give den gas, eller lade være, når personerne navngives. “Han og hun” fungerer også fint for mig, men forbogstaver, eller tal (!) er bare forvirrende.

    Det er også rart, at personerne ikke skifter navn undervejs 😛

    Noveller som bærer et personnavn som titel, springer jeg som oftest over. Jeg har en fordom om, at hvis man ikke engang har fantasi til at komme op med en spændende titel, så har man antageligvis heller ikke fantasi til at skrive en spændende novelle.

    7+
    • Damernes Ven

      03/08/2022 kl 11:40 - som svar på Sofie

      Kære Sofie… enig i det meste

      GODT at vide – dejligt at TS er så åbent site – så vi kan vende… alting

      TAK fra Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

      1+
    • C.K. Andersen

      04/08/2022 kl 9:31 - som svar på Sofie

      Fuldstændig enig i, at det hurtigt kan komme til at se dovent ud, hvor personerne ikke har navne men blot forbogstaver eller tal, jeg må så også indrømme, at jeg har det lidt på den måde med historier, der udelukkende bruger personlige stedord over navne eller titler, da det fjerner en del af identifikationen. Føler, man automatisk bliver mere distanceret fra personen og det tager meget af intensiteten ud af historien.

      Også helt enig i serier, der blot er navne, men med kreative ting som skriverier er der som bekendt ingen regler uden undtagelser, og jeg er da også selv faldet i fælden med at inkludere et navn i en titel eller to.

      0
    • BBCMaster

      19/09/2022 kl 22:49 - som svar på Sofie

      Jeg irriteres tit af film eller TV-serier hvis titel bare er en person.

      MacGyver fortæller mig jo ikke andet, end at hovedpersonen er af skotsk eller irsk afstamning.

      Han er endt som et ikon for mig og millioner af andre nørder, men titlen indikerede intet, dengang han i 1980’erne tonede frem på svensk TV for første gang.

      Hvem fanden er John Wick, og hvorfor er han interessant?

      Handler House om en tømrer, en arkitekt, eller en ejendomsmægler?

      Er Robinson Crusoe fra en bagvendt science fiction-verden, hvor folk bruger efternavne som fornavne?

      Hvem er Rick, og hvem er Morty?

      Det samme gælder erotiske noveller, men måske i noget større grad.

      Her er der dog den forskel, at man mentalt kan koble et forfatternavn på hovedpersonens navn. Vi taler altså ikke om “Dolores”, men om “Dolores af Vladimir Nabokov”.

      Den der historie om hende O er af Pauline Reage. “Justine” er af Marquis de Sade.

      Der kommer noget “brand” på, noget “varemærke”, hvis man har forhåndskendskab til forfatteren.

      Hvis en fornavnsnovelle er af de Sade, eller af OnkelWaldo, eller af Kaptajn Bligh, så har man lidt en fornemmelse af hvad man har i vente (og om det er noget man overhovedet tør læse!)

      Det synes jeg slet ikke at man “kan” med serier, og i bedste faldt kun i ringe grad med film.

      Og så forudsætter det naturligvis et forhåndskendskab til forfatteren. Hvis man ikke ved hvem Michael Bay er og hvad han kan (og ikke kan!), hvad han står for, så kunne The Rock jo godt lyde som en film med geologisk tema, eller evt. en biografi om en fribryder.

      Ligeledes kan Bad Boys gættes til at være pornografisk (hvilket nok dukker op i en af mine noveller om kort tid). Måske homo-pornografisk alt efter konteksten.

      Mine egne valg mht. novelletitler?

      Originale er de næppe, men jeg forsøger da at få lagt et eller andet beskrivende ind. At nogen forfører (eller “passer”/babysitter) nogle andre. Eller hvad det nu kan være. Det skal ikke kun være et fornavn.

      En novelle, hvoraf jeg netop har indsendt første kapitel, har en titel der ikke kun angiver heltindens navn, men også at hun er “ung”, og at hun besøger DSH (Den Sorte Hersker) “igen”, dvs. det er ikke det, som man i superhelte-jargon ville kalde for en “origin story”.

      Tilbage i 2021 overvejede jeg kortvarigt, om min schtick herinde (eller en af mine schticks) skulle være konsekvent brug af næsten latterligt lange titler, men jeg droppede hurtigt idéen.

      0
  5. Stilledrømme

    31/07/2022 kl 10:39

    Da Timothy i 1. del af “Rebecca” spørger Rebecca “Hvad hedder du?”, sad jeg, og tænkte “Ja, hvad hedder hun  egentlig, Stille-D?” 😊 Det skulle helst være et pigenavn, som kun var en lille smule brugt dengang, og samtidig var lidt rebelsk og sexet. Pludselig sagde det bare PLING! og så poppede Rebecca-navnet op 😅❤️ Timothy-navnet kom bare uden videre af sig selv 😊

    1+
    • Damernes Ven

      31/07/2022 kl 13:21 - som svar på Stilledrømme

      GODT valg af “navn”! og GODT forfatterskab!

      TAK og gode arbejdslyster!

      Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

      1+
      • Stilledrømme

        31/07/2022 kl 14:01 - som svar på Damernes Ven

        1000 tak, Damernes Ven! 😃

        1+
        • C.K. Andersen

          31/07/2022 kl 14:21 - som svar på Stilledrømme

          Rebecca er også et navn, jeg har benyttet i en af mine historier, så jeg forstår dig fuldt ud. Det er helt grundlæggende et virkelig kønt pigenavn, og der er, som du også siger det, lidt ekstra seksualitet over det. I min optik er det et af de navne, som rammer balancen mellem at være sexet uden at blive alt for meget et strippernavn. Det er dem, jeg prøver at gå efter, men nogle gange er det sværere end andre.

          2+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *