den store negerpik forsvinder op i den kridhvide, spinkle pigekrops åbning, som om det er hele kroppen der skal til for at tage den ..

Forfatter: NNastyJR
Læs del 1 – del 2

P*ppi er tilbage, og på krigsstien. På vej ned til havnen på hesteryg. Bareback, saddelløs, trusseløs. I sin alt for lille kjole, hofteholder og lange strømper. Det er et syn for guderne. Og for mænd, i alle aldre, alle orienteringer. En purung Lolita, med en aura af liderlighed omkring sig. Hendes røde manke flammer op med det. Nærmest som en advarselslampe, der fortæller at ‘al indtrængen er på eget ansvar’.

Bag sig har hun sine kære barndomsvenner; Anika og Tommy, hvilende hjemme i Villa-villa-knulla. Hun har fornøjet sig med dem. Hver for sig, i to separate episoder, men har nu brug for noget voksenleg. For P*ppis Lolita-fisse klør og dunker, mod den muskuløse dyreryg, og efter noget mandfolke-pik.

P*ppi spejder efter skibet, der er på vej ind. En beskeden, gammel sag, der næsten ligner en karikatur af et piratskib. Hvad mon lasten består af? – stærke, sultne sømand? – hun smiler forventningsfuldt for sig selv.

Havnen er lille og næsten øde. Kun enkelte gamle fiskere, der ikke rigtigt fanger hendes interesse. P*ppi sidder majestætisk på sin hest og kigger ud over havet. Først ser hun dæksdrengen – yummi! En sprød ung lækkerbisken. Og ved roret står skipper, en ældre, fyldig herre, med et stort skæg og bistert blik – oh, daddy!, tænker hun og slikker sig om munden.

P*ppi hopper af hesten og sætter sig på den største og bedste fortøjningspæl. Fra sin lappe-lomme, fisker hun en guldmønt frem og begynder at flippe den op i luften, så den glimter som et pejlesignal.

Det lille sejlskib nærmer sig og skibsdrengen står klar med trossen. Han ser P*ppi med fregnerne og rottehalerne i det ildrøde hår, og bliver selv rødplettet på kinder og hals. P*ppis kjole dækker jo knap nok, og der er ind imellem kig ind under når hun løfter benene.

”Ehm, sorry!,” lyder det, med klingende skotsk betoning.

Dæksdrengen er hoppet i land og står ved siden af P*ppi med trossen i hånden. P*ppi måler ham med blikket, fra fødderne og op. Han er Tommy, plus tre år. Lidt mørkere blondt hår, højere og større bøffer. Rigtige, hårdt-arbejde bøffer. Og så har han hvide matrosbukser på, en stram blåstribet t-shirt – og den der sult i øjnene som P*ppi håbede på – yummi!

P*ppi flipper mønten til ham, så han slipper trossen. Hun griber den og trækker. P*ppi trækker det lille træskib ind til kaj, mens dæksdrengen står og måber. Må være en strøm, et vindstød, tænker han, og mærker hvor tung mønten er.

P*ppi snupper den tilbage og står lige over for ham, lige under hans snude, sniffer ham ind – Uhmm! Duften af ungt, sol-opvarmet kød, lige til at sætte tænderne i! Hun fatter sig dog, og stikker hænderne i siderne og benene upassende spredte, stort smil;

”nåh, lille fyr, hva’ har du så i lasten?,” spørger hun drillende på fejlfrit engelsk.

”Ehm,” lyder det igen fra ungersvenden, der ikke helt kan få samling på sig selv. P*ppi beslutter, at det skal være hans navn; Ehm.

”Uld,” lyver Ehm så, og P*ppi lugter den med det samme, og tager et snif mere – uhmm, igen! – og så hopper hun ombord for selv at se. P*ppi flår presseningen af ned til lastrummet, og hopper lige ned i mørket.

”OIH!,” skråler skipper og kommer rumlende hen ad dækket.

P*ppi lander blødt, i en stor uldballe. Hun flår den fra hinanden og ser skatten indeni. En lille 50 liter whiskytønde! Fyha! I svensk farvand, til svenske ganer? P*ppi tager tønden op, hmm, hvad mon sådan noget stads smager af?

Skipper kommer prustende ned af stigen; ”Oih!, lille dame, hvad tror du…”

Han ser den spinkle Lolita skikkelse, stå med en 50 kilo tønde i sine hænder – er der gået hul på den? Det’ ikke godt, slet, slet ikke! Dyre dråber, er det. Fin, lagret whisky, af den mest udsøgte karat. P*ppi trækker proppen ud – der er hamret så hårdt i, at skipper bliver helt mundlam ved synet.

Og så smager hun på den både skarpe og silkebløde, krydrede væske. Og lige fra den rammer hendes tunge, er det som et festfyrværkeri af sanselighed. Som en eksplosiv udvidelse af hendes verden. Nærmest som et psykedelisk trip, der løfter hende, beruser hende, begaver hende. Så dyb, så nuanceret, og overraskende. Hele tiden nye stik og bobler af kildrende ekstase, der går lige i blodet og gør hende kåd op over begge ører.

Og lysten efter mere, mere! Allerede hoocked, og ‘jonzing’ efter et nyt sip. P*ppi mæsker begærligt af kildespringet. Læberne babber, tungen stikker. Uf!, så sensuelt, frækt, og forbudt. Det er grusomt perverst at se på. Den purunge Lolita, svælge sig i denne modne væske. Slubre og smaske, så hun er klistret til i hele hendes frækt fregnede ansigt. Uhmm, brummer skipper og holder blikket fikseret; det’ lige hans smag – gamle gris!

Og så stopper P*ppi, med et stort AHHH! Alt med måde, og alt det der, P*ppi normalt ikke lever efter. Men det er stærke sager og giver P*ppi stærke lyster. Slår ligesom noget fra i hende, og vækker noget andet, dybt og impulsivt. Så hun slikker det sidste af læberne og behersker sig – for denne gang. Hun kaster i stedet mønten over til skipper. P*ppi er ingen freeloader, og giver altid igen – når det er fortjent.

”Nåh, tykke-far. Så vi smugler frække sager, ind til forbudslandet!,” smiler hun bredt, og lettere opløftet.

Det gynger godt her på skibet, tænker hun, og griner. Bare sådan uden grund, bare glad og kåd. Den sprøde skibsdreng er også kommet ned i det lumre lastrum – så er de to!

”Se på jer!,” griner P*ppi frækt. ”Hvor mange dage har I været på søen?” Ingen svarer denne frække svenske Lolita-tøs, med det imponerende engelske vokabularium.

”Hvordan klarer I det?,” hvisker hun kækt, ”er det dit job, lille fyr?” Hun kigger på dæksdrengen, der rødmer mere og mere, og skuler over mod skipper – ups!, der var vist noget om snakken!

P*ppi griner bare, hun har en fest. -Tjullahey, tjullahey, tjullahop… Ud af mørket, helt sort, sort, sort, træder han. Høj og bred, med bar overkrop. Skaldet og arret. Neger, i al den politisk ukorrekte betydning man overhovedet kan lægge i ordet. En mægtig statur, skåret ud af en skabelon, over urimeligt hårdt arbejde og slid, der kun adskiller sig marginalt fra slavearbejde.

Og nu er det P*ppi der har tabt mælet. Ikke mørk, ikke mørke-brun, men sort som ibenholt, og lige så massiv. Ibenholtguden, og den frygtløse P*ppi, der ikke kan få et pip frem – hvilket sjældent syn!

Og negeren – nå, ja, sorry! Leon, kalder han sig – ved jo godt hvem denne skabning er. Hvor hun kommer fra, hvilken fader hun har – negerkongen. Ja, undskyld igen, men sådan bliver han altså tituleret fra øverste sted – so deal with it! Og den store, kulsorte Leon, slår sig på sit massive læderbryst, som en ærbødig salut til hende, der de facto er hans prinsesse.

P*ppi gisper ved det høje dunk, og kommer så til sig selv igen. Genvinder den værdighed, der gør hende til den hun er – forbillede, symbol, etc. – som alle ved. Er dog stadig lidt svimmel i øjeblikket, og nu lidt paf – af omstændighederne – men får så klemt et: ”ahmen, halløj der, sømand!” – forbi klumpen i halsen.

”Hey!, du kan ikke være hernede,” brummer skipper, ”og hvor har du den her fra?,” han holder mønten frem og gnider lidt på den – gamle pirat!

P*ppi slipper blikket på Leon, og storsmiler igen. Det lille mellemrum mellem tænderne træder frem, det samme gør P*ppi. Lige hen foran skipper, der ikke er meget højere end hende selv.

”Min daddy har givet mig den,” hvisker hun Lolita-kælent og ånder ham i hovedet – for hun ved instinktivt hvad det gør ved bukke som ham.

Og skipper må da også lige synke engang, og bevare roen, selvom hans møntfri hånd fluks ryger ned til bæltespændet. Han har været på søen i alt for lang tid, kun aflastet af dæksdrengens uvillige ‘overarbejde’ – som vi ikke taler om! Hvad der sker på havet, bli’r på havet, lyder et gammelt pirat-udtryk.

”Nåh, nåh,” er alt han fremturer med. Må holde lav profil, med den her last. Men jøsses, hvor det kribler i fingrene, og håndfladerne.

P*ppi registrerer tilfreds det hele, og stiller sig nu hen foran sin sprøde Ehm. Hans hænder flagrer underligt foran skridtet, forsøger at skjule den bule P*ppi har efterladt, og igen, tilfreds registrerer.

”Og hvorfor må jeg ikke være her, er du bange for jeg sladrer, om din last, og din lyst!?,” tirrer hun.

Ehm rødmer vildt, og tørrer sig neurotisk om munden – som om der stadig sidder noget der. Skipper bliver mindst lige så rød i bæret, mest af arrigskab; ”nej, ved du nu hvad, unge dame…” buldrer han, og griber fat i P*ppis arm! Aj, aj, AJ! Lille skipper-fjols! Lille, tykke uvidende bamsebjørn, der vralter ind i lige præcis den grotte hvor dragen bor! (Og ja, hun får sig senere en drage-tattoo!).

Leon knytter sin enorme næve og afventer. P*ppi ser på skippers hånd om sin spinkle overarm, så på denne lille mandsling, der som den første forsøger at ‘håndtere’ hende. Hun smiler bare og blinker til Leon – det’ okay. Det er alt sammen en del af P*ppis leg i dag.

”Auh, daddy! Du må ikke give mig smæk – igen!,” jamrer hun i bedste Lolita-stil, lige ret ned i skippers underste underbevidsthed.

Han kigger sig omkring et øjeblik, åhr, for helgoland da osse – hun ber’ jo nærmest om det! Så han flår hende med sig – som P*ppis lille fjernstyrede robot – planter sin røv på tønden og trækker den flabede Lolita-tøs hen over sine knæ.

Den alt for korte kjole glider op af sig selv og blotter P*ppis drengede bagdel. Skipper har allerede løftet den store beskidte håndflade til affyring, men stivner i bevægelsen. Lolita-tøsen er jo bar!

”Hvad i helgo…!,” gisper skipper, og glaner ned over to fine, nøgne balder. Små og faste som to kanonkugler. Og mellem dem… og længere nede… Hvad er det her for et land han er havnet i? Troede det var i nabolandet man var mere frisindede. Det ved han jo af egen erfaring!

Nåh, ja, han slipper fjerderen i skulderen og lader hånden nå sit mål. KLASK!, runger det i det lille, varme lastrum. P*ppi fniser bare. Det er første gang hun får smæk – og det skal jo prøves, er et af hendes mange motto. KLASK!, skipper slår hårdere, vil høre klynk, ikke fnis. KLASK!, KLASK!, sig mig! KLASK!, KLASK!, nu giver han den ‘hele armen’ – så at sige. KLASK!, hvad pokker er den her lille ginger minx lavet af, pruster han for sig selv. KLASK!, KLASK!, KLASK!

Skipper bliver helt forpustet og træt i armen, og tøsen har ikke sagt et pip. Den lille, søde numse er rød og varm, damper nærmest, ser skipper – meget nøje – mens han tørrer sveden af panden. P*ppi spreder benene en anelse, lige nok. Og så presser hun sig ned mod skippers hejste mast. Skipper ser og mærker det ganske klart. Han kigger rundt på de andre – ser I?

Ehm har helt frit udsyn – eller indsyn! Står bare med åben mund og polypper, og drømmer sig væk. Leon er helt urokkelig som en stenstøtte, lader bare de liflige dufte fra sin prinsesses skød synke ind, helt ned i sit afrikanske dyb.

Skipper lægger sin store, summende hånd på de dejlige balder. Hånden dækker dem næsten helt, og vil gerne… Men han kender ikke loven her i landet. Selvom han jo allerede har brudt den, og det normalt ikke plejer at bremse ham – hvisker den dunkle stemme fra hans dyb.

”Eh, sig mig…,” han rømmer sig, ”hvor gammel er du?” Gamle gris!, tænker P*ppi og smiler tilfreds. Smækkene tændte rigtigt nok op for noget, selvom hun nok mere er til selv at uddele dem.

”Jeg er lige fyldt femten, daddy!,” snøfter P*ppi sandfærdigt tilbage.

Skipper gransker sin perverst liderlige hjerne, kigger så på Leon, som om han er ekspert i svensk kriminalret. Men P*ppi har givet ham sit tegn, så han nikker kort sit samtykke.

Nu smiler skipper. Lader en finger falde ned og mærke – og finde dun, og fugt! Blødt og hedt, trykker han gennem Lolita-spalten og mærker hvor klar P*ppi er. Åh, milde moses!, grynter han for sig selv. En så udsøgt lille skattekiste, har han ikke åbnet siden… ja, det var i hvert fald dyrt! Han masserer blidt hendes unge folder, så P*ppi må anstrenge sig hårdt for ikke at give efter. Tjullahey!, denne bryske daddy-klon er jo ved at køre mig af!, tænker hun og bider hårdt sammen.

Hun kan ikke give ham den fornøjelse, hvor meget hun end har lyst, og snor sig fri fra hans ekvilibristiske fingerspil. Som en slimet ål lige op af vandet, smutter hun ned på gulvet og op på hug, hvor hun lige sunder sig lidt.

”FANG HENDE!,” galper skipper, frådende brunstig.

P*ppi kigger op på Ehm, der er splittet og i konflikt med sig selv. Skal han følge sin skipper, og den lille djævel på højre skulder, der siger: ‘Tag hende, tag hende med vold! Hævn dig på hende!’ ‘Nej!, netop derfor, fordi du jo selv…,’ prøver englen på den anden skulder – med modsatte virkning.

Ehm kaster sig over P*ppi og hun lader ham vælte sig ned på ryggen. Skipper er der fluks, som en lille søulk, spjættende af ustyrlig brunst. P*ppi lader dem flå kjolen af sig og gramse løs på sin Lolita-figur. Hun ser op på den afventende Leon, med begge næver knyttede nu, befaler ham med sit blik at tage del i løjerne.

”Hæhæ!, jeg elsker når de gør modstand,” hvæser det fra skippers giftigt vrængede mund, og han ser tilfreds at hans sorte arbejdshest også vil være med, hæhæ!

P*ppi giver ham lidt mere, giver den lige en tand mere, og trækker sig fri af skippers greb og sætter tænderne i hans store, behårede øre, bider guldringen af ham.

”AAARGH, SATAN OG HELVEDE!,” brøler skipper og tager sig til sin spaltede øreflip. P*ppi kaster sig over Ehm og flår hans matrosbluse i stumper og stykker. Den stakkels knægt er helt panisk. I den der variant, hvor man står og kigger ud over en spektakulær udsigt – og får en ubændig trang til at hoppe.

Han reddes dog hurtigt af Leon, der griber sin prinsesse bagfra med sin hårdeste bryder-lås. Det er ikke det eneste der er hårdt, mærker P*ppi og bliver helt blød i hans arme. Luften siver ligesom ud af hende, mens han klemmer og presser, og hendes bagdel mases op mod den store Congo i de korte bukser.

P*ppi giver sig hen til sin rus, og til hvordan det er at være en helt normal, udforskende ung pige. Underlagt en overmagt, en fysisk overlegen besidder. Uhmm, nogle gange er det altså bare det der skal til, forstår hun, gennem tågen af bedøvende liderlig.

”DIN LILLE SATANS YNGEL!,” brøler skipper og sender P*ppi tilbage til virkeligheden med en syngende sømandslussing. Sådan en der ville sende enhver anden i dørken, resten af dagen.

P*ppi smiler bare og spytter ham i hans iltert-røde ansigt. ”Jamen, for hel…,” han tager et skridt tilbage og trækker armen helt i position, som en baseball-spiller der skal til at knalde en kanonkugle afsted. Og det gør han; SMÆÆK!, æk, æk, ekkoer det længe i lastrum, efter dette halsbrækkende slag.

Der bliver stille. Skipper mærker håndfladen stikke og summe som aldrig før. Åh, nej! Hvad har jeg gjort, tænker han desperat og kigger på den spæde, livløse krop i favnen på den sorte kæmpe.

Slaget kom helt nede fra det der dyb, han konstant kæmper for ikke at falde ned i. Her er lysten og legen, blevet korrumperet af noget afstumpet og trøstesløst. Det sorte hul, hvorom hans sjæl kredser, i fare for at blive suget ind og forsvinde.

Leon står bare helt rolig. Ved jo godt hvad prinsessen kan tage imod, og at hun bare leger med tumpen.

P*ppi løfter hovedet og smiler. Djævelsk nu, syntes skipper, der falder på knæ og takker alle de guder han lige kan komme i tanke om. Hun løsner sig fra Leons greb, kigger lige op på sin kommende elsker – dig og mig, senere!, siger det flammende blik.

Så retter hun det sig mod den lille, usle mandsling. Helt fri af sin spirituøse svimmelhed og glæde, nu helt fokuseret.

”Så du kan lide at slå lille piger?,” hvæser hun ud gennem mellemrummet i de låste tænder. Stadig smilende, men ukarakteristisk ondskabsfuldt. Skipper sidder bare og ryster, sikker på han har røget noget dårligt opium – eller er stødt på en skandinavisk hævndæmon.

Ehm ligger halvnøgen og ser på, i næsegrus beundring. Forført og forelsket ud over alle grænser, i denne mytiske skikkelse – som alle andre rigtige mænd. Og stiv er han, over alle grænser. Så det mindste vindpust ville gøre det af med ham. For P*ppi står nøgen – på nær strømpeholderen og strømperne, naturligvis. Løst hængende om de lange, tynde og let spredte Lolita-ben, og med sine hænder hvilende på den drengede hofte.

Så stikker hun en tynd finger i den anden guldørering, og rykker. Skipper giver et dæmpet grynt fra sig, ved godt at det kun er begyndelsen på gengældelsen. Et langt, usselt liv, med misbrug af piger – og drenge. Men jeg blev jo selv…, vil han ynke, før P*ppi tager fat i hans fedtede skæg og flår en luns af.

Frimærke store stykker. Og der hvor huden ikke når at slippe… Han bliver tætbarberet, luns efter luns. Skal ikke længere ligne P*ppis daddy, har ikke fortjent det, mener P*ppi, og giver ham et grotesk klovne-fjæs i stedet. Der mangler bare lige det tynde hår på issen! RIIITCH!

Leon giver en svag lyd fra sig, som kun P*ppi registrerer. Måske er hun på vej ud af et sidespor, ned i samme sorte hul, samme brist. Vold avler vold, og tortur er ikke rigtigt værdigt for en prinsesse, ikke i vore dage – og slet ikke for et ikon som hende. Og hun mærker også at det er en anden energi. En mudret, knugende følelse, der kvæler sanseligheden og nydelsen i legen.

Og så frister Leon med noget andet bag hendes ryg. P*ppi hører, og fornemmer, at han smider sine korte bukser og åbenbarer sig. Næseboerne flagrer, hjertet bulder igen frit, og den våde fisse sender et kildende dryp ned af låret. Det var det her hun kom efter, ikke en eller anden vendetta mod syge stoddere og Tulle-pater.

P*ppi børster hårrene af sin hånd og skæver koket bagud over skulderen. Ehm ser P*ppis skift i opmærksomhed og forstår, klynker let, som en lille hundehvalp der føler sig overset.

P*ppi ser tilbage på den tiggende Ehm, og nikker ham hen til sig. Og BOING!, han er oppe som en fjeder. Hun løsner hans bukser og ser den smukke ungersvends rejsning, på nippet til bristning. P*ppi bøjer sig frem og helt ned til den, og puster varmt og blidt om den, så hun danner en lille skypumpe.

Ehm mærker den rotere om sig. P*ppis ånde, smyge sig kælent om den hårdtspændte hud. Rundt og rundt, omsluttende, omfavnende… ”Aaarhh, AH… ooooh!,” gisper han viljeløst, og sprøjter frejdigt ud i P*ppis søde ansigt. Hun fanger alt det virile, dugfriske sæd og sutter det sidste ud af ham, til punktet hvor hans kugler næsten suges op under ham, ”uuuuh!” Så kysser hun hans læber og ser i hans flove øjne – hvor lang tid skal du have?, siger P*ppis blik.

Leon står lige bag hende, fornemmer hun. Han lægger sine store barkede hænder på hendes små skuldre, og lader hende mærke Congoen mod ryggen. Den er som en ekstra rygsøjle. P*ppi gisper, igen mærker hun den sjældne følelse af at være en normal ung pige – på dybt vand! Leon vender hende mod sig, og hun lader sig føre, forføre.

Det store Congo-lem glider hen over hendes mave som en… ja, hvad ellers – black mamba, der ikke er til at spøge med. P*ppi tager den dog roligt i sin hånd, frygtløs som hun er, selvom det spinkle håndled skælver noget. Hun ser op, mod det sorte, lukkede ansigt, og går langsomt i knæ, kyssende den sorte, svedige læderhud.

Leon mærker de små kirsebærlæber suge tæt om pikhovedet, tungen hvirvle rundt som en cyklon om den. P*ppi trækker et vådt spor ned af mambaens bug, slikker helt ned til Leons store, sorte pose, og tager hvad hun kan i munden. Hun sutter og gumler, mens hun gnider stangen i lange, hærdende strøg. Snart står den strunk og stolt. Som en massiv ibenholtfigur, af det mest imponerende moder natur har kunnet præstere. Og den er til mig, tænker P*ppi, og synker en ekstra gang.

Hun slikker op og rundt, polerer toppen så den skinner, og rejser sig så på benene. Leon ser sin prinsesse spænde hofteholderen op og trække strømperne af. Det hører ligesom en anden tid til nu. Hun løsner rottehalerne og lader det glødende, røde hår falde som det vil. P*ppi-figuren fortoner sig, og Lotta vokser frem af Lolitaen. Ikke længere lillepige, men ung kvinde.

Og nu er det hendes tur til at blive forkælet og ført hele vejen ind i de voksnes rækker. Som hun selv har gjort med sine to bedste venner, tidligere denne eventyrlige dag. Lotta er færdig med de søde lege, nu er det alvor.

Hun presser Leon ned på det leje af uld hun frembragte, da hun befriede whiskytønden. Uhm! Hun har stadig eftersmagen sitrende i sig, og mærker den give hende det sidste mod. Mambaen, Congoen – kært barn… – bugter sig let hen over den kulsorte lædermave, som en uimodståelig udfordring for hende. Om hun så tør eller ej – der er ingen vej uden om – hun må!

Leon mærker igen grebet om sit lem, der bliver rejst i vejret og omsluttet af disse voldsomt sugende læber. Hans prinsesse ligger mellem hans ben og sutter igen. Hendes spinkle fingre gnider så utrætteligt og nu tager hun ham i munden, og videre. Lemmet dækkes af hendes bløde svælg, helt ned i den tynde hals. Det er der ikke mange der kan, og Leon elsker når det endeligt sker. Han vover et lille blik på prinsessen, der har det meste af dyret i sig nu.

”Aaaahhh!,” lyder det rungende liderligt i det lille lastrum. Hun har sluppet den løs af sit gab og ser den glinse sort af sit mundvand, som hun straks kaster sig over, for at slikke i sig igen. Hendes ene hånd gnider stadig, mens den anden nusser, den store sorte medicinpose.

Og så mærker hun ham, bag sig. Ehm er vågnet til dåd igen. Slikker hendes våde fisse og borer en finger i hendes toer. Ved godt det er hans rolle i alt det her. At være toer, i bestræbelsen på at gøre hendes dag fuldendt. Han begynder at slikke numsehullet, stikke det med tungen. Lotta – som hun har skiftet ham til – rækker en hånd bagud og presser Ehm helt ind mellem sine hårde balder.

