Han ser ned på hende, med næsten barnlig glæde i øjnene – satan, du er stram! Får du aldrig pik … eller har du bare gemt dig til mig? stønner han grinende, og knepper med endnu større lyst.

ADVARSEL: tvang/incest

Forfatter: Jann (NNastyJR)

Hun ser ham med det samme da han træder ind på cafeen. Noget ved hans ranke holdning, selvsikre fremtræden og målrettede afsøgning af lokalet. Måske mest af alt hans udseende, selv om det ikke burde være muligt, tænker hun og mærker nervøsiteten tage til i sig. For det er uden tvivl ham, den unge, velklædte mand, der nu også spotter hende og smiler.

Han vender nakker og modtager stjålne blikke, fra både kvinder og mænd, som han skridter resolut ned gennem den fyldte café, til hendes bagerste plads. Også hun drages af hans stærke udstråling, til et punkt, at hun bliver helt urolig for, om det kan ses på hende. Det er panikken i hende, der forråder. På trods af alle hendes forholdsregler; det velkendte, offentlige sted, mange mennesker. Gangen skråt bag hende, ud til toiletterne, hvor hun ved hun altid kan søge tilflugt, bliver det for meget.

Hun har tid, kan stadig nå at bakke ud. Undskylde sig og sige at det var en fejl. Endnu et nederlag.

Han når frem til hendes bord og hun rejser sig, gengælder hans smil og imødekommenhed, giver ham hånden. Og lige så usikker hun er, lige så afdæmpet og behersket er han i sin fremtoning. Noget ved hans smil og ufravigelige blik – de der smukke, grønne øjne.

Hun glemmer helt sin tvivl og manglende mod i hans behagelige selskab. Falder hen i hans charme og stemmes lethed, mens han taler og fortæller næsten uden ophør. Hun lærer hovedpunkterne i hans liv, som man deler i disse situationer – formoder hun. Åbner selv op, langt mere end hun nogensinde havde forestillet sig, her ved deres første møde. Alene det at tage imod hans invitation, var en næsten uoverstigelig barriere for hende.

Han havde kontaktet hende pr. mail og præsenteret sig. Hun sad på arbejdet og læste den, fik igen en akut fornemmelse af fjernhed, næsten tab af virkelighedssans, hun var sikker på, at kollegaerne kunne se. Han ville gerne mødes med hende, hvis hun havde lyst.

Hun havde lyst, og ikke. Så svært for hende, overhovedet at forstå hvorfor … Hun tog en dyb indånding og fik samlet sig, samlede nogle papirer og så almindelig stresset ud. De andre kan se det på hende, er hun sikker på. Kollegaerne, ja, selv fremmede, kan se når hun er presset. Godt eller skidt, nerverne dirrer lige meget.

Han var af det gode. Havde fundet hende og rakt ud mod hende, med interesse. Hun læste det igen på mobilen, ude på toilettet hvor der var fred. Hvor hun fik trukket det ned i lungerne, roen og varmen, så at det var virkeligt, og forstod at hun også havde lyst.

Hun svarede en dag senere. Tog resten af ugen fri og tænkte det igennem. Sådan er hun, ingen overilede beslutninger, især på områder hun ringe erfaring har med. Hendes sociale liv og evner er mildest talt rustne, går tilbage til studentertiden og universitetet. Og allerede dengang kun det mest nødvendige. En enkelt kollega, hendes gode veninde, forsøger stadig lidt, men med mindre og mindre held.

Han ser på hende, ser at hun er gledet lidt væk i tanker, rører forsigtigt hendes hånd for første gang.

Hun mærker kontakten, mærker et gys gennem sig og vender tilbage til cafeen. Hans øjne er milde, det smukke ansigt opmærksomt og stadig ikke afvisende. Det er som om hun allerede kender ham og altid har. Og selv om hun ikke forstår det, føler hun at han giver hende mod og styrke. Som om hendes hjerte er både bristet og helet på samme korte tid, selv om hun ikke forstår.

Han lægger sin hånd til rette i hendes. Hun har drejet den og åbnet op, smiler tilbage og er glad for at hun overkom sig selv – hvordan kan hun andet?

