I Skovens Dybe Stille…

Du jamrer og hyler, men uden nogen nytte. Ingen hører dig, ingen med nogen medmenneskelighed intakt. Kun russiske bødler …

ADVARSEL: Voldtægt

Forfatter: NNastyJR

Skrig! Du skriger af dine lungers fulde kraft, da kuglen strejfer dit lår. Smerten er skarp og lammende, du falder til jorden. Et skud mere suser tæt forbi dig. Du må op, du må videre, videre i den dunkle skov.

Adrenalinen hjælper dig på benene og fremad, kraftigt hæmmet nu. Det sårede ben er stift, bevoksningen tættere, grenene svirper, svirper din nøgne krop. De tog dit tøj, alt sammen, da de endeligt lukkede dig ud af bilens bagagerum. Her midt i denne skov, du ikke kender, du ikke ved hvor er – Sverige?

Og så lod de dig løbe, for at jage dig. Som et stykke vildt, som en ‘sport’. Og nu er du ramt, såret – skamskudt vildt. Din gode fysiske form, din årelange triatlontræning, kan ikke længere hjælpe dig – du er prisgivet. Du falder, igen og igen, snubler fremefter. Pulsen i max, blodet susende i ørerne, men du hører dem derude. Kan ikke se dem, som de kan dig.

Du fik et glimt af deres natkikkert-udstyr, før de gav dig et forspring. Urh!, du må standse, bag et træ, må have styr på vejrtrækningen, choktilstanden – mærke efter. Låret er ømt som et trælår, du lader hånden glide ned, vådt, klistret. Du ser på hånden, gul! Dine fingre er gule af paintball-maling. Åh, gud, sukker du, troede et øjeblik…

Kviste knækker, til højre. Du holder vejret, nogen sniger sig frem, en sort skikkelse. Han passerer tæt, du presser dig mod træet, ryster vildt, forsøger at forsvinde, gå i et. Kulden kryber op på dig nu, smyger sig om dig, tænderne klaprer, stresshormonerne får alt til at summe og sitre, sparke din krop i oprør.

Jægeren forsvinder for dit syn og du kan ikke længere holde et lille hulk tilbage. Og så er han tilbage – skyder; PUF, SMACK! Brystet, som en hård lussing, et slangebid, du skriger. PUF, SMACK!, indersiden af venstre lår, modsatte ben, svie, skarp skærende. Du hulker, tigger om nåde, drejer dig, forsøger at forsvinde ind i dig selv.

PUF, SMACK!, på balden, som en læderrem, smerten er total – og der er ingen udvej. Han nærmer sig, kun få meter fra dig nu, fra dit leje i skovbunden hvor du vrider dig, venter på mere. Skyder han herfra, vil det ødelægge dig, briste skallen. Du trækker benene op til dig, skjuler hovedet, tænker slet ikke på at forsvare dig, tænker slet ikke.

-TI…, NI…, han tæller ned, på russisk, forstår du med dit sparsomme kendskab til sproget. -OTTE, du må op, videre. Han giver dig en chance til, vil lege videre. Du kravler frem, på syv, op på benene, slæber dig stift afsted, ind i den stadig mørkere skov, med tre mand efter dig.

Du løber, over evne, desperat, får varmen tilbage i kroppen, de defekte ben. De syrer til, DU syrer til, med skræk og smerte. Fødderne, hvordan mon de ser ud?, tænker du, en enkelt gang, og vender så tilbage til flugtinstinktet – tænker kun på overlevelse.

Dine forfølgere er usynlige nu, eller du har sluppet dem? Men du ved ikke hvilken vej du skal, hvordan du kommer ud, skoven syntes uendelig. En lysning, en eng. Der står noget vildt derude, som dig. Du sniger dig fremad, ud i det åbne. Månen er fremme, du kan se herude, ser bevægelse bag dig, til siden, foran.

Et hyl, et signal. Du er spottet, vender om, til siden, omringet – de har ledt dig herud. De skyder, PUF, PAF, PUF, rammer fra lang afstand, smækker din hud med gul, rød og sort, hver deres markering. Du skriger, rammes på mave og ryg, balder og bryster, kaster dig i det fugtige græs – fanget, prisgivet.

De skyder på tæt hold, balder og lår, overdænger dig med smældende plastikkugler, tømmer deres beholdere og du kan kun tage imod. Du skriger, skriger. Et pistolløb bliver presset ned mellem dine ben, affyret, PUF – kun gastryk. Skytten griner hånligt, de to andre stemmer i.

De tyve, tredive skud har efterladt lige så mange blå mærker og glødende sår – som at blive pryglet med en stok. Du jamrer højlydt, mens du sammenkrummet i fosterstilling, lader smerten synke helt ind. De griner af din jamren , taler russisk, ‘luder’, ‘smattet i maling’, ‘næsten ikke værd at kneppe’, forstår du med dit begrænsede ordforråd, og i din summende ømhed.

Så bliver de mere stille og du hører lynlåse åbne, og de begynder at pisse på dig, de to værste. De griner og sigter begge efter dit hoved, lunken, dehydreret urin. Du protesterer ikke, heller ikke da de bagefter vil suttes rene, mens de spytter dig i ansigtet og slår deres tykke pikke mod dine kinder og mund. De er rå og afstumpede russere, den ægte vare, fornemmer du. Du er i deres farlige klør og vil ikke slippe uskadt ud af denne skov.

Den ene trækker dig op, med et solidt greb i dit korte hår, trækker dig med fremad, foroverbøjet, mens den anden smækker dine forpinte balder. Du er stiv og delvis lammet, men vralter afsted så godt du kan, mens den tredje giver dig reb om håndleddene – og du ved at det kun lige er begyndt.

Dit blik er i skovbunden, du ser den forsvinde, snubler ned af skråningen, ned i den iskolde bæk. De trækker dig frem i rebene, en på hver side. Du snubler, ned i det klare, kolde vand, under, gisper. De trækker dig frem, du kæmper, under vand, på knæ, trukket frem, tilbage. Du suger luft, hører dem juble, trække dig mere, under igen.

Det værste af maling skyller af dig, kun de mange blå mærker tilbage, svien og ømheden. De trækker dig op, faretruende afkølet, gispende og hulkende, der bare vækker mere fryd hos de to af dem. Den tredje er gået i forvejen og har tændt et bål, ved en lille sø i nærheden. De varmer dig op igen ved det. Binder dig op i rebene om dine håndled, skråt op over en gren i hver side, arme strakte helt ud.

De drikker vodka og betragter dig i skæret fra bålet. Din enogfyrre årige, fintskårne lille krop. De er tydeligt interesserede. Du er fast i kødet, brysterne løftet og fyldt ud – klart knepbar for sådan en trio af voldspsykopater. Men de har ikke sluppet volden endnu. Den mindste, og værste, af dem, folder en sort, bredbladet kniv ud med en hånd, fører den op mod dine mørke, stive brystvorter og cirkler den langsomt rundt.

Han er maskeret, og du kan kun se hans giftgrønne, kolde øjne, sygdommen i dem. Om lidt skærer han, tænker du, og mærker den skæbnesvangre æg kradse det yderste hudlag i stykker. Han trækker blod, en tynd, fin stribe, smiler ondt og slikker det i sig. Du kan lugte ham, og dig selv, skoven, angsten. Mærker hans våde læber og hårde tunge, han klemmer dit bryst og bider i vorten – svin!

Som om han hører det, spytter han blod og savl ud over dit ansigt, så du lukker øjnene og ikke ser håndfladen suse mod din kind. Han slår din anden kind, griner, spytter, slår brystet – tænder på vold. De andre ser bare på, drikker, griner, den store gnider sig i skridtet – tænder på voldtægt.

Det lille svin stopper mishandlingen af dine bryster og skærer istedet en lang gren af, skræller barken. Han demonstrer den foran dig, fleksibel og svirpende i luften – du skal piskes. De vender dig, du kæmper ikke imod, formålsløst. Binder dig op, strakte arme, også benene denne gang, spredte. Du er helt låst, ser ud i den sorte skov, mærker bålet varme dine lår, din røv, din ryg, alt det der snart vil blive… SWIIPH! Du skriger, SWIRP!, bliver ved, SWIIPH!, ARGHHH!

Du bliver pisket som aldrig før. Balderne først, fire, fem, seks. Så ned, lårene, syv, otte, ni, ti, ryggen, elleve, tolv, tretten, fjorten, smerten er total, femten, balder igen. Saften fra grenen trænger ind i dine sår, du skriger på nåde, på dit bedste russiske. Men som før, tænder det bare den lille satan, der slår til du næsten segner. Først da stopper han, ved hvad han gør, og lader dig komme på fode igen, op, hylende, livræd.

