Jeg knepper min datter i numsen. På hendes værelse, i hendes seng. Lægger mig ind over hende, mellem hendes spredte og løftede ben ..

Forfatter: NNastyJR
Fortsættelse af ‘Min Frække Datter 2‘

(Del 1: Øjnene, lyse gråblå. Den lille kokette næse. Munden, de lyserøde lip-gloss læber, ansigtet, formen, hvad? Det er da hende, Camilla, min egen datter… Jeg mærker stressen, svimmelhed og sved på panden – kan det virkeligt passe? En tro kopi, en dobbeltgænger, her i samme by? Det KAN ikke passe – kan det?)

-Mor, har du set min røde nederdel?, lyder det fra Camilla’s værelse. Jeg synker kaffen, højlydt. Mærker den skoldhede, sorte væske skylle gennem knudens viklinger i mig. Får syren til at stige. -Den bourdeax-farvede, med tern?, spørger hendes mor i sofaen ved min side. Nej, den korte, postkasse-røde – den frække, skriger det gennem min hjerne. Den er væk, i hvert fald ikke her længere. Og jeg vidste jeg skulle have erstattet den, købt en ny, en tilsvarende. Var bare så… begejstret.

-Nej, den anden, Camilla kommer ind i stuen, trusser, lille stram top. -Og blusen til den, jeg kan ikke finde dem, hun kommer nærmere, min lille fine engel – himmelsengen! Sort, skoldhed kaffe, jeg stirrer ned i den, ned i det bundløse, på fjernsynets flimmer – på hende. -Hvad skal du bruge den til, er det ikke for koldt med den nu?, prøver jeg at spolere den formålsløse eftersøgning – hun finder dem alligevel aldrig.

-Måske skulle dig og mor tage ud og købe noget nyt, skynder jeg mig at fortsætte undvigelsen, -i morgen, efter skole. Det har været en god uge for far. Godt gang i butikken, og jeg vil gerne forkæle mine to piger. Et hvin og to arme om halsen, -åhr, far, du’ den bedste. Min datters varme ånde i øret, et lille kys på kinden. Jeg er i himlen – MIN himmel, med min engel – drejer hovedet og får styr på vejrtrækning, og mavesyren, til mit brændende spørgsmål; -har jeg ikke fortjent et på munden?

Hun ser mig i øjnene, disse store klare lysende øjne, så ens. Og smilet, det samme, bare sødere. Men rødmen er unik, hører til uskylden, det rene. Hun kysser mig med den, let på munden – nok. Jeg trækker hende ned på mit skød, snuser hårets duft, jasmin – den samme, samme, samme. Den spændstigt unge krop, mit kød og blod, en faderlig hånd på låret, så glat, så…

Moren tager del, putter sig ind til mig, kysser og lover sex med blikket. Og jeg skal kneppe hende, uden tvivl, og uden filter. Med det her og den lille røde nederdel bag mine lukkede øjne. Inde i det sorte. Det tilladte. Vi ligger i sengen. Forspillende. Hun vil kisse-misse, synes jeg er så kærlig og sød for tiden. Mod Camilla, mod hende, elsker mere og bedre. Jeg suger det til mig, hendes taknemlige sut, nusser hende og får hende lempet om på siden – med ryggen til.

Det er mindre forstyrrende sådan. Jeg trænger hårdt op og i bund. Gemmer ansigtet i hendes hår, lukker øjnene, knepper drømmende, tilladeligt. Mine tanker vandrer tilbage til stuen, tilbage i tiden – tilbage ned i det bundløse dyb. Camilla på mit skød – jeg støder, støn. Hendes lette, varme krop, uhrmm, duft, udstråling, uspoleret – UHMM! Længere tilbage, dybere ned. Til i forgårs, ude i den store strandvilla. Camilla i sin lille røde nederdel, løftet op over de små balder, min pik oppe, som nu – det er der jeg er – nu!

