Konsekvens

BDSM pisk dominansJeg ser på min lillesøster, der stadig med våde hundeøjne spiller uskyldig. Hun er lige fyldt femten og derfor ..

ADVARSEL: Incest – tvang
Forfatter: Jann (NNastyJR)

Da hun ser op, tror jeg ikke mine egne øjne. Min egen søster! Jeg stivner, sikrer mig at det er rigtigt, bevarer roen og ryster næsten ubemærket på hovedet som signal til hende. Hun ser det, med tårer i øjnene og bævende læber, forstår og holder sin kæft som befalet.

Jeg mærker det syde i mig. Denne situation hun har bragt sig i – MIG i! For hvor dum må man have lov at være? Hun ved sgu’ da jeg arbejder her og vil blive tilkaldt – og hvornår fuck er hun begyndt med sådan noget pis?

Det er veninden, er jeg sikker på – bad news er hun. Jeg kan se den slags, så det med det samme, da jeg opdagede at de var venner. Mødte tøsen hjemme ved mine forældre en dag, hørte hende fnise og snakke om mig bag den lukkede dør. Nu sidder de begge her, inde på kontoret, taget i at rapse fra en af butikkerne i centeret her – MIT center!

Jeg ser på min lillesøster, der stadig med våde hundeøjne spiller uskyldig. Hun er lige fyldt femten og derfor nu gammel nok til at være en sag for ordensmagten. Gammel nok til en anmærkning og en snak med mine forældre. Og for hvad der ligner fire, fem hundrede kroners ligegyldig beklædning.

Veninden ser mere upåvirket ud, mere ligeglad – mere øretæveindbydende – pisser mig bare mere af!

Men der er heldigvis allerede taget hånd om det. Allerede ringet efter politiet, og endnu engang nytteløst. De har ikke tid til den slags småting. Terror og flygtninge, østbander og alverdens blålys. Hverdagens forbrydere er uden konsekvens. Tag navnene og send dem af sted, karantæne eller what ever – er svaret for det meste. Kun hvis det er junkier eller andre voldelige kriminelle, gider de lette sig fra deres fede røve og passe deres arbejde.

Også det pisser mig af, hver gang. Jeg er mildest talt ikke begejstret for dem længere. Politiet – den udøvende magt – HARH! Søgte ind der for et par år siden, treogtyve og næsten lige hjemvendt fra min anden tur … Burde jo være ligetil. Jeg var, og er, i peak condition, og et totalt retskaffent menneske. Men det gik alligevel ikke – ikke fundet egnet!? Det var der jeg mistede min tro på dem, på retssystemet – ‘med lov skal land bygges’ – BAHR!

Så vi klarer det som regel selv, skræmmer dem lidt. To hærdebrede vagter og en altid intimiderende centerleder. Tro mig, den mand kan få enhver butikstyv eller ballademager til at pisse i bukserne. Også veninden der, kan jeg se. Efterhånden krakelerer hendes hårde skal også. Skuldrene hæves og hovedet synker, øjnene bliver blanke og missende – hun slipper ikke før hun vræler!

Og så min egen lillesøs – MØGTØS!

På min arbejdsplads … Mit ry og rygte hvis de finder ud af sammenhænget?

Jeg kigger ned på papirerne. De har opgivet falske navne, min søster har. Jeg ved ikke hvad den anden hedder, men garanteret ikke det hun har fortalt centerlederen. Hun er fucking bad news, jeg ved det bare. Det er hende, det her. Har trukket min søster ind i noget lort – men ikke længere.

Jeg skal nok få sat skik på det, på søs, ja, dem begge! Min søster kigger op på mig, bedende, mascaraen flyder – no mercy her, søs, du slipper ikke så let. Jeg telepaterer det til hende, og tro mig – message reciewed! Hun begynder at tude, den anden kan heller ikke holde sig mere, hulker oprigtigt nu – knækket.

Jeg mærker jeg bliver hård af det. To purunge tøser der sidder skræmte fra vid og sans og skam-vræler, og en sadistisk centerleder der smiler tilfreds – alt er godt igen, orden genoprettet for nu, i hvert fald i hans hoved.

Jeg påtager mig at følge dem ud. Den obligatoriske walk of shame gennem hele centeret. Min søster er flov og har svært ved at komme sig, men jeg bemærker at veninden går med løftet nakke igen. Fakede hun bare?

Alle folk glor, to små tøser med røde øjne og en stor uniformeret vagt lige i hælene – ingen er i tvivl. Det er sådan set rigelige straf for deres lille forbrydelse. Men jeg har allerede besluttet at anke sagen, og bruge min egen moralkodeks til at fastsætte en ny udmåling og konsekvens.

Vi går ud og jeg følger dem helt hen til busstoppestedet og skuret, der heldigvis er tomt. Veninden ser ikke ud til at genkende mig, og selvom jeg før følte mig helt sikker, ved jeg nu faktisk heller ikke om jeg har set hende før. Kan også bare være at hun virkeligt er flintrende ligeglad – under alle omstændigheder pisser hun mig totalt af!

-Hvad hedder hun?, spørger jeg min søster.

Nu vågner hun, veninden, store øjne, glor fra mig til min søster, forundret.

-Izabella, jamrer min søster med småpigestemmen, som om det vil hjælpe hende.

-Fuck, hvad laver du? Jeg sagde jo … begynder tøsen.

-Det’ min storebror, afbryder søs, -du siger ikke noget til mor og far, vel?, please!

Please og buhu, jeg stikker hende en hurtig flad, ubemærket af andre end hende selv, og veninden.

-HEY!, det ka’ du sgu’ da ikke!, skræpper den lille forbryder op. Hun får også en.

Det er mit job, og mere til, der er på spil her, men jeg er pissed ud af besindelsen. Og min søster er jo også mit job, mit ansvar, hvis hun er på afveje og i dårligt selskab. Veninden her, er dårligt selskab, no doubt. Jeg griber hendes tynde overarm og klemmer, ser hende i øjnene til hun forstår -hvilket går relativt hurtigt, i takt med smerten.

-Det har konsekvenser, hvæser jeg ned i hendes ansigt, -hvad du gør, dine handlinger, har fuck-ing kon-se-kven-ser … fatter du?

Alvoren og tårerne i hendes øjne er ægte nu. Hun forstår, piver, nikker og pipper et forskræmt ja, da jeg ikke slipper hende. Jeg holder hende lidt længere … holder mig selv fra mere … slipper hende så – for nu – og går hurtigt.

Tilbage til vagten. Til beherskelsen. Men slipper alligevel ikke. Kan ikke få det ud af hovedet, kroppen, systemet. Det er i alarmberedskab, jeg mærker det velkendte adrenalin og kortisol rush.

Fuck!, at hun kan være SÅ dum, risikere så fucking meget. For sig selv – for MIG!

Jeg slår ind i væggen, mærker det slippe, ser mig omkring om nogen bemærker mig, min tilstand. Det syder slemt nu og jeg må lige gå til siden, væk, forsvinder ned i mit hjørne i teknikrummet. Her er stille og isoleret nok. Jeg spænder af i kæberne og løsner næverne igen, finder min mobil, min medicin. Finder det mest hardcore jeg har og får en hidsigt hurtig og afstressende spiller.

Det tager altid broden, men kun lige. Det her skal adresseres, mærker jeg. En ubalance er opstået og har indfundet sig. Som minutterne går vokser den bare og fylder mere og mere. Jeg ved allerede, at der kun er en måde at få rettet det her op på, få det ud af verden.

I aften, når jeg har fri …

Og er hjemme ved mine forældre – lillesøs.

Mor er glad for besøget, mens søs er tydeligt beklemt ved mit usædvanlige fremmøde. Jeg smiler til hende, giver hende et kram og en gave – tøjet veninden stjal.

Vi står i køkkenet, foran vores mor, udviser ægte søskendekærlighed. Men min pik er hård igen. Jeg kan jo ikke kontrollere den slags, og det er ikke fordi jeg har tænkt mig at bruge den mod hende – jeg har tænkt så meget andet. Hun er bare så cute lige nu og her, i den her situation. Og med sine lange, gode stænger og sin lille, faste numse.

Jeg bemærker den for alvor, stirrer uhæmmet. En ganske smækker sag – og også lige hvad jeg har tænkt; smække den numse! Det er planen, udmøntningen – en del af den …

Først piner jeg hende dog lidt, med min blotte tilstedeværelse og i familiens skød. Den sene middag, hvor hun spiser påfaldende lidt og siger endnu mindre, mens vores lille hemmelighed svæver truende rundt over spisebordet som en sort sky.

Og bagefter foran tv’et, kaffeslabberat og småkager ved kakkelbordet. Hvor hun bliver siddende sammen med os andre, helt atypisk hende. Ingen mobil eller facebook flugt i aften, bare stille og artig.

Det hele virker ret så tilforladeligt og normalt, på overfladen. Og vores forældre er faktisk ret begejstrede, det sker jo så sjældent efterhånden. Vi ser primetime, snakker om flygtningekriser og nyeste terror-lort, og hvad de ellers beskæftiger sig med derinde i mediecirkusset – blålys og afledningsmanøvrer alt sammen.

Og imens, inde i mig, mærker jeg monsteret klo sig vej. Tage fat og trække. Vende vrangen ud af min sjæl. Jeg skuler til lillesøs, min billet til underverdenen, ned til mørkets fyrste – jeg kommer helt til at gnække ved tanken.

Hun ser forskræmt på mig. Vi kender jo hinanden godt. Hele livet, selvom det er et stykke tid siden sidst, og jeg er lidt en anden nu. Efter at have oplevet den rigtige verden, uden filter what so ever – især anden tur …

Jeg synker engang og løsner grebet om armlænet – jeg er okay. Og så opstår momentet endeligt, hvor vi er alene et øjeblik. Mig og lillesøs, på tomandshånd. Jeg lægger min på hendes nakke, giver hende hurtigt instruktionerne. Hun lytter bare chokeret, så siger jeg farvel og tak for i aften – for nu.

Det er fucked op, men det er det rigtige. Jeg ved det, føler det, og det er jo ikke mig der har fucket det op. Nogle gange kræver det mere end det normale, at få sat skik på sagerne igen. Som i krig … man må gøre ting … alternativet er kaos!

Jeg ser på uret, lidt i ni, ser hende i sidespejlet – jep, fucking cute! Det lille skørt og blusen – min gave, tyvekosterne! En lille jakke over sig, fornuftigt, der er pænt køligt her i februar.

Hun hopper ind i bilen uden at se på mig, men jeg giver mig lidt tid til at se på hende. Min lillesøs er jo faktisk blevet helt lækker. Fin, sart mælkehud. Tykke, bløde læber, med en smule lyserød på. Lidt farve på øjenvipperne også, helt som jeg har foreskrevet.

Jeg må lige sunde mig og revurdere igen. Er det i virkeligheden en forbrydelse at tage sin søster, hvis man passer på?

Den side har jeg stadig ikke helt skrevet færdig – i min private lovsamling. Jeg starter i stedet bilen, ser forvirring af billeder og ord til lovteksten vride sig for mit indre blik, ned på papir – konklusionen er stadig uklar for mig.

Vi kører uden ord, kun lige spørgsmålet om hvor veninden bor – Izabella, med z, seriøst!? Hun nikker og svarer, et socialt boligkompleks – what else! – lige i nærheden. Tredje sal, mor og datter – havde jeg allerede gættet!

Lillesøs banker på døren, mens jeg holder mig skjult, vil ikke spolere overraskelsen. Izabella (med z!) åbner, let forundret – hurtigt rigtigt meget – da jeg giver mig selv til kende.

Det fremkalder et helt ryk af gys i hende, og hun blegner og måber så bedårende. Hun ligner sgu’ et stort, skælvende spørgsmålstegn, og jeg giver hende mit sødeste smil.

-Hvem er det?, lyder en kvindestemme inde fra lejligheden – mother dear?

-Ikk’… Ikk’ nogen, hakker lille Bella tilbage.

-Bare Julli, hun lukker døren helt til, chokeret, rædselsslagen.

Jeg sætter min store lab på døren, -er det mor, skal vi ikke hilse på?, spørger jeg, stadig ‘sødt’ smilende.

Den lille upåvirkelige gadetøs mister grebet, stikker halen mellem benene og fordufter, puf! Kun panikken tilbage, i en lille femten-årig uvorden unge, der er blevet taget med sine alt for lange fingre i kagedåsen.

Hagen ryger helt ned, øjnene store som japanske manga-figurers. Om lidt pisser hun sgu’ virkeligt på gulvet, tænker jeg, og ‘inviterer’ hende med ud at køre en tur.

Hun ryster let på hovedet, men tror ikke selv på det. Jeg hjælper på vej, skubber døren lidt op til hun nikker, -okay, okay, hvisker hun opgivende.

Vi smutter. Hun siger det til moren, smutter med min søster, griber en jakke og smækker døren. Det går ned af trapperne i fuld firspring, mig bagerst, ser på de to små skikkelser i min varetægt – mine små lovbrydere.

