gratis dating sexdating

Sort Jul

Min sorte nisse ser på, nyder min pik i tøsens røv, min tilfredsstillelse, og hendes endelige og uforglemmelige afstraffelse

Forfatter: Jann (NNastyJR)

-SATAN!, hvæser hun, sort, rød, ustyrlig. Hun dasker løs, -din lille fucking SO!, jeg stivner et øjeblik – hvad i alverden? Pigen dækker sit ansigt med armene, mens min partner – iført nisse-kostume – tamper sine kraftfulde hænder ned over hende. -Jeg skal sat’me…, nærmest vræler hun og flår fat i pigens lange lyse hår.

Jeg kommer til mig selv og farer hen til dem på gulvet, -slip, skat, slip hende! Men hun holder ved og jeg kan ikke vriste hendes hånd op, -slip så, Chanel! Hendes kælenavn får hende tilbage til et registrerende leje. Hun kigger på mig, øjnene lyner rødt og sort, som håret og hendes hud – den ildrøde manke og hendes Ghanesiske ibenholt skind.

Hun slipper og kan ikke holde tårerne tilbage, trækker sig snøftende tilbage – rasende og skamfuld på samme tid. Pigen trækker sig også væk, lige så hulkende, hen i nærmeste hjørne, som to boksere i en ulige match. Hvad i alverden og himlens navn?, jeg ser på Chanett, min søde, mørke Chanel-skønhed, i total opløsning og… hvad, overfald…, hvad? Og på selve juleaftens-dag – stress-sammenbrud?

Dagen har jo ellers været så idylisk som man kan forestille sig. Startede med en julegave i sengen. Først til hende – glitter og glimmer til luksusdyret, som jeg ved åbner op for hele hendes register. Ikke at jeg behøver at købe hende til sex – hun er sgu’ også et dyr i den henseende. Hun bliver bare så usandsynligt varm og våd, når hun føler sig forkælet. Som Afrikas dronning – endnu et af mine kælenavne til hende.

Og jeg fucking elsker, at slikke hendes våde kilde. Det changerende lyserøde og pink kød, der glinser åben, som et frisk sår i det sorte skind. Det er min oase, der jeg stiller min tørst, slikker og mæsker, til hun borer sine lange røde negle ned i min hovedbund og forlanger pik. Sorte piger vil have pik, er vel en slet skjult hemmelighed – og masser af det.

Jeg lagde mig op i hende, kiggede ned på MIN unge, mørke morgengave. Toogtredive-årig grådig liderlighed, og med hendes nye strålende halskæde som et lysbånd om den sorte hals. Hun kneppede min pik med sit roterende og masserende underliv, mesterlig kontrollerende hver en muskel og fold i den varmblodige fisse. Når hun så bruger sin lyse, underdanige ‘slavestemme’, og kalder mig ‘Massa’, kommer jeg altid voldsomt og helt primalt uanstændigt i min ‘slaves’ fisse.

Også denne morgen, hvor jeg sænkede mig udtømt og så øjeblikkeligt lykkelig, at jeg var klar til at forlade denne jord. Hun kyssede mig med de store, bløde læber og grinede så, -jule-massa!, vi grinede sammen – så fucking himmelsk lykkelige og frie i hinandens selskab. Ingen tabuer eller smålige fordomme. Andre kvinder – mænd! – i vores seng med os. Det giver mig altid gåsehud og ekstra energi, at se hende med en sort mand – med en der er skabt til hende.

I dag kun os to – juleaften – hykleriets højtid, efter min mening, men hun elsker det. Skulle dog på arbejde, hendes lille shop med eksotisk krims-krams fra de varme lande. Bare lige til klokken tolv – de sidste desperate gavekøbere. Jeg holdt mig indendørs så længe som muligt, væk fra alt det farvestrålende lir og vulgaritet. Mere, oven på alt – alt for meget. Excesser i overflod og overload – ikke sært folk bliver stressede!

Men da jeg bevægede mig ud, ned for at hente hende lige rundt hjørnet, var der nu meget rart, næsten idylisk som nævnt. Selv lidt hvidt pludder fra foroven – der dog hurtigt blev til våde sko. Men ikke så meget ‘trængsel og alarm’, pænt afbefolket og stille – måske jeg kunne opnå lidt jule-mood, inden hun helt sikkert ville trylle den frem i mig – min sorte julenisse.

Som altså hvæsede og flænsede min nyfundne stemning, og fyldte min bevidsthed med tumult og skrål. Helt brændt sammen og vild, da jeg kom ned af trappen til lageret, og så hende og pigen, hendes julehjælper. I hver sit ringhjørne, som sagt, den ene godt nok allerede til tælling, mens min lille ‘Tyson’ står og kæmper for at genvinde kontrollen over sig selv.

Jeg kender jo, så u-de-mær-ket hendes temper, hendes trykkoger – og udbrud! Ingen knive eller spidse genstande/kasteskyts, når – eller rettere hvis – man tør begive sig ind i et skænderi med hende. Bare spørg hendes adoptivmor, og se dennes blik blive fjernt! Jeg holder mig fra det, holder mig stille og tavs, hvis hendes humør daler, eller nogen har sagt noget, eller… hvad?

-Hvad er der sket, skat?, spørger jeg efter en passende nedkølingsperiode. Og efter at jeg har sikret mig, at den unge – seksten, sytten-årige? – er okay. Tydeligvis ikke, der er ikke noget der er okay her, julefreden er brudt, som var det selveste Jerusalem det her. Jeg stiller mig tæt på – men ikke for tæt – blokerer vejen for min sorte nisse, mens hun skælvende søger efter ord som kommunikation – ikke fysik, vold.

-Hun, hun…, gisper hun ud af de store, blodrøde læber, med næseboerne flagrende og et både ulykkeligt og arrigt, stift blik. -Den lille so…, møgsæk, hun fucking stjæler… fucking stjæler fra MIG! Jeg fucking så det… Tårerne vælder op igen, snyd og svig er det værste man kan udsætte hende for – en som hende. Adoptivbarn, problembarn. Anbragt, genanbragt, tilbage, ikke altid lige ‘flinke’ plejeforældre – fædre (sort skønhed!?). Og skoler, hvide, mindre kønne piger – sort og vred på verden…

Jeg vover mig nærmere, tager om hende, mærker hvordan hun ulmer – som en vulkan, oser dog kun lige nu. Så er det derfor tøsen ikke er flygtet, mens hun har chancen, ligger bare og hulker, -undskyld, undskyld… Fucking jul!, garanteret for at få råd til gaver, til at betale, folk går jo helt amok i gældsætning og… pis!

Så står jeg her – jule-fucking-aftensdag – med tyveri, og vold! Det sidste selvfølgeligt det værste, det egentlige problem her. Ikke Chanetts første voldsdom, men helt klart nok til en tur i brummen – med hendes fortid. Fucking jul, mand! Hvis jeg afskyede den før, så hader jeg den nu – giver den fuld skyld for det her.

Jeg fører Chanett længere ind i lageret, til det lille toilet bagerst, lidt koldt vand i ansigtet, i blodet – ro på. -Skat, dybe indåndinger, hun hikser lidt, sukker, næsten der. -Du kan jo ikke gøre sådan noget, selvom…, det går jo ikke, vel?, jeg taler roligt, som til et barn – et toogtredive-årigt barn! Hun behersker sig, benytter sig af alle psykologers og lærebøgers gode råd, og alt det andet, ‘man’ og hun har forsøgt sig med for at dæmpe hendes smertekrop.

Og hun er nu så meget sig selv, at det begynder at gå op for hende, hvor shitty situationen er. Hun kan godt se, at lort er blevet til en ø af lort – at hun populært sagt er på skideren. Jeg kysser hendes bævende læber – ikke fuck om jeg vil miste hende, bare et øjeblik. Lade noget ondt tilfalde hende, igen. På grund af fucking julen – og en lille langfingret møgtøs! -Lad mig ordne det, skat, hvisker jeg ømt, og bestemt – som i: tro mig!

Hun skal skræmmes. Jeg går ind til tøsen igen, stadig her, stadig nede på gulvet. Også hun i et tacky nisse-kostume – lange røde strømper op over knæet, et rødt skørt med en hvid, fluffy kant, en rød, glimtende bluse og en hvid top indenunder. Nissehuen er røget af, ligger lidt fra hende, henne ved det lille skrivebord – sikkert fløjet med det første slag.

Jeg tænker så det brager – hvor meget ved hun, hvor klog er hun – hvordan lægger jeg maksimal pres på? Det er ikke meget anderledes en anden forretningsstrategi, jeg har brugt årtier på at forfine mine evner i – klare mig pænt godt med. Fyrre plus og allerede godt nok ved muffen, til at kunne bruge det meste af min tid som jeg vil – og forkæle hende, Chanel!

Fuck, om sådan en lille møgtøs skal ødelægge det! Jeg ser strengt på hende: rød. Tøjet, og kinderne. Antydning af fem fingre på den ene – en fuldtræffer! Shit! -Ved du hvad jeg laver, spørger jeg så myndigt som muligt, da hun har vænnet sig til min tilstedeværelse. Hun ryster på hovedet, ved det heldigvis ikke, så jeg lyver: -jeg er ansat ved politiet, bedrageri-afdelingen, og du er i problemer!

Hendes lysende blå øjne vokser, lyser mere, skinner blankt, kæben glider ned, op, synker. Flere tårer, mere bæven, åh gud, jeg magter det ikke, får også helt lyst til at… -Drop det der flæberi, det virker ikke, ingen køber det, har set det hele før, bjæffer jeg arrigt. Hun stopper, fuck, om ikke det bare var et lille paradespil – den lille udspekulerede… så slår det mig, ned i mig – ja, for helvede da!

Jeg farer hen til skrivebordet, pc’en – fucking webcameraet, jeg installerede efter sommeren – de fulde svenskere. Programmet optager og sletter selv, tre døgn ad gangen! Jeg havde helt glemt det, og glemt at det viser lidt af kassen… Hvis hun har taget af kassen, hvis det er der hun har stjålet… Jeg finder det, ved kasse-køringen efter lukketid. Ser hende stikke noget ind under toppen, sedler vel sagtens.

Og Chanett, der flyver ret i hovedet af hende, så hun flygter ud af synsvinklen, herned. Men det er registreret, optaget, bevismateriale – ikke at det i virkeligheden betyder en skid, kun som magtmiddel mod en dum tøs. Så jeg lader hende se det, lige hen til Chanett kommer ind i billedet – den del kan jeg ikke bruge til noget godt. Og jeg ser effekten, skrækken, tankerne, om fremtiden – yes!, hun skal nok holde kæft!

Katastrofen afværger, julen kan fortsætte, min sorte nisse er fredet! Jeg bider kæberne hårdt sammen, for at virke alvorlig, men mere for ikke at smile. Så ser jeg sedlerne, krøllet sammen og smidt på bordet. Jeg tager dem og folder dem ud, fire hundrede, jeg holder dem op for hende – tyvekosterne. -Hvor mange flere?, tilføjer jeg så hendes desperation, besegler hendes skæbne – udøver min totale kontrol.

-Tre, pipper hun svagt, -Hvad?, forlanger jeg højt, klart og tydeligt – rent forhør. Hun synker, fugter underlæben, -tre… gange. Jeg kigger spørgende, rejser mig så fra kontorstolen og sætter mig hen på hjørnet af skrivebordet, -tre gange fire hundrede, mere? Hun nikker, ryster så lidt på hovedet, mere kompliceret. -Hvor meget, i alt?, forlanger jeg med langtrukken, dræven stemmeføring.

Hun bider igen i underlæben og trækker de lange, tynde ben længere op til sig, kigger op på mig, så til siden. Min sorte nisse, rolig nu, armene over kors, læner sig mod en hylde – venter også på svar. -Sytten, hulker tøsen, tror måske hendes skuespil virker på morens veninde – på verdens mest eksplosivt arrige nisse! Jeg bliver siddende, men skæver ud af øjenkrogen, klar, hvis lunten blev antændt – den er MEGET kort.

Men hun er rolig, og helt upåvirket af tøsens forsøg på medlidenhed, vise anger – hvis noget, har det den modsatte virkning. Godt nok er tøsen datter af en god veninde, en af hendes få, og måske den bedste. Ja, nærmest en storesøster. Helt tilbage fra hendes sidste, og bedste, plejefamilie. Og dermed er tøsen jo… Det er underordnet nu. Hun kunne såmænd være Chanetts egen datter – det ville ikke hjælpe hende.

Det er ikke pengene, beløbets størrelse – fuck det – daddy har rigelig mønt. Hvad hun IKKE kan tilgive, er tilliden der er brudt, chokket og skuffelsen, endnu en i en lang række. En rille, fure, og et mønster, der vækker alt det ubehagelige – den her omtalte smertekrop, vi alle render med, og danser til som små marionetdukker. Hendes er bare SÅ meget tungere og stramt styrende, og iblandet et forrygende temperament!

Og det er prægnant, fylder luften i det lille kælderlager – hendes sprængfare, som tøsen dækker sig for, opgiver sit nyttesløse flæberi. Så flænses spændingen – en høj, tåbelig ringetone, der kun kan tilhøre tøsens mobil. Den er i hendes alt for tynde jakke, på knagerækken ved siden af Chanett, der helt roligt tager den frem og svarer.

-Hej Karina – go’ jul!, jeg glor måløs – der er varme og venlighed i hendes stemme! -Ja, ha-ha, uh, lækkert! Ja?, åh, hun er lige optaget, vi holder lidt juleafslutning, du ved, gløgg og æbleskiver – som tak for hendes uundværlige hjælp her i julen! Chanett ser intenst på tøsen, der stirrer tilbage med sine store, bange øjne – bambi på glatis!

-Ja!?, ha-ha, nåh, hun har ikke sagt noget om det? Ak, de unge nu om dage, HA-HA-HA! Okay, jamen skal vi ikke sige det så, vi tager hende med på vejen, kigger lige ind – når vi er færdige og hun har fået sin julegave her! Chanett går lidt frem, smiler, holder blikket på tøsen, fryser hende fast til gulvet, -elsker dig skat, ha-ha, sees! Hun slutter samtalen og bliver ved at se på mobilen – en spritny Iphone 5s, hun sikkert har været med til at sponsere.

Nu ryger den, tænker jeg, ned i betongulvet – kasteskyts! Men hun rækker mig den roligt og jeg lægger den på skrivebordet, fint og fredeligt, -fortsæt bare, Hr. betjent…, smiler hun. Jeg rømmer halsen – hun har lyttet med, hørt mine løgne, min skræmmetaktik – hvad har fået ud af det, hvad tænker hun?

-Jo, altså…, starter jeg og finder Hr. betjent frem igen, -sytten hundrede kroner, det er ret seriøst, i den alvorlige ende. Grænsen går jo ved… tolv hundrede kroner, hm, så er det ikke nok med en bøde og en midlertidig anmærkning. Så er det en permanent plet i straffeattesten, vrøvler jeg ud, helt myndigt og troværdigt – for en lille dum gås.

Hun gemmer ansigtet igen, denne gang oprigtigt grådkvalt og fortvivlet. Jeg ser på Chanett, der nikker, smiler – fortsæt, pin gåsen! -Glem alt om en læreplads og arbejde i butik, jeg ser på min sorte nisse, bekræfter igen, den er god nok, tøsens fremtidsplan – i vasken! Så begynder jeg at mærke det, huske det – Chanetts fremtidsplan, den fantasi hun har snakket om – en lille bleg dukke, at lege med, lege hårdt!

FUCK!, der er ikke noget jeg hellere ville nyde! Havde faktisk tænkt at købe en til hende, til os, på vores ferie i begyndelsen af det nye år. Et eller andet sted hvor der er varmt, men de unge gadepiger stadig er hvide og blonde. Skulle bare lige regne den ud… men her, nu, hendes kære ‘søsters’ egen datter – så ondt! Min pik svulmer – så fucking autentisk ondt! Og fucking jule… årh, baby!

Chanett – den sorte, onde nisse – smiler bredt, og får det der blik, jeg kender så godt – no more bullshit, get down to it! Som typen, der kun vil synge ET vers, fra EN sang, rundt om juletræet. Eller måske nærmere bare vil tage to skridt rundt om det, for så at finde sin egen gave! Shit! – gør vi det her?, og så hen til moren, resten af familien bagefter!? FUCK, det er for sygt, for uimodståeligt sukker-sygt!

Og for at føje mere spot og absurditet til, kan man svagt høre radioen oppe i butikken, spille ‘White Christmas’! Chanett nynner med, går utålmodigt hen mod tøsen, som en sulten, men legesyg løve mod sit bytte. Sin julegave. Dukken der skal ud af cellofanen…, fuck, billederne, metaforerne scrambler rundt i mit hoved – gør vi VIRKELIGT det her!?

-Hvad skal vi gøre, Lærke, hva’?, Chanett står nu helt henne ved tøsen på gulvet. -Hvordan skal vi løse det her problem, komme videre, alle sammen? Du har jo været rigtig forfærdelig ved mig, stjålet og…, ja, røvrendt mig, ærligt talt Lærke! Hvad gør vi ved det, uden at blande din mor og politiet ind i det, og smadre din fremtid?, spørger hun roligt – svarer samtidigt på mit spørgsmål: ja!, vi gør det her!

‘Glade Jul’ spiller nu ovenpå, mens tøsen får lov at tænke, regne den ud, se sin udvej – og lægge den frem for os! Det skal komme fra hende – løsningen, tilbagebetaling! – hvis hun ellers har brikkerne til at komme op med den. Hun glor bare fortvivlet, forvirret – ingen femører er faldet der, endnu. Chanett puffer lidt videre, -det var jo også forkert af mig, at sådan tjatte ud efter dig, ikke? Man må jo ikke slå, vel?, jeg mener korporlig afstraffelse dur jo ikke mere, vel? – kender du ordet ‘korporlig’, ved du hvordan man gjorde, i gamle dage?

Chanett aer tøsens røde kind, der stadig brænder, men nu mere indefra. Så løfter hun hagen på den unge pige hun har kendt siden…, tjah, spæd? Jeg studser, regner lidt. Kender ikke detaljerne, men ved at moren var ung, også anbragt… nåh, pyt, ikke vigtigt… håber jeg!? Tøsen ser bedende op på sin ‘moster’, nikker, kender godt korporlig, ved godt man ikke må slå, med mindre…

Femøren falder! Hun ser hen på mig, op på Chanett igen, nikker bekræftende – ja, vi gør det her! Ohr!, det går lige i pikken, hvert et ryk med den spinkle hals, Chanetts onde hensigter – tøsens accept, der bare lige skal artikuleres. -Hvad, Lærke, hvad er det du forstår, hvad er det du foreslår?, Chanetts lange, sorte fingre, med de lange, røde negle, glider hen over purunge, sprøde lip-gloss læber, kærtegner dem, og ikke mindst svaret:

-Korp… k.., hendes sneblege hud blusser mere, så hun bliver helt candy-floss farvet, lige så sød og indbydende. -Du må godt, moster, hun synker de umulige ord, presser dem så op igen, og helt ud, -du må godt afstraffe min korp… min krop! Årh, gud i himlen! Så fint og sødt sagt! Lige foran mig, på gulvet. Den lille hvide nisse, med blikket fæstnet i den høje, sorte nisses, MIN nisse! Hvid, sort – og rød, masser af rød!

-Hvad siger du, Hr. betjent, kan man det, kan man bytte en anmeldelse til en røvfuld? Chanett ser på mig, ser på mig som både vogter og dommer. Og jeg fatter mig, holder hænderne i mit skød, skjuler min fulde og faste samtykke. -Tjoh, det gjorde man jo førhen… Men jeg ved ikke, det er jo alvorligt, en røvfuld mener jeg ikke er en dækkende reprimande – der skal mere til! Jeg rykker i det røde bånd, som lille Sine: ‘Hvor du ryster på din hånd. Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet’!

Og hun ser så lidende ud – barnet, dukken, tøsen, kær og mange navne. -Jo, jo, pleeease, moster!, tigger hun min sorte nisse om soning, klynger sig til hånden, der nok skal straffe hende mere. -Lærke-pigen, Hr. betjent siger nej, ikke nok. Hvad kan du gøre for Hr. betjent, for at gøre ham tilfreds? Tøsen ser over på mig, helt klar, helt med – og glohed op over begge ører, snart i samme nuance som blusen, -hvad som helst, jeg vil gøre hvad som helst… Hr. betjent.

Tøsens lysende øjne fylder mig op, sammen med ordene, der blokerer for mine egne. Heldigvis er min sorte nisse på spil, også hendes øjne lyser, ser jeg, lyser sort og liderligt. -Rejs dig op, Lærke, befaler hun venligt – stadig behersket. Tøsen adlyder, kommer på benene, en lang og åle-slank, hvid nisse. Jeg ser på hende, for første gang – på DEN måde. Og min sorte nisse ved siden af, et halvt hoved højere, på sine røde stiletter – glade, glade jul!

-Lærke?, siger Chanett så og flytter tøsens fulde fokus over på sig. -Som jeg ser det, og føler det, har du ‘taget røven på mig’, ikke? Kender du det udtryk?, det gør du vel. Når man siger en ting og gør noget andet, får et job, ansvar, og så…, hendes stemme afslører et begyndende kontroltab igen. -Undskyld, undskyld, pipper tøsen hurtigt, leflende efter lidt opblødning – lidt sympati? Dårlig strategi – det pirrer bare det sorte, det hævngerrige i arrig-nissen.

-Det må være på den gamle måde, det her, siger hun så, -øje for øje, og tand for tand, forstår du det, Lærke? Tøsen nikker, kender sit gammel-testamente? Næppe! -Røv for røv, Lærke? Hun nikker stadig, mere tøvende nu dog, og jeg kan næsten høre femørerne falde – en hel guldregn, der gør mig stakåndet hård. Min sorte nisse ser hen på mig, trækker den anden nisses blik med – min hvide nisse!? – og jeg mønstrer al min kraft, omdanner den til passende cool – fint med mig, heelt fint!

-Så lad os se den, Lærke, er næste lyde i lagerrummet – ud over den svage klang af ‘Søren Banjomus’ oppe fra gadeplanet. -Vis os numsen, Lærke, den lille pakke!, min sorte nisse er der nu, kan jeg høre. Saft og lyst driver ud af hende, munden og andre åbninger, er jeg sikker på. Og når hun først tændt, er der kun et middel til at stoppe hende igen.

Tøsen er tændt på en anden måde, mindst lige så dirrende og varm. Men mest af skam, flovhed, og en stærk voksende, knugende skræk for hvad der skal ske – med hende. Først vises frem, sagde moster, så hun drejer sig lydigt og løfter op i det røde skørt, fremviser den skønneste, blege teen-popo jeg nogensinde har set.

Marcipan! Jeg får voldsom lyst til marcipan. Helt glat og perfekt. Air-brushet, photoshoppet pletfri. Helt fucking forrygende lækker og sart! Og så min sorte nisses hånd hen over den, flytter trusserne ind i kløften, ser på mig, sender mig en høj og tydelig telepatisk besked – den er din inden længe, din pakke, glædelig jul, skat!

Så trækker hun blusen og toppen af tøsen, blotter hendes hvide, spinkle ryg, der sammen med de faste balder snart vil blive pyntet med røde jule-striber. Først korporlig, så hygge – tæt og stram familie-julehygge! Skørt og trusser ryger next – kun de knælange, røde strømper tilbage – jeg holder vejret…

Tøsen bliver drejet om mod mig, blussende kinder og ellers bare næsten transparent bleg og plastik-glat. Jeg ser på de små dukke-bryster, knapt vågnet til dåd endnu, små poder, med de kæreste lyserøde bær på toppen. Maven er ikke meget mere end skind, taljen et kort svaj, ned over de smalle hofter. Al hvalpe-fedt har forladt hendes unge krop – hun er moden.

Min sorte nisse følger mit undersøgende blik, og fjerner tøsens hænder for sit skød – dukken pakkes helt ud. En næsten usynlig hårvækst, bløde, blonde dun på et ubesteget venus-bjerg. Dette er en jomfru-spalte, hvis jeg nogensinde har set en! Jeg ser op på Chanett – gør vi det her?, tøsens helligste… I en kælder, juleaftens-dag, med moster og hendes ældre fyr – skal det være mindet?

Min sorte nisses sorte blik siger JA – hell yearh! Vi gør det – alle sammen, tøsens egen skyld!, en lærestreg for livet. Chanett gnider en sort finger derned, over det hvide ubesmittede. Tøsen kigger skrækslagen op på hende – som om de rent faktisk var i familie sammen, samme blod. Og som om det kan komme som en overraskelse for hende, at alle og enhver lyster det hun har mellem benene! Tudefjæset igen, klamt med moster, men nok mest fordi hun nu indser, at hendes livs eneste mødom er i fare – står for skud, mit skud!