De skyller blodet – formoder du – af hele din bagkrop, med kold, barmhjertig vand. Det tager svien og ilden, et øjeblik, før det bider igen. Din hud er som skrællet af dig, du mærker alt, mærker noget daske let mod dine balder – en pik. Det er den store, der ikke kan vente længere, gør sig stiv og trænger op i dig. Han knepper din kusse, så du løftes op på tæer – det er det han er her for.

Han er stor, fylder dig ud med sin russiske bjørnepik – ordet opstår ufrivilligt i dit hoved, mens du tager imod. Og hans dybe brummen passer også meget godt, som en bjørn i brunst. Smerten omkranser dig, fra yderst til inderst. Dine pryglede balder og ryg, til din nu pryglet kusse. Din to meter høje, hundrede kilo tunge, russiske voldtægtsmand, løfter dig nu helt op fra jorden med sine hug og med sit brutale greb om dine ømme bryster.

Du jamrer og hyler, men uden nogen nytte. Ingen hører dig, ingen med nogen medmenneskelighed intakt. Kun russiske bødler. Den store bjørn slipper dig til sidst, sparer sig. Natten er lang og de har planer med dig. Du hører dem grine og snakke, fanger ikke ret meget, men forstår alligevel alt. De løsner dig og smider dig ned på jorden, en pik i munden og så en til. Det gælder dit liv, så du sutter over evne, sluger hvad de fodrer dig, helt ned i halsen.

Det lille svin dasker dig i ansigtet med sin stive pik, der heldigvis er overkommelig. Han stopper og drejer dig mod sig, smækker dig flade til du forstår og åbner munden helt, spytter ned i den og knepper den råt. Du gylper og gagger, mens han rykker dit hoved brutalt frem og tilbage og rundt, pisker pikken rundt i dig, mens han hyler og skråler som en sindssyg.

Den tredje tager over, mere barmhjertig, lader dig få chancen til at sutte selv. Du kigger taknemmeligt op på den maskerede forbryder, men der er så mørkt, at du ikke kan se hans øjne.

Så bliver du revet væk, igen med et greb i håret, hen over skovbunden, tæt forbi bålet. Alt er smerte og ømhed. Alle de stikkende mærker fra skuddene, piskemærkerne, den grove behandling af din kusse og din mund – du ved ikke hvor meget mere du kan klare. Men du ved der er meget mere i vente, og bliver hevet op at stå foran en hængekøje af flettet reb, spændt ud mellem to træer.

Du kravler selv op i den, på ryggen – det hjælper jo alligevel ikke noget. De spreder dine ben og arme og binder dem fast. Nu er alle dine huller tilgængelige, du læner selv hovedet bagover og åbner munden. Du kan se søen i nærheden, månen der spejler sig i den. Under andre omstændigheder et romantisk syn. Men nu er det blot endnu mere ildevarslende – meget kan forsvinde i sådan en.

Det lille svin hælder skarp vodka ud over dig, stikker sin pik i din mund og knepper den. Tredjemanden støder op i din kusse og varmer den godt op. Hans pik er stadig mere barmhjertig end de andre, og du kan ikke undgå at lade dig mærke af den, gennem skrækken. Den store tager over i gabet på dig, kvæler dig næsten, da han kører ret ind i halsen på dig. Du mærker den lille kravle ind over dig og slikke vodkaen af dine bryster og tygge lidt mere i vorterne – svin!

Han kravler af igen, og du hører ham sige noget til tredjemanden, der hugger lidt i din kusse og så trækker sig. Den lille har samlet en buket bregner og slår dit skød, mave og bryster med dem. Det er langt, langt mildere end andre af hans torturmetoder, men det rykker alligevel i dig når han rammer plet ned over din åbne kusse, pisker klitten. Han stopper og beder den store gøre det samme, det forstår du. Dit hoved bliver løftet, du er ør og skæv i ansigtet, kæbe og mundhule syder og summer.

Den lille viser dig hans næste vanvid, helt tæt på. Brændenælder, han gnider dem grundigt ind i sin sorte handske, trækker dem så ned over din mave, over kussen, fører handsken derned. Han presser alle fingrene ind, saftsmurte inficerede og brændende. Du skriger og vræler, mens han klemmer på, får den lille hånd langt op. Effekten er langt fra hundrede procent, gudskelov, men du mærker det stikke og flå i slimhinderne, dit følsomme skedevæv.