Lillesøs er i blomst, til noget meget udsøgt. Men lille Bella her, er sgu’ fuld modnet og oser allerede af voksensex. Hun er helt klart én man kan rykke rundt med og få til at gøre lidt af hvert, måske hvad som helst – hvilket jeg så sandeligt også har tænkt mig!

-Længere ned!, befaler jeg, da vi når bunden af opgangen, ned i kælderen. Det er sgu’ næsten symbolsk, griner jeg for mig selv, ikke at jeg er typen der går op den slags pis. Men vi er jo dybt nede nu, i mere end en forstand, og et konkret faktum.

-Hvor er jeres kælderrum?, spørger og vejleder jeg – det er der vi skal hen.

Vi drejer ned af en smallere gang med tremmerum – perfekte celler! – ned til de to fangers. De er mutte og skræmte, jeg mærker det sive ned i min pik, bliver hård som betongulvet under os.

-Gå ind, tag jeres tøj af, befaler jeg!, lidt for opstemt i stemmen, -NU!, hvæser jeg, for at lade dem blive i skrækken. Og mærker det virke, får sgu’ næsten selv kuldegysninger, flash tilbage til simple og usle hytter …

Lillesøs begynder allerede at pylre, jeg labber hende en hurtig lussing og hun lukker straks i, adlyder. Den anden tager tøvende jakken af igen, har kun en stor t-shirt indenunder, der allerede hænger halvt nede af skulderen. Intet under den.

Hun skutter sig i kulden, men smider den og fremviser sine bryster, der er ren og uforfalsket guf. Teenage-porn af høj kvali, intet mindre. Tilpas store og helt faste, med lækre, lyse stifter.

Hun kigger på lillesøs, der er irriterende langsom, så på mig, min krop, krænger så trusserne ned over de småbuttede lår – dygtig tøs!

Det lille skræv er lige så imponerende. Dejligt indbydende naturligt dunet i samme maghoni nuance som hendes korte, let krøllede frisure. Og jeg sværger – det er fucking nænsomt opsvulmet og ladt!

Lillesøs har kun fået blusen af, da lyset går. I tusmørket ser jeg dog tydeligt de små skønne tøsepatter jeg allerede kender. Kun lidt større end sidst jeg lurede – som brødre jo gør!?

-Af med bunden, søs, du slipper ikke!

Hun adlyder grådkvalt, viser mig sit skød – jomfrueligt vidunderligt. Sådan noget ved brødre også, om lillesøs har fået pik eller ej. Den her har ikke – og den er helt pilskaldet!

Jeg tager en dyb indånding. Bliver sgu’ nødt til at revurdere min etiske holdning til incest, igen, igen. For det her er sgu’ for tillokkende, den der plomberede spalte – åhr, hvor vil jeg gerne bryde den, har sværere og sværere ved at se hvorfor ikke!?

Men vi er ikke der endnu. Der mangler stadig lidt praktisk.

Lillesøs ringer hjem og siger hun bliver lidt senere hos Izabella – og vice versa. De glor på mig, spørgsmålet i deres bedrøvelige øjne er – hvor skal vi så hen?

Det morer mig, -kom her, jeg tager dem ind til mig, egentligt forbavset over hvor føjelige de er, allerede. Jeg lader dem mærke mig, også lillesøs, mærker brormands rejsning, før jeg sænker hovedet og kysser hende, så den anden.

-Kys hinanden, snav godt til!, lyder min næste instruks, med mine arme om deres spinkle skuldre.

Nøgenhed og seksuel intimidering har alle dage været en stærk kontrolforanstaltning og forhørsmetode, det ved alle myndighedspersoner over et vist niveau. Og mon ikke også de her gør nu, i hvert fald at jeg mener det!

De ser på hinanden, nærmer sig genert og får kontakt. Et lille koket møs, jeg skubber dem sammen, -ikke det tante-pis – snav blev der sagt!

Så kysser de. Sprøde teen-læber. Izabellas tunge forsøger sig, klart den mest erfarne af de to. Hun begynder at snave min søster for real og jeg lader min hånd slange sig ned over hendes ryg som belønning, mærker hendes bløde balder, et par gode håndfulde.

Men jeg mærker også noget andet – en lille hånd på min pik! Gnider sig let over mit skridt, mit dundrende hårde lem, what the f…? Hun kigger op – den lille luder! Hun er jo med på det her, spiller igen …!?

Det er som om min straffeaktion falder lidt til jorden – når nu fangen er villig! Jeg må genoverveje min slagplan, mens min hånd, næsten af sig selv, glider ned af lillesøs ryg, mod den lille stramme.

Åhr, en enkelt håndfuld. Så forbudt, så forbandet nasty!

Izabella snaver til, sender mig blikke. Pludseligt er vi to om det her, føler jeg, gør mig igen forvirret og ved siden af mig selv. Lillesøs har lukkede øjne og nyder bare – væmmes og nyder – storebror rager hende jo på røven, mens hjerteveninden slikker så skønt.

Jeg fatter mig og bestemmer – hun skal kneppes! Eller det besluttes, et eller andet sted i min kortslukkede reptilhjerne – der hvor psykopaten sidder med joysticken til dronen. Han styrer og befaler at jeg/vi knepper min søsters mødom ud af hende. Hvis ikke i aften, så en anden god gang.

-Kom!, kommanderer jeg de to nøgne femten-årige, viser dem ud af cellen, videre ned ad den gennemgående gang.

De ser sig forvirrede rundt, på mig, hvad gør jeg? Hvis vi møder nogen – to små nøgne trunter og en voksen mand – bliver det spørgsmål svært at svare på. Men jeg satser på at alle de sociale boligkompleks-beboere ser primetime TV, og at vi kommer ind i min bil ubemærkede.

Det gør vi.

Ti meter hen over en parkeringsplads, jeg og mine små nøgne ledsagere, den ene irriterende liderlig. Det skal jeg nok få pillet af hende, raser jeg for mig selv, mens jeg retter bakspejlet til og får dem til at snave igen, -pil ved hinanden, tilføjer jeg og drejer hovedet, nyder lidt ungfisse-spil.

De skutter sig i kulden, men varmer dog hurtigt op og føjer mig. Lillesøs har sikkert aldrig haft en fremmed finger kørerende, kælende og stikkende. Jeg nyder synet, og hendes begyndende antænding – åhr ja, fuck JA!, den skal SÅ meget blive min!

Jeg er tændt til max, starter bilen og kører. Ved lige hvorhen. Ikke hjem, som planen ellers var, men tilbage til centeret!