-Kun numsen, ikke, moster? Pleease… Min sorte nisse ser på mig – og jeg ville jo gerne, den lille stramme spalte, er jo bare mand, for helvede! Men også gentleman, nikker kort. Hun ser på tøsen, der ikke fatter meget, andet end et stort tab for hende står på spil. -Hvis du så gerne vil bolles i numsen af daddy, må du jo spørge ham pænt, forklarer hun langsomt og tydeligt. Og tøsen nikker, smiler sku’ oven i købet!, og spørger så, -please daddy, vil du ikke nok bolle mig i numsen – pleease!

Så sødt, så rent, så uimodståeligt – jeg tøver og lader hende svede, nikker så kort igen – okay da! Og får endnu et smil, to af dem, før min sorte nisses lange, røde negl kratter videre og piller omkring det truede område, der slap fri – for nu. Havde jeg bedt om den, ville hun mere end gladelig have ofret den for mig – niecens fineste gave! Hun drejer neglen over den, trykker, så tøsen bider sig i underlæben igen, sukker – sødt!

Men så er moster også færdig med at være i gave-humør. Hun finder en rulle rød silke-bånd, binder tøsens hænder bag hendes ryg, og skubber hende et par skridt længere frem mod mig. -Buk dig fremover, får hun så besked på, og gør som moster siger. Hun slår – min sorte nisse – et hurtigt, hårdt smæld over den højre teen-balde. -Aaaih!, tøsen er næsten nede, da hun ryger frem, ind mod mit skridt, hvor jeg straks griber hendes hår og holder hende. Næste smæk kommer flyvende, venstre, hårdere, med fynd og klem.

Tøsen hulker ud over mine bukser, min hårde pik, ansigtet er presset ned mod – fuck, jeg har aldrig troet, at sådan noget her, kunne være SÅ godt! Min sorte nisse slår igen, igen, igen – slår sig varm, slår dem begge varme. Tøsen er opløst i gråd, er ved at knække sammen i benene, men kommer fornuftigt op igen, når moster beder hende om det. Jeg tæller seks slag, da min sorte nisse stopper, mærker på balderne og smiler ondt med det kridhvide, brede tandsæt – balderne allerede lige så røde, som hendes store, tykke læber.

-Lærke-pige, lille pipfugl?, hun tager tøsens hår og løfter hendes hoved op fra mit skød. Tøsens ansigt er vrænget i svie og tuderi, øjnene løber sorte over de rød/hvide kinder, -ja… ja, moster, klynker hun og ser ynkværdigt op på hende. -Det var sytten hundrede, ikke?, tøsen nikker, -er du sød at tælle til sytten, for moster? Tøsen glor lidt forvirret, nikker så, -en, to, tre…, jabber hun. -Nej, nej, lille Lærke, ikke så dum vel? Først når moster starter igen. Så, en, og igen, to… forstår du? Tøsen glor lidt bedårende dumt igen, så falder femøren – igen, og hun vrænger tudefjæset op – igen.

Men min sorte nisse fyrer hurtigt den første af, og tøsen jamrer -een…, SMAK!, -aaaih… too… Jeg presser hendes åbne mund ned mod min bule under hvert slag og mellem hver tælling – hård ud over enhver forstand! Smældene ruller, sammen med de afdæmpede skrig og vræl ind i mit jule-dunkende skridt. Det her – lige det her, nu!, ville være rigeligt for mig!

Synet, lyden, trykket, duften – en sanserigdom, nok til at få mig… Men så når vi sidste slag – sytten! Tøsen jamrer det ud med sin sidste værdighed og sidste tro på det gode i moster, måske i alle voksne. Og min sorte nisse viser mig hendes store, lyse håndflader, der også er godt medtagede og sviende. Jeg smiler, stakåndet hård, puster ud.

Min sorte nisse er mere varm og forpustet, sveder helt og dufter altid ekstra godt så, da hun træder frem for at kysse mig. Tøsen i mit skød, jeg slipper hende med min ene hånd, tager den om min slemme nisse, op under skørtet og under de røde g-streng og fyldige balder – mærker på fugtniveauet. Det er højt, drivende – min sorte nisse er i opløsning indefra, total liderlig opløsning!

-Nåh, Lærke, hvad siger man så?, jeg løfter tøsens ansigt op og lader hende se moster, -tak, moster…, pipper hun og forsøger et lille smil – tror hun det er slut? Jeg presser tre fingre op i min sorte nisse, der stønner og smiler til sin niece, -det var så lidt, Lærke… hvordan vil du sige tak til daddy? Fra der hvor du er nu? Hun ser på mig, tøsen gør det samme, fatter ikke helt; -tak, dad…, -ikke sådan, dumme tøs! Tak daddy ordentligt, med din mund! Femøren falder hurtigt, hun ser på bulen ved den, munden, klynker lidt, men føjer moster.

Stadig bagbundet, hjælper min sorte nisse hende. Jeg flytter mig lidt frem på bordkanten, holder tøsen, stadig bukket fremover, som om hun ikke tør sætte sig på hug. En sort hånd, hjælper mit hårde lem ud i det fri, ud til tøsens blide kys. Vi ser på hvordan hun usikkert prøver sig frem, kysser og slikker med tungen – ikke meget erfaring med pik-håndtering. -Sut, Lærke-pige. Luk læberne om den og guf, som var det en anden sukkerstang!, befaler min sorte nisse, og får et ekstra klem af mig.

Det går bedre, hun gør mig rigeligt hård, men nok mest på grund af hele situationen, udnyttelsen og forventningen om det der kommer. -Lærke!, min sorte nisse løfter hendes hoved op, af min pik og helt oprejst. Hun smiler til tøsen og kysser hende så, snaver niecen foran mit blik, de store røde læber, leger med tungen – viser hvordan. Så trækker hun sig væk, og inden tøsen når at komme sig over chokket, lander et nyt på hendes venstre og mindst forslåede kind – SMÆK!

Tøsen ynker, men bider det værste i sig, -Lærke-pigen, moster elsker dig, men nu må du fan’me tage dig sammen. Du er jo ikke et barn mere, vel? Dine handlinger har konsekvenser, og dem må du tage på dig, ikke, lille Lærke? Hun slår igen, på fem-finger kinden, -jo, uh… jo, undskyld moster, undskyld! Fuurck!, jeg nyder showet foran mig, min pik dunker ustyrligt nu, ska’ så meget… Min sorte nisse snaver den hvide igen, lader mig se, hvordan tøsen tager ved lære, snor tungen og sutter læberne på moster – furckk mig!

Min sorte nisse slipper niecen med et smak, går om bag mig og åbner en skuffe i skrivebordet. En flot rød slikkepind, jorbærsmag, den slags hun elsker at forkæle sig selv med – og drive mænd der ser på – til vanvid med. Hun pakker den ud og smager, giver så tøsen et sut, ind i munden, rundt på læberne, -tungen, Lærke-pige, det’ tungen, det gælder. Min sorte nisse viser, sammen med tøsen, pirrer den heldige røde sukker-klump – så er det min tur!

Tøsen kommer ned på knæ nu, og sutter mig straks hundrede procent bedre – næsten alt for godt! Sutter ned til godteposen og smager mit sved, slikker pirrende MINE sukker-klumper. Jeg trækker Chanett hen, snaver hendes jorbærmund vildt, og flår i hendes våde g-streng, får dem ned om lårerne. -Frække daddy, hvisker hun, da jeg skubber tøsen af mig og over til moster. Først jorbær-pik, så belønnes tyve-tøsen med drivende saftig neger-fisse, af allerfineste karat!

Jeg løfter det røde skørt og kigger på – lille blonde Lærke-dukke, med munden fuld, smovsende så dygtigt. Daddys dygtige dukke, tænker jeg, og bliver bare mere hård. Og ser min sorte nisse elske det, elske sin niece endnu mere, og mere og mere… Jeg trækker bluse og top af hende, knapper skørtet op og klipper det af hende. To sprøde nisse-piger, sort og hvid, kun iført knælange, røde strømper – så det fucking jul!

Jeg stiller mig bag tøsen, pikken i hendes bløde, blonde hår, pressende ind mod min elskedes skød – der presser ret tilbage. Vi kysser og lytter til tøsen smaske og slubre sort moster-saft i sig. Den bedste i verden, ved jeg, afhængighedsskabende, men tøsen skal jo også mærke det’ jul! Og så er det jo godt at give. Jeg lytter til tungere og tungere støn i min mund – min sorte nisse er ved at være der!

-Kom i Lærke-dukkens mund, skat, kom for daddy, skat, kom for daddy! Jeg presser på, forneden og foroven, klemmer de store, hårde vorter, på de små, sorte bryster, -kom for daddy, kom min lille nigga-bitch! Trumfen ryger på bordet, og hun skælver helt inde fra centeret af sit lille-pige, slave-sind. -ÅH, MASSA! Jeg kommer for dig, Massa, ååårh, ja, ja…, hun rykker og gnubber, borer sine lange, røde negle i bagsiden af mine overarme, mens jeg holder hende, så hun ikke krøller helt sammen, -aaaaarh, fuck, JA!

Tøsen slipper, får luft, våd og vind og skæv i sit lille søde, røde bær. Hun får min pik at gumle på, mens moster genvinder fatningen, beslutter om vi stadig, og virkeligt skal… gør vi det? Hun forsvinder ud på toilettet, lader mig og tøsen julehygge alene – og helt fint nu. Hendes evner er pludseligt stærkt forbedrede, eller er det bare mig? Eller et andet forhold, jeg overvejer det – kunne det tænkes, at hun er blevet lidt tændt selv? Ahr, det sku’ vist for langt ude, bestemmer jeg mig for, selvom der da godt nok er et andet skær i hendes øjne nu!

Min sorte nisse kommer tilbage, stiller sig bag tøsen og knepper min pik med hendes mund. Tøsen gisper og savler, da hun får pause, -er du klar, Lærke-pigen? Hun når ikke at tænke eller svare, før hun presses over min pik igen, kneppes hårdt i svælg og hals. -Er du klar til at betale tilbage, øje for øje, Lærke, du husker vores aftale?, hun gylper, fatter pointen, og får en tur mere, til min pik begynder at slå sig for meget. -Din lille numse, Lærke, det er daddys tur, til at give dig røvfuld!

Hun gagger og synker færdig, kigger så op på mig, og så på pikken, der skal gives. -Ja, moster, pipper hun, helt klar over, at det er lige meget hvad HUN i virkeligheden syntes eller er klar til. Min sorte nisse smiler hjerteligt til mig – min julegave!, presser tøsen længere ned med et tag i nakken, og med længere ind i lager- og kælderdybet – hvor der er mere plads.

Og den yoga-måtte som Chanett strækker ud på i pauserne, og har lagt til rette for en anden nu. Jeg nyder synet af den lille, rødmossede numse, der kravler besværligt hen på plads, bagbundet, balancerende i mosters greb. Og så med ansigtet ned nu – struttende skønt i vejret bagud, ventende på sin nye, allerførste daddy!

Jeg smider skjorte og bukser, kun strømper – som resten af juleselskabet her i kælderen. Og min sorte nisse har andet lagt til rette; en lille, knortet fallos-figur, hun har fejlkøbt et helt dusin af. Noget afrikansk frugtbarheds-halløj ingen rigtigt er hoppet på – men nu, meget handy! Hun presser den hen over tøsens spalte, som vi jo har lovet at frede. Det giver et gib i tøsens krop, da moster truer alligevel, lader hende slippe, med et lille lækkert møs på de tykke skiver – neger-læber mod teen-jomfu-læber!.

Så peger hun op over dem, mod det tilbudte hul – tøsens eget valg! Hun trykker på og gnider spidsen lidt rundt i krusningerne, men behersker sig dog og smører det først. Med noget æterisk massageolie, der til gengæld er godt salg i – ved JEG, der fører regnskabet (og spæder godt til!). En rød, drabelig negl, forsvinder i tøsen lille bag-hul, forsigtigt og nænsomt. Hun hælder på og trykker mere ind, rundt, trækker så den farlige klo ud – bedre at bruge knorte-fætteren.

Og den er som skabt til formålet – måske er den faktisk? – i hvert fald synker den ind, bule for bule, mens tøsen synger sin søde melodi. -Dygtig Lærke-pige, dygtig!, roser min sorte nisse, da mindst ti centimeter, kondom-beklædt afrikansk træfigur er inde. Hun trækker ud, bule for bule, smører, varmer og klargør. Tøsen ynker og pylrer, men ved godt det kun er opvarmningen – om lidt er det alvor!

Jeg ser ned på mit fuldt erigerede lem, kan sku’ da ikke lade sig gøre, kan jeg ikke undgå at tænke – og blive mere hård! Kan godt være det er umuligt at få hul, og få noget godt ud af det. Men det skal fan’me forsøges! Og nu kører figuren da også, dybere og hurtigere, bule for bule, for bule. Min sorte nisse nyder det, kan jeg se. Hun er ikke selv helt pjattet med anal – men åbenbart helt oppe at ringe, når det gælder niecen!

Og det er lige op over. Min sorte nisse lader knorten sidde et øjeblik, mens hun lige skynder sig over til bordet. Hun er straks tilbage, trækker knorten forsigtigt ud, mens hun gumler på jorbær-klumpen. Den tykke, røde sukkerkugle, lader sig kun med besvær synke ind i det umulige hul, der lukker sig helt tæt om den tynde, hvide pind. Oh, ja, daddys dygtige dukke, tænker jeg igen, før min sorte nisse begynder at rykke den ud igen, pinden og klumpen. Lader den sidde et øjeblik, lige i sit midterste, største punkt. Oh, så fint et syn!, hullet der strækker sig, viser sin fleksibilitet – muligheden!

Den svupper ud. Klistret, vådt olieret. Min sorte nisse smiler bredt, og ondt igen. Tager den med, op til munden, tøsens egen. -Sut, Lærke-pige, sut din egen røv! Og Lærke er nået til det punkt, hvor hun gør ALT hvad der bliver sagt, hvad moster befaler. Hun skiller læberne og får klumpen, og sig selv, ind mellem dem. Lukker dygtigt og gumler, vrængende. Min sorte nisse lader hende beholde den, vender sig så mod mig – er jeg klar?

Jeg er fucking bristefærdig!, står ind over den spinkle krop, et skulpturelt kunstværk, med et lille olierede hul, som min sorte nisse frembyder for mig. Tilbyder mig et kondom, som hun selv ruller på mig – hendes Massa, og julens heldigste daddy! De sorte hænder ned på de røde og hvide balder, hullet der vrides åben, men straks lukker sig – gemmer sig. Og så min brøl-hårde pik, der finder det, prikker til det – ohr, jahr, ingen jul kommer nogensinde til at toppe det her!

Jeg prikker, trykker, har fasthed nok til at mase åben, ind, klemme hovedet ind. Århh, så modbydeligt stram og glat på samme tid! Jeg presser på, skubber tøsen hvinende frem på måtten, glider et stykke mere ind. Min sorte nisse holder hende i ro, fast, så jeg kan koncentrere mig om kun at skulle skubbe pikken – forsvinde i et umuligt uimodståeligt hul. Varm, stram, indbydende. Jeg mærker det arbejde om min pik, muskel-massere og nærmest suge mig ind. Næsten helt i bund.

blondine analsexMin pik ser grotesk stor ud, mellem de små, spændstige balder. Jeg tager selv ved om den benede hofte og starter op ganske langsomt. Min sorte nisse ser på, nyder min pik i tøsens røv, min tilfredsstillelse, og hendes endelige og uforglemmelige afstraffelse. Og det er fucking amazing! Fucking amazing grace, at kneppe det her fine, sarte væsen, så beskidt og forkert, i hendes lille teenager-røv!

Århh!, jeg tager det ind – følelsen, synet, min pik der brutalt pløjer hende, helt op i den spinkle, blege ryg. Jeg presser ned på hofteskålen, vugger glædesstrålende frem og tilbage, helt frit og uden bekymringer – som et barn i en gynge, lever livet fuldt! Orh, fuck jahr, jubler jeg indeni – det kan sgu’ da umuligt blive bedre! Og så gør det…

Min sorte nisse ved tøsens ansigt, hvisker, fjerner suttepinden og drejer det kønne teen-fjæs mod mig, -ta’ mig daddy, gi’ mig din pik, knep mig hårdt!, kommer det stønnede ud af tøsens mund. Hun er nede, i knæ, bogstavligt fysisk, og psykisk. Svajer ryg og tager imod, det ultra stramme hul, åårh, hvor er hun lækker – hvor er denne jul lækker!

Det svimler helt for mig, mens jeg okser løs, hører svagt M. C. fucking Einar gennem pulsens banken og susen, min egen banken og susen. Nøgen og prustende, over og oppe bagi en spæd teen-røv – jeg fucking ejer den røv, knepper den sanseløs, -åhr, fuck, baby, baby! Hun læner sig frem over hoften – baby, min sorte nisse. Flår det klamme gummi af min pik, da jeg forsigtigt får mig trukket fri, og så pumper hun mig det sidste stykke, ind i hendes store, åbne gab.

-AAAHR, baby… fuck, ja…, et sperm-strint lander på hendes lyserøde tunge, et andet forsvinder i dybet, så lukker hun de store, røde læber om mit pikhoved og sutter resten i sig. -Ooohr, hellige fucking moder jord!, sukker jeg og mærker hende suge mig tom – som en nonne og Jesus… Så slipper hun min pik og savler en klat ned på tøsens benede hofteryg, lader det glide og skubber det så ind i den lille sammenklappede stjerne.

Tøsen skal bære mit sæd – mit mærke – i sig, også helt inde i sig. Min sorte nisse rejser hende op på knæ, stadig bagbundet, og tvinger hendes kæber åben. Så savler hun resten af mig ned i tøsens søde kæft, og snaver det godt og grundigt rundt derinde, før hun lukker og vi ser den tydelige synkebevægelse. Jeg sidder på måtten med spredte ben og gnider min varme pik, mens jeg nyder livet, julen og synet af min sorte og hvide nisse – moster og niece – kysse og nusse kærligt. Uhm, hvor er disse stunder dog guld værd!

Men tiden løber, når man har det sjovt. Og vi er allerede sene, ser jeg, og hjælper tøsen på benene, giver hende et kram, og dufter lige en sidste gang. Vi får alle tøj på, nok lidt klamme alle sammen, men det må vente. -Her, Lærke, siger Chanett så til sidst, der har fundet et par bukser i stedet for skørtet jeg ødelagde. Hun rækker tøsen de famøse to sedler, fire hundrede, -vi er kvit nu, forstået?, siger min elskede så, i en tone der ikke er til at misforstå – du holder tæt (!) eller dit liv bli’r… mindre rart end i dag! Men tøsen er også helt med, smiler faktisk da hun får pengene – og nu hendes kvaler er slut.

Vi skynder os ud til moren med hende, i det lille rækkehus. Jeg krammer tøsen igen og sniger en voksen-seddel i hendes lille hånd, mens Chanett er optaget med at hilse på ‘søsteren’. Hun spærrer øjnene så bedårende op – alle pengene værd – og smiler helt oprigtigt lykkeligt, de faldt vist på et tørt sted. Hun kysser min kind, -tak, daddy, så løber hun ind, stadig i nisse-outfittet, efterladende en betydelig bule – igen.