”Aaaahh!,” lyder det igen, da hun rammes af den fine anale stimulering, og Ehms spil med hendes klit. Hun bløder saft fra de stramme folder og mærker pik-trangen rykke i dem, og helt ud i hver en gnist af hvem hun er. Ehm varmer hendes endehul op med to fingre, som han smører med spyt og saft. Han ånder selv tungt og er helt klar – stiv af forventning.

Lotta trækker sig fri med et dybt suk. Følelsen af fingrene i numsen hænger ved. Uhh!, hun rejser sig og skyder underlivet frem, klemmer sammen bagi, uhh! Trykket forsætter ud gennem fissen, der malker ned over Leons Congo-kæp, der allerede er rigeligt smurt til at møde hende. Hun sænker sig, møder ham, forsigtigt.

Pikhovedet åbner den lille fisse, der kun står ganske let på klem. Lotta stønner, mens hun glider ned over Congoen, ind i det ukendte mørke, dybere og dybere. Pikken er total, i hende, fylder alt, opfylder alt. Hun står på flade fødder og bøjede knæ, knepper sig med så meget som muligt, sejler videre, vil nå udmundingen, det store vide, brusende orgasmehav. Hun er allerede godt på vej.

Ehm ser på med forblændet forbløffelse. Hvordan den store negerpik forsvinder op i den kridhvide, spinkle pigekrops åbning, som om det er hele kroppen der skal til for at tage den. Hun når så langt ned over den, at hun kan sætte sig ned på knæ og læne sig lidt frem, gøre plads til Ehm.

Lotta ser sig igen koket over skulderen, med fissen spændt fast om Leon og hænderne støttende mod hans sorte læderhud. Det føles som har hun hele det afrikanske kontinent i sig, det vilde, det farlige, det frodige liv – oprindelsen. Så mærker hun også Ehm i sig, hans skønne, unge pik. Hård af lyst og nysgerrighed, blid af kærlighed og et blomstrende behov for at behage. Han er gået fri af korrumperingen, lige i rette øjeblik – vil ikke ende som sin far!

Lotta kysser ham over skulderen og lader ham presse sig ind i sit jomfruhul, mærker pikken forcere den stramme muskel og glide på plads. Hun knepper langsomt sine to åbninger, sine to elskere, og ikke mindst sig selv. Snart vil hun nå Congoens udmunding og kæntre, et voldsomt bølgeskvulp rammer hende allerede, aaaahh…

De to mænd tager over og finder rytmen sammen, knepper Lotta på højkant igen. Det sorte vidunder i den snævre fisse, og den livligt, lystne ungersvend i numsen – dagen er fuldendt. De to pikke arbejder så det er en fryd, lastrummet fyldes af stønne- og smaskelyde – den sødeste musik af alle! Lotta løftes op af den, sænkes, kneppes, dybt, længe, til kanten.

Ehm kører sig op i højeste gear, dunker hidsigt, gisper tungt, og støder sig så igen færdig i denne gudeskabning. Uuhmm.. ohh, ja, gisper han lykkeligt og mærker det pulse og trykke og hive i hele underkroppen, op bag i gudinden. Han spænder hårdt, og løsner befriet. Læner sin svedige krop op mod hendes ryg, kysser den, får hendes kirsebærlæber igen, og trækker sig så endeligt ud – som et nyt menneske.

Lotta er nu helt prisgivet Congoen, og Leon fører hende dybere ned ad den, udmundingen nærmer sig hastigt. Han holder let om hendes smalle hofter og løfter op og ned, længere og længere for hver gang. Og Lotta kæmper for at nå hele vejen, det sidste stykke, komme dertil på samme tid som sin sorte elsker.

Hun gynger faretruende løssluppent på de store bølger, op og ned i et vildt ridt. Lukker øjnene og kaster hovedet tilbage; Tjullahey!, rejser sig majestætisk; Tjullahey!, tager det sorte vidunder i bund; Tjullahopsasa!

De kastes begge ud i det store ocean. Leon løfter og åbner slangens gab, frigiver sit afrikanske eliksir i Lottas åbne inderste. Uhmmm, lyder en lav, dyb taknemmelighed fra ham. Aaaaahhh… oh.. mmmm…, lyder den lange, svimlende lykke fra Lotta, der i sin totale ekstase, dog stadig mærker Leons liv fylde hende mere.