Han fister dig alt han kan, og mere til, dette ondeste menneske du nogensinde har mødt, og vil møde. Din kusse trækkes og vendes, skriger, sammen med dig, sammen med de russiske grin. Til sidst bliver det for meget for den store, skubber sin mindre kammerat væk og banker sig op i dit varme hulrum. Han knepper hårdt og skånselsløst, nu hvor du er åbnet helt op. Ikke så tyk og faretruende som hånden, men dybere og hurtigere. Du får nakken bagover igen, og tredjemandens pik i kæften, helt i bund.

Imens kravler det lille svin ned under hængekøjen, hægter sig fast og forsøger at ramme sin pik op i dit sidste hul. De andre stopper op og lader ham komme til, og helt akrobatisk lykkes det ham at presse pikken i hul, op i dit røvhul – der heller ikke er gjort klar. Han knepper fra start, hugger løs så godt han kan, hængende i din skulder og hals. Han tager dig, dit røvhul og din ilt – du ser ud på søen igen.

Men de to andre vil også være med, og hånden løsner sig om dit luftrør, du gisper lidt, får så en pik ned i hullet. Også den store starter op igen og du er fuld besat. Tredjemanden, og en arm, i og om din hals. Den store i din sviende kusse, og den ondeste i dit snævre baghul.

voldtægt kidnapningSkoven er sort nu. Dyb og stille, kun lyden af tre russiske voldspsykopater, der højlydt arbejder sig frem mod eget klimaks. De skifter mellem dine huller. Den lille gider ikke din kusse, stiller sig op foran dig og vælger røvhullet igen. Han borer fingrene ned i dine spredte, fastlåste lår og knepper dig heftigt, vanvittigt, som hans eget sind. Imens forsøger du at sutte den store, for at undgå at han kværker dig med sin kødstang. Du slikker rundt om skaftet og suger hans nossesæk i munden, gumler den flittigt.

Han trækker sig fri og farer igen over og skubber den lille vildmand væk. Pikken dykker ind i din åbne grotte, tæsker afsted som var det et væddeløb, og sprøjter så langt oppe i dig, at du næsten kan smage det. Han brøler sin udløsning ud i de øde omgivelser og hugger det sidste op i dig. Du er helt ør og kvæstet, men når ikke at komme dig, før de to andre er over dig.

Vildmanden i din kæft, brutal og svinsk som altid. Og tredjemanden i dit røvhul, mere menneskelig, men hård og målrettet. De knepper fra hver sin ende, igennem og uden tanke, end deres eget tilfredsstillelse. Du hænger bare der, som deres jagtbytte, et stykke varmt kød, de retmæssigt har fanget og nedlagt. Og så kommer de, næsten samtidigt, først vildmanden, helt ned i dit svælg. Så tredjemanden, fylder din endetarm med lun, klistret russersæd.

De har nu sat deres spor i alle dine åbninger. Du er deres trofæ, og din skæbne er beseglet. Vildmanden ler og kører sin våde pik rundt i dit ansigt, mens tredjemanden trykker sig færdig i din røv. Din krop er smadret, på alle tænkelige måder, og de lader den hænge der, mens de drikker og skåler – på en vellykket jagt og en hyggelig dag. Du læner hovedet bagover, ser den blanke sø, mørk og ukendt, som graven. Jaget, voldkneppet og druknet, du lukker øjnene og forbereder dig.

Der er blevet stille, du kigger op igen, besvimede du? Har de bare efterladt dig her, i den kolde, øde skov? Det giver ingen mening. Du vrider dig, kan umuligt komme fri – men hvad med alle bevismaterialerne, dna? Bålet er næsten gået ud, skal du skrige, har du mere? Så ser du ham, komme hen mod bålet, tilbage. Det er tredjemanden, nu også med en sort, bredbladet kniv i hånden. Han går om bag dig, løfter dit hoved op i håret, lægger kniven mod din hals og hugger.

Din hånd løsnes, så skærer han den anden fri, samtidigt benet, det sidste. Han hjælper dig ned, svøber dig i et tæppe og presser dig ind til sig. I sidder lidt foran den døende ild, masken er af, han kysser dig, din unge assistent, der denne gang har overgået sig selv – og alle dine sygeste fantasier. Du spørger om de var ægte, russerne, ægte voldsforbrydere? Han nikker, smiler, der lå en skarpskytte ude i mørket, hvis den lille skulle gå over gevind.

Historien fortsætter under reklamen

Du fryder dig. Det her kan du leve længe på. Han hjælper dig op, ned til hytten ved søen, hvor pejsen allerede er tændt og de æteriske massageolier venter. Og ikke mindst en episk orgasme, da han frigiver hele dagens spænding i dig. Du skriger igen. Denne gang af primal-ekstase og sprøjtende aflad. Hans smukke ansigt er dryppende vådt af din lykke, du elsker denne pragtfulde unge mand. Eller du ville, hvis du var i stand til det. Indtil videre er han i hvert fald værd at holde på, en keeper.