Vi hilser på indenfor, lidt gløgg, høflig, rituel dansen med ord, der intet betyder – og det er fan-fucke-mig mærkeligt! Har lige kneppet datteren, niecen, barnebarnet, i røven!, hell, jeg er der stadig, en rest! – fuck, lad os komme videre! Og det gør vi, kører.

Et halvt minut i tavshed, så flækker Chanett sammen i grin, -hold nu kæft, daddy!, så du dem, hele den pukkelryggede, shit hvis de vidste! Jeg ser på hende, sort som den gryende aften – ind i mellem undrer jeg mig sgu’, hvad der… Hun læner sig ind mod mig, hånden i mit skød, på min pik, -nu er det min tur, daddy, jeg vil have pik, daddy, NU! Og nu, betyder nu! Jeg drejer ned af en villavej, ser mig desperat om, sgu’ da ikke her. -Der!, hun peger på et mørkt hus, en tom carport – nabosikring, skat, de glor ud af vinduerne hele tiden, nogen ser os, ringer…

Jeg drejer op af indkørslen, kører helt ind i skjul – håber jeg. Hun springer ud, forsvinder i mørket, trækker mig ind, bukserne allerede nede. -Knep mig bagfra, daddy, knep mig så fucking hårdt – knep din lille nigga-bitch, der har været slem ved den lille hvide pige!, hvisler hun i mørket og trækker mit vågnende lem frem. Hun gnider mig hård og fører mig op, slaskende våd og varm. Jeg banker mig op, skubber hende frem, op mod et arbejdsbord af en slags, holder hende og prygler hendes slemme fisse.

-Ohh, ja, Massa, oh, jaa! Straf mig, Massa, straf mig hårdt, hååårdt!, jeg banker løs, så det skramler og buldrer i hele carporten, ud på villavejen – og er pisse-ligeglad! Der er kun os to, mig og min Chanel, klodens mest luksuriøse knald og vådeste fisse. Jeg sejler af sted i den – her jule-fucking- aften! Familien Danmark sidder og æder brun sovs og andefedt, jeg moser hæmningsløst rundt i den fineste neger-fedt. Og mærker den komme om min pik og ned af de ibenholt-sorte lår.

-AAAHR, DADDY!, hyler hun og sitrer om mig, klemmer og knepper en kort, tør udløsning ud af mig. Jeg læner mig ind over hende, i den her fremmede carport, et sted på ‘langsom-død-vej’ nummer et. Et fucking perfekt sted at ‘fejre’ vores jul – og så skynde os langt pokker i vold. Apropos…

-Daddy?, hvisker hun under mig, -hmm, brummer jeg og får pulsen mere og mere i ro. -Jeg snakkede med søs, du ved, bla. bla. skilsmissen, og alt det der…, ikke? Jeg lytter med et halvt øre, nyder bare. -Jeg tilbød hun kunne låne lidt, ikke meget, bare lige…, ikke? Åhr, pis, penge i familien, nåh, ja, -hmm. -Og så hjælpe lidt, daddy, hun drejer ansigtet mod mig, jeg ser det hvide i øjnene, -vores vinterferie, jeg tilbød at tage Lærke med, bare os tre – søs var overlykkelig!

Der – lige der, bliver jeg religiøs. Mærker Guds hånd røre mig, helt inde i sjælens dybeste dyb – helt nede i godteposen – Gud fucking famler mine nosser! Og jeg lader mig frelse og gå i en slags trance, hører dog lige svagt, noget om at tage tøsens allerhelligste!… Oh, Thank you Jesus! – Praise the lord! – And a Merry Fucking Christmas to all! (Og en særlig tak, og God Jul, for de fireogtyve frække… 😉 ).

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (76har stemt 4,53 af 5)
Loading...

10 kommentarer

  1. Ginger

    26. december 2015 kl 12:10

    Frække, slemme NNasty-daddy, hvor er det rart med endnu en julegave efter jeg troede, at alle pakkerne var åbnet. Glædelig BAG-jul.

    2+

    • NNastyJR

      26. december 2015 kl 13:32 - som svar på Ginger

      Dejligt, Ginger, at kunne tage dig på sengen ? Og med dine frække og skarpe historier – og Ginger-puts kommentarer, altid en fryd – gode holy-days til dig også, og et BRAG af et nytår ?

      2+

      • Ginger

        26. december 2015 kl 19:34 - som svar på NNastyJR

        Du kan tage mig hvorsomhelst, du ønsker. Det er jeg ikke i tvivl om 😉

        2+

        • Jakob

          26. december 2015 kl 20:41 - som svar på Ginger

          Wow Nasty, det var lidt af et tilbud ?

          3+

  2. kaptajn Bligh

    25. december 2015 kl 20:44

    Flot novelle, Nasty

    Du er efterhånden næsten lige så produktiv som Safran.
    Det er lige før jeg får dårlig samvittighed, fordi jeg får skrevet så meget mindre

    Håber at du (Og alle de andre forfattere, kommetatorer og læsere) har en dejlig jul

    Kaptajn Bligh

    2+

    • NNastyJR

      25. december 2015 kl 22:22 - som svar på kaptajn Bligh

      Tak Kaptajn Bligh.
      Og jeg syntes nu ikke, at du har det mindste at stå tilbage for, hverken i kvanti- eller kvalitet, idérigdom eller variation. Der er vi vist i samme båd – folk med noget, og en hel del, på hjerte (eller hvor det nu kommer fra) ?
      En god jul og godt nytår til dig, og de andre i båden/skibet, S/S TS ?

      1+

  3. Lille Q

    25. december 2015 kl 10:22

    Åhhh det er så meget bestået!!!!

    3+

  4. Safran

    24. december 2015 kl 9:05

    Orhh hvor er du vild, samle sammen – pakke ind – og ud igen! Røde sløjfer og slikkepind ? Så lækker julemorgen læsning. Glædelig jul

    3+

    • NNastyJR

      24. december 2015 kl 9:42 - som svar på Safran

      Håber jeg bestod Safransk-eksamen ? Tak og god jul ?

      3+

      • Safran

        24. december 2015 kl 10:07 - som svar på NNastyJR

        Så absolut A ++++ x100?

        2+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight