-ÅÅÅhhh.., pruster han højt og sprøjter. Det lune, tykke klister rammer din pande og ned over næsen

ADVARSEL: Romantik
Forfatter: Jann (NNastyJR)
Læs del 1

Så står du der igen. Foran skolestart og mødet med hende du ikke har set de sidste tre uger af ferien.

Efter festen hjemme ved hende, hvor du stod udenfor hendes vindue og lurede, så hende sammen med ham fyren – svinet, der så beskidt tog hendes første gang fra hende…

Du har ikke været tilbage. Tænker stadig på hende, kan ikke lade være, men ikke så meget og ikke på samme intense måde. Din umulige kærlighed har mistet sødmen og er blevet reduceret til de lejlighedsvise stik i hjertet og bristede illusioner. Kun bagsiden af fantasien, du dog stadig ikke helt kan slippe, lige meget hvor håbløst du ved det er.

Helt tilbage fra den der aften, efter festen…

Hvor du bagefter gemte dig oppe i din hule, med den lille lommekniv i hånden. Du prøvede den mod håndleddet, havde virkeligt lyst. Men den var alt sløv – og du turde jo i virkeligheden heller ikke. Noget døde dog rigtigt nok den aften, fortrak sig fra dig – din besættelse eller sindssyge, eller hvad kærlighed er.

For det var jo bare endnu mere hjerteskærende nu. Du kunne jo aldrig hamle op med ham der, vidste du smerteligt sikkert, og fik igen glimt af hans klamme lem i tankerne. Eller hans…, pik – som han så vulgært stønnede til hende og fik hende til at sige.

Du pressede bladet lidt hårdere ned, men i stedet for din tynde hud, gik der hul på tårerne igen. Og du lod dem bare strømme denne gang. Tillod dig at give dem frit spil og indhylde dig i selvmedlidenhed. For én gang skyld gjorde du dig ikke hård og kold, men lod dit hjerte flyde over. Og havde du været ældre og mere livserfaren, havde du måske håbet at det kunne rense ud – hvilket du vil lære, at det naturligvis aldrig gør.

Da du endeligt kom hjem, midt om natten, var din mor og ham den nye allerede tilbage. Du havde låst døren til dit værelse udefra, så din mor havde nok ikke opdaget at du var væk – var sikkert også travlt optaget med ham der… bollevennen?

Du kunne ikke undgå at se ham da du sneg dig forbi soveværelset. Så ham nøgen og tatoveret, sovende i din mors seng. Din mor var heldigvis ikke så blottet som fyren der, som du standsede og kiggede på – motiverne på hans krop, både arme og ben, små og store tatoveringer. Endnu en typisk bad-boy, tænkte du, og vidste allerede at han var alt for ung og så alt for godt ud, til at det nogensinde kunne blive til noget – det der de havde gang i!?

Du havde jo set det hele før, og vidste hvad der ville komme. Vidste at du snart skulle til at høre på mere af hendes ynk og elendighed, når det her brast igen. Det skulle læsses af på dig, som altid. Og som om du ikke havde nok i dit eget, du jo ikke ligefrem belemrede hende med. Du holdt det jo for dig selv…

Fyren drejede sig lidt og fremviste resten sig selv, sit helt glatte skridt. Et syn du godt kunne have undværet, selvom du blev ved med at glo. Det andet lem du så denne aften, og det her var større, måske fordi det var helt barberet, tænkte du. Helt langt og lige, ligesom klistret til låret. Jeg lurer igen, tænkte du, men kunne ikke helt løsrive dig fra synet af denne her slanke, hårløse krop i tusmørket.

Din femten-årige seksualitet og nysgerrighed var kun lige vågnet. Og dit umodne sind var splittet og sårbart, særligt efter aftenens begivenheder – tabet af din første, store illusion. Alt hvad du har set og udsat dig selv for, oven i skammen ved din perverse trang til at lure – vel ikke alt for underligt, at en nøgen, fuldvoksen mand kunne fascinere én som dig?

Du mærkede det, mærkede en helt masse indeni. En stor gryde alt muligt kraftfuldt, blandet godt sammen og lige ved kogepunktet. Og ingen evne til at afkode det, forstå hvad det ene kom af og hvor det andet forsvandt hen. Hvorfor du elskede hende – Gry – pigen du alligevel aldrig kunne få, aldrig har kunnet få – og nu følte du havde tabt…?

En stor klump samlede sig igen i din tørre hals, og du gik væk fra døren på klem, væk fra mere forvirring indeni. Du tog en håndfuld kiks og et glas mælk med dig, ind på dit værelse og i din seng, håbede at finde roen og mørket derinde. Hvilket du gjorde, dog først efter skamfuldt at have rullet din dyne sammen igen, mellem dine ben – stønne efter Gry…

Den næste tid gik udelukkende med fodbold og tegning. Du var begyndt at lave små motiver igen, der kunne være tatoveringer. Det havde du gjort førhen, og i et stykke tid nu, havde en vis fascination af dem. En lille idé om at lave en – din helt egen – og så når du var gammel nok…, men ikke lige så mange som ham den nøgne og glatte der.

En dag stod han inde på dit værelse og kiggede dine tegninger og skitser igennem – TOTALT krænkende! Han var utroligt nok blevet hængende langt længere end du troede. Havde sovet og spist her hele ugen, og da også vist sig ikke at være helt så utålelig som du troede. Men det her…

Du skyndte dig hen og rev papirerne til dig, mærkede dine kinder blusse af lige dele vrede og flovhed. Der var jo mange tegninger af hende – af Gry… Hendes smukke ansigt, og enkelte af hendes nøgne krop…

-Wauw! De er sgu’ gode, sgu’ da godt lavet alt det her…, smilede han, åbenbart helt upåvirket af at have invaderet dit værelse og dit privatliv – dit aller inderste!

-Du er sgu’ da virkeligt talentfuld…, hold da kæft. Ej, men seriøst…, det her af din mor, bare så spot-on!, han holdt et papir op. Bare en lille tegning, men rigtigt nok okay vellykket og vellignende.

-Jeg bliver nødt til at købe det, helt ærligt. Vil ha’ lavet en tusch af det…, han kiggede ned af sig selv, brystkassen, løftede overarmen.

Du var stadig rystet af at finde ham inde på dit værelse, forstod ikke med det samme…, men indså snart at han snakkede om at få lavet en ny tatovering – med din mor som motiv!?

-Og hvem er hende…, Gry der?, afbrød han din forvirring, viste dig en tegning af hende hvor hendes navn stod i et hjerte – smukke Gry, din ulykkelige og håbløse kærlighed.

Det kunne du jo ikke så godt sige til ham, selvom han da sikkert nok kunne regne det ud, så du tog bare papiret ud af hans hånd og gemte det sammen med de andre i skuffen. Han smilede bare, fangede det nok og spurgte ikke ind til mere, men gav dig hundrede kroner for tegningen af din mor.

-Det skal være en overraskelse, sagde han så og blinkede med øjet, pegede på sit venstre bryst.

Du kiggede bare vantro på ham og tænkte at han sgu’ da var langt ude, bindegal mand. Ikke at han ville have en tusch mere, for du var jo selv lun på ideen – få lavet et par stykker, et par af dine egne. Ja, måske endda lave tatoveringer, blive tatovør? Men han havde jo kun kendt din mor i et par uger, så vidt du vidste i hvert fald. Og så få lavet sådan noget, ret permanent, på sin brystkasse!

Han måtte sgu’ da være vanvittig, tænkte du, og kom så igen til at tænke på Gry, og hvordan man gør skøre ting når man er forelsket… På den måde havde I jo faktisk noget tilfælles – dig og ham her – Rune – det måtte du jo indrømme for dig selv. Og han ville sikkert kunne forstå dig, hvad du følte og ikke kunne skubbe helt væk fra tankerne. Slet ikke fortælle eller tale med andre om – overhovedet og nogensinde – og da slet ikke en komplet fremmed…?

Din far var flyttet langt væk og havde sit eget der. I talte kun sjældent sammen efterhånden, og altid om småting eller fodbold, skolen. Og sådan noget her…, fortælle ham om Gry og… Du vidste ikke hvordan han ville reagere eller sige til det. Måske ville han bare sige det videre til din mor – og DET gad du bare ikke!