Det er C.P., der har tilkaldevagt, og jeg ved at han er frisk. Eller jeg tror jeg ved … jeg fornemmer … – fuck, jeg tager chancen! Ringer og siger ord jeg ikke kan huske lige efter, ser bare at tøserne bagi ligner skræmte spøgelser, men fortsætter pligtskyldigt deres opvarmning på hinanden.

C.P. kommer ud til centeret næsten samtidigt med vi er landet, åbner varemodtagelsen og lader mig køre ind – det her bliver sgu’ en interessant samtale, når jeg lige at tænke.

-Hva’ så, hvad sker der, hvorfor skal du ind? Jeg klør mig lidt på hagen og ler lidt dumt. Han er gift, et par år ældre end mig – men han er kinky, og jeg har ham mistænkt …

-Kan du huske de to tøser fra i dag, fra tøjbutikken, med blusen og …

-Ja, ja, møgfrække, især den ene der, spillede smart. Hvad med dem?

Jeg nikker over til bilen og først nu opdager han dem, dukkende sig på bagsædet.

-Hva’ satan i hele hule … han går derhen, ser de er nøgne, nu er det ham der klør sig på hagen og glor dumt.

-Hva’ … hva’ fanden har du tænkt dig … han gider ikke fuldføre spørgsmålet, det giver jo sig selv.

Så smiler han og nikker. -Er du klar over hvor mange gange jeg har tænkt på det her? Næsten hver fucking gang! Med de der små nævenyttige tyvetøser, der bare slipper. Ingen sygesikring, falske navne, vimser lige ud uden konsekvenser.

Åhr jahr! Jeg smiler bredt, der var den – konsekvenser! – det er det der mangler her, fucking verden mangler!

Jeg griner og stikker ham næven, -ikke i aften, makker. I aften er det sandhed OG konsekvens! Fucking pay-back time! Vi griner og stikker næve igen, trækker dem så ud af bilen, får dem først til at smide deres små sneakers, jeg så nådigt lod dem beholde i den snavsede kælder.

-Izabella, med z! griner jeg forklarende, da han tager den lille tøs, der igen har mistet sit kæphøje attitude. Bleg igen, over for min ældre, større makker. Han griner af det fjogede og ligegyldige navn, smækker hendes skønne røv med det samme, ligesom for at etablere forholdet.

-Dig har jeg tænkt på hele dagen … han slår igen, av, av, jamrer hun fortvivlet. -Ikke så flabet mere, hva’?, smæk igen, og jeg bliver synligt hård igen, mens jeg bevidner starten på hvad der skal blive til hendes livs største røvfuld.

Så tager jeg lillesøs … Uhmmm ja, det ender sgu’ nok med lige det – at jeg tager lillesøs!

Vi går alle side om side, to nøgne tøser med bare tæer på det kolde gulv. Ud af den store modtagelses- og lagerindgang, op ad gangen mod vagtstuen og skærmene – alle alarmerne vi kan tænde og slukke som vi vil.

Det enorme center er lukket og vores nu, vi har nøglerne og vi har vores legeplads. Alt er stille og øde. Som en eller anden dommedagsfilm, kommer det til mig – domme-dag for dem!

Vi går ned langs de mørklagte butikker, trækker vores fanger med, ned til det store runde centertorv. Det er den perfekte kulisse, åbent og rungende. Jeg ser op på kameraerne der omgiver os, håber sat’me de alle er slukkede – og at der ikke gemmer sig nogen inde bag alle de mange sorte ruder der omringer os!

Selvfølgeligt ikke, slår jeg tanken ud af hovedet, stiller dem ud i midten af torvet, kun oplyst af nogle enkelte spot – Kæft et smukt syn!

Retfærdighed ER skønhed. To små hjerteskærende skræmte tøser, der forsøger at dække deres private dele. Og begge så rundforvirrede, at de end ikke stritter imod, men bare føjer os.

Det kan undre, hvorfor faen de ikke siger fra en eneste gang, beder om at slippe – er vi så frygtindgydende?

Jeg er tilfreds, kigger til siden på C.P. – vil du eller skal jeg? Han tager dirigentstokken, eller rettere dommerhammeren – der skal afsiges dom og udmåles straf!

-OKAY, gjalder han så det ekkoer rundt om dem og det giver et spjæt i hver af dem, -hvorfor er vi HER, hvorfor er jeg ikke hjemme og kneppe konen, men render rundt her og spilder min tid med to små hvalpefede tøsebørn?

Han går rundt om dem, cirkler ligesom nærmere og nærmere som en haj om sit bytte, har slået den ulovlige baton ud som vi begge har med os, prikker til dem.

-Kom så, I ved det godt, det er jeres skyld, hvad har I gjort?, han kigger dem skiftevis ind i ansigtet, afkræver svar.

-Det’ fordi … starter lille Bella grådkvalt, -fordi vi har rapset … stjålet tøj.

Min søster glor skarpt på hende; VI?, det var dig!, siger hendes blik, men ikke hendes mund. Hun tier og samtykker, og det er da også lige meget nu – hun slipper ikke og ved det. Men jeg kan bruge det …

-Har I begge stjålet, eller står du og lyver os lige op i ansigtet?, min søster kigger på mig, store øjne, et lille glimt af håb. Jeg går helt frem til lille Bella, der ryster og pylrer – såå ondt af sig selv – såå nytteløst.

-Nåh, hvad du siger du?

-Ahm, jeg … det, det var mig, jeg tog det, blusen og det … undskyld …

Fuck, hun gør mig hård! Den lille skræmte tøsestemme, angsten i de våde øjne, kroppens uro. Opdaget og ydmyget, helt forsvarsløs. C.P. smiler også lidt, retfærdigt ondt som jeg, vi er på total bølgelængde.

Mænd der piner tøsebørn, små glatte dukker … Det er primalt og gammeltestamentligt; øje for øje, og straf overfor kvindekønnet – kvindelist = djævlens list. Sådan står der skrevet og sådan praktiseres det. Gennem tiderne – og nu!

-Og hvad mere? Du har jo været her før, stjålet og sluppet fra det, men ikke mere. Jeg cirkler tætterne, troner over det lille væsen.

Så fin og blid at se på, men en hærdet tyv og bedragerske. Hun har været på spil i årevis, jeg ved det bare. Kun femten som søs, men hendes alder lyver, handlinger taler sandt. Jeg ved det, sanser det tydeligt fra hende. Som en dunst – en æggende klam dunst af uret og skødesløshed.

Jeg stikker ansigtet helt ned til hende, kræver hendes blik i mit så hun ikke kan lyve; -hvad har du ellers stjålet fra os?

