Han  rev klemmerne af dine brystvorter med to korte smæld. Du skreg igen, af ekstase ..

Forfatter: Jann (NNastyJR)

Fortsættelse af ‘Nitten’

Så står du der igen. Ydmygt adlydende, foran hans bord i cafeen hvor du arbejder, han er kunde. Du er ængsteligt afventende – og liderlig – som altid i hans nærvær og med hans granskende blik på dig. Men mere usikker og spændt end ellers, mere forvirret og nærmest… jaloux? For hvem er hun, hvorfor er hun her – i hans selskab?

Hun gransker dig også – samme slags sultne ulve-blik som hans, men med et smil nedenunder. Og hun er jo ikke bare køn, men tæt på helt fortryllende smuk og tiltalende – hun er jo rent ud sagt model smuk! Hvilket altså gør dig forblændet, fortumlet og ikke mindst forlegen…, misundelig/jaloux? Hvorfor?, runger det i din lille kønne knold, dit lille nitten-årige, forvirrede og forgabte sind.

-Nåeh…, siger hun endeligt, da hun har stirret dig godt igennem, lægger sit hoved og sit skræmmende perfekte, dukke-smukke ansigt på sned, -så det her er den nye? Du ser på Ham, der holder sig i baggrunden, betragter blot nysgerrigt det scenarie han med garanti har sat op. Den nye…?, tænker du, med den lille smule selvstændige tankegang og fokus du har tilbage – er jeg den nye?

-Heh!, snapper kvinden ud efter dig, får dig til at se på hende igen, -har du fundet dig en stum, denne gang? Skide smart V…, meget praktisk!, fniser hun og lægger sin fine, blege hånd på hans, og lader sin lyserøde tungespids glide langs underkanten af hendes lige så lyserøde overlæbe, uden at tage øjnene af dig. Du skæver til gengæld ned på bordet, på hænderne – deres berøring! Dine kinder blusser vildt nu – ALLE i cafeen kan se det, og ALLE ser på dig – dette! – er du sikker på. Igen ønsker du mest af alt bare at forsvinde op i den blå luft – hvis ikke det lige var for Ham…

Du ryster på hovedet, nikker så, -nej, øh…, jo!? Alt vender rundt og forkert i dig, du er kold og klam udenpå, samtidigt steghed indeni – mærker det andet indeni… -Argh!, snapper hun igen højt og fanger dit blik, -hun er bedårende V, simpelthen SKØN! Lige til at hvine over, bide i…, griner hun, med hele sit brede, kridhvide og fejlfri tandsæt. Du ser det, tror ikke dine egne øjne, ser hans tommelfinger, hans åbne hånd med hendes indeni – kælende ømt!?

Er det…, er det hans… hustru?, lyder det igen og igen i dit ekkorum, dit vakuum mellem ørerne – vel omkring femten år ældre end dine nitten – ti år yngre end Ham… Tal og tanker kredser og gør dig svimmel, varm og kold – du får lyst til at græde… Det ville jo passe – DE ville passe…, sammen. Men hvordan…, hvad så med dig…, jeres…? Han har jo kneppet dig, flere gange. Gjort ting… I deres lejlighed – deres seng!? Ikke at du troede eller håbede…, ikke meget, men alligevel?

Du mærker det skride under dig, tårerne – åh gud, nej! Så mærker du hånden – kold og fin – hendes i din… -Kom her…, kalder hun blidt nu, ingen snappen, trækker dig helt hen – cafe-pigen og den smukke kunde, det smukke par – du fatter dig og skuler lidt rundt – kigger alle stadig? Men ingen ser noget, ikke engang din veninde og kollega i cafeen, der er skyld i alt det her, i hvert fald gav dig skubbet – du ser at hun har travlt med alle de andre kunder du forsømmer.

-Træk vejret skat, helt ned i maven…, hun tager selv en indånding, gennem den lille, tynde næse med de smalle næseboer og lægger din og hendes hånd på din mave. Du gør som hun siger, men kigger rundt igen – det her må se… underligt ud. Hun ser op dig, smiler let da du bliver mere rolig, centreret. Så fjerner hun sin egen hånd og lægger den diskret på din talje, smiler mere og hvisker, -har du husket…? Hånden bevæger sig længere, nedad…, du ser på Ham, spørger med de vidt åbne øjne – ved hun?