Rune sad inde i stuen og studerede din tegning indgående. Du smurte en mad og gik derind, der kørte noget genudsendt fodbold i fjernsynet. Han så op på dig og smilede, nikke anerkendende og gav dig tommel op!? En tumpe, tænkte du, men altså måske ikke så utålelig alligevel. I det mindste plagede han dig ikke, som din mor ville – konstant! – hvis hun vidste noget om Gry. Og du måtte jo lige sørge for, at hun ikke fik noget at vide – at han kunne holde tæt.

Han kommenterede kampen, holdt med holdet du allerede vidste tabte, men var da ikke helt blank om fodbold og andre spillere end lige den sædvanlige top ti. Du rettede ham lidt, holdt med de andre, og diskuterede efterhånden mere og mere højrøstet, som med enhver anden kammerat. Og da kampen sluttede, havde du jo vundet og var ovenpå.

-Må jeg så komme med…?, spurgte du lidt efter, -altså, hvis du skal ha’ den der lavet…, må jeg se det?

Han kiggede på dig og nikkede, -klart, selvfølgeligt…, men det er…, han skar ansigt og bed sig i fingeren, som for at vise at det gør nas at blive tatoveret. Så trak han hurtigt sin t-shirt af og satte tegningen op mod brystet, -der!, cool, ikke?

Du trak bare på skulderen – nej, skide sært mand, tænkte du, men sagde ikke noget, kiggede bare på de mange andre han havde. Lidt tilfældigt og rodet – sådan ville du ikke have det. Men nogle af dem var gode, godt lavede og fine motiver. Det meste var billeder, enkelte ord og mønstre, han fortalte om hver af dem, havde en historie til hver. Det var fedt, syntes du, at der var noget mening med det – sådan ville du have det.

Pludseligt tog han t-shirten på og lagde din tegning ind i et blad, satte en finger op til sin mund. Du havde slet ikke hørt din mor komme ind – lister altid sådan! – og nu kom hun ind i stuen. Hun smilede stort da hun så jer sidde i samme rum – da hun så dig sidde i samme sofa som en af hendes fyre. Men du skyndte dig straks op, gad heller ikke høre på DET – hendes kvidren og forsøg på at skabe kunstig hygge.

Du kunne dog stadig høre hende inde på dit værelse, hendes højlydte begejstring og glæde over at dig og Rune kunne sammen – eller hvad det var. Og han var da også helt okay – måske fordi han var yngre? I hvert fald ikke en der ‘prøvede’ for meget, fedtede og forsøgte at blive gode venner med – eller endnu værre: ny ‘far’ for dig, som en af de andre idioter havde prøvet.

Og hvor fedt kunne det ikke være, hvis han også ville lade dig få en tusch!, tænkte du, mens du igen lavede det lille symbol du gerne ville have som den første. Overtale tatovøren til at…, naah, okay – femten år, det gik sgu’ nok ikke!

Så opdagede du at der var blevet stille i stuen, kun din egen musik spillede. Shit!, tænkte du og tog høretelefonerne på – nu ligger de og boller inde i soveværelset – din egen mor, hvor klamt! Du forsøgte ihærdigt at skyde tankerne væk, lade dig opsluge af din tegning, der så tit fik dig til at glemme alt og alle.

Men du var femten, der skete ting i dig du ikke forstod eller kunne styre, og snart tænkte du på Gry igen – den der aften du lurede. Du tog alt tøjet af og smed dig på dynen – din egen Gry – kunne ikke andet end at lade det ske. Det var dig og Gry. Du kyssede og kælede – slikkede…, vidste jo ikke helt hvordan… Men ham Rune var der også! Han kiggede smilende på og fortalte dig, lærte dig – kunne det der med kvinder…

Det var alt sammen meget forvirrende – bløde Gry og hårde Rune – og det tog kun få minutter, så pressede du ansigtet ned i puden og stønnede tungt, hele din krop spændte og vibrerede næsten. Du var nøgen og fri i fantasien, sammen med Gry – Rune var også nøgen, glat…, også sammen…

Næste dag havde du næsten glemt det. Men smuttede alligevel ud tidligt og blev væk hele dagen. Tankerne blev dog ikke væk, men blomstrede bare stærkere, og for første gang onanerede du i dit skjulested. Du gad ikke længere skamme dig, de fleste på din alder gjorde det jo – og tænkte på andre imens, tænkte alt muligt… Og det gav dig energi og humør, du spillede bedre fodbold bagefter, følte du.