Hun savner ham allerede, kort tid efter han må gå igen, har et andet vigtigt møde, men vil ses igen? Det vil hun også, lover ham det, og sig selv. Ikke mere flugt, ikke flere år spildt. Ingen grund overhovedet. Hun bliver siddende alene på cafeen, smiler for sig selv, og er helt ligeglad med om de kigger. De andre betyder mindre nu, ligesom hun i virkeligheden betyder uendeligt lidt for dem. Lidt som om hun paradoksalt nok, er indtrådt i deres verden.

Han kontakter hende allerede igen om aftenen. Hans andet møde var også en succes, vil mødes og fejre det. Og selv om hun har lovet sig selv det, indsniger der sig en tøven og usikkerhed i hende, hun stirrer bare på ordene og ved ikke …

Hun vil gerne, svarer hun, kun minutter efter. Hjertens gerne, tænkte hun på at svare, men er jo normalt fremmed for den slags udbrud. Hun vil være sig selv, på godt og skidt, lover hun, mens hun beholder mobilen i sin hånd, venter.

Han svarer hurtigt, sender en glad smiley med røde kinder. Hun smiler lige så bredt og føler næsten det samme da hun ser den. Det lille ikon og symbol for følelser – emojis – hedder de, ved hun. Skal hun sende en tilbage, og hvilken én? Vil det ikke netop være påtaget og utro mod hende selv? Hun har jo næppe sendt mere end en håndfuld igennem årene, og aldrig af den slags.

Hun når ikke videre, før en ny besked tikker ind: kan du være klar om 30 minutter? Uroen vokser igen – i dag, NU!? Hun holder vejret, forsøger at tænke klart i stilheden – det er vel muligt?

Han banker på døren, 3 minutter efter de 30 er gået. Hun har været klar i 5, kigget ud af en sprække i persiennerne og nået at blive ængstelig igen. Måske går det for hurtigt, alligevel. En voldsom omvæltning, sådan for hende. For én som hende … for ensomme hende …

Hun slår det ud af hovedet og åbner døren med et smil på læben, sin allermest festlige kjole svøbt om sig, kun været brugt til venindens bryllup – der selvfølgeligt ikke holdt.

Han ser på hende, smiler og siger ikke noget. Måske den alligevel er for meget, eller nærmere for lidt? Det var veninden der udvalgte den, sagde grinende at den var hamrende sexet, ville gå rent ind hos handyrene ved festen, for knap syv år siden … syv år!

Hun var lige fyldt 30, for syv år siden. Sidst hun var i selskab med en mand, sådan intimt. Alkohol og venindens formaninger – ville være seriøst skuffet hvis der ikke skete noget til festen, dernede syd for navlen. Og i mere direkte vendinger, skubbede på og lagde følere ud for hende – pigen der trænger!

Han havde jo også været sød, fyren til festen. Høj og flot, kysset godt og lokket noget frem i hende. Ude på et toilet, sent ud på festen og lige efter et andet, tilfældigt par derinde. Hurtigt og meningsløst, andet end for at føje veninden. Kjolen blev bare krænget op og et sjældent besøg dernede, der efterlod hende øm i dage.

Hun havde ikke følt noget for fyren, ikke været interesseret i hans type, sagde hun til veninden, da hun grillede hende i tiden efter. Men fyren var heller ikke vendt tilbage, kunne jo nemt hvis han ville. Så det var det, sidste gang … Veninden stoppede med at spørge og skubbe så meget på, syv år siden …

Han vækker hende igen af tankerne, rækker hende hånden og siger hun er smuk som en sommernat. Hun tager hans blik og ord for pålydende, smiler og rødmer let, før hun lader sig eskortere med ud til hans fine, sorte bil, der fortæller hende, og hele verden, at han gør det godt.

Hun får det fortalt i detaljer, på den fine restaurant med den gode mad og dyre vin. Han er sin egen chef, kører sit eget, projekter og handler, rejser og fester. Så ulig hende, tænker hun, som nat og dag. Lige så udadvendt han er, lige så få oplevelser har hun at dele med ham.

Han behøver heller ikke, presser ikke på for information, men sørger gladeligt for underholdningen og den gode stemning. Den perfekte sælger, tænker hun og fryder sig med ham, over al den succes han allerede har opnået og nu deler med hende.

Hun er lettet, føler sig næsten helt velsignet over dette møde. Dette usandsynlige og pludselige sammentræf, efter så mange år. Og i sin opløftede tilstand, betænker hun sig ikke i at tage hans hånd og følge med videre – natten er ung, det samme er vi, griner han og hvirvler hende med på natklub.

Han er yngre end hende, men alligevel langt mere voksen og erfaren end man skulle tro. Mere end hende endda, tænker hun, føler sig dog lidt gammel, der i halvmørket blandt de smukke, knap tyve-årige kvinder. De nærmest overfalder ham og gør sig til, disse åleslanke, modelhøje skønheder, der flimrer forbi hendes øjne.

Hun føler sig hurtigt malplaceret, men det er jo intet nyt. Forskellen er, at han ikke glemmer hende, selv med alle disse livfulde og glimtende fristelser, der danser rundt om ham. Han skaber hele tiden rum og en behagelige atmosfære for hende, som om han fornemmer, at hun er langt uden for sin comfort zone.

Han gør det umulige til en glad aften for hende. Ja, hele dagen, lige fra mødet i cafeen – hun har stadig svært ved at fatte, at det alt sammen er sket på samme dag!

Hun mærker vinen og de lækre drinks, danser med ham, med en mand på hendes egen alder – endda med en af de unge modeller, på hans opfordring. Han er et mirakel, tænker hun, og mærker sit helede hjerte slå så tæt på normalt som muligt.

Han kører hende hjem i bilen. Hun protesterer ikke, selv om hun nok burde? Men har hun set ham drikke ret meget? Og mon ikke han også har styr på det, så meget i kontrol han er?

Hun taler mere i bilen, hele vejen hjem, hvor hun byder ham ind på kaffe. Det lille, beskedne rækkehus, med stue, køkken og bad nedenunder, resten ovenpå. Hun ved allerede, at han har en penthouse inde i byen, havudsigt og designermøbler, kunst på væggene.

Han sidder i hendes blomstrede Ikea-sofa nu, nipper til den frisklavede Gevalia. Hun sidder ved siden af, smiler ved tanken, og har stadig svært ved at tro på det hele. Svært ved at lade være med at stirre på ham, hendes smukke, unge gæst.

Hun er mere beruset end hun ville ønske. Mere end til at ville begynde at fortælle og forklare. Det er også lidt sent, og samtidigt for tidligt? Måske vil han blive, ønsker hun brændende, de kunne tale i morgen, sådan rigtigt?

Han ser bare tilbage på hende, siger ikke noget, har næsten ikke siden de forlod klubben. Så spørger han om hun har haft en god aften, moret sig?

Hun nikker og finder hans hånd på sofapuden mellem dem. Det hele har været som et fantastisk eventyr, siger hun ærligt og mærker glædestårer presse på. At han er her, alt dette – som om, som om … Hun vil nødigt lyde melodramatisk og sørgelig i hans ører, men det er som om verden har åbnet sig for hende, og givet hende en ny chance.

Han nikker, siger han forstår, sådan har han det også. Vidste ikke hvad han skulle mene eller tro, eller overhovedet kontakte hende. Men der var noget, indeni, siger han og fortæller, at han er glad for at han gjorde.

Hun er lykkelig og kan allerede mærke hans kram, da han flytter sig nærmere ind mod hende og tager armen om hende, helt tæt.

Han holder om hende, ser lang tid i hendes fugtige øjne – kysser hende.

Hun stivner, mærker hans hårde læber mod sin mund, hånden om sit bryst, forvirringen i sit sløvede sind.

Han er hård og liderlig. Kysser begærligt og dybt, mens hun stadig er perpleks, vågner så op og får skubbet sig fri.

Hun ser ikke lussingen, der rammer kindbenet og vil kræve afdækning i dagene efter. Han griber hendes hår og trækker hendes hoved bagover, hvæser som et dyr og flænser hendes kjole ned til navlen.

Han rykker hende i håret, mens hun jamrer ulykkeligt nu, alt vendt på hovedet. Hvad? hvæser han, vil du ikke, hva’ so? Skal vi ringe efter panserne, hva’, HVA’? skriger han helt op i hendes ansigt.

Hun slipper fri og ser op på ham, på mobilen i hans hånd, som han rækker frem til hende. Tag den, kælling, ring og angiv mig, hvis det er det du vil, siger han behersket igen og giver hende mobilen i hånden.

Han rejser sig fra sofaen og går et par skridt væk, smider habitjakken og knapper sin sorte skjorte op – giver hende en chance.

Hun ser bare på ham, hans nøgne, muskuløse overkrop, udtryksløse, smukke ansigt – ravende psykopat, forstår hun nu, burde nok have indset – gjorde hun?