Jeg gør det personligt, dem mod os – hende især. Lille Bella med det efterhånden lange synderegister. Hun remser op. Alt. Begynder at tude op i mit ansigt. Skamfuld og frygtsom. Det perfekte mix!

Det gør mig hård som det kolde marmor vi står på nu. Og hun bliver bare ved, det hober sig op; tøj, sminke, selv en mobil der var efterladt ude – satans yngel!, raser det i mig … men jeg behersker mig.

-Og dig?, jeg vender mig mod min søster. Min lille, åh så uskyldige søster.

Det viser sig at være endnu en løgn. Hun har også begået butikstyveri, småting, men alligevel.

-Er du jomfru?, spørger jeg så, helt irrelevant – umiddelbart.

Hun kigger forskrækket, nikker, -ja, hvisker hun, og jeg ser tilfreds at C.P. rynker brynene – ikke interesseret så, for meget besvær.

Godt! For hun er min, DEN er min! Jeg gnækker igen – min dyrbare … kan ikke dy mig!

Så vender jeg mig igen mod lille Bella, samme spørgsmål hænger i luften. Hun ryster hurtigt på hovedet, vrænger så pludseligt og ucharmerende ansigtet i afsky – som om det først nu går op for hende, at hun også skal bøde på den måde …

Hun er den hovedskyldige, nummer et, og nummer to. C.P. smiler ondt igen, much better – vi er på helt samme side – konsekvens medfører straf, hvilket er belønning for retfærdighedssansen!

Jeg skubber hendes hænder væk fra den lille fine Bella, afslører den fuldt udsprungne blomst for min kollega – lækre sager for en voksen mand!

Men rækkefølgen er jo som altid, at først skal der straffes, allerførst afsiges dom.

De står begge ude i cirklens midte, hænderne på ryggen, overfor deres domsmænd, jury og executioners! – thi kendes for ret! Vi dømmer, hårdt, men retfærdigt.

-Izabella … Jeg ser spørgende på hende og hun klynker selv efternavnet.

-Du er fundet skyldig i GROFT, længerevarende og tilbagevendende butikstyveri fra VORES center, under vores tilsyn og ansvar. Har stjålet og solgt værdier for mindst … jeg kigger på C.P., der bare trækker på skulderen – who knows, who cares, bare læg lidt til.

-Rundt regnet ni tusinde danske kroner!

Hun vrænger fjæs igen, ret så utiltalende, men samtidigt ret ophidsende på den der syge måde. Det lyder jo af meget, sådan på én gang.

-Og dig, Julie … jeg tøver, ingen efternavn.

-Ja, du kendes skyldig i mindre grad. MEN samme type forbrydelse, og vel bekendt med din medsammensvornes handlinger, derfor også dybt alvorligt og uformildende. Så du dømmes for mindre … knap tre tusinde gode danske kroner, skal du sone.

Hun bryder i gråd, knækker sammen. Lillesøs, og onde, onde storebror. Jeg er kold, eller rettere det tænder mig. To nøgne og grund-skræmte små pigeliv, fanget i ugerning, fanget i spotlight.

Jeg kigger på C.P. – han er stadig med, dog lidt mere betænkelig – tænder ikke så meget på deres pylren, kender det jo fra sine egne børn, i en helt anden kontekst – jeg går hurtigt videre …

-Okay, kig op igen, vi er kommet til strafudmålingen. DIG, brøler jeg og peger batonen mod lille Bella, -du dømmes til korporlig afstraffelse! Derefter straffearbejde. Hårdt fysisk rehabiliterende arbejde.

-OG DIG!, jeg svinger batonen over mod lillesøs, -du får også med stokken, halvt så mange slag, halvt så meget arbejde …

Jeg er ikke sikker på at de helt forstår, stirrer bare livræde på batonen i min hånd, der dog er værdiløs her. Beregnet til at passificere, eventuelt brække knogler – alt for voldsom.

Et andet … Jeg ser mig omkring og går så hen til en meterhøj blomsterkrukke og trækker en bambuspind op, tørrer jorden af og svirper med den – perfekt. De to skyldige skutter sig og klynker, men holder hænderne omme på ryggen – rigtigt fornuftigt.

-Fortsæt med hinanden, fra kælderrummet, kys og kæl, giv hinanden varmen!, befaler jeg og kigger på C.P., der nu smiler bredt – mere hans stil. Og tøserne tøver ikke denne gang, heller ikke lillesøs, der kysser med nu. Jeg tager et par skridt tilbage, side om side med C.P., nyder opvisningen midt på det store torv.

Smaske-lydene i stilheden, små fingre der begynder at pille. Lille Bella’s hånd om lillesøs tøsebryst, lillesøs der tøvende gengælder, kæler det større bryst der presser mod hende. De snaver godt til nu. Tungerne fægter, slikker, så man tror på det, mærker det.

Jeg er hård, C.P. er hård, erotisk, men vil se mere – små-fisserne i spil.

-Nedad, kæl for hinanden, jeg vifter pinden ad dem, advarende og anvisende.

Lille Bella’s pote kurer ned over det faste maveskind, ned til lillesøs’ uskyld. Og hun tøver ikke, snor en finger op, den første fremmede i lillesøs, der gisper ømt, og gengælder forsigtigt. Lillesøs finder nu Bella’s fisse og mærker efter – perfekt!.

-Uhhhmm, sukker C.P. og jeg i kor, et syn for guder og dommere – os to! Stramme teen-nymfer der kysser og finger-nusser hinanden, varmer op til at betale og behage. Smaskelyde og små stønnende klynk, mest lillesøs, der stadig er passende modvillig og intimideret over hele situationen.

Jeg har den anden lille luder mistænkt for at være mindre skræmt – alt for lidt!, hvilket jo bare vil være ris til egen røv i sidste ende.

Måske bogstavligt, overvejer jeg. Måske hun alligevel også har en cherry jeg kan poppe – ligesom lillesøs!

Jeg ser på hendes skønne kønslæber, med Bella’s flittige fingre kørerende omkring og gennem spalten. Selv den lille klit får lidt kærlighed, af en hånd med tydeligvis en vis erfaring. Og lillesøs falder i, ud af sin choktilstand, krummer og klemmer let, -mmmm, klynker hun så ufrivilligt ømt, mens Bella kører helt ud og af, ser tilfreds på os – som var vi allierede!?

Hun får mig igen op i det eksplosive felt, og føjer dermed til sin straf – underskriver endegyldigt sin anale-dødsdom. Røven ryger, Bella, tænker jeg blodpumpende, husker dog at bevare lidt ro og nyde min lillesøsters orgasme, trods alt.