Hun ved, og hun mærker… Gennem den tynde nederdel, så op under den… De kolde, fine fingre langs dit lår, om balden – trykker på den lille plug han befalede dig at gå med sidst… Den og intet andet. Ingen trusser, her på dit arbejde – skulle han dukke op og lade sig betjene af dig.

Det ryster dig, at blive befamlet.. der!, af en vildt fremmed.. Men gør dig samtidigt glad, nærmest våd.., at han nu ved at du adlyder, har gjort som han instruerede. Du viser ham det, holder dit blik i hans, som han også har lært dig – så han kan nyde din reaktion, dit indre drivværk – opgivelsen når han presser…

Kvinden smiler og tapper lidt på endestykket, læner sig så tilfreds tilbage i stolen og ser på Ham…, sin mand? Deres hænder er stadig samlet og kærtegnende – nærmest som et forelsket par der ikke kan lade hinanden… Du mærker det presse og vride nu – bagi, oveni, i mave og ben – forstår ikke…, men det er der jo så meget du ikke gør. Hvis de kysser, besvimer du, slår en tanke pludseligt ned i dig.

Men det ville Han aldrig gøre, følger du selv efter og bliver lidt mere bevidst og tilstedeværende igen. De ser nu begge på dig, ser at du er med, har lidt mere styr på dig selv. Du ser Ham i øjnene igen – ser alt og intet – men bliver i det mindste sikker på én ting: selvfølgelig kan og gør Han det, hvis Han vil… Det lyser ud af Ham – Han kan og gør lige hvad der passer Ham, lige hvad Han lyster… Som anden gang han lukkede dig ind…

…

Et par uger efter din forsmag på terrassen. Denne gang var du hovedret, ikke en ‘aperitif’ – et simpelt forspil til den anden…, hende? Du var hans aftens underholdning. Frem for at læse, se tv, netflix, sløvende amerikanske serier – forlystede han sig med unge lære-villige og grænsesøgende tøser. Pæne piger, der opdager noget grimt i sig. Der mærker noget slemt presse sig på, når mænd som ham passerer deres vej. Drages, magnetisk – den der Lucifer-effekt, du måske senere endnu vil få forklaret – måske af hende?

Det er stadig usikkert og ikke skrevet, heller ikke hvordan du havnede der igen – på hans terrasse – står det at læse nogen steder. Alt var uklart for dig, dit fokus og din kritiske sans, mudret utydelige af andre, væsentligt stærkere – og langt vigtigere – følelser og impulser. Nålen sad allerede i din arm, da han trådte ind på cafeen, satte sig på sin vante plads, og du gik derhen, tog imod hans bestilling, hans ordre, hans bud… Stoffet skød ind i din årer, flød med den rasende blodflod og slukkede alt, tændte det andet – suset – da han kiggede dig langt ind…

Så nu stod du der igen, dørene på klem igen, indbød – du indbød…, igen. Og han stod der, i en sindrig trappe eller nærmere klatremaskine, koncentreret arbejdende, svedende – nøgen overkrop og stramme tights… Hans krop, musklerne der blev varmet og brugt – opvarmet? Du drak synet, ligesom vinen og glasset, allerede skænket op – også denne gang skulle ånden i flasken løsne din. Men senere vil han have dig ren og skarp – alle sanser usvækkede og fuldt modtagelige – 100%!

Du drak, skænkede og drak, så ham standse og træde ned, hen imod dig – højere og bredere end nogensinde! Hans nøgne, behårede bryst, hans duft og varme, da han stod lige foran dig – hans anerkendende hilsen i de stramme tights… Han drak med dig, fra sin vandflaske, kiggede dig langt ind – helt ind – så det han ville. Du sank det sidste og stillede glasset, knappede op og trak ned, viste ham DIT køns hilsen – glinsende glat.