Jeg samlede hende op udenfor skolen. Lidt over middag. Hun havde tekstet, ondt i mavsen, havde fået fri. Den røde nederdel og den hvide bluse, lange skolepigestrømper, intet andet. Alt for koldt, gåsehud overalt. -Åh far, min lille mavse gør ondt, pylrede hun dygtigt, mens hun sad og skuttede sig i bilen. -Du må puste på den farmand, gnide den med din store stærke hånd. Hun varmede mig op, trak sin nederdel fri og afslørede den nøgne fisse. Hendes fingre på det kolde kød, varmer op – op, låget til min boks, lukkende tykke tåger af gift ud.

-Far skal nok hjælpe dig, grummede jeg ud gennem sammenbidte tænder. Der var gået for lang tid siden sidst. Fem dage, det længste vi havde været fra hinanden i de seneste, lykkelige treogtyve dage – jeg og min frække datter. Solen var fremme og vinden stille, da vi ankom til den dyre villa som jeg ville imponere hende med. Stor, hvid og moderne, den absolut dyreste ejendom jeg havde i mit kartotek. Jeg viste rundt, hurtigt. Glas og lys, helt tom. Vi endte i stuen på førstesalen, med de enorme panoramavinduer ud over kysten.

Hun stod og beundrede udsigten, og jeg stirrede med. De glatte, slanke ben, den minimale nederdel, satin-bluse, lange lyse hår. Jeg gled op. Støn og stramhed, varm salighed. Jeg kneppede det, Camilla’s fløjlsbløde ynde, op mod ruden, hårdere end nogensinde. Jeg havde hænderne op under blusen på de små dutter, kærtegnede rundt, omkring, klemte. Hun skulle mærke mig, ikke glemme sin far. Jeg stødte – igen, nu, i sengen, op, op i Camilla!

-Åh, åh, knep mig far, knep mig!, jamrede min datter dygtigt og lydigt. Og jeg gav hende, elskede hende, med min pik, betingelsesløst, hæmningsløst. Jeg skilte de små balder, så det lille hul, så min pik køre, dybere, hurtigere. Kneppede hende som sin mor. Hun stønner – moren – bryder lidt af magien, voodoo’en. Jeg tager lidt af, langsommere, dæmper hende – bedre.

Camilla var nede på knæ. Slugende. Min pik helt nede, oppe, fremme igen. Hun suttede livligt, ivrigt – husk at kigge op lille skat, altid blikket op i fars! Hendes små fingre vred og gned uophørligt, skaftet og nosserne, læberne om pikhovedet, tungen spillede – hun er blevet SÅ dygtig. Jeg kiggede ud på det mørkeblå hav, symbolet på underbevidstheden, dybet, det kontrollerende – det sorte. Mit, lige der, lige nu – sort og kontrollerende.

-Ohr, jahr, skattepige. Uhm, far kommer, far kommer i din mund, mumler jeg utydeligt ind i morens nakke, mens jeg opfylder hendes kusse og kærlighed. Og Camillas mund. Det er der jeg er, der jeg kommer – også kærligt. Nu, i forgårs, -OOOHR, JA, JA! Jeg sprøjtede ind i det åbne dyb, hendes svælg, ud over den søde tunge, mens hun dygtigt kiggede op. Hun suttede det hele ud og fremviste det. Gjorde et nummer ud af at synke det – sin farmand, for sin farmand.

Jeg bliver oppe i moren, mens min pige sluger, slikker læberne, smiler – så uforglemmelig! Og jeg også. Ifølge moren. Mere lykkelige sammen, ny spire og energi i mig, i ‘os’ – alle glade. Hun drejer hovedet mod mig, siger det var fantastisk, var det ikke? Jeg kysser hendes kind, lukker øjnene, ser det åbne tømte svælg, de glade øjne. Alle tilfredse og glade, -jo, fantastisk! Nu kan vi putte, sove, trygt – sove? For alle tankerne, skammen der fortæller mig at jeg jo godt ved. Ved at det er en glidebane, selvom det er helt uskyldig fantasi – en anden, en kopi, frivilligt. Tilladt?