Han knapper bukserne op og viser hende sit glatte, allerede stive lem, han lige om lidt vil banke op i hende. Venter dog lige lidt mere, nyder den berusende forventningsglæde og ser hende bare holde mobilen i sin skælvende hånd. De tre cifre allerede indtastet, gps’en slået til – kræver bare et grønt lys.

Hun lægger den på bordet, vil ikke, kan ikke. Ser han smiler tilfreds og nærmer sig, lægger sig ind over hende, mellem hendes ben – grusom.

Han er hård. Helt naturligt og uden stimulanser. Er ædru og helt klar, kun høj på brunst og anarkistisk frihedsfølelse. Hans første voldtægt var syg god. De følgende af varierende kvalitet, kunne som al anden rus ikke leve op til jomfru-fixet. Det her … er konge!

Hun ser ham, og genkender. Den selvsikre og kølige fremtræden. Det grønne is i blikket – det selv samme.

Han flår kjolen helt op og ser på kroppen der ligger udstrakt i sofaen for ham. Langt bedre end han havde frygtet, helt okay og velholdt faktisk. Gode, solide patter, der reagerer med passende elasticitet, da han krænger dem ud af beholderen og dasker til dem.

Hun mærker og hører slagene som et fjernt ekko. Næsten instinktivt tuner hun ud og dykker ind i sig selv – lukker verden ude. Som den lille 12-årige pige igen, da moren kom på hospitalet – faldt ned ad trapperne …

Han krænger trusserne af hende, uden en lyd. Næsten 25 års mellemrum, men det selv samme. Stikker en alt for stor finger i hende og mærker hvor lille hun er – så dejligt lille, skat.

Hun ser det hele udspille sig igen. Ser hvordan hans øjne lyser op, koldt og truende. Hvordan han spytter i hånden og gnider sin pik. Sin alt, alt, alt for store …

Han stønner højt, som han tvinger sig ind, fylder hende ud. Fuuuck! hvæser han og presser på, knepper sig frem. Han ser ned på hende, med næsten barnlig glæde i øjnene – satan, du er stram! Får du aldrig pik … eller har du bare gemt dig til mig? stønner han grinende, og knepper med endnu større lyst.

Hun svarer ikke, ved hun intet betyder, kun det lille hul. Betyder ingenting, skat, sagde faren, når han brugte hende – hullet. Selv efter moren kom hjem, og sov meget mere.

Han lægger sig helt ned over hende, presser helt op, fjerner hendes hår fra ansigtet og ser i hendes øjne. Det er sådan han vil have det – have hende, helt særligt, betyder noget. Elsker du mig? spørger han og kysser let hendes mund, glider roligt i hende.

Hun smiler og nikker, kan godt sige det – jeg elsker dig!

Han lukker øjnene, støder og stønner – igen!

Hun gisper ved smerten, gisper de nemme ord – jeg elsker dig! – et jag og et støn – jeg elsker dig! – igen, IGEN!

Han løfter sig op over hende i sine store arme, dunker sig hårdt mod og op i hende. Vedholdende og stigende i tempo og ekstase, mens hun lige så rytmisk, jamrer de tre små ord, hun skylder ham.

Hun kan ikke holde sig fjern og afskåret fra hans voldsomhed. Hans pik og hans krav – ordene og følelserne han afkræver, det smerter mere end nogen sinde.

Han knepper som en gal. Som hun gør ham og har fortjent. Den overraskende tillokkende kælling, med det forsømte skræv. Så fucking ynkelig og forsømt – fucking behagelig opdagelse!

Hun mærker ham spænde og spjætte. Støde til og hvæse dybt. Mærker igen den flydende varme i sig. Forsøger at flyde med væk, forsvinde, som når faren …

Han tømmer sig i hende. Mærker der gå på ham, så fucking godt som første gang. Så langt mere tilfredsstillende end han EVER! kunne have håbet på, monster stram og lækker som en lille thai luder, eller en hylende debutant – bare SÅ meget mere …

Hun hører hans nydelse, mærker hans pik pulse spermstrømme op i hende – ved at det så er slut. Som faren og de få mænd imellem, bare noget der skal gøres. Alligevel føler hun noget. Som i starten med faren, hun jo trods alt elskede – elsker hun virkeligt ham?

Han ryster på hovedet og smiler. Lægger sig tungt ned over hende, stadig oppe i hende, leger lidt blidt med hendes ene bryst, før han retter sig op og kysser hende igen.