Han mærkede straks på det igen, lod fingrene fornemme dig, din lyst til at være her – den var stor og våd! Dit blik var stadig låst i hans, mens han vurderede og bedømte dig – bestemte sig. Hans åndedræt stadig hurtigt, ansigtet og kroppen blank af sved, her i den let lune, begyndende sommeraften. Og hans stålgrå øjne havde nu mere af det der ulvepræg, du ville lære så inderligt at kende, at det ville brænde et usletteligt minde i dit sind.

Du stønnede allerede fortabt, mens han gned og pressede, kilede en finger op og tvang din klit til underdanighed og adlydelse, inde fra og ud. Og lige før den slap og zappede dig i terrassebrædderne, slap han og lod sine fingre vandre op over din nøgne hud, helt op til dine andre bævende læber. Du suttede saften og sveden, nøjagtigt som sidst, som han ville have det – men håbede på mere end et hurtigt knald denne gang.

Han lovede dig intet, du spurgte heller ikke – ord var unødige og overflødige – du fornemmede tydeligt at han ville mere med dig. Hele hans mægtige statur emmede af det, hans allerede markant hårde lem bag det tynde, sorte stof, det næsten isnende kolde begær i hans dyriske pupiller – du var hans bytte og han ville mætte sig grundigt denne fuldmåneaften.

Han trak fingrene ud af din flittige mund, greb dit lange, mørke hår og tvang dig ned og rundt i et stort sving. Du nåede kun lige ned med hovedet, enden til siden, før det første præcise knald sved din højre balde, næsten som en tur hen over asfalten. Og kun fordi han holdt dig i håret, røg du ikke ret i brædderne af slaget. Du hylede forskrækket – tænkte så tilbage, da du sidst stod dernede foran døren til bygningen – hørte et klask og et vræl, ønskede…

Han slog igen, den anden balde, hårdere, mere hensynsløst, men stadig bare indledende. Du bed det i dig og ventede, mærkede ham klemme og vride dine summende balder – mærkede hans dunkestive lem mod din hofte. Han slap dig og pressede dig i stedet ned på knæ, stillede sig op så du ikke var i tvivl.

Du kiggede op gennem tårerne, så det tydelige sorte omrids foran dig, tog hænderne op til kanten af de stramme tights, trak og kiggede op i hans kraftigt formørkede ansigt. Aftenen var fordunklet, der var ingen lys tændt på terrassen, så naturligvis kunne en fremmed skikkelse bøjet ind over sig, virke skræmmende. Men synet fik dit blod til at fryse, alt varme og liv sev ud af dig, da du stirrede op i et dybt, sort hul, med kun to smalle, lysende sprækker som fixpunkter.

Hans pik fik dig revet fri af trancen, da den vippede stift frem i dit ansigt og du indså, at i aften oversteg hans lyst din – i aften ville ulven i dit eventyr fortære dig, flække knoglerne og suge marven fra hver og en… Dine våde læber sluttede sig tæt om hans svedige pik – du sugede først. Du suttede sultent hans pik, som han skubbede dybere end sidst, kneppede hårdere i din mund, til du hostede og harkede, og den stod ret og lige ud foran dig – næsten som en diktatorisk hilsen fra forgangen tid, lige så brutal og ildevarslende. Mundvandet sjaskede af dig, du gispede og gaspede, til han fik sig klemt helt ned, lukket helt af.

Han holdt den lidt, lod dig blive bekendt med følelsen, før han nådigt trak sig fri af dit svælg og lod dig hoste og inhalere den friske aftenluft. Så trak han dig op, førte dig frem, forrest, ind i stuen, mens han fulgte dig tæt. Han lukkede den kølige aften ude og førte dig videre, forbi sofaen og bordet, de ekspressive billeder på de hvide vægge, forbi den sorte køkkenø og ind i det ukendte. En kort gang, en dør for enden, to på hver side. Han førte dig ind ad den nederste til venstre, ind på det store badeværelse.

Sort og blankt, glas og spejl, indirekte lys overalt – en mands drøm om et forberedelses- og renselsesrum, berøvet enhver form for overflødig krims-krams, hygge… Og for enden, det enorme brusekammer, der sagtens kunne rumme et helt harem – måske det havde, tænkte du, og følte dig meget lille og alene derinde. Men han var der også, aktiverede vandfaldet der omsluttede jer begge og skyllede sved og cafelugt af jeres hud.

Han stod bagved og nærmest over dig, betragtede dig nøje, din våde krop, dine hænders arbejde med at blødgøre den under den varme rislen. Du havde mest lyst til at blødgøre – og hærde – ham. Røre den der prægtige, og patriarkalske, krop, som du jo først nu fik at se i fuld figur og form. Men du vidste ikke… Han stoppede vandet, ledte dit blik hen på sæben og den grove svamp, du straks begyndte at rengøre og skrubbe dig med.

Du gned hver en pore og afkrog af din krop du kunne nå, mens han opmærksomt fulgte med. Og til sidst, nærmest peelede han din hud på ryggen, så den flammede rød og såret, og det bagefter føltes som om den kunstige regn opløste og drev en hinde af dig. Du var ren som aldrig før, duftede let naturlig af sommer fra den simple sæbe, da du tørrede dig og smurte dig i en lige så diskret og naturlig creme. Ingen voldsomme og distraherende aromaer, tænkte du, han ville nyde dig råt og naturligt…

Tanken opstod, da han havde tørret sig selv, stod og kiggede på dig smøre, dit glatte, tykke køn – hvad med bagi? Du kiggede helt automatisk ned ad ham, hans halvstive, tunge og seje herre-lem – det ville være katastrofalt! Men du vendte dig lydigt rundt, gned balderne, spredte den ene og kørte dine fedtede fingre mod det lille, uskyldige hul. Hvis han ville – gjorde han – det vidste du jo. Og accepterede hvad der måtte komme – som du allerede havde gjort da du gik ind af hans fordør.

Du pressede forsigtigt en finger indenfor, mærkede den sære fornemmelse, der dog ikke var så ubehagelig som du havde frygtet – men det var jo kun fordi han stod lige bag dig og kiggede på. Han greb dit håndled og trak fingrene væk fra din ende, hen mod vasken i stedet. Berøringen og hans hårdhændede håndtering af dig, gav et helt sæt i dig, men bragte dig også tilbage. Til den du var og skulle være – adlydende og afventende. Han havde jo ikke forlangt af dig at du ydmygede dig selv på denne måde, gik videre end hvad der blev befalet – selvom han endnu ikke havde givet dig en direkte, verbal ordre.

-Undskyld, hviskede du og vaskede fingrene så godt du kunne, forstod at nu havde han lige fået fjernet alt snavs fra dig, og så… Han fandt en hårtørrer i et skab og gik så ud fra badeværelset, lod dig færdiggøre, angre, og forberede…

Du var ren, tør og blød – og ikke mindst våd, da du med hjertet oppe i halsen, gik ud i gangen igen og så at døren for enden af gangen stod på klem nu. Han var ikke derinde, men det var her du skulle være, vidste du. Dette var RUMMET, en konkret afspejling af den spirende fantasi i dit hoved – bare voldsomt mere raffineret og potent, nu da du stod midt i virkeligheden. Det var hans soveværelse – ikke et ‘specialrum’, noget særpræget og særligt, men bare sådan han levede og var. Ikke at alle havde adgang, det var indlysende, og på den måde var det noget særligt – var du…

Sengen var det første blikfang. Bred og høj, sort og dominerende. Hjørnestolper der gik næsten op til loftet – sorte, tykke og simpelt ornamenterede. Og så de sort/hvide fotos på væggene, hans bedste. Også store og dominerende, ni forskellige kvinder, fanget i lige DET øjeblik… Du så det, mærkede det. Lyset fra deres øjne, ret i linsen, i hans – lige ind i dit hjerte og inderst driftkammer. Smukke og sårbare, udslidte…, men lykkelige. Du ville være en af dem, mærkede du, flammede det nærmest op i dig – op at hænge på hans væg…

Han stod bag dig, mærkede du så. Den der sitren i nakken, fornemmelsen af at blive iagttaget, vurderet, af et rovdyr i skjul. Han betragtede din nøgne, glatte krop, og ikke mindst din betagelse af hans udsmykning, hans unikke kunstværker – fornemmede at du ønskede at være blandt dem. Og lukkede døren, tæt og lydisoleret. Lyset dæmpede sig yderligere og hans tilstedeværelse fyldte rummet – dig.