Jeg står op. Ulvetimen igen. Lister ind, allerede hård igen. Bare på grund af nærheden. Så fin, den helt rigtige, originalen. Dynen sparket af, værelset er varmet op – jeg har skruet op. Jeg rører, mig selv, hende. Forsigtigt. Min søde datter. Låret op. Jeg rører mig selv. Op, op. Hun rører sig også, vender sig, sovende, fladt på ryggen. Trusserne. Sommerfuglene. Kiler sig op. Viser sprækken i halvmørket. Forsigtigt. Fingrene over den, mærke, uhhm! Jeg rører mig selv. Heftigt. Fingrene op over det blottede maveskind, den tynde nattrøje, blotter mere. De små dukke-dutter, helt som i forgårs. Jeg rører forsigtigt – og heftigt.

Der er varmt herinde – helvedes varmt! Mit kulsorte helvede som jeg pisker frem. Vil sprøjte ud over det søde ansigt, som i forgårs. Og igen for timer siden, søvnløse timer. I morens kusse, datterens ansigt, i tankerne – samme ansigt. Læberne let adskilte i varmen, kinden blød og fin. Jeg læner mig helt ind over den, helt væk, helt forgiftet. -Ooorh, kvæler jeg i mig – og kommer, igen. Ud over hende, min søde datter. Holder hånden over hende, kommer i den, over hende. Bare lidt, bare skønt.

Og sort, sygt. Mere og mere, bagefter. På knæ ved sengekanten, i skam og rystelse. Jeg har våde øjne af sved fra panden, tungt åndedræt. En stor sammenviklet syre-knude. Men pikken tilfreds – for en stund. Mørket letter lidt og jeg ser bedre, sanser frit, dufter hende – dufter uskylden. Jeg dækker hende til igen, nattrøjen og dynen over. Så fin. Kysser forsigtigt panden – far holder hånden over dig, altid, hver gang.

Jeg skruer ned – varmen, til normalt niveau. Til almindelig sund pigeværelse-temperatur – og lader hende være i fred. Alt er stille nu, her i ulvetimen. Også dernede, i bundløsheden – hvor jeg kan synke og synke, og ende hvor? Jeg står nøgen i stuen og ser ud i mørket. Det gryende efterår, forfaldet. Bladene taber grebet, visner, mørkere, tungt. Det skarpe blå måneskår i haven, som billig diode-lys, LED-rædsel. Koldt og sterilt, og spottende – kun afslørende hvor det peger imod. Hvor? Peger…

Om morgenen spiser vi ikke Solgryn. Far har lavet pandekager, masser. Med syltetøj, sukker, hygge. Vækker Camilla og kilder hende, i sengen, i nattrøjen. Hun griner. Glad, har sovet godt, sovet sødt, trygt. Far sidder ved hendes sengekant, igen – et par timer senere. Jeg smiler og nyder de søvnige øjne, trækker hende så ud af sengen, -ud af fjerene, sovetryne! Far hygger, krammer, tilladt.

Camilla i nattrøje og sommerfugle-trusser ved bordet, mæsker i pandekager, mere drilleri, flere søde stik til min elskede datter. Bare os to, et skønt kvarter tidligere end normalt. Sort kaffe holder mig kørende. Kaffe og kys. Syltetøj på læberne – igen! Hun rødmer så fint når far møsser. Og kysser, kun naturligt tilladt. Men mere end normalt. Til mor står op.

Men mor ser bare lykkelig morgenstund med pandekager i mund. Far og datter hygge. Sender mere godwill min vej. Kysser mig lykkeligt, passioneret, til Camilla grinende protesterer – klamt! Jeg stjæler et hurtigt møs mere fra hende, et til, syltetøj, sødt. Hun godtager de mange tegn på kærlighed, og griner, kysser mig tilbage. Camilla, på munden – hendes kys. Hun har ikke glemt i går, på skødet. Mit løfte om en shoppe-tur. Jeg krammer hende, mere, flere, dufter, er tilbage. Tilbage. Tilbage!