-Hva’ så…!?, sagde Rune til dig et par dage senere, -er du klar, i dag?, spurgte han, da din mor var ude på badeværelset for at gøre sig færdig til arbejde.

-Jeg har en tid, om en lille time, så er jeg under nålen…

Du nåede at rødme, før du fattede hvad han mente, nikkede bare og prikkede lidt til aftensmaden.

Klokken var næsten syv, da I kom ned til tatovøren som Rune kendte. Han var også imponeret over din tegning og lavede en fuldstændig kopi på Runes bryst. Du kiggede nysgerrigt med og han forklarede fint, trin for trin, hvad og hvordan det foregik. Resultatet var helt suverænt – din tegning af din mor, der på Runes bryst!

Han ville vise hende den næste morgen formiddag når hun vågnede, og den forhåbentligt var helet okay. Du var faktisk også spændt, måtte du indrømme, og godt oppe at køre over besøget hos tatovøren. Du skulle klart også have lavet én, lige så snart du kunne, fortalte du Rune da I sad inde på MacDonalds bagefter. Når du havde råd – og kunne overtale tatovøren at du var gammel nok, grinede du.

Men ikke et billede af en anden – du sagde til ham at det var rimeligt langt ude, det der… Selvom man tror man elsker nogen, så alligevel at få ansigtet tatoveret på brystet… – DU ville ikke, sagde du, ikke engang med hende…, Gry.

Du sagde hendes navn, til en anden, til Rune. Det havde du aldrig gjort før, nævnt hende eller noget. Slet ikke noget med at kunne li’ hende – på den der måde. Men det føltes faktisk rart, og rigtigt, når du sagde det højt. Lige som om dine følelser først var ægte, nu hvor du satte ord på og de nærmest kom ud – ikke bare var i dig og i dine tanker.

Rune smilede bare og lyttede, du kunne se han forstod dig, at det gav mening. Du fortalte om hvordan I havde været barndomsvenner og leget sammen næsten hver dag. Lige til din far skred og I måtte flytte. Du måtte skifte skole og I voksede ligesom fra hinanden. Og da du kom tilbage til din gamle skole og gamle klasse, var I begge ret anderledes.

Nu var du næsten bare luft for hende, selvom hun da hilste og sådan ind imellem. Men der var gået fire år, og I havde ikke længere så meget til fælles – altså udover at du jo stadig godt kunne li’ hende…

-Hmm, Rune kløede sig lidt på brystet, tog sig dog hurtigt i det. -Kender det godt…, i al fald noget lignende altså…, han smilede og blinkede.

Så fortalte han om sin første crush, også en pige fra sin skoletid, fra et andet miljø end hans og ikke med samme interesse i ham. Men så mødte han hende næsten ti år senere, og de var begge meget forandrede – klogere, og kom faktisk sammen et stykke tid.

-Hva’…, hvad skete der?, spurgte du nysgerrigt, men prøvede at spille cool.

-Tjah, nogle gange er det jo ikke som man tror eller drømmer om. Faktisk sjældent…, man siger jo at forelskelse er en slags galskab, eller sådan. Og hvis man så bare ikke klikker, så… Rune smilede og trak på skulderen, så det rykkede lidt i det ømme bryst kunne du se.

-Men vi prøvede og lærte af det…, nu ved jeg jo at din mor er den helt rigtige, grinede han og blinkede til dig.

Du kunne ikke lade være at tænke om Gry måske ville blive klogere og få lyst til at prøve? Når hun var færdig med de der ældre bad-boy typer, væk fra skolen og alle de andre – bare jer to alene. Det var igen de der farlige tanker, mærkede du – drømme og fantasier, der bare gjorde dig mere fjern og mærkelig – mere end du allerede var…

Rune fortalte dig, at du bare skulle vente, lade det ske – du er jo slet ikke værst at se på, så find en anden at finde ud af tingene med, rådede han dig til. Han kiggede rundt i lokalet og nikkede, -som hende der, hun er sgu’ da niice…, grinede han og puffede til dig.

-Ved du hvad?, spurgte du ham da I gik hjemad igen, -du er sgu’ slet ikke så dum som du ser ud til!, grinede du og stak i løb fra ham. Og heldigt for dig, var han ryger og nåede dig ikke før du var helt oppe og inde på dit værelse – døren låst.

