Trick Or Treat

OPEN!, open and swallow, WHORE!, hvæser Andreas og vrider hendes ene brystvorte hårdt til hun adlyder ..

Denne fortjener vist en genudsendelse i morgendagens anledning (red.).

Forfattere: NNastyJR & Safran

Halloween. Trick or treat.

Hun har klædt sig ud, som resten af byens borgere. Og hun udfører ‘tricks’, det er det hun lever af. Betaler hendes mad, hendes værelse, hendes dope. Som så mange andre af hendes kvindelige Ukrainske landsmænd – øst-ludere.

Hun står på sin sædvanlige flise. Lidt væk fra hjørnet der allerede, og altid, er godt besat. Men hun har heller ikke brug for den ekstra eksponering. Hun er ung og slank. Med et ansigt der har bevaret en vis sødmefuldhed. Ikke så hærget, ikke så mange år på bagen – så at sige, og bogstavligt talt. Hun har kun været fuldtids-professionel i kort tid, og det meste af den her i Danmark, hvor mændene generelt er langt mildere – og endnu mere gavmilde.

Derfor ser hun stort set ud som da hun startede. Som en femtenårig skolepige, dengang hun blev ‘introduceret’ af en sin første, såkaldte ‘kæreste’. En historie hun siden har hørt gentaget mange gange. Og tilfældigt set i tv; ‘Lilja 4-ever’, husker hun. Hendes egen historie. Hun slukkede for det lille fjernsyn, og fixede den ud af sindet igen. Næsten helt glemt.

Brrr!, pissekoldt i det outfit hun har stykket sammen. En lille rød djævel er hvad det kunne blive til. Hun har farvet det halvkorte hår skrig-rødt. Kraftig sminke, især om øjnene, sort på sort. Og høj-røde læber, fra den læbestift hun stjal sammen med hårfarven. En kort rød top, der strammer indbydende om hendes små bryster. Og et blank-rødt skørt, der kun lige dækker. Nederst et par højhælede pumps i samme farve. Frækt, syntes hun selv, men altså pissekoldt.

Og ikke så forskellig fra mange af de andre på gaden. Zombier og vampyrer, en hel del letpåklædte blodsugere og djævle, som hende. Måske falder hun for meget i med gadebilledet i aften. Der kommer små grupper af unge støjende monstre. Ikke hendes kunder, selvom de bemærker hende og giver hende anerkendende tilråb og thumps up. En enkelt gruppe vil have hende med. Men de er unge, for unge. Hendes egen alder, og har misforstået hvad hun er, og hvad hun er klædt ud for. Ikke for at feste – på den måde.

Ouhh!, nu skal der altså snart ske noget. En bil eller et sted, noget varme. Måske er hun også for tidligt ude. Hendes kunder spiser, drikker, fester senere. Knalder hinanden, venner, kollegaer sådan en aften. Men der plejer dog altid at være nogen, lidt udenfor, som hende. Og hun har brug for pengene, brug for at kunne betale, brug for lidt aflastning. Hun skutter sig og ser sig omkring, intet, sidste cigaret er også røget. Nej, hun bliver nødt til at gå tilbage til værelset, få lidt varmt the, en smøg. Måske hun kan skrabe lidt coke sammen, fordrive ventetiden.

Hun har ikke en skid. Ingen tobak, the, slet ingen coke. Må finde på andet at beskæftige sig med, noget til udklædningen, tænker hun, en hale. Hun finder et rødt tørklæde og ruller det til en pølse. Syr det pænt og hæfter det bag på skørtet. Helt rart, mærker hun, med den slags håndarbejde igen. At bruge hænderne til noget kreativt, noget nyttigt. Sådan som hendes kære mama, hendes matir lærte hende da hun var mindre. Før… Hun læner sig tilbage på briksen, tilbage i minderne. Tilbage gennem hele Europa, hjem. Til hendes stakkels matir…

Hun lukker øjnene. Bare lige et øjeblik. Tænker på den firkantede grå betonbygning lidt uden for Odessa. Tænker på den kolde, iskolde, lejlighed med det varme hjerte. Hun voksede op i gråt betonslum, boede i en toværelses sammen med sin to år ældre søster og matir – hendes elskede matir, mama – mor?, hedder det vist på dansk. Faderen blev der ikke snakket om, ikke hjemme i hvert tilfælde. Men hun havde hørt snakken – sladderen om at hende og søsteren var luderunger!

Dengang vidste hun ikke hvad en luderunge var, men hendes søster havde tævet en yngre dreng, da han spyttede efter dem og råbte ordet. Hun havde kradset og slået ham i ansigtet. Så luderunge var ikke godt.. Søster bor i Sverige nu – er ved at tage en uddannelse som frisør, eller det skriver hun i hvert tilfælde i de månedlige breve, med lidt euro til matir. Hun skriver at hun har det godt, men tonen og håndskriften afslører melankolien.

Hun rejser sig halvt fra briksen, løfter madrassen og fisker et gråt og halvkrøllet billede frem. Et ungdomsbillede af hendes matir. Hjemme i Ukraine bar hun det altid ved sit bryst. På sin vej gennem Europa, her op til Danmark, havde hun passet godt på det. Men billedet af matir var ikke med når hun stod på flisen – eller betjente kunder. Det gyser stadig i hende når hun tænker på dengang billedet blev taget fra hende – hugget. Hun havde arbejdet hårdt, fire timer med KVINDEN for at få det igen. Nu kunne hun nøjes med at aflevere penge til kvinden – afdrag for turen fra Odessa til København og hendes ‘hjælp’..

Hun kysser billedet. Hendes matir lærte hende alt det husflid hun kunne. Skrælle kartofler, stoppe strømper, gøre rent, alt nyttigt så hun kunne blive en god husmor. Matir havde sørget for hende, hendes – og mange andres yndling. Køn, kvik og sjov. Sidst på måneden var det altid hende, der blev sendt ned til købmanden for at få på klods. Matir sagde, at det var fordi hun altid fik et ja. Det passede, og når købmanden var i ‘det’ humør, kom hun med ind i baglokalet, hvor hun fik en af de der bitte små slikkepinde, hun ellers kun fik til sin fødselsdag.

I starten skulle hun bare sidde på skødet og få en ridetur, sutte på sin slikkepind. Hun måtte ikke dreje sig, men det rykkede sært i hendes lille krop, imens han prustede og stønnede i hendes øre. Når han sagde “arhhh” var legen færdig. Så løftede han hende ned, klappede hende på håret og kaldte hende prinsesse. Hun ville gerne være prinsesse, og matir blev så glad når hun kom hjem med kartofler og mælk.

En dag rejste hendes søster og nu var der bare hende og matir, der havde kigget alvorligt på hende og fortalt at det var tid at lære rigtige voksenting. Hun havde nikket stolt, matir og den to år ældre søster havde haft noget sammen, noget hun fornemmede, men ikke vidste hvad var – voksenting. Det var når døren til det lille kammer blev lukket, når gasmanden var der. Så gik der mindst to uger, før de igen var nødt til at sove med to lag tøj på under dynen, for at holde varmen.

Hun var lige blevet 13, da hun blev voksen. Købmanden havde udvidet rideturen, med sine ulækre små tykke hænder inde under hendes bluse. Han nev hende i dutterne, holdt hende fast og ville kysse for at give på klods. Så gav han nogle cigaretter oven i varerne – der stadig skulle betales til den første. En dag fik hun vodka hos købmanden, et lille glas inden og et lille glas efter, havde han sagt med sin kvalmende stønnende stemme.

Den dag sad hun mellem købmandens ben. Hun havde set hans kone stå bag bambusforhænget ud til butikken, set hvordan hun rystede på hovedet, hørt købmanden råbe; “pas butikken kælling!”. Vodkaen havde brændt i hendes hals, helt ned, og han havde prustende lovet at slukke og lukke for den brændende fornemmelse. Så havde han stukket sin ting – sin mandeting ind i munden på hende. Det var den første pik hun suttede, købmandens lille tykke pølse var den første der klistrede hendes mund til.

Hun ser på billedet af matir – hvordan mon hun klarede sig uden sine piger? Livet efter at søsteren var rejst var hårdt og så havde hun også forladt matir. Mon hun frøs i den lille grå lejlighed? Og hvad med købmanden, hvordan klarede hun den? Pyhh, alle de dårlige tanker, hun kunne godt bruge en bane eller to, bare for at holde ud… Hold ud, hun fniser lidt for sig selv, trækker vattæppet op over sig. Hold ud, var det matir havde sagt til hende – den dag. Dagen efter hun havde fået vodka hos købmanden…

De havde ikke haft meget varme, eller gas på komfuret et par dage. Matir var træt, grå og lidt død i øjnene. Hun gned sine fingre på panden, skrev og skrev, prøvede at få pengene til at slå til – om ikke andet så på papiret. Klokken 16 tog matir sin frakke og hat på, sagde hun skulle ud. Hun havde tøvet lidt, inden hun med blanke øjne sagde, at gasmanden kom med den nye flaske, og sørgede for radiatoren gav lidt varme – ikke lukke som han ellers skulle. Vær en stor pige – hold ud! – var de sidste ord matir sagde inden hun gik.

Gasmanden var ikke rar, smilede ikke og hans øjne var smalle sprækker. Og selvom han ikke var gammel, vel omkring 30, så havde han dybe furer i sit grå ansigt. Han havde stillet 5 kg. flasken til komfuret fra sig, kigget på hende et øjeblik og spurgt hvor gammel hun var. Hun havde svaret, mærket hvordan ubehaget bredte sig i kroppen og var mekanisk fulgt efter ham, da han pegede på sovekammeret……

Det skærer stadig i hende – mindet om den første gang, første smertefulde udnyttelse af hendes spæde krop. Hun rejser sig fra briksen, lægger hendes matir fra sig på bordet, prøver at lægge alt det der fra sig. Tankerne. Kulden breder sig altid i hende når hun er der. Den ubarmhjertige og dræbende Ukraine-kulde, der har taget permanent bo i hendes knogler. Hun skutter sig igen, selvom der er nogenlunde tilpas i hendes lille kælderværelse. Ikke noget hjem, bare et sted at sove, hvile ud.

Hun tænder det lille tv, der stadig kun viser støj. Antennen til de få gratis kanaler er i stykker – eller tvet er, eller… Måske hun skulle spise noget, har vist stadig noget brød og det her leverpostej hun har lært at holde af. Uhm, når det er opvarmet i toastovnen, så gør det hende godt. Og heldet er med hende. Hun smører en god toast og hygger sig en stund på briksen igen. Stadig lidt tidligt, og lidt træt nu. Hun lukker øjnene, mæt og varm. Vil ikke, men glider alligevel tilbage…

Sovekammeret. Gasmanden sagde næsten ikke noget, bare lagt hende på ryggen på sengen, trukket benklæderne af hende og løftet hendes uldne nederdel op. Der var koldt, sådan rigtig koldt. Hendes barnlige krop havde været dækket af gåsehud, men hun følte sig som en stor pige og huskede på hendes matir’s ord – hold ud.

Han havde åbnet sine bukser, lagt sig ovenpå hende og forsøgt at presse pikken op i hende. Han var tung og stor, lugtede lidt af sved og billig sæbe, moslede rundt ovenpå hende og bandede irriteret over hun var tør. Han spyttede på sine fingre, tværede fingrene rundt i hendes skød. Hun var aldrig blevet rørt ‘der’ af andre end hende selv – ikke direkte. Købmanden havde kun gjort det uden på tøjet.

Prøvende stak han det yderste af sin finger ind i hende, bad hende sprede benene mere og prøvede igen at kværne pikken op i hende. Det gjorde ondt – forbandet ondt, han mumlede noget med at prikke hul. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, lukkede bare øjnene og holdt ud. Gasmanden løftede sig på albuerne, kiggede rundt i sovekammeret og spurgte efter creme.