Jeg tekster fra kontoret, klokken er end ikke ti – ‘Vi mødes på M, kl. 12!’ – ingen smiley, ingen pis, bare fragmenter af sort. Lidt arbejde, nogle aftaler rykkes, uddelegeres. Koncentration og pligt. Jeg er dreven, lukker af, maskine. Håndterer min stres, min søvnmangel, jongler med tallene uden skam. Hun står på repræsentationskontoen, og i marketingsbudgettet. Skjult, i fuld dagslys. Min assistent aner ikke uråd, revisoren æder det – håber jeg. Det kommer mere. Røde tal – fra det sorte. Jeg har et frokostmøde ude i centeret, fortæller jeg. Det trækker nok ud, lad være at ringe.

Der er dunkelt da jeg går ud til bilen. Solen skinner sort. Året går på hæld, forfald. Bladene falder stadig tungere. Fortabte overfor naturens uundgåelighed – det er vi alle.

Vi mødes ved middagstid på McDonalds. Far og datter. Hun sidder der allerede, begravet i sin nye Iphone 6s, rosaguld, lip-gloss farvet. Blot enhver anden sund teen. Jeg køber mere junk til hende, en såkaldt menu. Vi drikker sort, kaffe, cola, sort som synden. Sort, som mine øjne, der kaster en skygge over hendes humør. Jeg bløder lidt op, lidt mere drilleri – som i morges. Siger hun er smart i dag, i tøjet, er det noget far har givet hende, fars gavmildhed? Jeg kigger demonstrativt på mobilen til syvtusinde.

Hun gemmer den væk og smiler kælent, slesk? Jeg mærker koldsveden på panden og den sislende lyst efter hende. Det unge, dyrbare liv. Ubekymret og legende, stadig uspoleret. Hun folder hele sit frække gavtyve-tandsæt ud til mig, får glimtet tilbage, glæden ved vores far-datter tid. -Ja far, tak far, du’ så sød ved mig, den BEDSTE far i verden, plirrer frækt med øjnene. Trykker på knapperne, SÅ dygtigt. Min datter. Mit afkom – MIT!

Det sortner faretruende for mig. Men jeg holder hovedet koldt, kilder videre. Fortæller om alle de unge indvandrerdrenge omkring os, der kaster hende lange, sultne blikke, glemmer helt at spise deres fritter. Hun smiler bredere, kigger rundt. Trykker knapper, spiller op og gør sig til for dem – gør det for mig. Gør mig flammende sortsyg. -Hold op med det!, hvæser jeg hårdt. Smilet stivner. Far er en anden i dag, har ikke sovet – længe. Ingen hvile fundet, skam-redet. Camilla har to sider – sød og fræk. Far har også to – givende og tagende, bundløst sort begær. I dag kun den sidste. Hun ser det i blikket, begynder at forstå at legen er over, alvoren sat ind.

-Har du brugt det ‘legetøj’ jeg gav dig?, hvisker jeg mere behersket, mere koldt. Hun piller nervøst ved det billige plastiklegetøj på bordet – en helt anden slags. Men hun forstår hvor jeg vil hen, hvor vi skal hen. Slår blikket længere ned og nikker let. -Kig-på-far!, hvæser jeg, -hvor mange gange skal far sige det?, lyder det gennem gifttågen fra min mund, stiger sort op over os begge.

-Hvor meget har far givet dig, forkælet dig med? Meget, ikke?, hun nikker, ser mig dygtigt i øjnene. Taknemmelig inde bagved det utrygge. Sådan ser jeg det, synker det, ned, ned! -Og har far fået nok tilbage, syntes du?, hun ryster svagt på hovedet, bider i lip-gloss læben. -Hvad er du kan give far, som far ikke har fået, hvisker jeg – ude af mig selv, opløst som den sorte giftskygge over bordet.