Han var sammen med din mor, men du så ham nu mere som en storebror end noget andet. Og da han tog i døren og bankede på, smilede du glad og gemte dig under dynen. Du hørte ham puste og hive efter vejret, før han truende sagde: -ses i morgen, lille ven!

Men det gjorde du ikke, for din mor flippede næste morgen. Hun fik tatoveringen at se og overreagerede helt vildt. Du havde jo også på fornemmelsen, at hun – inderst inde – forventede at din far en dag dukkede op igen – helt ulykkelig og undskyldende. Ligesom du længe ønskede, men havde droppet. Og så gjorde Rune sådan noget der…

Han prøvede, hørte du. Men hun bad ham til sidst gå – kunne ikke overskue det og vil ikke se…, det der. Hun vidste ikke at det er din tegning, men det gjorde nok heller ikke den store forskel. Du hørte bare yderdøren lukke og din mor flæbe – igen.

Det var jo altså også en helt vanvittig ting af Rune at gøre, men hun var sgu’ da urimelig – bare sådan at smide ham ud! Og så lige nu, hvor du endeligt havde lært én af dem at kende – kunne lide… Du skred også lidt efter, gad ikke trøste eller bare høre hendes flæben, havde jo ligesom også dit eget – som du lige havde fundet en at snakke med om.

Du besluttede, at det var sidste gang. Du gad ikke lære flere af hendes fyre at kende. Og du besluttede samtidigt at glemme hende helt – Gry. Umuligt alligevel, så bedre bare at glemme og holde sig væk fra den slags. Og din mor. Lade hende have ondt af sig selv i fred – sgu’ da hendes egen skyld!, tænkte du og krøb ind i dit skjul oppe på taget af skolen.

Og sådan går resten af ugen. Og det meste af næste. Lige op til NU, hvor du altså som nævnt står her – tæt på skolestart igen. Du holder dig stadig ude hele dagen, spiller fodbold og glemmer – du ved dog tilfældigvis at Gry og hendes familie stadig er ude at rejse.

Fredag aften er din mor på arbejde igen. Du cykler ned gennem byen, forbi den bodega hvor din mor mødte Rune. Han arbejder der som bartender engang imellem, men er der ikke i aften. Du kører videre ned forbi hans lejlighed eller værelse – du ved bare han bor deroppe på kvisten, hvor der er lys. Du tøver lidt, hører svag musik, men banker så på hans dør.

-Heey!, hva’ satan er det dig?, kom dog ind!, Rune åbner og er lidt småsnalret kan du fornemme.

Lejligheden er lille og ussel, indelukket og sparsomt møbleret – som en ungkarle hybel er, ved du jo nok. Og der er drønvarmt her øverst oppe, næsten tredive grader, gætter du – din hættetrøje er endnu mere malplaceret nu og Rune går kun rundt i shorts.

Du kan derfor se at din tegning er helt perfekt nu – din mor på hans brystkasse! Havde han bare ventet eller spurgt, tænker du og sætter dig ved siden af ham i hans genbrugs-sofa, foran hans genbrugs-sofabord fyldt med øldåser. Typisk, tænker du – at drukne sine sorger, kærestesorger. Måske skulle du også!?

-Hey, hey!, griner han, da du åbner en af hans lunkne øl. Men han lader dig, skåler, -kvinder!, griner han igen og skubber kammeratligt til dig.

Du bryder dig ikke meget om øl, men drikker en stor slurk, prøver om det faktisk virker. Rune drikker mere, meget mere, siger ikke så meget, men glor bare tomt ind i det lille fjernsyn der kører uden lyd på. Musikken er Radiohead, ved du – ikke lige hvilket album, men klart noget tidligt og ret melankolsk.

-Hva’ så?, siger han endeligt og kigger på dig fra sit hjørne, -er det noget nyt…, med hende der…?

-Gry, siger du og ryster på hovedet. -Hun er vist på ferie, fortsætter du og drikker lidt mere, for ikke at afsløre at du stadig ‘stalker’ hende – lidt.

Rune nikker bare og gnider sin ubarberede hage, -og din mor…, hvordan har hun det? Du trækker på skulderen og tager øldåsen op til munden igen, gider ikke prøve at forklare…, noget du ikke forstår alligevel.

Men Rune forstår, og stifter emne, spørger om du kender musikken, synger lidt med på ‘Fake Plastic Trees‘: It wears me out, it wears me out – If I could be who you wanted – If I could be who you wanted all the time – All the time… – All the time…

Du kender ikke teksten, og forstår den måske heller ikke helt. Men nummeret er godt, selvom du ikke ligefrem bliver i bedre humør af det. Og Rune heller ikke, der tager fjernbetjeningen og skifter over på radioen, og mere poppede toner. Så skråler I begge med på noget ørehænger-musik, og prøver at glemme sammen.

Din øl bliver erstattet med en fra køleskabet, der glider langt nemmere ned. Du kan mærke at de faktisk virker – drikke sig til glemsel og bedre humør. Også Rune er mere livlig nu, bare endnu mere festlig end han allerede var. Du tog sgu’ da godt nok fejl, tænker du, da du tog ham for at være en total klaphat!

-Hey…!, siger han så pludseligt, og som om han har læst dine tanker, -hvad var det nu forresten du sagde…, den aften der…, jeg var ikke så dum som jeg så ud!

Han ser på dig med rynkede bryn, retter sig frem i sofaen og stiller sin øl fra sig. Du når lige at komme op, før han griber fat i din hættetrøje, der heldigvis er med lynlås helt op og smyger af dig.

-Kom her!, kalder han grinende og får sig kæmpet sig på benene og efter dig. Du når døren, men der er smæklås og snart bliver du løftet væk.

-Hvem er dum nu?, griner han og smider dig i sofaen. Han er over dig med det samme og starter med at kilde – som om han ved du ikke kan tåle det.

Du hviner som en lille tøs og vrider dig rundt, men kan ikke slippe. Han er ti gange stærkere, og nyder det – griner og holder dig, har garanteret gjort det her tusinde gange før – er lige typen. Både i skolen og med piger, ved lige hvor det er værst. Men du vil ikke gi’ dig, vrider og spræller alt du kan, så han må bruge al sin ryge-kondi.

Til sidst får du snoet dig fri og halvt ned på gulvet, før han fanger dig igen og presser dig ned. Han pruster og hvæser over dig, kilet ned mellem sofa og bord på en halvbeskidt tæppe – nærmest filtret sammen.

Og derfor mærker du ham nu. Tydeligt. Mod din ene balde, mens han holder sig oppe i sine arme, puster og ånder tungt.

I ligger sådan, akavet, et par sekunder, kan ikke rigtigt komme fri – du mærker ham bare. Og det ved han selvfølgeligt, får trukket sig op og hen i sit hjørne i sofaen igen. Du kommer også op, sætter dig og mærker kinderne blusse vildt, mens du ikke kan lade være at skæve hen på ham. Hans arm dækker skødet, men du ved han er stiv – at du har gjort ham det?

Det sker jo i tumult og slåskampe mellem drenge, ved du. Men også med voksne…, din mors ven…, eks? Du har det sært, har jo aldrig rigtigt tænkt på en fyr…, på den måde. Måske på Rune dog, vil du ikke lyve for dig selv – selvom det er vildt forvirrende. Hvorfor du overhovedet tog herop til ham…

Du bør gå, men sidder der stadig, mærker så Runes hånd mod din nakke og dit skulderlange, mørke hår. Han kæler dig blidt og rykker sig frem til dig, og du ser at hans blik er anderledes nu – mere kraftfuldt og koncentreret, som han nærmer sig dit ansigt.

Runes læber er overraskende bløde og lette. Han kysser dig forsigtigt, som om han ikke rigtigt ved om han vil eller skal. Men da du ikke gør modstand, begynder han at tage mere fat og bruge tungen. Det har du aldrig prøvet før – da slet ikke med en dreng – MAND! Kysset og kælet med en enkelt pige, fuld og lidt slotty, men ikke…

Det er lækkert. Du kan ikke benægte det – du nyder det helt ubetinget. Måske fordi det er Rune? Det håber du, for ellers er din spirende seksualitet og forvirring jo gået helt grassat!

Runes hånd ligger på dit lår og bevæger sig stille op. Men det tør du ikke – VIL ikke – og lægger din egen over på hans som en stopklods. Til gengæld vil du gerne med ham…, lægger din anden hånd oven på hans skridt, mærker det hårde lem gennem shortsene.

Det er vildt mærkeligt. Alt er ligesom vendt på hovedet – snurrer og drejer sig i dig. Det kilder i maven og hjertet buldrer – men det er alligevel rart. Du håber igen, at det er fordi det er Rune. Og selv om han er lidt fuld, kan du mærke at han også vil. Ja, det er jo helt tydeligt – men også mere end bare lige…, det.

Han slipper dine læber og kigger dig i øjnene, smiler og ligesom undersøger dig for hvad du føler og hvordan du har det med det her…? Så slipper han også dit lår og kigger ned på din hånd i sit skridt. Han trækker sin egen hånd til sig og trækker ned i shortsene…

Runes lem løfter sig – nøgen, lang og stolt. Et smukt eksemplar, er du sikker på – selv om du jo ikke lige frem har den store erfaring eller normalt kigger efter og sammenligner. Men det her kigger du nøje på og kan du sært nok li’ – tager forsigtigt om det og stryger blidt.

Rune reagerer med det samme, læner sig tilbage og sukker, mens han bliver ved at kæle for din nakke og baghovedet. Fornemmelsen er mere underlig end noget du nogensinde har prøvet. Kødet er sejt og spændt i din hånd, glansen er blank og opsvulmet – du sidder jo rent faktisk med en mands stive…, pik!, i din hånd!

Og du ved allerede at det ikke vil stoppe der. Du vidste det jo før du kom her… I hvert fald at der var en lyst og en nysgerrighed – en forvirring?

Rune stønner, hovedet hvilende på ryglænet og hans lem er helt strunk nu. Du gnider det hurtigere og betragter hans muskuløst senede krop med alle tatoveringerne. Han er uden tvivl lækker – sådan helt objektivt set – og du er misundelig.

Var du bare sådan, tænker du – var Gry helt sikkert din! Og ser hende for dig, ser jer begge, sammen. Ser dig selv med tatoveringer og det Rune har… Hans charme og tag på kvinder – ser Gry tage lemmet i munden…

Du bøjer dig frem og ned i hans skød. Det er grænseoverskridende og du har aldrig troet… Men alting flyder ligesom rundt inden i dig – og intet siger dig at det er forkert. Heller ikke Rune, der stønner et dybt ‘jaa…’, da du trykker læberne om spidsen af hans lem.

Det er forkert på så mange måder, og du har jo aldrig troet… Men det sitrer i dig og du nyder faktisk smagen og følelsen. Fordi det er Rune, fortæller du dig selv igen, og sutter ned over staven, lader din tunge vride rundt og med – gør hvad du har set på nettet.

Og gør det godt, at dømme efter Runes reaktioner. Når du finder et punkt – blotter glansen og slikker langs den, på bagsiden, -åh ja…, åh, ohh. Han kæler stadig din nakke og ryg, kigger ned på dig mens du ligger med ansigtet drejet op mod ham.

-Kom…, sæt dig ned på gulvet…, stønner han blidt og trækker dig op fra den akavede stilling.

Du retter dig op og glider ned på knæ mellem hans ben, din nakke og kæbe er allerede godt ømme – samtidigt får han hurtigt trukket shortsene helt af sig.

Lemmet står ret i vejret foran dig. Rune er nøgen, hans ben spredte, mens hans store hånd aer din kind, tommeltotten dine læber. Han smiler let og hans blik er varmt, fikseret i dit – helt tændt og fokuseret. Det tænder dig, og du lader fingrene glide op over hans pung, følge staven op, før du læner dig frem og møder hans pung med din mund og tunge.

-Åååhr…, stønner han tungt og åbner sin egen mund, presser sig en smule op, mens han ser dig slikke nedefra og op, så sluge så meget af hans lem du kan. Du får helt tårer i øjnene og mundvandet løber, gør lemmet glinsende glat, da du så sutter ned på den ene side, op på den anden, suger om spidsen mens du gnider videre med fingrene.

Rune trækker dit hår væk fra ansigtet og får dig til at se op – vil se at du nyder hans lem. Og det kan du jo ikke benægte at du gør – hvor forkert og forvirrende det end er. En mand, endda din mors eks… Men det er jo Rune…

Han stønner højere nu, lukker øjnene mens du gnider ham med hånden og sutter hans pung. Din energiske tunge plirrer og pirrer. Du har jo ‘øvet’ dig, vredet den og slikket – som piger kan li’ det – i hvert fald som du har læst og set på nattet. Også fyre åbenbart, for Rune begynder at rykke sig i sofaen og gispe hurtigere.

