Velsignet Vår

jomfru mødomDet hvinede i dig af skam og jalousi.  – forstærkede min nydelse, da jeg langsomt tvang mig ind i et vådt, pink paradis

Forfatter: Jann (NNastyJR)

Soveværelset er badet i gylden sollys. Det strømmer uhindret ind gennem de store vinduer, som et velsignet bud om lysere tider. Varme og ny spiren, naturens endeløse opvågnen og cyklus.

Jeg vågner også i den, smyger mig forsigtigt fri og ud af sengen, hører kun en svag, søvndrukken mumlen bag mig, kigger en enkelt gang og nyder synet en salig stund.

Du sover tungt og trygt, hvilende i fryd og fred. Min egen engel, tænker jeg og mærker en brændende trang til at kysse dig vågen, dele øjeblikket med dig. Det er i sandhed en gavmild morgen, tænker jeg, komplet udhvilet, let og lykkelig, efter vores uforglemmelige nat sammen.

Jeg forlader dig i stilhed, min alder tilskriver at badeværelset bliver første stop. Her ser jeg på mig selv i det legemestore spejl, ser min nøgne, midaldrende, men fuld funktionsdygtige og tilstrækkelige krop. I går fik den sin renæssance, ydede næsten som i sin storhedstid.

Erindringen og energien fra natten strømmer til mig og fylder mig igen. I sandhed en givende nat, tænker jeg og strækker mig, påbegynder nogle af de øvelser du har fået lært mig, fra din mangeårige yoga ekspertise.

Jeg smiler ad mit spøjse spejlbillede. Den lodne, modne mand der gør sig til. Føler sig helt ung igen, revitaliseret af en lang aftens og nats bedrifter – et sammensurium af både elskov og rå, selvforglemmende sex.

I går sagde vi farvel til vores vinterdvale, hyldede våret og sommertidens komme, på så mange måder. Sådan besluttede vi det og fejrede det, på god afstand af vores vante rammer. Her i vores sydfranske domicil, landlige idyl og uforstyrrede vidder. Alene og sammen. Igen, for alvor …

Det flyder til mig i uhindrede glimt. Jeg smager og mærker det i min krop. Mærker ligesom hver en fiber, hvert et anstrengt led – min brugte pik i særdeleshed. Men den sunde form for anstrengelse og ømhed. Som efter hård, opbyggende motion, som vel sagtens også er sandt, smiler jeg igen til manden foran mig – genopstået, nyforelsket!

Det er sådan jeg har det, som jeg går nøgen gennem huset, på det ru skifergulv. Oplyst på mere end én bogstavlig måde. I min tilstand af hellig treenighed – forelskelse, kærlighed og begær – endnu mere potent end nogensinde, fordi jeg jo allerede og altid har elsket dig. Min krop svøbt i lys og i lysthormoner, mine sanser skærpede og helt årvågne – jo, i højeste potens velsignet denne morgen!

Selv kaffen er anderledes kraftfuld, selv om det er den samme som altid. Mere fyldig og rig på smag, alle noter og nuancer står krystal klare for mig. ALT står ligesom mere klart og rent, dette øjeblik af evighed, denne første morgen, efter en sidste nat …

Særligt DU er smukkere og mere levende for mig end længe. Jeg fornemmer dig i den totale ro og stilhed, betragte mig fra den hvælvede åbning ud til køkkenet, før du kommer til mig.

Du løfter min lykke en umulig tand mere, da du smiler let og legende, stråler i lyset på en helt ny måde og fletter din nøgne hud ind i min igen, i et langt, inderligt kys, som en forlængelse af vores nat, vores fejring. Vores magiske foryngelse af lidenskaben, der efter år og daglige dages slid, snigende, ubemærkede rutine, var blevet reduceret til smuldrende gløder. Dalende lyst og initiativ. Vintermørke og undskyldninger. Afbud. Inerti. Kærligt venskab!?

Og så i nat, optøning, vendepunktet, nulstilling – champagnen der flød frit!

Jeg ser i dine øjne, at du er lige dele mæt og forløst som jeg. Ser og kender dig igen som kvinden jeg faldt for og tilbad, blev opfyldt af dengang. Energien og håbet, passionens velsignelse, er tilbage i os begge. Alle porte og kanaler er åbne. Chakraerne, som du ville sige, men taler kun med kroppen.

Vi mærker blot hverandre, mere intenst og komplet end længe, som vi langsomt lader os smelte sammen til én helhed igen. Det er sådan vi elsker hinanden, siger det langt højere end ord kan, langt mere klicheen kan rumme.

Vores læber smedes igen i væde, kærtegner og forener. Vi smager og husker, sukker og brænder, elsker og tænder – igen og mere. Fornyet og forvandlet, jeg ser det jo i dit blik, genkender og begærer det. Den opblussede energi og nye lyst, ny spiren.

Efter vores nat, som da vi var helt unge og stadig fremmede for hinanden. Udforskede og opdagede, trængte dybere og følte os hjemme. Vi elskede med hjerte og sjæl, og vi kneppede med kød og blod. Dengang og nu. Bare mere, bedre.

Ingen famlen eller usikkerhed, blufærdighed eller tilbageholdenhed. Kender allerede hinanden til fuldkommenhed, til grænsen og over. Tilbøjeligheder og skygger. De mikroskopiske sorte huller i dine grønne øjne, den glødende, ubrydelige krans om dem, som en event horizon.

Jeg er fanget i den, mærker det trække igen. Mærker din varme hud på ryggen med mine sensitive fingerspidser. Et landskab af levet liv, vidnesbyrd om tidens tand, vores liv – tilsat nye riller og spor fra i nat.

Bidemærkerne i dine bryster, din hals, flere steder jeg ikke kan se lige nu. Nu kærtegner jeg dem blot med fingerspidserne. Som nære og dyrebare minder, der kommer til live i mig igen. Ser i dit blik, at også du har mere. At grænsen er skubbet og langt ude af syne. At min hånd op over dit bryst og kraveben, længere op, er en velkommen hilsen.

Det er hvad der skal til. Hvad der skulle – udtrædelsen af de faste rammer, den kværnende mølle af hverdag. Udviskningen af vintergrå, horisontfrie udsigter – lyset fra vårets løfterige genblomstring.

Jeg kærtegner din hals. Ser skyggen fra i nat, ser solen spille i dine øjne. Lyset der suges mod den sorte singularitet. Suger mig. Trækker mig ind og fortabes. Mit greb strammes og du sukker. Min pik svulmer og du suger – trækker …

Kvinde – min!, hvisker jeg og holder dit blik, nærer mig af din eftergivende energi. Min pik fyldes af den og står nu stolt igen. Din mund. Dine glinsende læber. Tavse bøn efter luft, slippe – og mere, mere!

Jeg mærker det spire og vokse. Kærligheden der kun giver mening med sin bagside. Alt i denne verden, der oplades af vekselvirkning, og må aflades i sin cyklus. Og vi er nået rundt, fuld cirkel – velsignede!

Mine fingre slipper. Du ånder og gisper, kysser dem taknemmeligt. Dine fantasier og ønsker du hviskede i mit øre, bad mig inderligt om, hvis jeg stadig elskede dig. Min elskede – alt for dig!

Du vil igen. Slikker mine fingre og fører dem ned ad dig, lader mig mærke dit indre, din drivende tilstand. Der er gået hul på dig, jeg berører din lækage og din skælven. Mine fingre glider let og varmt gennem din strøm. Som den hellige kilde her i nærheden, min helt egen!

Jeg øser det blidt frem af dig. Først med fingrene, så med spidsen af mit blussende lem, kun lige i udløbet. Du stønner højt og sukker gispende efter mere. Ydre stimulering og dyb tilfredsstillelse. Den lange pirren og æggende leg – penetrationen der udebliver.

Det er tid igen – gå!, hvisker jeg og trækker mig fra dig, kysser dine læber en sidste gang. Du dirrer af lyst, nikker lydigt og forlader mig igen. Også jeg dirrer, er ren brunst og urkraft. En spændt muskel, der vedbliver at samle energi.

Jeg ser dig blive opslugt af lyset fra øst og følger dig ind i det. Standser et øjeblik inde i stuen og tænder anlægget. Le Sacre du printemps toner frem og fylder huset igen. ‘Vårofferet’, denne velsignede morgen, efter en himmelsk sidste nat – Stravinskys energiske udladning.

Balleten, der er opbygget af en række tableauer, gendigtninger af hedenske folkeviser, sat sammen i et storslået og nyskabende mesterværk. En skandale i sin egen tid, som al god kunst bør være. Nybrud og forrykkelse af grænser …

Jeg skrider over tærsklen, ind i soveværelset igen, ser at du ligger parat på sengen til mig.

‘Tilbedelsen af jorden’, Stravinskys flimrende billede af morgengry, fuglesang og naturlyde, der veksler med hyrdens spil. Dyr i skovbunden, fuglenes fløjter, strygernes triller, som sollyset der bryder igennem – en vidunderlig blanding uden tydelig orden.

Introduktionen er nænsom, du åbner og viser frem, kæler og lokker. Dine hænder arbejder erfarent og flittigt, danser smukt i takt. Dit smukke køn, den fine fisse. Bløde læber og sart lyserød kød, blikket på mig hele tiden.

Strygerne, slagtøjet, dissonans i en vild rytme, som han går over i ‘Jomfruernes dans’. Pulsen hæves, billedet skifter – brysterne kærtegnes og krammes. De mørke bær suttes og nippes, gisp og støn – for mig!

I går, i nat – igen og igen! Dine ord og ønsker, lyster og løfter. Vores tur herned, dagen og aftenen i går sammen. Fejringen af årstiden der svandt, det nye der er ankommet. Varmen og livet – ‘Jordens dans’ – allerede i champagnenatten, nu igen!

Jeg træder nærmere, helt hen til sengen, ser nærmere, ser alt i det skarpe lys. Ser solen i dine øjne, ser ilden og den særlige liderlighed, der fylder og konsumerer dig helt. Din særlige lyst og fantasi, hvad du er villig til at ofre.

Musikken rejser sig endnu engang, skifter og stiger, blander sig med den søde musik herinde. Din leg med champagneflasken igen. Fra fisse til mund, mere og mere krævende, fra leg til alvor, med Stravinskys hedenske rite som ledsager, der med hans egne ord skal skildre – ‘hvordan naturen, den stadig fornyende, lever op med største intensitet, og hvordan angst og henrykkelse, mens safterne stiger, griber væksterne og alt hvad der er skabt.’

Jeg lever det, ser mærkerne fra i går i solens ubarmhjertigt afslørende skær. Dine balder og ryg, bryster og køn. Bundet og hjælpeløs, bæltets læder om min knyttede næve, som en forlængelse af min arm, kærtegnende din hud.

Skrigene hvor ingen kan høre dig, istemmende musikken, den anden, afsluttende del – ‘Offeret’ – igen og igen …

Trommerne buldrer, overdøver, befaler. Jeg rækker ud og trækker dig ned. Mit greb i dit hår, ud af sengen, ned på det hårde gulv, hvor du nu hører til – tæver som dig.

Din fine jamren og tiggen, ambivalensen der knuger dig – vil, vil ikke. Jeg slår dine kinder, smækker dig til tavshed – og ikke mere. Efterlader dig på knæ på det ru stengulv og ser ned på dig ved mine fødder, gennem et slør af brutal brunst.