Far vil høre det fra dine sprøde læber, se dig forme ordene med dem – og far vil se dig rødme! Men hun er stadig lige bleg, -min numse. Jeg fik ikke mine røde kinder, men hun er til gengæld klædeligt kridhvid og stille. De store øjne, lidt fugt i krogene, ingen usømmelig flabethed tilbage – jeg er hård!. -Hviss?, jeg vil have mere! -Camilla’s, Camilla’s numse, lyder det spagfærdigt fra hendes læber. Jeg nikker, har lyst kysse dem, sutte dem, lige her i familierestauranten. Tage hende hen over bordet, i hendes nænsomt forberedte numse. Forberedt med mit ‘legetøj’, og snart med fars eget. Lade det sorte tage helt over, i lys lue.

-Gå ud på toilettet, herretoilettet!, lysten er umulig at tæmme nu. Hun har nedbrudt mit skrøbelige panser – må have lidt. Kan ikke gå ned og ud herfra. Køre afsted med hende. Gennem byen, vente så længe, umuligt. Hun rejser sig og forsvinder om bag hjørnet. Jeg venter, kun lidt, går med. Hun står der. Camilla, lille og malplaceret. Udsat. På herretoilettet. Vi går ind i en bås. Jeg sætter hende på wc’et, placerer hænderne på overkanten af de tynde skillevægge, og lader hende selv tage for sig. Hun sutter mig, dygtigt, til fuld styrke. Forsøger at sluge mig, sin far, i sin helhed.

Et par af indvandrerdrengene kommer ud, larmende. Snakker om hende, hvordan hun skulle ‘flækkes’ – min datter. Jeg holder hånden over hende – om hendes hoved, knepper munden lydsvagt, hører deres bragesnak, deres umulige drømme og bedrifter. For hun er min, MIT afkom. Jeg knepper stille videre, mens de pisser og larmer overdøvende. Ud igen, lader os alene igen. Far og Camilla. Jeg trækker mig ud af hendes mund. Vil ikke afslutte der, ikke denne gang.

-Kan du klare far i numsen! Udråbstegn, ikke spørgsmåls. Ordene runger ud i det tomme toilet-lokale. Kun mig og Camilla. Hun ser op, ser min pik, der står ret ud mod hende, nikker tøvende. Ved godt at der kun er et rigtigt ‘svar’, at det er givet. -Har du lyst!, svitser giften ned fra min tunge på hendes ansigt – også kun en mulig respons. Min skikkelse sætter sig på hug foran hende. Jeg ser det ligesom udefra igen, ude af mig selv, ude af kontrol. Men større end nogensinde. Min hånd om Camillas hagespids, blikket låst i hendes, -så vil far tage dig i numsen, hvis du spørger pænt! Jeg dirrer mærkbart. Over mig selv, indeni i mig. Min pik drypper præ-sperm – hun spørger pænt.

Så er katten er ude af sækken, og hun er nede i den istedet, snøret til. Min datter, min eneste datter. Nu ved hun hvad der venter – men ikke her. Jeg rejser mig og ser ned på hende. Får pikken gemt væk, lyner op – afsted min pige, far er hård! Vi smutter ud sammen. Ligeglad med andre, deres blikke, ænser kun hende, og sort. Vi kører igen, kører et nyt sted hen. Op ad indkørslen, ind ad døren, jeg låser den bag os. Huset er fuldt møbleret denne gang. Hun ser nervøst rundt, undrende, forvirret. Dette er jo et beboet hjem – vores hjem!

Vi er alene igen, bare os to. I entreen – hjemme hos os selv, i hjemmets tryghed. Hun står tøvende foran vores stue, med ryggen til mig. Jeg stiller mig helt ind til hende, snuser håret. Camilla’s jasmin-duft. Hendes numse presset ind mod mig, min søde og frække datter, min eneste datters numse. Jeg klæder hende af i entreen. Vil se hende nøgen gennem stuen, følge hendes lille numse – ind på sit værelse, ind i sin seng!