Men hvad skal han dog finde på næste gang…

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

21 kommentarer

  1. Polle2

    03/11/2015 kl 2:25

    Har læst den en gang til den er stadig god

    0
    Besvar kommentar

  2. Polle2

    11/10/2015 kl 22:30

    Dejligt hun skal da brændemærket og spærres inde som en med en viril hanhun eller flere

    0
    Besvar kommentar

  3. Ginger

    18/09/2015 kl 9:35

    Forestil en liderlig kæmpeblæksprutte, der suger sig godt fast på udvalgte steder, penetrerer hvor den vil og sprøjter sperm i stedet for blæk.

    3+
    Besvar kommentar

    • NNastyJR

      18/09/2015 kl 14:17 - som svar på Ginger

      Ja, tak, fik ‘syn for sagen’. Nærmest waterboarding i sprutte-sprøjt 😛

      1+
      Besvar kommentar

  4. Ginger

    15/09/2015 kl 14:15

    Dejlig historie, men jeg gættede ret tidligt at det var et aftalt setup… måske var det paintballen, der afslørede det 🙂

    1+
    Besvar kommentar

    • NNastyJR

      15/09/2015 kl 15:06 - som svar på Ginger

      Skarp 😉

      1+
      Besvar kommentar

      • NNastyJR

        15/09/2015 kl 15:11 - som svar på NNastyJR

        Og tak 🙂

        0
        Besvar kommentar

      • Ginger

        16/09/2015 kl 22:22 - som svar på NNastyJR

        Så hvad mon han skal finde på næste gang? Måske skal de til Japan og lege med tentakler og spise sushi?

        1+
        Besvar kommentar

        • NNastyJR

          16/09/2015 kl 23:16 - som svar på Ginger

          Hmm, en reference? Eller en eufemisme; ‘lege med tentakler’? Octo-pussy? Avanceret!

          0
          Besvar kommentar

          • Ginger

            17/09/2015 kl 22:03 - som svar på NNastyJR

            Japanerne har jo en veludviklet sans for perversion. En klassiker er deres fascination af tentakler. Der findes meget porno med stor æstetik, som måske kunne inspirere dig 🙂

            2+
            Besvar kommentar

          • NNastyJR

            17/09/2015 kl 23:39 - som svar på NNastyJR

            Jøsses!, der blev min netforbindelse lige slimet godt til! Fantasi bliver til fantasy – en underrepræsenteret genre herinde, men mindst lige så tricky at begive sig i kast med som modsætningen; realisme.
            Kan dog godt love nogle (flere) ‘monstre’ cum’ing up 😉

            2+
            Besvar kommentar

  5. Bifyren

    14/09/2015 kl 23:00

    Puha… Man bliver næsten helt misundelig på kvinden…. Så frækt at min pik bliver stiv af længsel…..

    0
    Besvar kommentar

    • NNastyJR

      15/09/2015 kl 3:27 - som svar på Bifyren

      🙂 kender følelsen… misundelse… og lysten til at blive rusket, få en flad, whatever… fill the void…

      0
      Besvar kommentar

  6. NNastyJR

    14/09/2015 kl 13:50

    🙂 🙂 🙂 🙂 🙂

    1+
    Besvar kommentar

  7. Lille Godte

    13/09/2015 kl 23:25

    Åhhh lækker læsning ?

    3+
    Besvar kommentar

  8. sub

    13/09/2015 kl 16:14

    For barsk, men det er altid en nydelse at læse dine noveller, også denne 🙂

    2+
    Besvar kommentar

    • NNastyJR

      13/09/2015 kl 17:26 - som svar på sub

      Tak sub 🙂 Den næste skulle gerne være mere dig, for så er missionen (den hårde genfødsel) lykkes 😉

      1+
      Besvar kommentar

  9. Ond Stedfar

    13/09/2015 kl 10:34

    Barske løjer 👍

    3+
    Besvar kommentar

    • NNastyJR

      13/09/2015 kl 11:18 - som svar på Ond Stedfar

      😈 Tiden/humøret er til det. Mørket sænker sig, ‘russerne’ kommer. Snart må vi krybe i skjul i kælderen… (if you know 😉 )

      2+
      Besvar kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *