Hun var min første jomfru, og jeg åbnede hendes køn langsomt og med så meget tålmodighed jeg kunne mønstre

ADVARSEL: Mindreårig

Forfatter: Jann (NNastyJR)

Da min hustru blev syg, overtog hendes ældste pladsen i ægtesengen. Pigen udførte allerede alle andre pligter i hjemmet, passede hendes to yngre søskende, og det barn jeg og min hustru havde sammen. Og så var hun lige blevet moden.

Sådan holder jeg mit troskabsløfte til min mand og for gud, forklarede min hustru pigen fra sin sygeseng, hvor datteren ikke vovede sige hende imod. Hun havde heller intet alternativ, var ikke mit blod og ville være prisgivet uden min nåde, hvis og når tiden kom at moren ikke var her længere og jeg ville vælge mig en ny hustru.

Der var endnu ikke meget kvinde over hende, stadig lille og spinkel, men meget køn og omgængelig, og havde altid behaget mig på alle måder. Jeg vil tilstå, at jeg havde lidt et svagt punkt for hende her, der lignede sin mor i både sind og ydre. Det gjorde det også mere acceptabelt og naturligt, den første aften var jeg selskabelig med hende, spiste middag sammen med hende og lod hende endog smage vin for første gang.

Hun var klædt i morens fineste kjole, der var blevet tilpasset hendes formindskede skikkelse. Håret var slået ud og gjort fyldigt, læberne malet i en rødlig nuance, der passede til farven på de sunde æblekinder. Hun var smukkere end nogensinde, lignede grangiveligt en voksen, og jeg behandlede hende som én, med behørig respekt.

Jeg var stadig tvivlende overfor hele dette arrangement, men ville give det en chance, havde jo også et vist ansvar overfor min hustrus børn, der ville være ilde stedt uden for mit hushold, deres nærmeste var en tante med få midler.

Dette vidste pigen også, og ville under alle omstændigheder føje sin mors ønske, og dermed mine, hun nok godt havde en forestilling om. Hun havde dog næppe så meget som set en mand nøgen, og jeg kunne godt fornemme at hun var nervøs, og genert, så jeg lod det ene glas vin blev til to og tre.

Det havde sin ønskede virkning og gjorde hende mere afslappet og tryg, begyndte at pludre og fortælle, mere end nogensinde før. Jeg lod hende, lyttede til hendes naive, romantiske sludder, og bad hende så danse lidt for mig, som jeg vidste hun elskede.

Det var i sandhed behageligt og gjorde mig varm i brystet, at se hende hvirvle glad omkring, som den lille spirrevip hun var. Og inden længe gav det mig en uro i bukserne, jeg ikke kunne sidde overhørig, så jeg tog hende med ind i mit soveværelse, lod hende klæde sig af og vise sig frem for mig.

Der var som nævnt ikke meget at se, kun begyndende tegn på kvinde ved hende, hvilket dog også havde en vis appel, måtte jeg erkende. Brysterne var stadig små og hofterne smalle som et barns, men hun lignede moren, som havde altid været en væver kvinde, så jeg tilskrev meget af det hendes ophav, lige så meget som hendes beskedne alder.

Hendes fine ansigtstræk spejlede mest af alt moren, min hustru, den engang så smukke kvinde, der nu lå syg og afkræftet i rummet ved siden af. Her var hun helt bevidst om hvad der fandt sted, og stolt over stadig at være i stand til at udleve sine løfter og pligter over for mig, blot gennem datterens væsen.
Historien fortsætter under reklamen

Hun var charmerende genert og sky, hendes blik rettet mod gulvet hele tiden, også da jeg trak mine bukser af og fremviste min begejstrede manddom. Hendes første syn af en mand, var jeg helt betrygget ved, tog hendes lille hånd og lod hende mærke og veje den.

Hun gjorde store øjne, mens jeg vejledte hende og voksede yderligere under hendes beføling og indledende omgang med mit lem. Det stod hurtigt helt stift og parat med pigens hjælp, hendes lille fingre kunne ikke længere nå omkring og den første smørelse sev troligt frem fra spidsen af det.

Det er tid, fortalte jeg og viste hende op i min seng, lagde mig mellem hendes tynde ben og førte mig forsigtigt ind i hende. Hun var min første jomfru, og jeg åbnede hendes køn langsomt og med så meget tålmodighed jeg kunne mønstre, hvilket dog ikke var meget.

Jeg havde drukket og der var da gået måneder siden sidst, så min tålmod var langt mindre end min trang var stor, nøjagtigt som fylden af mit lem i hende.

Hun var blot beskedent fugtig, ynkede og peb, men tog lydigt imod mig, som jeg støt fik åbnet hende mere. Jeg havde udviklet smag og sympati for hende, viste hende nåde og holdt igen, selvom min brunst nu var stor. Pigens skede havde et behageligt, blødt og varmt sug om min manddom, der nu ikke kunne komme længere op i hende, havde banet sig frem til målet.

Jeg havde været skeptisk, men blev desto mere glædeligt overrasket, skulle ikke bruge meget tid, før min tilfredsstillelse var opnået og min udløsning flød lind ud i pigen. Det var som nævnt også længe siden sidst.

Jeg tømte mine fyldte depoter og nød ekstasen i hendes snævre åbning, mærkede hvordan sammentrækningerne næsten malkede mit lem for hver en dråbe og forlængede klimaks for mig. Udmattet og tilfreds, roste og priste hende, fortalte at hendes mor ville være stolt af hende, tog hende i mine arme og beholdt hende i min seng hos mig natten over.

Jeg gav hende tre døgn til at komme sig, så begyndte jeg at lære hende op. Min drift havde altid været dominant, mit lune desto mere fremtrædende, og slet, når jeg ikke kunne få aflad. Onani er ligesom prostitution synder jeg kun nødigt tyede til. Gud har givet manden sæd til at sætte og give nyt liv, og der gik også kun få måneder før det bar frugt.

Pigen var kvinde nu, havde fået vakt lyster og mod i sig, så jeg med tiden kunne være mere resolut med hende. Moren kunne nu tydeligt, og stolt, høre datteren, når jeg hver aften fik vores ægteseng til at knage, sengestolperne til at slå mod væggen ind til hende, før jeg igen og igen fyldte datteren med mit potente eliksir.

Som tiden gik blev det synligt på den lille skikkelse, maven voksede flot og kroppen blev fyldigere, hun fik et særligt skær over sig, der kun gav mig mere lyst til hende. Morgen, middag og aften, kunne min hustru høre datteren gøre sin pligt og ære sin mor, med støt stigende vellyst.

Hun nåede visseligt aldrig at se barnet, nåede dog pligtskyldigt at gøre hendes næstyngste klar til mig, da pigen helt velsignet blødte, fire dage før moren udåndede.

Også hun fik tre døgn, efter begravelsen. Stemningen var tung og trist i huset, og den ældste var nu så besværet af sin graviditet og kunne kun nødtørftigt udføre sine pligter i sengen, hvor meget hun end forsøgte, og vel mest for at skåne sin lillesøster, mistænkte jeg.

Pigen var endnu mindre end søsteren havde været at se på. Ingen former eller tegn på kvindelighed, udover det lange, lyse hår og revnen mellem benene. Langt mere blodfattig sart og skrøbelig, og derfor mere pylret end sin storesøster, der blev nødt til at være med i indledningen.

Dette var endnu en synd jeg måtte acceptere, hvis jeg ikke skulle miste tålmodigheden med hende. Søsteren trøstede hende og fik hende gjort klar, mens jeg betragtede de to unge søstre kysse og kæle som unge elskede, af samme køn og æt!

Det var endnu engang sært overraskende ophidsende for mig. At bevidne den ældste, slikke og opvarme det unge køn til nær klimaks, noget den lille kunne forsvinde helt hen i nydelsen af. Til jeg trængte op i hende.

Hun var snæver som intet jeg havde troet muligt. Den første gang virkede det så godt som umuligt, som hun strammede til om mit lem, nærmest lukkede helt af for det. Lille af natur og samtidigt nervøs, skræmt og vrangvillig. Besværlig.

Jeg måtte besinde mig mere end med søsteren, og mere end min natur tilsagde mig. Og da jeg endeligt fik taget hul på elskovsakten, var der knap rum til halvdelen af mit lems længde i den lille skede. Som et sværd i en dolks hylster.

Jeg fik dog opnået min tilfredsstillelse i hende og fyldte også hendes begrænsede fødekanal så det flød over, nøjagtigt som med søsteren, der stod klar til at trøste og pleje det nu indviede kvindekøn.

Næste dag kom hun til mig, den ældste søster, og bad om nåde for den yngre. Hun havde brug for hvile, og mere tid, i mellemtiden ville hun selv gøre alt jeg ønskede, graviditet eller ej.