-Vent, bliv stående! Jeg standser hende halvvejs gennem stuen, tæt ved indgangen. Hun er så lys og delikat, en petite model, skrøbelig og sart. Jeg holder blikket på hende, de små faste balder, mens jeg tager mit eget tøj af og lægger det hen over en spisebordsstol – nøgen og hård. Det er sådan vi skal gå derind, på hendes værelse. Sådan jeg er kommet der de sidste mange nætter – nøgen og hård.

Jeg lukker døren bag os og ser mig omkring, som var det første gang. I dagslys denne gang. Et kernesundt pigeværelse, jeg snuser det ind. Jasmin i luften, berusende og forførende. Det er sådan hun har gjort det, skubbet mig over kanten, i opløsning, helt i sort. Jeg ser på hende, Camilla, allerede i smerte. Det friske, bløde, lyse, mod det hårde mørke. Hun har ledt mig hertil, til denne dag. Stemmen siger, at vi er sammen om det her – lige gode om det, ens. Der skal jo to til, klinger det overdøvende, og næsten overbevisende. To sider af mønten; nydelse og smerte.

Men først ømhed – den blide slags. Jeg krammer hende, kysser pande og næsetip, ned til lip-glossen. Min tunge smager rundt i ring. Smager mig selv, stadig, mens hendes lille hånd gnider mig til penetrations-styrke. Jeg lægger hende på sengen, spreder hendes ben og trænger ind. Min datters fisse, i hendes seng. Jeg kører mig helt op i den – det er sådan jeg har visualiseret det. Her. Hjemme, i denne seng. Og med hendes spæde støn i mine ører. Så rigtigt, så dygtigt. Jeg knepper ømt.

Så slikker jeg, den lille smule fugt. Slikker mere frem, tappen, en finger op bagi. Jeg finder baby-olien jeg har gemt under madrassen. Smører og bruger to fingre. Hun har været dygtig med legetøjet jeg gav hende, jeg får tre fingre ind, knepper ømt. Jeg slikker imens, giver og tager et øjeblik. Og hun stønner i lige dele glæde og ubehag. Men hun er klar, min datter, det ser jeg. Det er det jeg ser. På ryggen, holder selv benene spredte og fremefter. Albuerne under knæhaserne, åben og klar. Jeg ser det, ser ikke andet, mens jeg gnider olien på min lige så parate pik, på det blanksorte kondom – klar!

Synet snævres ind til et lille sort hul. Det er alt jeg ser. Sætter spidsen mod det og presser let. Mere end rigelig hård nok til at åbne det med vold. Men vil inviteres, bare klemme mig blidt ind. Jeg sidder mellem Camilla’s ben, hendes ophøjede pigeskød, løftet op i position foran mig, som en gave. Skal bare skubbe frem, ind. -Er du klar skat!, jeg fanger min datters øjne – stadig tunnelsyn. Men hun skal se på mig, altid – se på far! Hun nikker og vrænger, tårer. Tårer af glæde, lyder det fra dybet, giv din datter mere glæde – jer begge glæde.

Jeg ser ned, trykker på, får hul. Camilla klynker, mærker fars pik på vej i numsen, stiv over evne, baner sig vej. Spidsen er inde, Camilla jamrer, vil have mere – siger stemmen med giftfråde om den sorte mund. Jeg trykker videre. Første gang er altid sværest, hører jeg de trøstende ord til min datter. Altid bedst, det gyldne fix. Jeg ser mig forsvinde, i hende, i hullet, i mørket. Den blåsorte gift-stav i hendes umulige åbning, hårdt penetrerende, injicerende.