Hun tager imod denne gang, kysser tilbage, som hun gjorde med faren når han var færdig. Den del måtte man godt, vidste hun jo – kan og vil hun stadig med ham.

Han betragter hende nøje. Hendes rødmossede og grådhærgede ansigt, den ubehjælpsomme make-up hun har haft hele aftenen, nu smattet godt ud. Lige det udtryk han var ude efter, da han opsnusede offeret i hende, det tydelige misbrug fra barndommen. Den slags tænder ham blindt. Lysten til at puste, for derefter at rode i såret, flå det op.

Hun fortæller, da han spørger. Faren, hendes første psykopat, hun ikke om findes endnu, tror det. Han var dog aldrig ond ved hende, kun moren, der fortjente det, fortalte han. Og hvordan skulle hun vide bedre, 12 år gammel, 13 da de spærrede ham inde igen, og hun slap.

Han lytter med interesse, smiler og nikker igen. Hun fortæller det hele, udelader intet, mærker en form for lettelse. Og han er igen så mild og opmærksom, aer hendes sviende kind og siger hun er smuk, at han er glad for at de mødtes, at hun gik med til det.

Hun er også, et eller andet sted. Lettet, midt i denne nye byrde. For hun ved jo, at hun selv bærer en stor del af skylden. Ved jo hvor svært det kan være, er vel nærmest det levende bevis for det – acceptér og tilgiv, som hun har lært er bedst.

Han glider slapt ud af hende, da han drejer sig til siden og rækker frem mod bordet, tager sin mobil. De tre numre forsvinder, han lægger sit ansigt ned til hendes, siger cheeese! og tager en selfie.

Hun ser sig selv, sit sårede ydre og rådvilde udtryk. Ser hans smukke træk og store smil ved siden af – glæden i de dominerende øjne.

Han siger igen at hun er smuk, perfekt, han vil aldrig glemme, og sender det så – billedet!?

Hun følger mobilen, som han lægger på bordet igen, rejser sig helt fra hende, går på toilettet og pisser. Mobilen brummer kort tid efter og et smukt kvindeansigt viser sig på skærmen, ser hun, da hun løfter hovedet en kende fra armlænet.

Han kommer nynnende tilbage med et glas vand i hånden, samler sin habitjakke op og tager et lille etui fra inderlommen, sætter sig på sofaen og tager mobilen. Kom her, tjek lige hende her ud, siger han og smiler til kvinden på skærmen.

Hun sætter sig op, mærker den nøgne krop igen, som hun forsøgte at forsvinde fra. Det ømme skød, med hans udløsning i sig. Brysterne han skiftevis slog, suttede og bed i, som ville han markere en pointe. Hele den uvirkelige situation, ved at sidde der, skulder ved skulder, helt blottet og brugt, med ham.

Han viser hende kvinden, kæresten, siger han. Kun 19 år og den største luder allerede, med på ALT, griner han og ringer tilbage. Et mindre tiltalende ansigt dukker frem – OH MY FUCKING GOD! hviner hun hæst, hvad har du gjort?

Hun ser kvinden, omgivelserne. En stor seng, ser det ud til, store, hvide gardiner bag hende, morgenlys. Et andet sted og en anden tidszone, kvinden blevet vækket af billedet, forstår hun.

Han tager armen om hendes skulder og kysser hendes kind, griner – jeg fulgte dit råd, honey, fik vished og afklaring, var det ikke sådan du sagde? griner han igen og kysser hende på munden.

Hun rejser sig i sengen og hviner igen – du’ så fucking NASTY! jubler hun og stikker sin hånd ned mellem sine ben – åhh, baby, du gør mig så fucking våd og VILD! Du er den fucking bedste … stønner hun og gnider sig tydeligvis hårdt – tell me EVERYTHING!

Han griner, hvisker kælent at han kom i hende, den strammeste lille nonne-fisse – var næsten groet helt sammen, jeg sværger!

Hun skriger af lykke i den anden ende, et andet sted på kloden. Og ved du, helt som du gættede – kun farmand havde været der, helt fra barnsben – fuckede det op fra starten, min egen incest-so!

Han viser hende skærmbilledet, den unge kvinde der har lagt sin mobil på sengen, sat sig overskrævs og rusker sin fisse heftigt. Hun er væk, griner han og lægger sin mobil på bordet, liner en kridhvid streg af dyr støv ud over skærmen – kærestens fisse – sniffer den op med et lille sølvrør.