Hun turde ikke, rystede på hovedet fordi hun ikke turde bruge af matir’s creme – den var næsten tom og matir sukkede hver gang hun stak pegefingeren ned i den lille dåse. “Olie – har I noget olie?”, spurgte han og lettede sin grove krop fra hendes, gav hende mulighed for at løbe ud i det kolde køkkenet for at hente olien.

Hun greb den fedtede flaske i køkkenskabet, mærkede det kolde gulv på sine bare fødder – hørte lydene fra de andre lejligheder og skyndte sig tilbage til sovekammeret. Han tog flasken ud af hænderne på hende, pegede på sengen og løftede igen hendes uldne nederdel op. Han smurte sin pik ind i olien fra matir’s køkkenskab, imens han stod op ved siden af sengen. Resten smurte han flygtigt ud over hendes køn, da han i samme bevægelse spredte hendes ben.

Igen lagde han sig tungt ovenpå hende. Han stønnede på samme måde som købmanden. Rodede lidt rundt, inden en jagende smerte ramte hendes underliv. Det gjorde sindssygt ondt, men hun bed tænderne sammen. Holdt ud. Hun svor at hun aldrig ville lade nogle gøre det igen. Men der blev altid koldt i lejligheden igen – gasmanden kom og så kom der lidt varme på igen.

Nu levede hun af det, overlevede på stønnende mænd der prustende lå ovenpå hende. Hun kan og skal selv ud og lave penge, men kan ikke udholde tanken om matir, der sidder alene og fryser i den lille lejlighed, uden sine piger at varme sig med. Ingen til at hjælpe med gasmanden. Bare en enkelt bane coke – smøger, det mest nødvendige – resten af de penge hun håber at lave i nat, skal sendes til matir.

Så hun må tilbage. Tilbage på flisen. Mere desperat nu, higende, mens kulden får overtaget igen. Mørket har sænket sig over byen – også hendes forsigtighed. -Hey, guys, wanna party? To yngre fyre kommer forbi, ikke udklædte. De standser for bilerne, på vej over gaden, så glor de på hendes, hendes opfordring – interesserede?

De taler med hinanden på et dansk hun ikke forstår, kun; -hvor meget? -I blow, syv hun’re, for you and you, hun viser to fingre, to gange syv. De griner lidt til hinanden, snakker mere, -and fuck, how much?, spørger den mindste af dem. -Fifteen hun’re kroner, but only pussy. Hun håber det er godt nok for dem, hendes fisse – ellers må hun give sig, måske sænke prisen lidt først.

De står og snakker mere, lader hende fryse. Hun er allerede villig til mindre, helst mindst to tusinde dog, for den halve time det tager. -Wait here!, siger den lille fyr igen, -I’ll be back, griner han og af sin egen plathed, som hun fanger, smiler pligtskyldigt. Så smutter de over gaden og ind i en opgang. Pis! Hun skulle være gået ned til tolv, og fem for et blow, det havde været nok.

Brrr, de lader hende fryse, vente. Ser på hende fra vinduet helt oppe, skiftesvis i kikkerten – okay, lad os gøre det, bliver der high-five’t. Fyren kommer ned igen. Ryster først på hovedet, for dyrt, ikke råd, spiller lidt smart, forhandler. Han gør hende hurtigt sårbar og får hende ned i pris, går med til mere – det hele.

Han ser jo også ok ud, tænker hun. Yngre end de fleste, under tredive, gætter hun, da de aftaler og han går igen. Og den anden var vist også helt i orden, selvom hun efterhånden har svært ved at skelne alle ansigterne. Og læse dem, det der rør’ sig bag. Som ‘kæresten’, hendes første, eneste. Hans smil og søde ord, tilbage i Odessa-forstaden…

Hvor livet var hårdt. Matir vaskede tøj for de velhavende, gik fra dør til dør, slæbte kilovis af vasketøj hen til det lokale vaskeri – og tilbage, vasket, rullet og sirligt lagt sammen. Hun gik sjældent i skole, hjalp hendes matir og drømte om et helt andet liv. Måske i Sverige, hvor hendes søster vist nok var ved at tage en uddannelse. En sjælden gang hørte de fra hende, ind imellem sendte hun penge hjem.

En af de sjældne dage, hvor hun havde været i skole, fulgtes hun med Elena hjem. De havde kendt hinanden altid, vidste næsten alt om hinanden og drømte sammen om livet uden for Ukraine. Elena sagde, at hun skulle vise hende noget. Hemmelighedsfuldt trak Elena en lille lap op af lommen. Hun kiggede på sedlen og den blå kuglepensskrift; ‘Serge White’ og et telefonnummer.

Hvem var det og hvor havde hun nummeret fra?, spurgte hun. Men Elena kiggede bare mere hemmelighedsfuldt på hende og så vigtig ud. En underlig blanding af nysgerrighed, misundelse og vrede brusede igennem hende. Hun havde lyst til at slå Elena, men nøjes med at sige at hun også havde en hemmelighed, som hun ville fortælle hvis altså Elena..

Elena fortalte, – om det store hus, – om billederne der blev taget af hende, – om den flotte og rige Serge White og alle hans kontakter. Manden med filmstjerne-navnet ville hjælpe Elena med at blive fotomodel. Det hele lød så vildt – som et rigtigt eventyr. Hun var misundelig på Elena, der var som en søster for hende, men på en eller anden måde altid fik den største bid af kagen.

Elena havde snakket om ‘Serge’, næsten som var de venner – eller kærester. Og en dag var hun væk – pist forsvundet – helt uden at sige farvel. Elenas forældre, var dybt ulykkelige, havde grædt og tigget hende – som Elenas bedste veninde, om oplysninger. Hun havde holdt sit ord overfor Elena, holdt tæt om Serge White. Men besluttede selv at opsøge ham.

Det var med skælvende hænder hun tog fat i den messingfarvede dørhammer på den mørke dør. En stor fyr åbnede døren og kiggede spørgende på hende. Hun trippende, følte sig usikker da hun stod på trappen. Endelig hun fik spurgt om han var Serge White? Fyren havde grinet, en ubehageligt overlegen latter fyldte hendes ører, fik hendes blussende røde kinder til at flamme.

Det var ikke den følelse hun havde, efter hun endelig blev vist ind til Mr. White. Han havde ikke kun et filmstjerne-navn, han lignede også en filmstjerne, ligeså flot, og han var også sød. Mr. White kendte dog ikke til nogen der hed Elena. Det chokerede hende, kunne Elena have løjet – hvorfor, kendte hun ikke sin bedste veninde så godt?

Men Mr. White var alligevel rar. Meget. Han havde beundret hende, fortalt hende at hun var smuk, for smuk til at blive boende i dette hul, Odessa-forstaden. Han var tillidsvækkende og det – sammen med alle de rosende ord, fik hende til at fortælle ham om sin drøm uden for Ukraine. Måske Sverige, som søsteren?

Han fortalte hende om mulighederne for at blive gift med en sød skandinav, en dansk mand han kendte, om den rigdom og de muligheder det lille land bød på. Danske mænd drikker ikke, de slår ikke deres koner og de er flotte, fortalte han. De snakkede sammen i to timer, to timer der bare forsvandt i charmerende ord og løfter om guld og grønne skove. Han gav hende penge til bussen hjem, som hun sparede – gik hjem og gemte mønterne under madrassen.

Hun besøgte Mr. White flere gange, blev ‘kærester’ med ham og solede sig i alle hans ord – ‘smukke-dukke’, ‘Odessa – prinsesse’ og ‘skat’ var bare nogle af ordene, der fik hende til mentalt at sige farvel til Odessa-forstadens grå beton – og til hendes matir. Ingen andre end hende og Mr. White vidste noget, det var bedst sådan sagde han, så andre ikke blev misundelige.

Mr. White tog sig af hende, en måneds tid var hun hans, de var ‘kærester’, hendes første og eneste. Han elskede blidt med hende – kun ham i starten. Og han kendte manden der ejede bygningen hendes matir boede i, ville sørge for at huslejen blev billigere. Og hun selv kunne tage til Danmark, hvor hans kontakter ville hjælpe hende ind i landet, finde job, med tiden en dansk mand – et nyt liv.

Det startede hårdt – turen til Danmark. Sammen med 5 andre piger – nogle lidt yngre, andre lidt ældre, blev hun transporteret i bagrummet af en varevogn. Det havde taget over et døgn, kun afbrudt af få tissepauser med mulighed for at strække benene. Hun ville hellere have fløjet, kiggede op mod den blå himmel, så de store fly og ønskede. Men Mr. White, fortalte hende at bil var bedst, mest sikkert.

Hendes følelser var blandede, savnede allerede matir og det løb hende koldt ned af ryggen, når hun tænkte på at de nu begge var alene. På den anden side, var hun på vej mod nye oplevelser, og Mr. White havde sagt, at det var muligt at hente hendes matir, når alt var på plads. Og matir havde hele tiden været med hende. Tæt på hjertet i sin pæneste bh, havde hun gemt billedet af mama.

Hun kendte ikke de andre piger, alligevel holdt de sammen, holdt i hånden – var i samme båd – og det gav dem samhørighed. Pigerne havde siddet op og sovet, hvilet hovedet på sidemandens skulder og glimtvis lukket øjnene. Det var tidlig morgen da de gjorde stop ved et motorvejscafeteria i Danmark, fik lidt morgenmad, og kort efter besked på at gøre sig lidt i stand, rede håret og tage make-up på…

Efter en kort køretur blev de alle gennet ud af bilen. “Husk jeres tasker” brummede den sammenbidte chauffør, den længste sætning han sagde på turen. Hun husker følelsen, glæden og overraskelsen da de blev gennet videre ind i en stor hvid villa. Et flot slot der absolut var en prinsesse værdig. Hun havde følt sig overbevist om at dette var hendes nye hjem, hendes nye liv. Da hun gik op af trappen, sendte hun en tanke til hendes matir – løftede hånden op til brystet. Hold ud mama – din lille pige kommer og henter dig.

Inde på slottet var alt var smukt og prangende. Blomster, blanke gulve og skinnende messinghåndtag. Alle de indtryk havde næsten været for meget – det var vildere end de store huse ved vandet derhjemme. En ældre mand, måske en butler – viste dem vej gennem hall’en ind til et stort rum, hvor der ventede både kvinder og mænd. Engelsktalende og flotte i tøjet. Hun mærkede en ubeskrivelig spænding på det næste der skulle ske. Shit, det var intenst nervepirrende og dybt spændende.

På gulvet lå der fem firkantede og nummererede måtter – grønne som håbets farve. Hun stod på nr 3 – det måtte være lykke-nummeret, havde dog håbet på noget en anelse mere romantisk. Håbet på blomster og en middag på en fin restaurant, men de stod lidt som kvæg på stribe, blev vendt og drejet, betragtet og budt på. Det var underligt – hold ud, matirs ord fløj gang på gang gennem hovedet. Trøstede hende, hjalp hende til at smile.

Hun havde mærket den isnende kulde, da runde et var færdig. Nogle af byderne forlod rummet, andre blev – havde betalt for at blive. Det susede for hendes øre, da et par, en mand med armen om skulderen på kvinden, stod foran hende. Smilende, flotte, lignede de rige turister, hun havde set ved vandet derhjemme. “Hvad siger du skat, er det sådan en dukke du vil ha’?” – spurgte manden og klemte kvindens skulder, kyssede hende på håret.

Resten forgik på dansk. Kvinden tøvede, kiggede og mærkede på hendes hænder og fingre. Løsnede hendes hår fra hestehalen hun havde sat flere gange på et beskidt rasteplads-toilet. Kvinden kiggede igen, vurderende hende. Med pegefingeren signalerede kvinden, at hun skulle dreje rundt og vurderede hende igen fra top til tå. Kvinden rynkede på næsen, lagde hovedet på skrå – inden hun endeligt rystede på hovedet og de gik videre. Og så kom hun – en anden kvinde – KVINDEN – Miss Pink……

Hun venter de fem minutter og går så over gaden, som aftalt. Et lille spil han forlangte, fint med hende. Der er musik bag døren hun banker på. Må banke hårdere, ringe med dørklokken, før døren åbnes. -Trick or treat!, bolle eller balla’e!, griner hun, som fyren gav besked om. Han står bagved, det er den anden der har åbnet – er det ikke? -Bolle!, lille djævel. Du skal få treats skal du, kom ind med dig, come on in, sweatheart. Hun smiler, kan godt lide at blive kaldt sweatheart – det plejer at tegne godt.

Den lille fyr giver hende thumps up, godt gået, fører hende ind i stuen. -Fuck, hun er en kold djævel!, udbryder han, da han rører hendes overarm. -Så lad os for helvede få varmen hende op!, kommer det fra en tredje, og alle griner højt – alle fem! Ikke hende, hun ser rundt i stuen – fem fyre, fem mænd omkring tredive års-alderen! -No, no, hun ryster på hovedet, ikke tale om. Ikke på en gang og sammen. Hun ved hvad der kan ske, hun har hørt…

-Hey, hey, take it easy. It’s cool, we’re all nice guys, no devils, siger en af de nye fyre, den mest velklædte. -Look!, han liner en god, lang bane coke op på glasbordet og rækker hende et lille metalrør. Det er lige hvad hun har brug for, men en rigtig dårlig idé i det her selskab, ved hun. Så vifter han med en lille plastpose, lægger den på en køkkenvægt de har fundet frem til formålet. Syvogtreds gram, ser hun – hendes betaling. Mindst fjorten tusinde dkr, afhængig af kvalitet – dobbelttakst, mindst. Sælger hun det, kan hun købe sig tid, fred fra hende – KVINDEN…

Underfuldt og elegant. Som en listig sort panter, stod HUN, Miss Pink – ikke bare foran, men helt tæt op ad hende, smøg sig nærmest op af hendes krop og hviskede; “smukt, smukt, smukt..”. Hun anede ikke hvordan, det foregik så hurtigt og føltes helt uvirkeligt. Miss Pink havde listet hånden – klørene op under hendes bluse, smilede koldt og kælent af hendes forskrækkede øjne og klemte forsigtigt og blidt om hendes bryst. Hun havde fået følelsen af at skulle gøre noget, vidste bare ikke hvad.

Miss’ mørke øjne havde advaret hende om at gøre noget og de selv samme mørke øjne slog gnister, da hun havde fundet billedet af hendes matir i bh’en. Hun havde vand i øjnene, kunne ikke bruge ordene, de magiske ord – hold ud, hjalp ikke her! Hun kunne ikke udholde at se matir forsvinde ned i kvindens dyre håndtaske.

Den nat lærte hun meget – lærte hvordan kvinder også kunne være. Klask i røven, kælen og spindende knurren, hendes tunge begravet mellem Miss Pinks glatte lår og så matir – matir der lå på natbordet, ved siden af sengen, ventede tålmodigt på at finde vej tæt på sin datters hjerte igen. Fire hårde timer holdt hun ud. Krammede og suttede bryster, kyssede og mærkede pisken på sin nøgne ryg. Den nat med HENDE, havde bare været den første i rækken af mange og lange dage og nætter.

Slottet – det store hvide hus, blev hendes nye hjem. Men ikke som hun havde tænkt og ønsket. Pladsen som frue i huset var optaget af Miss, der var gift med manden. Manden, venlig om dagen, et bæst om natten. Officielt var hun ansat som ‘pige i huset’, men hun var slet og ret sexslave hos dette sadistiske par. De som heller ikke undlod at fortælle hende, at hun var i landet – eventyrlandet, illegalt, på deres nåde. Hun var bange for politi. Rygter og den måde forældre i Ukraine brugte trusler i opdragelsen, havde plantet en grundlæggende angst for alle i uniformer.

Hun tænker på parret, mærker en kulde. Miss der holdt hårdt i hendes hår, skubbede hendes ansigt og mund ned over mandens pik. Manden der koldt tog billeder af hende nøgen, med Miss’ bryster i munden eller mellem Miss’ ben. Han ville sende billederne til hjem til matir – hvis hun ikke makkede ret. Det måtte ikke ske, hendes elskede matir måtte ikke se hende sådan.

Senere da hun var rettet til, begyndte alle mændene at komme. Miss tog imod dem på trappen, aftalte og modtog penge. De var alle flot klædte, dyre jakkesæt. Nogle tykke, nogle tynde, unge som gamle, men de ville have det samme fra hende. Ligesom købmanden, gasmanden, mr. White, mænd – ville de kneppe, suttes og slå. Miss og manden fik løbende nye piger, og altid det samme – et par ugers afretning, og derefter skulle rejsen og huslejen i det store slot hentes hjem, afdrages. Hun betalte stadig.

Denne gang kunne hun betale mere. Men fem på en gang? De glor alle på hende, venter. Danske mænd er høflige, spørger pænt – de fleste. Hun tøver og tænker, selvom svaret er givet. Nikker så ja, okay. Fyrene jubler og hujer, mens hun rækker ud efter posen, der hurtigt bliver snuppet og puttet tilbage i habittens inderlomme. -After!, then it’s yours. Der er ikke meget hun kan gøre, og da jakkesættet tilbyder hende coken igen, tøver hun ikke.

Hun mærker en hånd på røven da hun bøjer sig og snorter dybt, -ja, fuck en kold røv på den her lille firecracker, det må vi have gjort noget ved. De griner igen og skåler i øl. Habitten deler piller ud og de fleste tager, mindst en, den blå. Hun får en hvid, X, skyller ned med kras tequila – hjælper altid. Jakkesættet kysser hendes hånd, -Andreas, præsenterer han sig høfligt. -Og ham der spradebassen, han peger på den lille, -det er Tiny, men det finder du ud af. -Malle, han peger på en høj, tynd fyr, -nogle gange SugeMalle, men nok ikke i aften, de griner alle, hun fatter intet, kun navne.

-Birk, og ja, ham der, han peger på den anden fyr fra gaden, den pæneste af dem alle, og virker bekendt, -kald ham Spiller, hvis du skulle få brug for at kalde nogen noget, comprende? Det gør hun ikke, nikker bare, fordi det lød som et spørgsmål. Andreas, Tiny, Malle, Birk og Spiller, navne hun ikke kan bruge til en skid, og har glemt om en halv time, når de alle er færdige – og hun har sin pose. Men ham den sidste – alligevel… Skuespiller? Hun er egentligt ligeglad. Vil bare i gang, have det overstået og tilbage til værelset, med posen. Så hun sutter den første, Andreas, den vigtigste.

Han har sat sig på sofaen, med spredte ben, hende mellem dem, pikken i munden. Resten af fyrene deler sig. Nogle er tavse, spændte, nye for det her ‘fællesskab’. Andre, især ham den lille, Tiny, er helt oppe at ringe. -Åhr ja, hun er jo piksyg, kan slet ikke vente. Lige min luder!, jubler han og smider straks alle kludene, og de andre følger så småt med. Hun får hans pik i hånden, Tiny’s, og mærker ironien i navnet. For den er stor og tyk, og hård allerede. Hun ser på den, på de tre andre – heldigvis mere medgørlige.

Andreas flytter sig og Tiny overtager pladsen; -kom så, vis hvad du duer til!, opmuntrer han, og hun sutter det massive lem til hans højlydte fryd. Har prøvet dem der er større, men bryder sig ikke om den slags, som visse andre af pigerne gør. Er ikke rigtigt skabt til det som dem, og har endnu ikke helt lært at gemme smerten væk. En tredje pik kommer til, Malle, den tynde, ligesom lemmet. Hun gnider det med venstrehånden og sutter det store samtidigt.

Så mærker hun trusserne blive flået ned og en stor hånd op mod kussen. -Fuck, hun er jo lige så tør som hun er kold, griner Birk og spytter ned på fingrene, smører lidt. Hun har glidecreme i den lille taske, men når ikke at komme løs før han presser sig op. Det gør ondt, er ikke rart – men det er jo heller ikke meningen. Fyren knepper bare, heldigvis let og uden Tiny’s omfang, der netop overlader hendes mund til den næste. Der er lang vej endnu.

Det er Spiller der sætter sig, flot af udseende, pæn krop, selv pikken er ret lækker. Og han er kendt, på en eller anden måde, i en eller anden sammenhæng. Hun har set ham, i tv, i et blad, tænker hun, mens hun sutter hans pik. Andreas har klædt sig af og stikker sin pik i hendes hånd, lader hende gnide. Hun har Malle i den anden hånd, Birk i sin kusse, mere pik samtidigt end nogensinde. Andreas trækker hendes top over de små bryster og klemmer dem, varmer dem.

-Ohr, hun er sgu’ alligevel dejlig stram, gisper Birk bag hende, og må lige trække sig. Andreas tager over og hun får Tiny i hånden, stadig fire pikke kørerende på en gang. Men heldigvis nu med lidt smørelse i kussen, noget olie-agtigt, mærker hun, før Andreas presser sig ind. Han er mere direkte, støder i bund og knepper uden pjat. Sådan er det ofte med jakkesættene. Jo pænere og dyrere, jo mere afstumpede. Hun tager det, sutter Spillers nosser og mellemkød, gnider med begge hænder.

Malle vil også have læber og tunge nu, drejer hendes hoved og banker pikken ind i munden. -Uih, fuck ja! Din lille beskidte luder, tag den i din beskidte mund! Hun forstår ikke, men de andre griner, stemningen får et tak op. Også musikken, larmen, da Andreas giver kussen videre til Tiny. Han fylder hende ud og hun forsøger at række en hånd bagud, holde ham lidt igen. Men Andreas griber den, tvinger den om på ryggen, -nej, nej, luder, du er vores nu!, vi har en aftale.

Han drejer hendes hoved til modsatte side, hælder en god sjat tequila ned og stikker sin pik i halsen som prop. Hun må synke det brændende stads, gylpe med pikken i munden – holde ud. -Var det slemt? Du skal være en sød og artig djævel, hvis vi skal være søde ved dig, fortæller han, med en tone hun forstår. Han knepper hendes mund, holder så pikken nede, til hun gagger igen og forsøger at rykke sig løs. -Sød luder, sagde jeg!, han tager pikken ud og dasker hendes ansigt, mens hun gisper efter luft.

Det tager en drejning hun ikke er tryg ved, især Andreas’ charme ændrer sig. Han løfter benet op over hende og presser hendes ansigt op mod røvhullet, -Slik, luder, slik mig ren! De andre griner, Tiny tager lidt mere ved kussen, støder sig længere frem. Hun slikker røvhullet, får så nosserne i munden, suger og sutter som forlangt. Så slipper Tiny hende, trækker sig ud med et plop, der får ham til at grine. En ny pik, Spiller. Det er ok, tænker hun, mens Malle tager over i hendes mund. Han holder hendes hoved og presser sig ned. Hun mærker mere olie bagi, så en finger – bagi! Åh, nej, sukker hun. Undgår helst analsex, i hvert fald sælge det dyrt.

Nu glider Spillers pik ind uden protester. Hun har munden fuld, og armen vredet om, ikke noget at gøre eller skulle have sagt. Han knepper roligt, varmer hende op – med pikken. De andre er stille nu, ser interesseret med – selv Tiny… Åh, nej! Danske fyre er så tiltrukket af røvleg, har hun lært. Måske deres kærester giver dem for lidt, tænker hun, ude af stand til at gøre noget ved det. Og så kommer det til hende, hvem Spiller er. Fra en film i det lille tv, også der et dumt svin. Nu knepper han hendes røvhul, som var det hans ret – og det er det vel egentligt også.

-Kom så luder, puds den stjerne, sut min røv!, skæmter Tiny og spreder balderne helt op mod hendes mund. Hun slikker det sure anus, mens en anden trænger op i hendes. Birk? Det er svært at holde styr på, i takt med at hun langsomt gør sig fjern. Mere og mere fraværende, kun krop, legetøj for vilde, forkælede danske drenge. Stofferne og den stærke væske hjælper med, skaber distance til virkeligheden, flyder bare med strømmen og rykkene.

De trækker hende op på benene igen. Andreas dasker til de små bryster, niver dutterne som købmanden i hjembyen, og mange andre siden ham. -Fuck hun koger nu! Se hende, fucking udkogt! Hvad fanden gav du hende Dre-as?, braldrer Tiny videre, ganske godt tilfreds med resultatet. -Bare lidt fra godteposen, til at gøre hende mere loose, er du loose, bitch, eller bare en loser? En eller anden snærer ind i hendes øre, ord hun næsten forstår, og giver samtidigt hendes balde et mærkbart smæk.

Sikkert ham jakkesættet, tænker hun, selvom det ingen betydning har længere denne festaften. De er alle ens, et stort sammenhængende Halloween-monster, med fem monster-stive pikke der alle skal kvæles. Af hende, i hende, eller i det mindste med hende som middel. Så hun smiler bare, tager imod mere tequila, sluger, bedøver – hold ud!

-Det ka’ sgu’ godt være hun er en billig luder, der ikke fatter en brik, men hun ser fan’me ok ud, roser Birk hende. -Yearh, stram krop og kusse, og det der dukkefjæs, hun er sgu’ hele posen værd!, joker Andreas. De griner alle, mens hun får presset det sidste krasse væske helt ned. -Det sgu’ lige før man får helt ondt af hende, tilføjer han sarkastisk, -men kun lige før! Hun ser dette monsters onde grin på læberne, før Tiny, det største monster, trækker hende ned over sig på sofaen.

Hun sænker sig selv ned over monster-pik nr. et, bliver trykket fremad, skyder ryg, mærker monster-pik to i røven. Nummer tre trænger ind i hendes mund fra sofaryggen, fire og fem benytter sig af hendes håndbevægelser. Nu har monsteret trængt hende helt op i en krog, fyldt hende og taget førligheden fra hende. Det fem-pikkede monster på piller, knepper hende som den Odessa-skønhed hun er – en skøn Odessa-luder.

Pikken i røven skifter, mere brutal. Balderne får samtidigt en tur mere – SMÆK!, SMÆK! Det er jakkesættet, monsterets grimmeste side. Hun har jo lært at nogle mænd, og kvinder – KVINDEN – er sådan. Har den slags tilbøjeligheder, og helst over for piger som hende, der ikke kan lide det. Som kender det alt for godt hjemmefra – ikke hendes matir, aldrig! Men mændene i det barske klima og under de fattige forhold. Gør dem også kolde indeni. Kolde og ubarmhjertige…

Ordene bringer Miss Pink frem igen. Mon hun kommer i aften? Eller er hun-djævelen også ude at more sig, sammen med de andre uhyrer!? Hvis ikke i nat, så kommer hun jo nok i morgen. Penge – afdrag, henter de næsten dagligt. Miss og manden har nøglen til hendes lille usle hybel, hun kan aldrig rigtig være sikker på at være helt alene og i fred. Den første nat hun overnattede på briksen – gys!, det havde været ren Halloween! Hun vidste jo ikke, at alle andre vidste, at det var bestilt og betalt. En kunde ville have en voldtægt – hun skulle kneppes i røven af en stor mørk neger. Suk de danske mænd og deres røv-leg!, og Miss, hun havde også stjerner i øjnene da hun kiggede på.

De havde alle gemt sig i mørket og trak hende med ind i det. Negeren tog hende med vold og uden hendes vidende, blindfoldet, tavs. Bagefter fik hun god betaling af miss, 1500 danske kroner og ligeså meget i afdrag. Plus en pakke panodiler og noget lokalbedøvende creme, havde miss smidt på sengen og fortalt hende at hun skulle være klar igen dagen efter. Hun har stadig mareridt om negerens stemme og hans gigant store pik. Så sidder hendes matir på kanten af sengen, kigger på at negeren voldtager hende, mens hun græder, skriger og rækker ud efter matirs spinkle og ru hånd. Men når hun endelig får fat i hånden er det ikke længere matirs, men Miss Pinks hånd hun holder i.. Så plejer hun at vågne, badet i sved i det kolde kælderværelse.

Hun husker især hvordan negeren lå ovenpå hende, huggede løs i hendes let brugte røv og hviskede; “sorry princes” inden han endeligt kom. Og før det, blev hun drejet rundt, lå på ryggen ovenpå ham, blindfoldet af og modtog grædende hans tykke pæl. Det skulle jo filmes, vises online til kunden, der skulle have alle detaljer med, også tårerne. Hun havde tigget om olie, men det eneste smørelse hun fik, var kaskader af negerens sperm der fyldte hendes røv. Bagefter skulle hun smile, røre ved sig selv, smile til kameraet. Hun havde kæmpet, holdt ud som matir sagde, stønnet, smilet og kigget ind i kameraet mens hun fakede den købte orgasme.

-Yearh, nu er røven sgu’ varmet op!, Tiny’s store pik vil også være med, mærke hendes snævre endetarm. Hun tager den, holder ud, hvad andet. Malle’s lange, tynde pik i fissen, helt i bund, mens munden bliver grundigt kneppet på skift af de tre sidste pikke. Den billige mascara er for længst løbet og har sværtet hende med lange sorte striber. -Årh, fuck ja, begynder Malle, endeligt, mens han knokler af sted mod endemålet. -I luderens kæft, Malle, sperm det frække luderfjæs til!, beordrer Andreas nærmest, og får Malle hurtigt op, gnide energisk og sprøjte ud over hendes ansigt.

-OPEN!, open and swallow, WHORE!, hvæser Andreas og vrider hendes ene brystvorte hårdt til hun adlyder. Malle jager pikken i munden på hende og hun sutter. Han skubber det ‘spildte’ sperm ind med pikken og hun sluger. Og så er Tiny der. Lader hendes røv slippe og kravler hen over hende, pikken i munden, kommer direkte, -ÅÅRH, fuck, yearh! Hun smager sig selv, smager Tiny fede klister, synker for ikke at blive kvalt i det, sammen med hans store pik. -Fuck, en lille sulten sæk!, griner han og giver hendes kinder et par dask med pikken.

De trækker hende ned fra sofaen, på knæ, en lille rundkreds af de tre sidste; Andreas, Birk og Spiller, der alle kigger ned på hende, mens de gnider løs. Hun ser op på Andreas, ham der bestemmer, ham med posen. Han sender en spytklat ned i hendes åbne mund, og hun synker, smiler bare. Birk stønner, hun vender sig i hans retning, tager hans ladning, Uhh, jahr, uhmmm… Hun tager lydigt imod hans sperm, sluger og sutter. Danske mænd elsker den slags, ligesom røvleg. Måske deres danske kærester ikke vil den slags heller?, hun ved det ikke, men hun vil – skal, skal holde ud.

-Ohr, der er sgu’ ikke noget som sådan en lille lækker fugleunge, der gaber op for at blive fodret!, gisper Spiller, der ellers har været ret tavs hele tiden. -Uhmm, her er lidt flydende føde til dig… uhmmm, århh! Han trykker af, direkte i gabet på fugleungen, giver næring til den spinkle krop. Og Andreas følger efter, næsten i samme øjeblik Spiller har tømt og ladet sig sutte ren. -FUCK, ja, slug, sæk, SLUG!, raser monsterets værste side, mens han rykker hendes hoved bagover med et hårdt greb i håret.

-Uhr, OHRM! Trick a fucking treat, luder, her har du din betaling!, latter fra et par af fyrene, men ikke ham. Hun ser op i hans sorte øjne, hånlige grin, mens hun sluger hans sperm, sutter ham grundigt ren – jakkesættet, manden med den gyldne pose treats. Han er tilfreds, finder posen, smider den i hendes lille røde taske og smider så hende ud, færdig! Hun bliver trukket ud i armen, døren smækket, hører høj latter derinde fra, men færdig. Ansigtet er stift af sæd, der hurtigt bliver koldt. Trusserne er væk, hun trækker toppen ned på plads, og skynder sig ned af trapperne – tilbage til værelset.

Hun pissefryser, men er ‘hjemme’ nu, tilbage på værelset – med posen. Ansigtet vasket, udklædningen af – ikke mere Halloween og fest på hendes bekostning. Også rusen er ved at aftage og hun er så småt ved at være sig selv igen – smerten er ved at tage over. Den fysiske, de ømme knæ og nakke, brystvorterne, balderne – røven. Men mest savnet, hendes matir, hjertet derhjemme – hun må have aflastning, åbner posen.

Hun er stille, trist, kold, mere og mere. Men ingen tårer længere, de er brugt op, frosset til. Ukraine-kulden vender tilbage, knager i hende, da hun rejser sig og tager udklædningen på igen. Hun behøver ikke smage på posens indhold, for at vide at det ikke er hvad hun forventede, at det er kartoffelmel. Ingen lovede hende andet og hun lader det bare ligge på bordet, går ud af døren og lukker den stille bag sig.
Historien fortsætter under reklamen

DILDO

GLIDECREME

MASTURBATOR

SEXMASKINE

(126 har stemt 4,41 af 5)

Loading...

11 kommentarer

1. mis

   26/12/2016 kl 17:01

   super skøn novelle bare det var mig der fik sådan en tur

   1+

   Besvar kommentar
2. Misskat

   05/10/2016 kl 20:38

   Yess endelig fandt jeg det jeg søgte. En safrantisk Nasty novelle som rammer mere end jeg turde håbe på.. I 2 burde blive et makkerpar ved erotik novelle Messen..

   3+

   Besvar kommentar
3. Safran

   31/10/2015 kl 21:33

   ? er sikker på at hr. Nasty har fortrudt mange gange og fremover vil han nok advare andre mod at samarbejde med mig
   Men tak for de pæne ord Kaptajn

   2+

   Besvar kommentar
   • NNastyJR

     31/10/2015 kl 21:46 - som svar på Safran

     Jaahr, hold fingrene… 😉

     3+

     Besvar kommentar
4. FruP

   31/10/2015 kl 20:09

   Super godt skrevet. Som altid en fornøjelse når I står som forfattere.

   3+

   Besvar kommentar
   • Safran

     31/10/2015 kl 21:37 - som svar på FruP

     Tak for det frup

     2+

     Besvar kommentar
5. Safran

   31/10/2015 kl 19:42

   Jeg vil også lige skynde mig at sige tak til både Sofie og Ond ?

   3+

   Besvar kommentar
6. Sofie

   31/10/2015 kl 13:41

   Også to af mine yndlings’er 🙂 Og selvf. en top klasse novelle ?

   4+

   Besvar kommentar
   • NNastyJR

     31/10/2015 kl 17:07 - som svar på Sofie

     Tak Sofie ? – og lige over, begge to ?

     1+

     Besvar kommentar
7. Ond Stedfar

   31/10/2015 kl 10:25

   Mine to yndlingsforfattere i et match made in heaven 🙂 What a treat! ?

   7+

   Besvar kommentar
   • NNastyJR

     31/10/2015 kl 10:37 - som svar på Ond Stedfar

     Tak Ond ?

     4+

     Besvar kommentar