Sodomi er en synd, men en lyst jeg et stykke tid havde næret. Havde forbrudt mig tidligere, med simple prostituerede, der ikke helt talte med. Jeg tog nu pigen, der måtte regnes som min fungerede hustru, selvom jeg var hendes værge, i hendes bagerste, jomfruelige, og højst uhellige hul.

Den ældste behagede mig nok på denne måde, til at jeg lod den yngste vente. Lod søsteren lære hende op, mens jeg så på, og lod så pigen se hvad storesøsteren måtte ofre på hendes vegne. Og jeg var ikke længere mildt stemt, da jeg jo måtte forbryde mig mod både tro, love og natur.

Selv højgravid og plaget, måtte hun ned på knæ og tage imod. Først ridepisken, et slag mere for hver dag det lille skravl skulle fritages, og lige så tiltagende hårdere i styrke. Derefter mit altid hårde lem i hele sin stålsatte fylde, længe, og i bund i pigens allerede ømme bagende.

Det gav mig en sær djævelsk nydelse, jeg ikke var helt tryg ved. Bagefter. Imens det stod på, gav jeg mig fuldstændigt hen og sørgede for at den lille så med, hørte søsterens klagen og vidste at det var hendes skyld. Og hvad hun havde i vente!

Til sidst kom barnet, og søsteren slap ikke mere. Jeg havde fået en søn og var lykkeligt opstemt, det fik hun indledningsvis gavn af. Den ældste kunne naturligvis ikke være med, så vi var alene, men jeg var blid og kærlig, opløftet af berigelsen af en arving. Så meget endda, at jeg for første gang nogensinde satte læberne til et kvindekøn og kyssede det, sådan som jeg utallige gange havde set søsteren gøre. Det hjalp lidt på pigebarnet.

Hendes skede føltes mere afspændt og dybere, dog stadig afsindig trang og modvillig, næsten genstridig. Den måtte dog være fleksibel på en måde, tænkte jeg, mens jeg støt og sikkert nåede længere op i hende, kunne høre på hendes klynk, at hun kunne udholde det.

Jeg gav mig god tid denne gang, vendte og drejede pigen, på ryggen og på maven, mens jeg støt fik mere og mere af mit lem ind i hendes unge indre, hvor det kun med største besvær kunne være. Igen kom denne ånd over mig og fik mig til at miste besindelsen, støde dybere og hårdere i dette skød, der så længe var undveget mig.

Pigen hylede og jamrede højlydt, til jeg lagde en hånd over hendes mund, og igen kom tilfredsstillende i den anden af min hustrus døtre. Hun var nu hos vorherre i himmeriget, et andet slags var jeg kortvarigt i, lod alt mit sæd bruse ud i det unge liv under mig, i håb om mere liv, flere sønner.

Og som dagene gik, og den ældste søster kom sig, fik jeg sprøjtet store mængder af mit potente eliksir op i den yngste, uden hun dog syntes at påskønne det.

Først da søsteren kom tilbage i sengen hos os, og brugte fingre og tunge, fik det pigen til at vride sig i ekstase. Jeg lod dem, nød jo selv at se det, ind imellem tage storesøsteren i sit forbudte hul, mens hun udførte sin lige så forbudte orale gerning på pigen.

Det gav altid trefoldigt lykke. Selv den ældste søster syntes at opnå klimaks af min brug af hendes endetarm. Ja, af hendes hele bagdel, der nu næsten havde antaget form af en kvindes efter fødslen. Når jeg pryglede hende med pisken eller en læderrem, uden nogen anden grund end lyst, både min og hendes egen, efterhånden.

Hun var særlig for mig. Fødte mig endnu en søn, før jeg lod hende få sit eget liv og hushold. Hendes blik var faldet på en yngre mand i min forretningsmæssige stab, og hans på hende. Forelskelse, som det hedder, og vel var samme svaghed, der fik mig til at lade hende gå.

I den unge mands øjne, var hun blot min datter, de to børn var mine, uden nogen spørgsmålstegn. Mine sønner var nu hendes brødre, og den mellemste søsters ansvar.

Hun vedblev med at være bar, mit sæd kunne ganske enkelt ikke bære frugt i hende, hvor meget jeg end gav. Og pigen udviste stadig ingen tegn på nydelse af at behage mig, var min første, fejlslagne hustru om igen; passede hjemmet, og børnene, læste bøger og skrev selv, lå under mig som en død sild, og voksede ikke på ingen lunde vis.

Det gjorde den sidste søster til gengæld. Jeg var så småt begyndt at overveje og se mig om efter en ny hustru, da mit blik blev indfanget af hende, min afdøde hustrus tredje pige, der var bastard og grunden til hun mistede sit første ægteskab.

Mit eget første ægteskab gik i opløsning, netop fordi kvinden ikke evnede at skænke mig afkom og sikre arvefølgen. Det kunne min nu afdøde hustru tydeligvis, havde jo tre døtre, hvilket også var hovedårsagen til at jeg tog hende. Min førstefødte, der nu var tre år, var ligeledes skabt uden for den hellige ægtepagt, men født i det og altså ikke bastard. Som hende her, den tredje og sidste.

Pigen var tillige mørkere i løden og med funklende sorte øjne, så jeg nu. Eksotisk, særpræget, og meget smuk. En skønhed, der langt overgik de to andre, selv moren hun kom af. Faren må have været en uimodståelig fristelse, tænkte jeg, en solfyldt majdag hvor pigen løb rundt i haven, energisk og eventyrlysten som et naturbarn, og helt modsat sine to ældre søstre.

Jeg havde aldrig rigtigt givet hende meget opmærksomhed, ikke at jeg havde med de andre, der jo var min hustrus og hendes ansvar. Da pigen blev ældre og kunne vandre længere, forsvandt hun vist også i timevis ind imellem. Efter morens bortgang, tror jeg hun var væk i dagevis, jeg mente at bemærke de to ældre søstre bekymre sig om det ind imellem.

Og hun var dog stadig så ung. Yngre end de to andre havde været, da de tog deres plads i min seng. Allerede de var syndigt unge, var jeg bevidst om, og kalkulerede, at min kvota af synder var langt overskredet. Samtidigt havde jeg dog visheden om, at skaden derfor også allerede var sket!

Jeg var blevet besnæret af hende og overværede hende bade den aften. I køkkenet hvor hun holdt til, når hun altså ikke strejfede engene rundt som en ejerløs hund. Eller sigøjner. Var hun mon sigøjner, var det der hun forsvandt hen, til deres lejr nede ved søen bag skoven? tænkte jeg, og studerede den fine, gyldenbrune hud, de små, spirende bryster med de mørke vorter. Det fine, fine køn på pigen. Helt glat og uberørt.

Hun var en åbenbaring og ganske uimodståelig at skue. Og hun lod sig ikke mærke af det, af min pludselige tilstedeværelse og interesse for hendes nøgne krop. Rejste sig ublufærdigt i det lille kar, og lod mig se alt. Sådan fik jeg fornemmelsen af det; at hun viste sig frem, stolt og smilende, som en lille sigøjnertøs til salg for højestbydende!

Men ung. Ukristeligt og ubarmhjertigt. Lille og delikat, fremmedartet, tabu, forkert …

Vi tilbragte tid sammen og lærte hinanden at kende. Hun sagde dog ikke meget, var bare glad og fuld af gejst. Måske var hun “simpel” tænkte jeg, uden rigtigt at tro det. Og al tvivl fordampede helt, da hun efter et par uger af vores tid sammen, kom til mig og overrakte mig et klæde, med sine første blodstænk på!

Jeg så i hendes sorte øjne, så bundløs liv og lyst, der næsten overrumplede mig. Hun kom selv, viste mig sin modning, ville selv, i modsætning til hendes søstre, der skulle anvises til at gøre deres pligt. Det var en drift i hende, der var vakt til live, og hun kendte sin plads.

Men stadig så særdeles ung og …

En måneds tid senere krøb hun op i min seng, under mit tæppe. Jeg var halvvejs væk i søvnens verden, men kunne dufte at det var hende, og ikke søsteren, der dog heller aldrig ville tage et sådant initiativ selv. Det gjorde hun, det lille naturbarn, skovtrolden, tryllebandt mig med sin duft, der måtte sive uafladeligt fra hendes unge kilder. Hendes pur, pur unge kilde!

For anden gang i mit snart fyrre årige liv, slikkede jeg disse skammens læber. Ikke en kvindes, ikke endnu, men et modent og tilpas vådt køn, til at min manddom var pirret til bristepunktet.

Jeg var så ganske stor og hård, lagde mig op over hendes beskedne, men fantastisk tillokkende krop, og åbnede hende lige så nænsomt op som hendes to søstre før hende.

Hun var mindst lige så trang, men tog det langt bedre. Pigen ville det langt mere end de andre, mere vrangvillige, det kunne jeg mærke i hende. Og jeg kunne se det i hendes kulsorte øjne, der var både forpinte, men samtidigt så stolte, som jeg havde lært dem at kende, og var blevet uimodståeligt tiltrukket af dem.
Historien fortsætter under reklamen

Langsomt og omhyggeligt elskede jeg hende gennem smerten og ind i nydelsen. Så det i de sorte øjne, der nu funklede som stjerner under mig, som jeg trængte dybere ind i hendes forsnævring, og ligesom ind i det ukendte mørke.

Som i et eventyr er der tre, og det er den sidste der er den ægte, det er reglen. Jeg elskede med hende længere og mere frigjort, lagde ikke længere så meget bånd på mig selv, da pigen selv slyngede sine ben om min ryg og armene om min hals, stønnede efter mere.

Hendes fine klynken var som sød musik i mine ører, hun æggede mig villigt nu, også med ord jeg ikke forstod. Hedenske sigøjner ord og trolddom, der tirrede mig og gjorde mig mere opstemt. Hun var den af søstrene jeg ville have, den der var ment til at tage morens rolle, vidste jeg nu, og skulle nok få dette beskidte, ukristelige uvæsen ud af hende igen!

“Lille sigøjnerhore!” hvæsede jeg, pludselig voldsomt opstemt ud over min egen grænse. Jeg løftede mig op i armene over hende, tronede stor og tung over hende, og stødte op i hende med al min kraft, tog, tog, TOG! hvad der var retmæssigt mit.

Hun klagede højt og klemte øjnene sammen i pine, blottede den hvide perlerække af fejlfri tænder, og sendte jammer og eder op mod mig, helt nede fra sin varme, ømme revne, jeg så nådesløst havde indtaget.

Jeg havde erobret hende, sat den standhaftige og trodsige pige på plads, stødte mig nu vedvarende i bund i hende, så man skulle tro hun revnede. Det gjorde hun ikke, peb og klynkede, men tog imod, holdt ud til enden, til jeg endeligt fyldte hende med min gudsgivne, maskuline livskraft.

For tredje gang på tre år, kom jeg så fuldbyrdet i et snævert ungpige indre, at det smaskede og flød over. Men modsat de forrige, stønnede pigen denne gang lige så lidelsesfuldt opfyldt og tilfreds, kunne slet ikke få nok.

Jeg mærkede hende nærmest malke mit lem, med en kraft som en hungrende kalv, mens jeg hævede mig sejrrigt op over og op i hende, storprustende og lige så svedende, men ekstatisk lettet. Og helt og ganske tømt for saft og kraft.

Det må være magi, sort sigøjner trolddom, tænkte jeg igen bagefter, da hun lå og sov ind over mig, petite og let som en dukke. Men med mit sæd helt oppe hvor det hører hjemme, mine soldater havde allerede brudt igennem og slået lejr i det nye, frugtbare territorium, vidste jeg, på lige så uforklarlig vis.

Hvordan? burde jeg have spurgt mig selv, men bekymrede mig ikke en tøddel, faldt blot bort i en ganske ekstraordinær tung, drømmeløs søvn af endeløs mørke, der omsluttede mig som et tungt tæppe.

Og blot fortsætter og fortsætter, opsluger tid og sted, selv mine desperate skrig om frelse, en vej ud. Alt imens midsommeren kommer og går, bål tændes og brænder ud …

5 kommentarer

1. Denkaadekyk

   25/06/2019 kl 11:55

   Godt fortalt, spændende sprogbrug.

   2+

   Besvar kommentar
   • Jann

     25/06/2019 kl 12:38 - som svar på Denkaadekyk

     Marcy ??
     En anden tid, eller i en galakse langt, langt …

     2+

     Besvar kommentar
     • Denkaadekyk

       25/06/2019 kl 13:08 - som svar på Jann

       Jeg tænker lidt verdenen i Kings – det mørke tårn

       1+

       Besvar kommentar
2. Ond Stedfar

   25/06/2019 kl 9:59

   Ypperligt 🙂 ?

   1+

   Besvar kommentar
   • Jann

     25/06/2019 kl 11:15 - som svar på Ond Stedfar

     Garcias ??

     0

     Besvar kommentar