Verden forsvandt, da han cirklede ind på dig, greb dit hår igen og bandt det stramt sammen midt på dit baghoved, lod resten af det sorte silkestof krydse dit ansigt og gav dig dermed bind for øjnene. Din krop og dit sind gik op i højeste alarmberedskab, oversvømmede dig med blodets susen, ukontrollerbare ryk og skælv. Dine andre sanser blev straks hyperaktiverede, forsøgte at orientere dig – dufte og fornemme ham – den forkætrede sjette sans viste sig, viste dig, skabte din omverden for dig. Og der var han – var den – overalt omkring dig, lod hænderne glide tæt forbi din unge, følsomt rensede hud, berørte flygtigt din stive brystvorte – markerede…

Han satte klemmen på, uden varsel eller tanke fra din side. Smerten gav et stød gennem dig, et lille hyl ud mellem de let åbne læber – så den anden metalklemme, på den anden brystvorte, en kæde mellem dem. Det var en smerte ulig nogen anden. Skarp og vedholdende pine, iblandet den buldrende forventning og lyst din krop var hensat i. Du pressede læberne sammen og prøvede at være i den, tage den ind i stedet for at forsøge at bekæmpe…

Det var umuligt, især da han trak let i kæden og førte dig helt op til sengen. Han dirigerede dig rundt med den, op på kanten af sengen og lidt ind, slap den nådigt og løftede begge dine ben i vejret. Du gled tilbage på dine albuer, jamrede let over smerten ned af dig, men mærkede så hans tunge lem hvile sig på dit skød, sukkede… Han var i perfekt position til at glide ind og forløse dig, tage dig. Og der var intet du ønskede mere i det moment – at blive brugt og misbrugt, lige som HAN ønskede…

Han bandt endnu et blødt stykke stof om hver af din ankel, og op gennem et hul eller en løkke i sengestolperne, gættede du, da dine ben blev spredt op og ud til hver side. Du stønnede og væskede alvorligt nu. Blændet og bundet…, hos Ham…, uden anelse…, det sled i dine brystvorter, i din lækkende fisse – en eneste berøring og du ville skrige. Og du kunne, vidste du instinktivt. Han vil have dem, dine skrig og vræl af overgivelse og opløsning. Det første kom, da han satte de to næste klemmer på dine adskilte, glatte kønslæber…

Du kastede dig tilbage i sengen og vred dig, hylede og gispede anstrengt – forsøgte igen at absorbere og gå i et med smerten, blive den og ikke kæmpe imod det uundgåelige. Men du kunne ikke, havde mistet den allersidste kontrol, måtte bare opgive og overgive dig, bare klynke og udholde – mens han bandt dine hænder til sengestolperne bag dig.

Prisgivet og forpint, lod han dig ligge og vente i dit mørke – tog han billeder?, spurgte du dig selv, og mærkede hvordan det tændte dig, mere end nogensinde. Men du havde heller aldrig været bundet, totalt fikseret, klemmerne, berøvet dit syn – aldrig været så nøgen og blottet, aldrig troet det kunne vække noget så kraftfuldt i dig… Der brølede gennem dig, da hans fingre blidt strejfede hver af dine spredte ben, gled kildende ned fra læggene og inderlårene, til de brutale tryk mod din fisses yderside.

Han løsnede det – begge klemmer – et øjeblik. Lod blodet svulme læberne og nerveenderne igen, mens du holdt vejret – vidste han ville give dig dem på igen. Og da det skete, var smerten igen overvældende og umulig at undslippe, blev forvrænget på en ny måde, da han gned tommelfingeren rundt om din klit og pressede to fingre op i dit skedehul. Han ruskede og aftvang dig, til du skreg igen og det flød fra dig i smaskende kaskader af saft. Og i din orgasmes rus, pressede han din første, smalle plug op i det hul du selv havde gjort opmærksom på.

Du lå og vred dig stønnende i dine stramme snore. Mærkede alt i og på din krop med ekstra sensitivitet – klemmernes smertepres, pluggens unaturlige tryk bagi, din våde, åbne fisse, der så inderligt lystede hans mægtige lem… Men det var ikke din plads at bede om noget, selv ikke i din ustyrlige tilstand af ekstase. Du lå bare i den, vred og ventede – spurgte dig selv om han tog flere billeder, filmede? Tankerne var bare brænde på det bål du var. Hvad han gjorde og ville, hvor han var omkring dig, der fik dig til at føle at han var overalt, var selve din verden…

Han stod konkret mellem dine ben, ramte det venstre på indersiden af låret med den bløde ruskinds flogger, videre over på det højre. Det smældede højere end det sved, og dit hyl var mest af forskrækkelse. Han slog hårdere, længere ned, snittede klemmen der nev i din skamlæbe, slog modsat, næsten skråt hen over den anden klemme. Du gav et skrig fra dig, bed underlæben hårdt, og ventede. De næste dask var ret ned mod dit udsatte underliv. Han pryglede dit køn med lange, cirklende sving, næsten som om han straffede det, straffede kvindekønnet…

Den ekstreme tanke lynede gennem dit hoved, sammen med piskens mange trådes små gnister af smertelyst. Du tog det hele på dig, var blot en repræsentant og et middel for ham til at afreagere. En måde til at håndtere et had/kærlighedsforhold til det svage køn – til svaghed som sådan. Du var det – svag og hjælpeløs – henlagt i mørke og smerte – et hul! Og du kunne ikke slippe væk, intet gøre – heller ikke ved alle disse sære forestillinger der overmandede dig. Men det var jo dine egne, vidste du, denne nye og ekstreme situation, din egen frygt og usikkerhed – DU ønskede jo, at han var et stort og farligt rovdyr, at hans største nydelse var din pine…

Og dine vræl afslørede det. Klynkende underdanig – og skubbet. Han havde brudt endnu en forsegling i dig, rykket dig ud til kanten og puffet dig ned i dybet – pæne, lille forstadstøs, med fine feministiske idealer – forstod nu hans særlige lyst og anvendelse af dig. Og da han indså det, slap han pisken og tog dig – endeligt og komplet! Han fjernede klemmerne og lod i stedet straks sit massive lem klemme dine skamlæber. Svulmede, ømme og glatte, omsluttede de hans pik, der langsomt men støt fyldte dig helt ud.

Du havde stadig pluggen bagi, nu fissen helt blokket ud, da han lagde sig ind over dig og fjernede mørket for dine øjne. Han så intensts ned i dem, fikserede dit udsyn, mens han kneppede dig stadig tungere – ville se kampen i dig. Det rev og dunkede i din fisse, du stønnede og kæmpede, bed tænderne sammen og vrængede ansigtet – lukkede af for ham. Dit udsyn og hans indsyn forsvandt, og det blev mødt med en regulær lussing. Du peb og åbnede straks øjnene, lod ham igen nyde kaosset i dem – dit tumultariske indre.

Han tog kæden mellem dine brystklemmer op og puttede i sin mund, stødte hårdt op i dig og trak samtidigt dine brystvorter op, frem. Du skreg, vrængede, fik en lussing på den anden kind – lærte på den hårde måde. Han fortsatte sit hårde ridt i dig, sin hårde piks ubønhørlige kværnen og huggen, i takt med at han flåede dine brystvorter op, rundt, frem, op, rundt, frem… Du spærrede munden op i et lydløst skrig, holdt lydigt blikket i hans, mens hans pik fik din fisse til at gløde – græde og grine på samme tid – sende vanvittige smertekramper gennem dig, slørede øjnene til og gjorde blikket fjernt – fik dig til at orgasme i en sanse-eksplosion af rødt, hvidt og sort…

-ÅHH.., JA, JA.., Åhrmmm, hylede du og kastede hovedet tilbage, tog det ind, ham, helt i bund. Han stødte til og trak op, rev klemmerne af dine brystvorter med to korte smæld. Du skreg igen, af ekstase, mens han rettede sig op, tog om dine hofter og kneppede din stramme nitten-årige fisse helt igennem. Han klaskede mod dine ømme skamlæber, gav sig fuldt ud, op, rundt, frem, gispede tungt – trak sig ud af din sydende fisse og gned sig heftigt af ud over din mave og smertesvedne bryster. -OHR!, Ohrr.., uhmm, brummede han og kom hårdt, pyntede din glatte, varme krop med lange sædstrimler af tilfredshed.