For nu brummer hun så dejligt, at det ekkoer i hele centeret, i mit hoved – uhmmm ja – JO! Jeg MÅ simpelthen selv fremtvinge den lyd, have den direkte i mit øre … Mærke den lille, varme krop sitre – som nu, hvor hendes ben svigter og hun må sætte sig på den hårde betonbænk midt på centerpladsen.

Bellas fingre stadig i fissen, jeg presser hende forover, ned at slikke. Lillesøs vrider sig, fanget i sit paradoks af skræk og orgasme-fryd – en udsøgt, potent oplevelse. Det er min gave og eneste mildhed til dig, tænker jeg, for den gave jeg vil skænke mig selv, senere!

C.P. smiler bredt nu. Han sidder lige ved siden af og ser alt, tungen og fissen, kramperne, de unge liv. Bellas røv i vejret – jeg tilbyder ham bambuspinden, men han afslår – så jeg slår til …

Svirper Bellas balder, i høje, gnistrende smæld; SWIPH!, SWIIP!, forhånd, baghånd – SWIIP!

Hun skriger chokeret og går helt i knæ, får sin straf hen over ryggen, mellem min lillesøsters spredte ben. Bellas arme fægter vildt og hun forsøger at slippe.

-Hold hende!, hvæser jeg befalende til lillesøs, der er brat opvågnet af sin orgasme-døs. Hun tager tøvende armene om Bellas nakke, fletter fingrene og holder i, mens jeg snitter toppen af de små balder.

Skrigene hvirvler rundt i mit hoved, sætter mit blod i kog og gør det svært at tænke. Jeg ved at jeg må beherske mig, siger det til mig selv, messer det i tankerne – rolig, rolig! selv om monsteret skriger efter mere …

-AARGHH!, brøler jeg og stopper et slyng, der ville trække blod med helt ud på det lyse marmor.

Bella ryster og har pisset på gulvet, C.P. ser ikke længere helt så tændt ud mere – men der skal sgu’ da straffes!?

Jeg får kontrol over vejrtrækningen igen, -op med numsen fange, så slipper du lettere, lover jeg stille og genfinder min beherskelse og mig selv.

Bella skælver ukontrolleret, mens hun løfter sig igen. Hulker stille i lillesøs greb, der helt er rystet ud af sin ekstase igen, ser på mig med sine store, frygtsomme øjne.

Jeg ser på den struttende røv. Så fin rød og stribet, så fast og spændstig. Min hånd mærker og klemmer, vrider en balde hårdt og slipper. Den sætter sig straks, mere rød og mærket af mine fingre, byder mig til at daske den med håndfladen. Så den anden, samme tur.

Jeg vrider begge balder helt fra hinanden, ser det lille, beskidte hul, fuldkommen sammenknyttet og ubrugt. Hun er en lille luder, allerede godt forvænt med pik i sin unge fisse – men hendes røv … den er min!

Jeg spytter ned og gnider min finger over den, lader hende forstå hvad der skal ske. Hun udstøder et gisp og giver et spjæt fra sig, da jeg presser fingerspidsen ind, skruer den helt på plads i den snævre, men tilpas tømte kanal – dog udmærket at jeg har taget kondomer med. Glidecremen må hun drømme sig til.

-Livet består af valg, piger, forklarer jeg så tålmodigt og pædagogisk jeg evner for nuværende.

-Valg og fravalg, årsag og virkning, kender i det, fra skolen, videnskab, hva’? Selvfølgeligt gør de det, det gør alle fornuftsbetonede mennesker, ved jeg udmærket, og fortsætter …

-Når man står ved en skillevej og tænker; skal jeg gå her hen, eller der hen? Og hvad ligger der mon for enden – det samme? Nej vel … Alle valg og veje tager en et sted hen og man kan ikke … jeg tager en dyb indånding, skubber noget væk fra mit blik …

-Man bliver fanget i sine valg og handlinger, ikke?, forstår I det … ja, selvfølgelig, og så må man tage det på sig, ikke?, det er konsekvenserne vi snakker om her … jeg ser på C.P., han forstår så udmærket, er helt enig ser jeg i hans stumme mimik.

-Derfor skal du vælge, fange … jeg lægger min hånd på Izabellas balde.

-Vil du have mere korporlig retfærdighed … eller vælger du at … bytte den ud? Jeg trækker fingeren tilbage mod hullet, bruger igen min pædagogik til at hjælpe hende at forstå.

Og sige det, hun skal selv sige det, tigge om det. For hun tuder bare, ser bedende på lillesøs, som om der er nogen hjælp at hente der. Så nikker hun og samtykker. Men det skal artikuleres, hun skal selv bede om, som den lille luder hun er!

-Hvad, hvad vælger du?, spørger jeg og kæler hånden blidt hen over hendes faste, ømme balde – giver den et smæk. Den lille Bella er fortvivlet. Ved jo godt at hun skal kneppes i røven, eller have alvorlige prygl over den. Men hun kan ikke sige det, få det over sine læber – også selvom hun er en lille skank i forvejen!

Det undrer mig faktisk, at ingen fyr har lokket den fra hende. Drukket hende fuld og klemt sig op, sådan som det sker med hendes slags. Eller to, tre fyre til en fest. Drukket luderen under bordet og moret sig lidt med hende dernede, lidt teamwork. Det gjorde vi sgu’ da i min tid … gjorde vi ikke?

Who gives a shit!, Bella må vælge nu, tage konsekvensen …

Jeg løfter hånden op for hendes ansigt, fingrene spredte – fem fingre, fire, tre … Hun fatter, klynker højlydt ved to, -numsen … du må bolle mig … i numsen!

Jeg smiler, ser hen på C.P., der er mere med igen. -MÅ … Bella … eller skal?

Bella bryder ud i gråd. -Skal … du skal bolle mig i numsen, hulker hun så sødt og hjerteskærende. Og havde jeg kunne, var jeg nok blevet blød om mit hjerte. Men jeg er hård ud over enhver grænse og forstand, så langt ude at der ingen vej er tilbage.

Jeg bøjer mig frem og kysser lillesøs igen, -din tur, lille ven, hvisker jeg kærligt og tværer lidt af det sorte af hendes kind, tysser hendes begyndende pylren – virker ikke.

De to skønne teen-numser står parade for mig. Foroverbøjet ved bænken, side om side, kind mod kind. Den ene i en smuk rødstribet udgave. Fyldigere og mere robust, end lillesøs’ stramme popo – fucking kræs for feinsmeckere!

Lillesøs’ lange, fine stænger, let spredte, så den varme sprække står artigt på klem. Så eksklusiv og high-class, ved siden af det mere vulgære og hardcore – en prinsesse og en luder, two different flavours!

Jeg nyder synet et øjeblik, er næsten lige ved at blive overvældet med sympati og tvivl. Skænde denne delikate …

Men det er min pligt som storebror og vogter, så jeg svinger pinden og trækker et skingert skrig ud i centerets tomme gange. Trækker endnu et tilbage, i min arms modsatrettede bevægelse, svirper prinsessen, og rammer luderen med det tredje, hårdere, som jeg bare MÅ have ud af systemet.

Lillesøs hulker hjerteskærende og gør mig afsindig, hård. Jeg lægger min hånd på hendes dirrende lænd og presser mig forsigtigt ind mod hende, forestiller mig det. Hun mærker min bule igen, mærker mine bevægelser og kigger sig chokeret over skulderen.

-Den er min, sig du gemmer den til mig, eller jeg tager den nu!, hvisker jeg ophidset, godt på vej ud af mig selv igen.

Jeg lyner ned og flår min pik frem, skubber den truende ind under hende, op mod spalten, -SIG DET!

Hun stivner og jamrer højt, -ja, ja … jeg skal nok gemme …

Uhmm, det er honning i mine ører, varm, blød hud om min dunkende pik. Næsten umuligt for mig at modstå nu hvor jeg mærker varmen og sødmen i lillesøs. Men jeg mønstrer al min viljestyrke og disciplin. Det skal være smukt når det sker. Vi skal spise og hygge sammen, kæle og elske …

Jeg griber luderen i stedet og vrider hende ned på knæ, presser min pik i hendes kæft. -Lige i løgneren, stønner jeg skælmsk og ser hen mod C.P. om han godtager min plat…?

En skygge glider hen langs et vindue i mit perifere syn. Måske er han gået væk for at pisse – eller ringe hjem? Jeg koncentrerer mig om lille luder-Bella i stedet, lader hende selv sutte og vise mig hvad hun dur til.

Og det gør hun, gør det godt. Sutter min pik med energi og dygtighed. Nogen har allerede anvist og oplært hende, nu kan hun gøre det samme for lillesøs!

Hun sidder allerede på knæ og kigger på, da jeg trækker min våde pik ud af luderens kæft og lader hende forstå at det er hendes tur nu, prinsessens tur. Jeg lader hende selv, hun ved jo at hun ikke slipper, hvor klamt det end er. Hun er så satans smuk og fin, da hun med våde øjne tager om min pik og gnider den forsigtigt.

Skønne søs, jeg tager en finger under hendes hage og løfter hendes blik op i mit, fører min pik ind mellem hendes sprøde læber. Uhmm ja! Det gør det. Bare noget særligt at se hende, føle hende, guffe som hun lige har set luderen gøre.

Lillesøs patter så effektfuldt, selv om hun langt fra har hjertet i det. Det skal hun nok få. Når vi er alene hjemme hos mig, omstændighederne og stemningen en HELT anden – romantisk som artige piger som hende foretrækker det, og fortjener. Jeg er der allerede, trækker mig igen fra en våd tøsemund, før det er der jeg ender.

Jeg kigger rundt efter C.P. Hvad fuck laver han? Går glip af det sjove, men okay, der er også kun én luder – selv om hun har to huller!

-Sæt jer op på bænken, stængerne i vejret begge to! befaler jeg og nyder synet. To skræmte teen-forbrydere, fanget i spotlight, blottende deres indbydende skræv. Lillesøs dækker dog sit med sin lille hånd. Jeg tjatter til den med pinden og får den skønne at se – kæft den trækker i mig!

-Spil hinanden! hvisker jeg så, optændt og flammende indeni. C.P. burde også se det her, vores eget lille live-show. Står han derude i mørket og lurer, mens han snakker med konen? Jeg aner en skygge ud af øjenkrogen, en hurtig bevægelse – hvad fuck er så vigtigt?

Det her er. Jeg ser dem flette ind over hinanden, ben og arme, fingre der nusser så kært. To veninder, modvillige, men absolut også påvirkede af alt det her. Jeg ser jo at de stikker dybere nu, finger-knepper hinanden mere og lettere, ser de små skræv glinse af større lyst.

Min egen er flammende nu. Jeg er overtændt, mærker jeg. Selv gennem al uroen i mig, bevarer jeg dog overblikket, som jeg har lært det. Jeg finder et kondom og beskytter mig, kan ikke vente på C.P. længere, han må bare tage resterne, den lille luders fisse, jeg troede han havde set sig helt varm på. Jeg flytter lillesøs’ hånd fra den og nyder det skønne skue – let og imødekommende på klem.

Lillesøs ser på, mens jeg gnider pikken op og ned mellem de tykke læber, trykker på og i hul, stramt og glat. Inden længe er det din tur, tænker jeg og betragter hendes uskyldige og nysgerrige udtryk i ansigtet. Blikket er fikseret på min pik, der behersket, men støt synker i venindens indre. Kan næsten ikke vente …

Luderen vånder sig højt og gisper så lækkert, ved min piks vandring ind i sig. Hun har prøvet det før. At sprede ben og blive taget hårdt og kontant af en mand. Har brugt den før, til at opnå noget, er jeg helt klar over. Så det er ikke den her del hun lærer noget af, men jeg knepper nu alligevel det lille fine skræv lidt mere.

Hun lukker sig så indbydende om min pik, klemmer så dygtigt og lokkende. Jeg skubber mig længere frem og i, presser hende og mig selv til kanten, uden dog at miste fokus. Hun stønner virkeligt så satans dygtigt, og det lille hul er virkeligt så modbydeligt behageligt at kneppe, at det kræver alt af mig at smutte af og ned mod det andet.

Den lille luder får hurtigt sine ben mast ind over sig, hendes egne og lillesøs’ arme rundt om dem, så hun bliver fuldt tilgængelig. Hun klynker højlydt, da jeg styrer min pik mod det uprøvede og stort set uopvarmede hul. Men jeg er lige så kold, målrettet og hård. Jeg holder godt fat om min pik, der er let fedtet af hendes saft, skubber mod og krænger op, får hende til at hyle op.

Det runger gennem storcenteret, og gennem mit hoved og nervecenter. Jeg er hård nok til at kunne kile mig videre, langt nok ind til at kunne slippe min pik og bevæge den langsomt i hende. Nu forstår Izabella med z endeligt. Tigger og trygler om nåde, hulker og tuder da hun forstår der ingen er – kun konsekvenser for hendes handlinger!

Sådan er verden skruet sammen, lille ven. Årsag og virkning, rettigheder og pligter – altid retfærdighed!

Jeg tager mig af den, lader den ske fyldest. I den lille luders røv, presser på og mærker det klemme om mig og sno sig inden i mig. Min pik dunker hårdt, i takt med blodet der bruser og bølger gennem mig, så det helt kribler som myrer under min hud.

Det er monsteret der igen er nået helt frem og ser med, ned mod den forpinte og svært angrende lovbryder. Og samtidigt, ud af øjenkrogen, ser vi ham begge igen – C.P. …?

Han står helt stille, skjuler sig – giver ingen mening!

Jeg aner uråd, læner mig længere frem og fortsætter med at kneppe tæt og stramt, støt stigende i tempo. Det hyler i mig og kribler nu helt ned i mine nosser og ud i hårrødderne. Mit åndedrag er tungt og pulsen mærkbar, adrenalinen pumper og forstærker.

Men jeg bevarer alligevel fokus, tysser på luderen under mig, lægger hånden over hendes mund og spejder til siden – tændt og i alarmberedskab på samme tid.

-Shhh, det er ikke ham … hvisker jeg, da jeg ser silhuetten tydeligere. Og en anden bevægelse i modsatte side, flagrende gevandter – fjendtlige kombattanter!

-Der er nogen, hvisker jeg til min søster, trækker hende ned i skjul bag ryggen på bænken. -Lad være at kigge! hvæser jeg og knepper troligt videre, lader mig ikke synligt påvirke. Lader bare som ingenting og skubber mig længere i og frem mod den endelige kant.

Min pik er hård og målrettet, kører glat i luderens røv nu, der vrider sig jamrende under mig. Jeg klemmer til om hendes mund og presser mig helt ned i hende, trykker os mere fladt ned mod bænken og rækker min anden hånd ned om hendes hals.

Den anden klynker også, lige ind i mit øre, forstår ikke en skid. Kan ikke se at vi er omringet til hver en side, og at jeg må beskytte hende, må gøre mit bedste, rette op på …

Klimaks rammer mig i et indestængt brøl. Min krop er spændt som én enkelt muskel. Som koncentreret energi der skyder ud i luderens røv. Ud i gummiet, min beskyttelse, kommer i hårde ryk i luderens røv. Min pik pulser og dræner mig, øjeblikkets ekstase gør mig sårbar …

Hvor er min batong, mit våben? En soldat mister ikke sit våben af syne! Jeg har fejlet og bragt os i fare …

Jeg kommer til mig selv, holder mig nede, slipper grebet om luderen og spejder uroligt. Hun gisper og hyler, så jeg må lukke munden på hende igen, tysse på lillesøs, mens jeg får helt styr på mig selv igen.

De er væk, har fortrukket sig. Måske var det bare C.P.? Selv om jeg tvivler. Udløsningen har igen taget toppen af, dopaminen skaber ligevægt som sædvanligt. Jeg nyder den et øjeblik, venter og glider så af pigen og lader hende komme op at sidde.

Stadig årvågen og kampklar.

Men centeret er helt stille nu. Kun klynkene fra de to småforbrydere, der nu har sonet deres straf – i hvert fald for min dels vedkommende!

Der er ingen derude i mørket, og måske det bare var indbildning, overvejer jeg og kasserer det klamme kondom i en affaldsbeholder. Det sker ind imellem. Nogle gange kan jeg godt komme i tvivl, en anden konsekvens …

-Vent lige her, jeg ser lige efter … ser hvor C.P. forsvandt hen, fortæller jeg vores fanger, han har jo stadig ikke …

-Hold nu op! vræler lillesøs, -vil du ikke nok … vi vil gerne hjem nu, det må være nok …

-Ja, men C.P. skal jo også …

-Hvem er det? Her er jo ingen andre for fanden, lyver hun så groft og utiltalende for en prinsesse.

Jeg ser hen på hende, veninden sidder tæt omslynget og hulkende – hvad fuck mener hun?

-Nej, han er lige gået, men kommer nok snart …

-Der har jo aldrig været andre, hvorfor … hulker hun og bliver ved at lyve, fucke med mig!

For det har der jo, det er der … Jeg ryster på hovedet og smiler bare af hendes pis. C.P. – Claus Poulsen, han var her jo lige for fem minutter siden. Vi kom jo sammen herinde, alle sammen – hvad fanden snakker HUN om?

Som om jeg skulle være i tvivl om DET, om HAM!? Vi var jo for fanden sammen om det her, kender hinanden som brødre. Var med på samme tur sidste gang, dernede …

Jeg ser mig omkring, ned ad de mørke gange, store sorte vinduer, fornemmer ikke længere nogen derude. Han må være smuttet, siger jeg til mig selv og sætter mig der hvor han sad – det er jo for fanden ikke ‘Fight Club’ det her …?

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (59 har stemt, 4,61 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

9 kommentarer

  1. Ginger

    08/02/2017 kl 21:34

    Den dér slutning var liiige krymlen på soft icen – so to speak!

    1+
    • Jann

      09/02/2017 kl 14:17 - som svar på Ginger

      Hæhæ, nogle vil ha drys på, andre bare den rene.. nå ja, you get the picture ?

      1+
  2. Fjellaven

    08/02/2017 kl 17:02

    Ja. Der er vist en der lider af PTSD. Synes ikke der er brug for en forsættelse. Det skulle da så være for at udforske storebrors psyke noget mere.
    Vi ved jo allerede godt hvad der vil ske med lillesøsteren.

    2+
    • Jann

      08/02/2017 kl 18:03 - som svar på Fjellaven

      Jeg tænker lidt at hendes status vil forblive uændret, for nærværende.
      Og en evt. fortsættelse, må være storebrors fortrækkelse til et shelter i en skov – som det jo forekommer.
      Hvad der sker der, hvilket slags fortælling det kan afstedkomme, står jo enhver frit for at dyrke frem. Jeg har mine ideer, og hvem ved…

      1+
  3. Den liderlige bedstefar

    08/02/2017 kl 2:57

    … og fortsættelsen, hvor det er lillesøsters tur til straf, med middag og hygge, inden mødommen tages, hvornår følger den Jann ??????

    2+
  4. Onkel

    07/02/2017 kl 8:41

    Sådan skal de små tyvetøser mærke konsekvens 😛

    1+
  5. Tøsen

    07/02/2017 kl 3:40

    Det er lige før man får lyst til at stjæle i en butik, for at få sådan en behandling. Lækker historie

    3+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.