Dine hænder på ryggen, ikke bundet denne gang, kun af min befaling og din egen lyst. Du har kun dig selv at takke, ville jo selv, læner jeg mig frem og hvisker, kysser let dine læber – lader dig blot kigge på …

Og du ser alt i solens uhindrede magt. Da jeg løsner pigens hænder fra sengens jerntremmer, kysser hendes bævende læber, så bløde og unge. Den højrøde farve smurt uskønt ud over hendes mund, blandet med den sorte udsmykning fra de smukke, kaffebrune øjne.

Lille skat, hvisker jeg og lægger mig hos hende, over hende, trænger forsigtigt op i hendes ømme liv igen. Vores lånte datter fra østens og yogaens hjemland – DIN i særdeleshed, men nu helt min. I går, i nat – nu, igen og igen …

Og du ser blot til, kigger på. Dine lokkende ord i mit øre, mens hun dansede så smukt og eksotisk for os. Hendes årelange ballettræning – ‘Jomfruernes dans’, mit eget Le Sacre …

Du havde nok set mine blikke på hende, i takt med at hun foldede sig ud, hviskede du til mig. Hvordan min kærlighed til hende var blevet større, forvandlet, samtidigt med at vores var blevet forsømt. Var det måske hende der var kommet imellem os?

Så tag hende, skat! For min og vores skyld – tag hende imens jeg kigger på, bad du.

Jeg ser tilbage på dig på gulvet. Dine hænder lydigt bag ryggen, dine øjne blanke og ulykkelige – liderlige. Ser min pik glide tålmodigt og kærligt i din unge, glatte, lyserøde ofring til dig. Hører pigen du har kendt og elsket det meste af hendes korte liv, og med rette betragter som din datter, stønne og sukke mere og mere inderligt.

Ingen nyttesløs jamren og tryglen, som da du tog del i dansen og indviede pigen i din fantasi. Da du hjalp hende af den farverige, pink-prikkede sari og viste hende frem. Satte flasken til hendes lige så højrøde, pink læber og lod hende smage champagne for første gang. Lige til den løb over og ned over den fine hals, de små brysters mørke bær og resten af den solberigede, unge torso.

Det er på tide at vise Papa din taknemmelighed, hørte jeg dig forklare vores skønne pige, der sandt nok var lige på nippet af at være en fuldbåren, smuk kvinde. Og som du lige så sandt nok havde bemærket, så havde den udvikling ikke forbigået min opmærksomhed – et stykke tid.

Alt for længe, alt for stor, til stadig at sidde på Pappas skød. Til at ville møsse, nusse eller bare pjatte, med armene om min hals, sove i min favn. Min egen lille prinsesse, lille dansemus …

Hun vuggede langsommere nu, mens du slikkede champagnesmagen af hendes varme hud. Dit forskræmte offer, hendes egen mor så langt tilbage hun kunne huske. Nu var du andet, og så meget mere. Det fortryllende syn af dig, kærligt omkransende hendes spinkle, rystende krop, som du opmærksomt fulgte sporene ned ad. Ned til de champagnemættede bomuldstrusser, du forsigtigt og pirrende rullede af hende – for mig.

Åhh! Min smukke, nøgne, østerlandske perle. Helt glat og glinsende i sin totale nøgenhed. Dig på knæ ved hendes side, bydende og bedende – himlen åbnede sig for mig.

Stjernerne var de varme, mørke øjne, det forvirrende fortvivlede blik. Dine kølige grønne og begærligt funklende, mens du viste frem og lærte hende at behage mig som en konge værdig – knæl søte musse og tag Papa i din mund … sådan ja, lad Papa fylde dig!

Pigen på knæ sammen med dig. De usikre fingre der befriede mig. Lige så usikre, røde læber om min pik – gi’ Papa din kærlighed, lad ham mærke den, som du skal mærke hans … stønnede du, akkompagneret af et buldrende orkester og den gnistrende pejs bag dig.

Du så på, vejledte og rettede, nød pigens flid og forvirring – mit fuldt stive lem, Pappas pik i munden!

Jeg så det i pigens skønne øjne, tog hendes sødme ind. De skingert røde læber og den forsigtige lyserøde tunge, der dansede om mit blodfyldt blottede pikhoved.

Så det i dit tændte blik, der vekslede mellem mit og pigens læring, instruerede hende i at tage mig i munden og sutte, behage mig som det overhoved jeg var.

Og du min dronning. Min drøm og eneste ene. Jeg tog dig op til mig, kyssede dig voldsomt og holdt dig fast i mit greb, før jeg flåede dig nøgen for mig.

Kærlighed og begær løb sammen og strømmede gennem mig på ny. Forelskelsen greb mig igen, så voldsomt at det gjorde ondt i brystet og jeg intet andet valg havde, end at dele den søde smerte med dig – med bid og bælte.

Du trak det selv fri af mine bukser, mens pigen suttede det bedste hun endnu kunne. Jeg suttede også, fangede din brystvorte med tænderne og testede dig – stolede du stadig på mig, ville du?

Din ild og vilje var uudslukkelig. Jeg kunne have amputeret dig der, du ville stålsat have holdt ud og takket mig bagefter. Med tårerne trillende, rakte mig bæltet og bad om mere, hvad jeg end ville, nærmest tryglede du.

Jeg sugede din underkastelse til mig, blev høj og umuligt mere hård af dig. Du skal få mere, hviskede jeg og kyssede dig igen, så dig opmærksomt i øjnene – og du skal få lov at se på, se når jeg tager vores lille pige …

Du skælvede helt af lider, sukkede utålmodigt og kiggede ned på hende. Den skønne jomfru, med det lange, blanksorte hår. De store, varme og våde øjne. Stadig overraskede og usikre, men ikke længere helt panisk skræmte.

Måske Papas pik ikke var så slem, måske min kærlighed og lyst til hende vækkede noget i den spæde krop?

Jeg trak hende op til mig og kyssede hende, duftede hende – sødme og Jasmin. Kyssede jer begge og elskede hende som en forlængelse af dig, som mine kæreste og eneste. Nød at se jer kysse hinanden i samme kærlige ånd, rigtigt smage på den og på vores nye liv sammen.

Det perfekte mix, tænkte jeg. Øst møder vest, erfaring blandes med uskyld. Et nyt og endnu uskrevet kapitel i vores kærlighedshistorie ventede lige foran os. Igen sprudlende og grænseløs, som forelskelsens tilstand af midlertidig vanvid og vanedannende fix.

Du gjorde det klar til mig. Den altid uforglemmelige første injektion. Her i vores franske land- og bondeidyl, hvor en mand stadig er en herremand. Hvor kvinder kender og accepterer deres plads, og hvor selv døtre altid har været en ret – hvis man vil.

Jeg ville. Satte mig nøgen og hård i stolen og så på. Så dig på knæ foran sofaen hvor hun sad, spredte hendes ben og fremviste hende for os begge. Den ventende sommers fineste blomst, eksotisk og sart i pink. Sart og udsat i sind, da du plirrede med tungen og smagte den fine nektar, efterfulgt af den sødeste musik fra den søteste perle.

Du viste den frem, prinsessens pirrelige knop i det bløde kød. Drillede med tungespidsen og nappede blidt i de glatte folder. Hun glinsede allerede af forventning, gispede hjerteskærende, da du stak til det lille hul. Først med tungen, så en våd, stærk finger i det porøse pink.

Så umuligt, tænkte jeg og nød din nydelse med hele den uprøvede skede. Stimuleringen af klitten, mens du blødgjorde den snævre passage for mig. Min piks indtog og indlejring her, hvordan skulle det være muligt – uden din hjælp?

Pigen jamrede sin første orgasme af sig, kunne ikke gøre andet, bare vride sig mere villigt i sofaen over dig. Du lukkede munden over hende og suttede hele hendes køn nu, gjorde underværker for hende og lod hende ikke slippe, før du mente hun var klar, ikke mindst selv var.

Jeg mærkede at du var, din fisse var. Smagte på fingrene bagefter, mens du svajede ryggen ivrigt og bød din smukke bagdel til. Jeg stod lige bag dig og nød synet, smagen, duften, lydene, musikken – hele sanseorgiet. Og tog så del igen – løftede armen og sendte bæltet ned over dine balder, med et befriende sving.

Uhmm, dit halvkvalte skrig fik det til at svimle for mig. Pigen kiggede forskrækket, men adlød min instruks om at holde dig fast, ind mod sit skød, mens jeg slyngede igen og igen …

Smældene af hud, som akkompagnement til musikkens stigende dynamik og vildskab – igen …!

Den synlige effekt på din skønne røv. Flammestribet og mere indbydende end længe. Din dybe hulken, da jeg bandt dine hænder bag din ryg, lavede bæltet til en løkke om din hals og trak dig op til mig.

Kvinde min, på knæ og lidende for mig. For vores synder sammen og din egen svigefulde lyst. Mest mod dig selv, der startede alt dette, og tændte mig op igen, til dette farefulde punkt.

Jeg strammede grebet om bæltet og stirrede omhyggeligt ned i dit ansigt. Forvrænget og vådt af gråd og saft. Og helt modtagelig for min byge af lussinger, derefter min pik helt ned i din gurglende hals.

Dine øjne vidt åbne og opmærksomme, mens jeg pressede mig ned i dig, skubbede min egen grænse yderligere.

Du tog mig til roden, opslugte mig med hud og hår. Mere rå og nøgen end nogensinde, mere skøn og uimodståelig i din kamp. Gispede og vred dig, da jeg ikke kunne få nok, holdt dig ud over al anstændighed – den sidste vi havde sammen.

Jeg slap og løsnede, lod dig ånde liv igen. Min pik glinsende og varm, stod ret og massivt ud i luften, mens du hostede og hev, kiggede bare begærligt og tryglende op på mig. Du ville have mig nu, mærke mig i dig, smelte sammen i passion og kærlighed igen – bare os to.

Men dit gyldne offer til mig, lå imellem os nu. Det unge skød og søde væsen, store skræmte øjne, som DU havde sørget for. Du ville jo, bød og bad, fortrød og angrede.

Din krop dirrede af spændt og uforløst energi, da jeg trak dig op fra gulvet og lagde dig hen over vores lille prinsesses bløde, varme mave. Dit ansigt og udsyn ned mod pigens spredte ben, min utålmodigt ventende pik mellem dem.

Det hvinede i dig af skam og jalousi. Jeg kunne se det i dit blik, høre det i din klagen – forstærkede min nydelse, da jeg langsomt tvang mig ind i et vådt, pink paradis.

Musikken svandt ind, som en dramatisk understregning af ofringen. En langstrakt klagen, nu også fra pigen, som jeg omhyggeligt åbnede hende op. Fra dig, som min pik blev mere og mere kærtegnet, af et tæt omklamrende fløjls-greb.

Jeg kneppede hensynsfuldt vores lille prinsesse, tyssede og kyssede hendes ynk og tårer væk, men var mindst lige så opmærksom og tændt af din liden. Vekslede fra at nyde pigens fortvivlede blik, ned til dine ulykkeligt, liderlige øjne, mens du så og mærkede min piks fremgang i det unge indre ret under dig.

Det var himmelsk og mere end jeg kunne modstå. Det varme, faste greb om det meste af min pik. Den søde musik fra jer begge, blandet med den symfoniske som baggrund. Jeg kneppede nu helt målrettet, holdt mig fra at støde igennem, men var låst i mit egen nærtstående klimaks.