-Ååårhh, Camilla!, gisper jeg og begynder. Jeg knepper halvt, ser det glide, olien, det sorte gummi, på vej mod trekvart. Camilla jamrer og pylrer, -slap af skat, nyd det, nyd far. Fortæl far du nyder det!, lyder det hårdt og bestemt fra mig. Brutalt hårdt, som pikken der arbejder sig frem i hendes numse. Hun trækker vejret i takt med den. I små overfladiske støn, ser op på mig, engle-smuk i sin anstrengte nydelse – det er det jeg ser. -Arhh… åh, jeg nyder det, far…, hører jeg hendes glæde, ser den på læberne, i blikket, jeg giver hende mere.

Jeg knepper min datter i numsen. På hendes værelse, i hendes seng. Lægger mig ind over hende, mellem hendes spredte og løftede ben, knepper og elsker. Sort og skamløs. Knepper mægtigt, alfaderligt. Kysser læbererne, tager friskheden, det blide – MIT, mit afkom, min ret. Det er sådan jeg ser det. Sådan jeg er – nu. -Åh, Camilla! Åh, åh, så skøn du er, så ny og stram!, jeg knepper den, indhyldet i stramheden – gifttågen. Knepper så det rykker, så det strømmer ud i hver en afkrog af mig. Jeg rykker med, rykker mere, løfter hovedet, lige før.

-Far?, ja, ja!, Camilla. Dygtig, kald på far, hvisk ham til udløsning. -Faar?, stemmen er grødet og svag. Jeg holder lidt igen, kigger ned på hende – for hård? Men det punkt er vi forbi, det findes ikke længere, vi er fri for svaghed. Hun ser ikke tilbage på mig, ser til siden, får mig til at se – Camilla?, i døren… -Faaar?, svagt grådkvalt, næsten ikke hørbart. Hun ser på mig, på sig selv, i sengen. Forvirret, fortvivlet – hvordan, hvorfor? -Ca.. Camilla!?, jeg glider tilbage, for hurtigt ud, -aahrr!, et klynk fra Camilla, i sengen. -Camilla! Jeg kommer op at stå, hen mod hende, armene ud, sort pik. Hun trækker sig – væk, gennem stuen, mod fordøren. -Camilla!?

Hun står ved døren, hulker. Jeg tager om hende, holder hende. Holder hendes spjæt for at komme fri, mens hun hulker hjerteskærende. Jeg tysser, beroliger, tager hende med tilbage ind i stuen. Hun må forstå, jeg må overbevise. Løsne knuden i mig for at få ord ud. Jeg er sælger, overbeviser folk om det umulige, har gjort det i årtier. Men der kommer ikke noget, andet end sort. For hvorfor er hun hjemme, nu. Ikke i skole… Jeg har været her før, det bider sig selv i halen.

-Camilla, hvisker jeg, og ikke mere. Ordene undslipper mig, for hvad siger man? Camilla dukker op i døråbningen til hendes værelse, Camilla’s. Nøgen, ligesom jeg. Kun et blanksort kondom på vej af min slatne pik. Camilla kigger bare, på hende, den anden, identisk. Så på mig, med væmmelse og vantro, -Camilla… Det er slut. Jeg er endeligt fuldt opløst, helt tabt i min sortsyge, forsvundet i kviksandet. Borte fra virkeligheden, og denne familie. Indtil en hånd rækker ned og når mig..

Camilla’s hånd, den nøgne. Tager Camilla’s skælvende hånd, den påklædte. Tager hende med ind på deres værelse, giver mig tegn til at følge med. Jeg lukker døren igen, hypnotiseret. Camilla lige så – paralyseret. Ligesom første gang JEG så denne replika. Hun klæder Camilla af, der bare ser på, lamslået eller tryllebundet af sit levende spejlbillede – ligesom far! De er nøgne begge to, os alle tre, eller to? For de er KOMPLET ens, i hver en detalje. Og selv i min totale opløsning, ser jeg hvor uhyggeligt det er – jeg kan ikke kende forskel!