Hun smider sig udmattet ned på sit sorte, massive læderleje, og stønner sig tilbage til virkeligheden, langsomt og forvandlet. Ligesom Ehm, er også hun et andet menneske nu. Mere modent, mere klog på livet, og ikke mindst mere tilstede og opmærksom på kærligheden i andre – som de begge forstår er det vigtigste af alt. Med disse afgørende følelser, falder Lotta, og hendes to elskere til ro i det lille lastrum.

Kun skipper er plaget og forpint. Af sin ydre habitus, men endnu mere af sin indre. Måske der også er håb for ham? Ehm rejser sig og trækker ham med op i det fri, op til roret. Forklarer ham, at nu er skibet og lasten hans, Ehms, og når han har solgt whiskyen, vil skipperens, faderens, tredjedel gå til soning af alt hans brøde – den smule det kan dække i det mindste. Sammen vil de rejse rundt i verden, hvor faderen har forvoldt skade, og betale af. Og således bliver det.

Leon svøber Lotta i det reneste klæde han kan finde og fragter hende hjem. Han bliver der, mens Ehm får solgt lasten, og ordnet nogle ting i nærheden. Heldigvis tager det ham tre dage, før han er tilbage. Tre lange, hede dage, i forlængelse af denne skælsættende dag i P*ppilotta Victualia Rullegardinia Krusemyntia Efraimsdottir Langstoks liv.

Først ni måneder senere, ser hun noget til sin sorte elsker igen, i form af en gylden-brun Sol! Men det er, som de siger, en helt anden… 😉

10 kommentarer

1. xander

   12/01/2016 kl 13:25

   kaster du dig også andre personer, fra samme forfatter? Som Makicken eller Ronja.

   0

   Besvar kommentar
2. Anonym

   07/08/2015 kl 10:38

   Sjovt, frækt og godt skrevet. 5 Stars

   0

   Besvar kommentar
3. Sucker for a Redhead

   06/08/2015 kl 22:22

   Rigtig god novelle serie. Glæder mig til at finde ud af hvad du ellers kan finde på henad vejen.

   Ekstra godt for en som mig der elsker rødt hår at læse om denne kendte skabning, der endelig er blevet “voksen”.

   0

   Besvar kommentar
   • NNastyJR

     06/08/2015 kl 22:57 - som svar på Sucker for a Redhead

     Tak – der er endnu en rødtop i støbeskeen, ETA en uges tid. Rikke, en rigtig ilter… Oh,Ja 😉

     1+

     Besvar kommentar
4. Rupert

   05/08/2015 kl 16:49

   Hej NNastyJR.

   En fornøjelse at læse dine noveller.
   Især historierne om P*ppi.
   Virkelig klasse.
   Meget fantasifulde og malende uden dog at være overdrevne.

   Du skriver let forståeligt og meget indlevende, så enhver kan føle sig som en del af historien.

   Og som noget vigtigt – synes jeg i hvert fald – du har humor 🙂

   Hilsen
   Rupert
   rupertogmona@gmail.com

   0

   Besvar kommentar
   • NNastyJR

     05/08/2015 kl 18:51 - som svar på Rupert

     Tak! Og tak! Tilstræber lidt sjov og absurditet – ind imellem 🙂 Og så er jeg jo en sucker for hende den fregnede ginger minx 😉

     0

     Besvar kommentar
5. Mulle

   05/08/2015 kl 12:43

   Mmm så lækker og du skriver virkelig godt. Bliver altid mega lideelig af at læse dine noveller. Kom meget gerne med mere snart

   0

   Besvar kommentar
6. NNastyJR

   05/08/2015 kl 11:38

   Tak – en fornøjelse, at det er en fornøjelse, hvad jeg morer mig lidt med 😉

   0

   Besvar kommentar
7. Sus

   05/08/2015 kl 6:21

   Du skriver blændende godt. Det er altid en fornøjelse – og lidt spændende – at åbne en novelle fra dig 🙂

   0

   Besvar kommentar
   • Ond Stedfar

     05/08/2015 kl 14:46 - som svar på Sus

     Hørt, Sus!
     En nominering som årets nye forfatter må være på sin plads her.

     Årets sexhistorier 2015

     1+

     Besvar kommentar