-Fuck ja!, gisper han og presser dig tilbage, helt ned at sidde på gulvet. Han tager selv fat om sit lem og gnider det hurtigt, rejser sig ind over dit ansigt og er helt klar ser du – skynder dig at lukke øjne og mund.

-ÅÅÅhhh…, pruster han højt og sprøjter. Det lune, tykke klister rammer din pande og ned over næsen, helt ned i øjenhulen. -Uhmmm…, gisper han videre og klatter ned over dine læber og hage.

Du trækker vejret gennem næsen, kan lugte det, er du sikker på – så pervers og slemt! Men det tænder dig også voldsomt. Måske også fordi det er helt forkert og beskidt på en måde? Helt sikkert fordi det er Rune, som virkeligt nyder det…

Han ser på dig med sit sæd ud over dit ansigt, trækker lemmet hen over dig og forsøger at få dig til at åbne munden. Du undviger et par gange, men nipper så til spidsen af hans lem. Det smager sært, klæbrigt. Ikke godt, men heller ikke forfærdeligt, så du sutter lidt mere på hans lem.

-Uhmm, ja…, det er sgu’ i orden, stønner Rune tilfreds, før han trækker sit lem ud af din mund og går, henter en klud til dig.

Han sætter sig og drikker sin øl, kigger på dig tørre dit ansigt. Så hjælper han dig op i sofaen og fjerner det sidste, aer din kind og giver dig et kys på munden.

Du kysser straks tilbage, bruger tungen og lader ham vejlede dig lidt i hvordan man gør. Han mærker jo at du er tændt og trækker sit ansigt lidt væk, holder om din nakke med hånden og ser dig i øjnene.

-Jeg vil gerne, hvis du vil ha’ at jeg…?, tilbyder han.

Du ryster hurtigt på hovedet. Er måske på dybt vand allerede, men KAN ikke gå hele vejen – så drukner du sgu’! Du rejser dig i stedet, på usikre ben og med ømme knæ. Ser på nøgne, flotte Rune der smiler til dig. Du suttede ham! – gav en voksen mand oral tilfredsstillelse!, går det gennem dit alt for unge hoved og sind.

Men du ser hans glatte lem ligge dovent og tungt mellem hans ben – så lækkert og flot som ham, synes du – har dog ALDRIG troet at det her skulle ske.

-Hej…, siger du bare og skynder dig hen til yderdøren, får låsen op denne gang og ud.

Helt ud i den dejligt svalende sommeraften. Det hele summer og sitrer i dig, du ænser ikke rigtigt noget omkring dig, men ræser bare hjemad. Du er ikke forelsket i Rune, det ved du med sikkerhed – men du fortryder heller ikke rigtigt…

Du er hjemme i god tid før din mor… Åh gud, tænker du et øjeblik – hvis hun nogensinde finder ud af noget! Men hvordan skulle hun, beroliger du dig selv med, og mærker hvordan det ligesom kildrer mere og mere i din mave, i takt med at du hurtigt får smidt alt tøjet.

Og Gry er der straks – i form af din dyne rullet sammen som en krop under dig. Du er en anden nu – mere erfaren, nærmest voksen. Så du presser dig mod hende, kysser og klemmer dynen sammen til en fold – slikker revnen. Det vil du langt hellere, ved du – det var kun fordi det var Rune…, overbeviser du dig selv om.

Og kan så ikke lade være, nu du har tænkt på ham igen. Uhmmm, nu er han her også, sammen med jer, viser dig…, måske også…

-Ahhh!…, du presser til, svajer ryggen og løfter ansigtet op mod loftet, -aaahh…

Din udløsning er voldsommere end du har prøvet før, du bliver ved at presse og svaje – ser Gry for dit indre blik, komme sammen med dig, smile og kysse din hals – sige at du er hendes bedste elsker…

Du lægger dig tungt ned over den sammenrullede dyne, krammer og kysser den, hvisker hendes navn, og lader bare tårerne trille – næh, du har vist ikke helt fået hende ud af hoved og krop endnu…

Læs næste afsnit

1 kommentar

1. Safran

   02/08/2016 kl 8:40

   Århhh den kærlighed ?? forvirring, tiltrækning samme køn? Modsatte..??

   1+

   Besvar kommentar