Først da den ene trækker den anden med sig, hen til sengen, ved jeg. Da indser jeg at hun ikke er af denne verden. Noget nedefra – eller oppefra? En dæmon, engel? – en ‘body-snatcher’, en… det rabler og svimler for mig. Knuden og knugen i det indre, i brystet. Halsbrand, sur, svovl-opstød af sortsygen, giften. Jeg ser dem kysse, jeg ser HENDE kysse. Kysse den anden, den samme, slangens hale. Hun får pikken til at rejse sig igen, naturens uundgåelighed, kød avler kød – jeg er bare et blindt redskab for driften.

Hun åbner det lille rene, ubesmittede skød. Mærker på det, kæler det så det fremkalder støn. Fingre piller, skiller, åbner. Krænger, hendes puppe, folder sommerfuglens vinger ud. Jeg ser den komme til live, ser udfoldelsens mirakel, ser, ser, sanser. Ser dem kysse, nu begge to. Tunger, sutter, hinanden, sig selv – min datter, MIN. Jeg flår kondomet af, gnider nøgent, san-ser nøgent. Fræk og sød – perfekt!? Fingre trænger op og gør flittigt klar. Viser mig endeligt det sande uspolerede, det nye liv, basker med vingerne – flyvefærdig. Ikke en fantasi som hidtil, hård virkelighed. Hun vifter den lokkende for mig, kalder mig med.

Jeg lader mig føre, falde. Er i frit fald derned. Hun ligger på ryggen på sin seng. Skødet fremvist og udfoldet, for mig, til mig – MIT! Øjnene på mig, hendes dobbeltsæt – HENDES far, kun hende nu. Han falder – svæver. Jeg ser det oppefra igen. Højt oppe. Høj og ubekymret fri. Som en fugl – eller en rød drage. Også MINE vinger er spredt ud, fylder hele rummet, kvæler lyset. Lucifer – Luci-far! Lysets og mørkets fyrste. Natur, hård. Svovlånde. Svimmel så det rabler og gynger. Tunnelsyn, svævende krop. Som i en nærdødsoplevelse ser jeg mig, kroppen, falde sjælløst. Langsomt fremover. Sænke sig over hende. Fortabe sig endegyldigt i hendes magt. I hullet, sort, sort… hvidt!

7 kommentarer

1. Jørgen

   23/10/2015 kl 0:10

   fantastisk novelle serier, bare det var mig der kunne skrive noveller

   1+

   Besvar kommentar
2. Ginger

   22/10/2015 kl 0:42

   Tænk at være SÅ begæret…..sort og hvidt og ét

   2+

   Besvar kommentar
3. Underdanig

   21/10/2015 kl 16:39

   Fuck!! Du er simpelthen for vildt dygtig til at skrive. Sikke en oplevelse.

   2+

   Besvar kommentar
   • NNastyJR

     21/10/2015 kl 18:04 - som svar på Underdanig

     Mange tak ?

     2+

     Besvar kommentar
     • Underdanig

       21/10/2015 kl 18:56 - som svar på NNastyJR

       Hvis du nogensinde udgiver noget (har udgivet noget), uanset tema, så vil jeg med glæde vide hvad det er! Det kan ikke andet end at blive en fornøjelse at læse, med det talent du deler så generøst ud af (:

       3+

       Besvar kommentar
       • NNastyJR

         21/10/2015 kl 22:12 - som svar på Underdanig

         Tjoh, hvis det er uanset tema og genre, så var der da var noget jeg prøvede mig med hos div. forlag, 10-12 år siden, uden succes dog 🙁
         Men det findes tilfældigvis i digital form også, og nu det sør’me også lagt op: http://nnastyjr.blogspot.dk
         Men ikke det du venter… 😉

         6+

         Besvar kommentar
         • Anonym

           22/10/2015 kl 11:44 - som svar på NNastyJR

           WOW ❤️❤️❤️ hvor er det bare godt! Flot og sjovt 🙂

           4+

           Besvar kommentar