Køb BDSM-udstyr HER

Han var fuldkomment udløst, så du, og mærkede frugten af det, hans klistrede sejrs sprøjt, som en skønhedsdronnings skærf hen over din krop. Og ligesom sådan en, blev der taget billeder af dig, oppe fra og ned – tårer og lettelse. Din jubel-grimasse var dog uden smil, kun udmattelse og ømhed – underkastelse i dit unge ansigt. Han betragtede det et øjeblik mere og forlod dig så, stadig surret fast til sengen – stadig euforisk frigjort…

…

-Står du og drømmer tøs…, om min mands pik?, snapper hun dig tilbage til nutiden og cafeen igen. Hun læner sig frem mod dig, -du skal nok få mere af den…, hvis han vil. For du er jo hans lille kneppedukke nu, ikke?, hvisker hun op til dig, og forventer et fuldstændigt og tydeligt svar. Du bøjer hovedet og skuler til siden – er der ingen der ser det her? – nikker så og svarer behørligt, -jo…, du synker en klump, -jeg er Hans kneppedukke… Ordene, sagt i fuld offentlighed, på din arbejdsplads, til en vildt fremmed kvinde af umådelig æstetisk værdi, får det til at svimle for dig – får din fisse til at savle mere…

Kvinden ser borende op i dit ansigt, smiler det blændende grin, -og min nu…, du er også min lille dukke, din unge, stramme fisse er mit legetøj, og din glatte, fine krop er mit kradsebræt… Du ser forskræmt ned i hendes liderlige blik, så på Ham – lader Ham se dig, stadig charmerende ung og naiv, på trods af alt…, hvad havde du forventet? Kvinden rejser sig i det samme, selvfølgelig højere end du, som den model hun med garanti er eller har været – også uden de ti centimeter stilethæle. Hun står igen påfaldende tæt på dig, ser smilende ned på dig, -så, hvad siger du…?

Du rømmer dig, kigger op, -ja…, jeg er…, din dukke, og min fisse er din, min krop…, hvisker du ydmygt, og mærker det blive sandt i dig. -Ja!?, det lyder SÅ lækkert, smiler hun og bøjer sig helt ned mod dit ansigt, så du tror hun vil kysse dine læber – lige her og nu. -Så vis mig den…, din lille, søde fisse…, hvisker hun hæst og tager hånden op til dit ansigt, trækker fingeren og en lang, skarp negl hen over din underlæbe – kradsebrættet…!? -Vis mig vej til toilettet, skat, jeg kan ikke vente…, nej, jeg VIL ikke vente… Hun griner og ser ned på Ham, der bare sidder roligt og nyder sin kvindes opvisning – kattens leg…

Du mærker hans ønske, vender dig tøvende ind mod cafeen og skuler ud om nogen stirrer – er der virkeligt ingen der ser…? Men verden er et uigennemtrængeligt slør for dig. Du ænser intet, kun forvansket og uklart, og går lydigt, men stift ned gennem cafeen, ind i gangen til toiletterne – med den smukke kunde, Hans kvinde, lige i dine hæle – lige inden for rækkevidde…

Læs næste afsnit

5 kommentarer

1. Lene

   26/04/2016 kl 21:49

   Fantastisk – ønsker næsten at være nitten igen 🙂

   1+

   Besvar kommentar
2. Safran

   25/04/2016 kl 8:29

   Fantastisk, Ser frem til at læse næste del ?

   3+

   Besvar kommentar
3. Tøsen

   24/04/2016 kl 7:42

   Endnu en god fortælling. Draget af mystikken og lysten. Fortsæt endelig.

   1+

   Besvar kommentar
4. sub

   24/04/2016 kl 7:41

   Dejligt 🙂 SUK 😉

   1+

   Besvar kommentar
   • Jann

     24/04/2016 kl 10:28 - som svar på sub

     Tak ? ska nok fortsætte, ka sku ikk la vær ?

     4+

     Besvar kommentar