Hun er tæt på, kæresten, da han læner sig tilfreds tilbage og de kigger på sammen. Den er 19 år, siger han, du er dobbelt så gammel, men jeg lover dig, din fisse er dobbelt så tight – dobbelt så nice, som de unge siger, griner han, da kæresten smatter skærmbilledet.

Han fører mobilen helt op til hendes ansigt – slik den, mami! hvisker han og nyder tydeligvis tanken.

Hun gør det, mens hun hører støn og stemmen igen, kæresten i den anden ende – åhh, baby, du giver mig de bedste … vi skal så meget dyrke det her, sukker hun lillepiget og forsøger at tørre skærmen af.

Han laver kyssemund og lover hende. Den unge kvinde ser lykkeligt forelsket på ham, savner din pik, hvisker hun og vånder sig så. Men duty calls, du ved, jeg er allerede sen – surprise! Bliver nødt til at sutte ham fotografen nu, og han er bare SÅ gammel og klam – tænker på dig imens, ses snart – puus!

Han smiler og lægger mobilen på bordet igen – jeg fucking elsker den hore, har det dejligste snask og sygeste ideer, giver mig konstant jern på!

Hun ser ned på hans pik, der dog stadig ligger tungt og fredeligt. Ved du, det var sgu’ hendes forslag det her. Jeg var egentligt kold, har altid været, men fuck hvor havde hun ret, fortæller han roligt, åbner sit etui igen og tager en lille lys, gullig pille, hvor der står 100 på.

Han sluger den, skyller ned med vandet – Spedra, tager kun 15 minutter, siger han så og smiler, bare for en sikkerheds skyld …

Hun er nede på gulvet, kravler på alle fire, som han vil have det. Forbi hans ben, ud af stuen og op ad trappetrinene. Ind i hendes soveværelse, hvor hun aldrig har været alene sammen med en mand.

Han jubler højt over det lille sove-rum, med den beskedne trekvart seng og det lyserøde, bonderomantiske look. Fucking perfekt, hvisker han hæst, mens han binder hende til sengen og trækker gummiet på – har du glidecreme, griner han, og spytter i hånden igen …

Hun ligger på maven, hænderne bundet med hendes egne strømper til sengestolperne, en tredje om halsen. Smerten er blevet til følelsesløshed, hen over ryg og balder – dybt bagi.

Han slog og kneppede længe og hæmningsløst. Slog og kneppede til bevidstløshed, så hun ikke ved om han er her endnu, nedenunder – venter på at hun vågner …?

Hun ved ikke at han sidder i mørket i stolen bag hende. Sidder i ulvetimen og tænker på faren, der voldtog hende først – dog aldrig i røven, ved han nu. Det gemte han, til denne dag, klukker han for sig selv. En episk oplevelse, som hele denne dag har været, ren succes på succes. Og ringen ligesom sluttet, kan han ikke lade være at tænke, mens han ser hun rører på sig igen.

Han gnider sin ømme pik, har stadig mere at gøre med, til dette skæbnesvangre møde, næsten 25 år senere. Kvinden i sengen, datter for faren – mor for ham – barnet der kom ud af det. Drengen der blev sendt bort i skam og årelang skånselsløshed, nu er tilbage som en ung, afklaret mand.

Rejser sig fra stolen og samler bæltet op igen, smiler og hvisker – fucking poetisk retfærdighed!

Læs næste afsnit

6 kommentarer

1. Einar

   15/04/2017 kl 12:06

   Herlig og Pirrende,,,

   1+

   Besvar kommentar
   • Jann

     15/04/2017 kl 13:55 - som svar på Einar

     Jo? Jamen tak for meldingen 🙂

     0

     Besvar kommentar
2. sub

   29/03/2017 kl 10:03

   Som altid en stor læseoplevelse fra dig 🙂

   1+

   Besvar kommentar
   • Jann

     29/03/2017 kl 12:09 - som svar på sub

     Tak sub 🙂

     0

     Besvar kommentar
3. Tøsen

   28/03/2017 kl 19:17

   Vildt god novelle 🙂

   1+

   Besvar kommentar
   • Jann

     28/03/2017 kl 21:32 - som svar på Tøsen

     Tak ska du ha 🙂

     1+

     Besvar kommentar