- Din søster
- Min lillesøster og jeg, drak os fulde
- Y4AA4Y – En politistav kan bruges til meget
- Y4AA4Y – Det var en fredag aften…
- Forbudte Flammer
- En Søsters Pris
- Josefines nye papfar
- Michaels Opvækst – fars fortælling 1
- Emma Watson
- Fædre på Fur
- Oslobåden – Du vælger historien
- Frøken Larsens lille tøs 1
- Opgangen 1
- Jeg er ikke en lurer… er jeg?
- Min, naboens datter
- Klassen, jentene og favorittlæreren
- Korrumpering
Mørkelagt
Han gnider hurtigere, hårdere – pumper hidsigt, gisper tungere. Har gjort det før ..
-Er det dig far?, hvisker hun usikkert, da en knirken fra gulvet vækker hende. Hun er helt sikker på at der er nogen, men siger ikke mere, da ingen svarer tilbage. Mindst af alt tør hun kalde højlydt ud i lejligheden. Hendes dør står ellers åben, ud til en gang, der er lige så totalt mørkelagt og stille som hendes værelse.
Kun to menneskers tilbageholdte åndedræt høres svagt.
Og hendes eget blods susen i ørerne – drømte hun mon bare?
Men så en forsigtig bevægelse hen over gulvet, der får hende til at stivne i sengen.
Bare fødder på træ, duften fra en nøgen skikkelse der intet afslører. Nede for enden af sengen nu, er hun sikker på, og lægger lysvågen hovedet ned på puden igen.
Hun er kun en dunkel aftegning på sin seng.
Lille og spinkel under det tynde tæppe, men tydelig nok for ham.
Han står derinde, har overskredet tærsklen – igen. Vækket hende denne gang. Men det skulle jo ske og er altså kommet dertil.
Og videre, da han så kravler op i sengen og lægger sig hos hende, uden lyd. Løfter forsigtigt, men uundgåeligt tæppet og lægger armen over hende, dufter til håret.
Hendes lille faste krop skælver og spændes, skuldrene løftes og hun vender hovedet helt ned mod puden væk fra ham, drukner lyden fra sit usikre indre. Uskyld og sødme emmer ud af hende, gør ham blød – og hård, igen. Duften, varmen, livet…
Han stryger hånden ned over hendes nattehud, mærker de glatte, fine lår. Endnu er det uskyldigt og tilgiveligt, selv da han mærker trussekanten på det smalle hofteben, mens han fører hånden tilbage – op under natkjolen.
Hun mærker hans hånd på maven nu, blidt kælende. Hører ham ånde tungere, lige bag sig, ligger på siden som hende selv – vil bare putte med hende. Uden hun med sikkerhed kan vide, om det faktisk er ham.
Mørket er komplet for hende og han siger intet. Kalder hende ikke skat eller prinsesse som han plejer – er ikke som han plejer..
Han er tavs som hende. Giver ingen lyd fra sig, bortset fra de dybe ind- og udåndinger der puster varme strømme i hendes hår. Og som bliver tydeligere for hende, i takt med at hans hånd bevæger sig cirklende opad over hendes mellemgulv.
Uskylden opløses i mørket, da hun mærker fingrene strejfe hendes små buler, de næsten ubetydelige brystformationer, der stadig blot er i sin vorden. Stadig kun lige på vej ind i sin kvindelighed, en lille pirrende håndfuld. Nu har han dem i sin, har hende – trækker natkjolen med op og tæppet væk.
Hun ligger på ryggen, med natkjolen oppe over de små, blottede bryster. Sit ansigt holder hun drejet ud mod det kulsorte, tomme rum. Ser ham ikke, men fornemmer tydeligt at han har rejst sig på knæ over hende…
Han kigger ned på den lysende blege, fine krop, han lige netop kan skimte i dunkelheden. Hendes fornemme ansigt – smuk som en engel. Han rækker hånden ned og drejer det op mod sig, de klare øjne…
Synet rammer ham hver gang, vækker følelser der er rigtige, og ikke… Han kæler ømt for hendes kind, elsker og skammer, gør intet forkert, andet end at elske for meget…
Forveksle hendes ubetingede kærlighed, med andet…
Lysten og liderligheden…
Sin egen – hendes…?
Han ser hendes spæde bryst hæve og sænke sig som sit eget. De små mørke, umodne bær – hans egen pinefulde rejsning…
Som en kniv mod hendes hals, hendes skønhed og kærlighed. Han ved det godt, ved det alt for vel – men hun kan jo ikke se kniven han holder mod hende…
Han læner sig mere ind over hende, holder om skaftet, gnider sig stille. Hun ved det ikke, ved ingenting, er også stille. Men snart kan hun ikke være i tvivl, snart vil alt afsløres…
Han gnider hurtigere, hårdere – pumper hidsigt, gisper tungere. Har gjort det før. For enden af hendes seng, på behørig afstand.
Nu helt ind over hende, lader hendes søde krop og uskyldige væsen føre ham helt ud – i brutal lyst…
Uden lyd og forberedelse. Den tykke, klistrede masse ned over de fine bær, tynde, blege hud – så meget og endeligt! Befrier sig i et dybfølt suk og en sitrende ekstase. Lys og lykkelig, kort og berusende, gnider hver en dråbe ud af lysten.
Hun gisper svagt ved kontakten. Mærker det ukendte, våde på sig. Dufter ham anderledes nu – alt er anderledes…
Hurtigt skamfuldt og sort, som mørket der sænker sig over dem begge. Hun forsvinder for hans syn, badet i anger og selvhad.
Han fortjener hende ikke, hendes smittende glæde og kærlighed. Hendes brutale skæbne, han kun spotter og forværrer med sine uhyggelige handlinger – i særdeleshed denne!
Hun sukker bare stille under ham, forvirret og usikker. Han vil gerne trøste og undskylde – forklare!? Men han kan ikke, DET kan ikke… Så han tørrer blot sporene væk, med papiret han altid har med… og lader hende være i fred igen – i sit nu endnu mere mørke værelse.
Det er ovre – mareridtet, drømmen…? Men stadig klistret, trækker hun natkjolen ned og tæppet over sig. Hendes lille galopperende hjerte forhindrer hende i at falde til ro, glide tilbage i søvnens tryghed. Men selv under det værste bombardement skal folk jo have søvn, så et andet mørke opsluger hende efter en tid.
-Go’morgen skat, møder det hende, da hun endeligt står op og går ud i køkkenet.
-Go’morgen far, svarer hun, altid smilende.
Måske var det bare en drøm, håber hun og sætter sig, nyder duften af kaffe og brød på bordet.
-Syltetøj?, siger far og rækker hende glasset.
-Ja tak, far.
Morgenen er lys og let, han ser længe og intenst på hende. Min skønne, livfulde datter, tænker han – og fejer alt andet væk fra tankerne. Intet kan slå hende ud, ved han jo. Det ukuelige humør og gavmilde sind, på trods af alt. En engel og en uspoleret…
Hun har lidt syltetøj på hagen, han rækker ud og fjerner det – bemærker nok det sæt det giver i hende… Men især smilet der altid følger efter.
Lidt efter rejser hun sig og går ud på toilettet for at gøre sig klar. Hun har sovet længere og har derfor mere travlt. Han vil køre hende i skole i dag. Allerhelst bare køre en lang tur med hende, som de ind imellem gør. Nogle gange kører de forbi stedet hvor hendes mor… stopper og lægger blomster.
Han græd altid i starten, bag hendes ryg. Men ikke hende, selv om hun var med, var i bilen… Altid bare smil og glæde, mindes de gode stunder, sådan er hendes smukke sind indrettet. Hendes lille hånd finder hans, mens de står der i vejkanten, bare de to nu.
Han kigger ned, stadig med tårer i øjnene, ser hende vende sit ansigt mod ham og stråle som en lille sol. I det øjeblik er det som om de små ar ved hendes øjne fortoner sig – og det er som om hun igen kan se ham, med de glasklare, tomme øjne, der også blev efterladt her…
GIV STJERNER:
(80 har stemt 4,31 af 5)
Loading...
Jøsse
17/12/2016 kl 13:40
En af de bedste historier jeg har læst herinde, godt gået Jann
Jann
17/12/2016 kl 18:42 - som svar på Jøsse
Jamen Jøsse, tak ?
Jeg er også selv meget godt nøjd, nogle gange skal man skære fra, ikke fylde på, lige stimulere og så lade fantasien få plads – synes jeg
Safran
26/11/2016 kl 9:33
Jeg vil gerne læse mange flere sex-historier fra dig ? ?
MarLou
26/11/2016 kl 12:00 - som svar på Safran
Det vil jeg nu også gerne, jo flere jo bedre
Jann
26/11/2016 kl 12:43 - som svar på Safran
Jamen så … Og i lige måsen, ikke mindst ? Sex skal der til, makes the world … ?
MarLou
25/11/2016 kl 9:42
Jeg er fan ❤️ Det er du vel ikke i tvivl om ☺️
Jeg har kun en anden forfatter herinde hvor jeg får trangen til at læse ikke-sex historier fra hans hånd
MarLou
25/11/2016 kl 7:31
Hvor ville jeg altså gerne læse en “ikke-sex” historie fra dig.
Jeg elsker din måde at lege med sproget på og ville gerne opleve hvordan det udfoldede sig i en almindelig novelle.
Jann
25/11/2016 kl 9:18 - som svar på MarLou
Tak MarLou. Jeg tilstræber gerne at ha lidt historie og handling, krydret med lidt sex. Den sidste del er jo så rigt repræsenteret her, og de fleste har en ide om det, så det er mest det rundt om, der fascinerer mig.