Og i en buldrende crescendo, steg jeg af det søde køn, op over jer begge, fuldt oprejst og antændt – sprøjtede min herremands sæd ud over den smukke, gyldne hud, fine små struttende pigebryster.

Jeg gispede højt ublufærdigt, mens jeg pumpede alt af mig, klattede hvidt og varmt på vores pige, undgik bevidst at skænke dig en dråbe. Hun fik min pik i munden, fik lov at sutte det sidste, samtidigt med at du ikke fik det mindste.

Du kom blot ned på knæ på gulvet igen, bagbundet og berøvet – ville bare se på, hviskede jeg og lod dig. Se din pige og din ofring til mig, slikke de glinsende pletter af sin varme, solmodne krop. Så ung og fuld af liv og mod, hviskede jeg. Lige på tærsklen til at opdage sig selv og sin lidenskab, og du har foræret det hele til mig!

Jeg hørte dit jammer, mærkede hvordan du rystede af jalousi, skyld og skam. Vi hånede og pryglede dig videre, slog, vred og bed dig til fortvivlelse, før jeg lagde dit offer hen over din lidende krop og på ny elskede med hende – længe og fyldestgørende …

Du bevidner det igen, i vores seng denne gang. Denne velsignede morgen, efter en himmelsk nat, troner jeg over offeret og fylder hende ud. Hører hendes begyndende accept og nydelse. Ser hende, kun mere smuk og gylden i det uhindrede sollys, selv om hun knapt er vågen fra gårsdagens begivenheder – nattens slemme drøm.

Jeg fortsætter den og ved, at snart vil Papas pik være uundværlig for hende, noget hun selv opsøger og beder om. Og altid med dig på sidelinjen, lover jeg med mit blik, som jeg holder standfast i dit, mens jeg læner mig frem og helt op, kysser den gispende, røde pigemund.

Jeg lader mig igen føre med af Stravinskys puls, forårsofrets rite, det søde pink tæt omsluttet mig. Vådt og villigt nu, lader mig elske langt mere voksent – kneppe det unge liv, til de brusende baggrundstoner, og dit skælmske blik på mig nu!?

Du bider dig i læben og ryster stille på hovedet, da jeg gispende og svedende, helt i takt med musikken, løfter mig op og frem i pigen, udviser tydelige tegn for dig, om mit nært forestående klimaks. Skælvene i mit indre, presset og nødvendigheden af at måtte aflade og udlade, igen sprøjte ud over den varme hud – ikke?

Ordene og forståelsen når igennem til mig i sidste øjeblik. Du hvisker det, nikker og nøder mig, helt frem til den ultimative kærlighedserklæring – kom i hende, kom i vores pige for mig!

Jeg når ikke at tænke. Kommer i et lavineskred af altopslugende lyst. Dine ord, din flammende lyst – min egen. Støder mig dybere og lader mig uhindret gå, efterlader mig gispende i det unge liv, som naturen har tiltænkt det – som du har.

Du ser mig spjætte og tømme mig. Ser vores pige spjætte og vride sig sammen med mig, stønne på en gang salig og uheldssvangert, ved følelsen af Papas fylde og fyldning. Den våde, varme natursaft og livseleksir, i hendes ømme, ubeskyttede indre.

Jeg mærker dig ved min side nu. På den anden side af lavinens dønninger, ud i lyset igen, solen der står som en halo om dit smukke, smilende ansigt. Du kysser mit svedende ansigt, mine pustende læber, ser mig i øjnene, da jeg kommer mere til mig selv igen, hører dig hviske – kom, min elskede. Kom og forny vores liv sammen. Forny og forøg vores kærlighed, vores lille familie …

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (43 har stemt, 4,42 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

2 kommentarer

  1. sub

    09/04/2017 kl 11:19

    Smukt og intenst 🙂

    1+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.