Atten

Mor…, far kom i mig…, hvisker du med din artigste stemme. -Heeelt deroppe…

Forfatter: Jann (NNastyJR)

Fortsættelse af ‘Sytten’

Så står du der igen. Inde i hans stue, foran hans sofa, hvor han kneppede dig for godt og vel et år siden. Han ser først forbavset, derefter hurtigt chokeret på dig, der bare er et stort smil. Du er jo oprigtigt glad for at se ham igen, være sammen med ham – din slemme daddy.

Han kommer nærmere og skal lige til at sige noget, han bare vil fortryde bitterligt, da han også ser hende. På sofaen – den selv samme! Konen, kællingen – mindst lige så meget i chok som ham. Ja, langt, langt mere, blandet med forfærdelse og fortvivlelse – sørgmodige sorte, løbende øjne.

Nu er I endeligt alle tre samlet, men jo altså ikke alene. For du har jo ungen med, naturligvis – hans unge – jeres… Han ser den i sin taske på det lille bord, tøver, men træder så endnu nærmere for at betragte sit afkom. Et lille stille væsen – gudskelov ikke en skriger, som dem kællingen har avlet og du har passet – det ville du da slet ikke have magtet!

Han drejer hovedet og ser på konen, der ikke gengælder hans blik, bryder bare ud i stille gråd, igen, ryster hovedet apatisk. Du betragter det nøje – din indvirkning her. Din og ungens, der er din store trumf – pletten der ikke kan vaskes af længere.

-Hvad…, hvad sker der?, spørger han dumt – i et latterligt forsøg på spille uskyldig.

-Skat…?, forsøger han videre, så det er lige før du begynder at fnise.

Men luften er ligesom mættet af sprængfarlige dampe og tæt spændig – det fornemmer selv du. Og selv om det kunne være sjovt at overvære gnistens effekt, er det jo ikke hensigten med dit visit her.

Kællingen er tabt for ham. Selve slaget er tabt, indser han og ser hen på dig i stedet. Og hans udtryk fortæller dig, at du har vundet. At han ingen modtræk har over for det her – den tøffelhelt! Men stadig daddy-lækker, mærker du, trækker stadig i dig – mere? Din slemme farmand, der indtil for et halvt års tid siden også kaldte dig skat.

Dengang han var fyr og flamme, og ikke kunne få nok af at kneppe din frække sytten-årige krop. Ville forlade kællingen her og være sammen med dig – forever! Kun dig…, nå ja, og så ungen der voksede i dig, udvidede din spinkle skikkelse.

Nu er du atten og fit igen. Ja, smallere og strammere end før – selv din unge fisse er intakt og snæver som ny. Spørg selv lægen der gik med til kejsersnittet – mod et par ekstra besøg i gynækolog stolen, før og efter. Eller de mange andre efter ham – trøste-knep – ingen som din egen særlige farmand…

-Tag hende op…, farmand!, smiler du, da hans blik igen glider ned på jeres fine resultat.

Og til din tilfredshed, aner du ud af øjenkrogen, at kællingen fjerner sine hænder fra ansigtet og stirrer ondt på dig – din bemærkning. Så over på ham – farmand – der er næsten helt hypnotiseret af ungen.

Hun er jo også bedårende smuk, som det var forventeligt – udsprunget af dig og skabt af jer to smukke mennesker. Ikke som kællingens yngel – jævne og kedelige at se på, larmende og ildelugtende. Hun er skønhed og godhed i én og samme form. Ren kærlighed – og grunden til at du er her.

Du ser det, da han tager hende op for første gang. Ser smilet og lyset i hans øjne – og smerten inde bag ved. Han ville jo fjerne det, forsøgte at få dig til det mens der stadig var tid, denne lille guldklump. Og du kunne godt se det – sytten år, gymnasie-elev, der var jo tid…, senere, lovede du ham.

Men det var aldrig din mening. Og som altid med dig, avler tryk bare modtryk. Jo mere han skubbede på, jo mere fik du af ham og holdt på ham – holdt på barnet. Det var jo dit, jeres. Beviset på jeres kærlighed…? Alle timerne i bilen, skoven, hjemme i din fars seng – her, ovenpå i deres…

-Hun hedder My. Det betyder kærlighed…, sørger du for at kællingen også hører – klart og tydeligt!

Og ser med tilfredshed at lille My lever op til sit navn, vækker stærke følelser i hendes…, jeres!, farmand. Det gipper helt i dig at se ham sådan der…, igen. Farmand, nyforelsket, som han var i dig – gav sig hen til dig…

Lille sytten-årige dig og din store, bryske daddy, der måtte sætte dig på plads – igen og igen. Hvor mange gange har du ikke smagt hans lussinger, hans bælte – hans saligt hårde pik! Du mærker trangen til den brænde i dig, trangen til det hele igen. Være hans lillepige, mærke hans stærke arme værne om dig, som lille My…

Du mærker det bygge op i dig, behersker dig og ser at alt fokus er på ungen nu. Så sød og lille – og man forlader jo ikke sin lillepige, det burde han jo vide, have lært fra sidst han forsøgte, igen… Højgravid, bundet, med hans sæd sivende ud af dit røvhul – men han ville ikke…, give dig det sidste, det du ønskede – ville ikke mere!

Det var der han sagde at du er syg, ikke normal – det her er for meget. Og denne gang mente han det alvorligt. Ikke som når han plejede at sige – ‘fuck, du er syg tøs!’, efter at have smækket dig og tilfredsstillet sig selv mellem dine faste baller. Denne gang var anderledes – og du eksploderede i hovedet på ham.

Han havde stadig ikke sagt noget til kællingen, men hvordan han forklarede rifterne efter dine negle i sit ansigt, forstår du ikke. Måske kællingen bare accepterede, lukkede øjnene og håbede det var forbi – no harm done? Du ser på hende, kællingen. Stadig køn, i betragtning… Ser hendes glæde og husmoder-instinkt mens hun ser på ungen – harm done!

Og han var jo tilbage, dengang. Efter fjorten dage, tog dig med på ‘forretningsrejse’ til London – kneppede dig lige som du ville have og bedre end nogensinde. Du ser på ham, dem begge nu, med ungen mellem sig – bedre end nogen anden, og det er jo det du er ude efter…

Han ser over på dig, med mildere øjne nu. My smitter ved du. Du har bragt ren og ufortyndet kærlighed til verden, og det er du da stolt over. Hun vækker beundring og glæde over alt du tager hende med – og hun er din! Du går frem og tager hende ud af hans arme, væk fra ham – og hende! Sætter dig i sofaen og tager dit bryst frem – nærer dit barn.

Det er kun naturligt og ikke noget han ikke har set før – dit bryst altså. Du smiler til ham, og hende…, lader ungen sutte din mælk og søge efter din øjenkontakt. Du ser dog på dem – ham. Ser ned over ham, om han viser tegn på glæde over også at se dig, ikke kun ungen. Du lyster – brænder – efter hans pik. Hans faste greb – hænderne…

Kællingen sætter sig bare tungt på en stol og betragter dig – ungen i din favn. Hendes mands bastard, det er hun ved at komme overens med. Hun ved jo det hele…, nå ja, ikke alt! Men du har fortalt – lagt kortene på bordet, som han lovede han ville. Nu sidder hun bare og føler, ved du. Tankerne er et rod, det hele er bare følelser – sorg – og glæde, fra My?

-Hvorfor…, hvad er det du vil?, spørger han og ser forvirret på dig, kender dig jo bedre end kællingen, trods alt.

Du smiler bare og ser så endeligt ned på ungen, giver hende lidt nærhed. Ingen kender dig rigtigt, ikke som du selv gør, og det er jo derfor du er her.

Du ved hvad du vil have og tager det. Tog ham som din farmand – da du ville. Fik ungen, fordi du ville… Men nu er det noget andet. Du kan jo også se ud over dig selv, dine behov, trods alt. De første tre måneder er de vigtigste, har du læst – tænkt og overvejet. Skolen er slut, du skal videre med en uddannelse, rejse væk, alene – med ungen?

-Vil I have hende?, spørger du roligt og uden omsvøb, smiler bare oprigtigt og autentisk.

Der er stille i den lille stue, i det pæne villakvarter. Et ur tikker et sted bag dig, My sutter stille og anonymt på dit bryst – lille væsen, gør ingen væsen. Men det er ikke dig, det har du forstået. Selv om hun er din – kommet af dig – er hun en anden. Sin egen – et væsen i sig selv.

Din egen mor skred jo også – dengang. Din far har aldrig sagt meget, kun at hun ikke kunne overskue – magte dig, ham, livet? Du er som hende. Kender hende ikke, men ved. Har hendes karakter – natur? Afvigelse eller sygdom? Og My?

Hun er jo din. Men også hans. Og hun er anderledes, det ser du – føler? Den del er sværere. Dit barn, dit liv. Men elsker du hende…, elsker?

Det er derfor du er her. Her er kærlighed nok, er du sikker på. I hvert fald mere… Og tryghed, sikkerhed, alt det du ikke kan levere. Men du føler da, det er jo heller ikke sådan… Lyst, begær, sult… My er din – men du vil hellere have hendes farmand – jeres store, stærke…!

-Hvad…, hvad siger du?, spørger han med tør stemme.

Han er lige så bleg i ansigtet som kællingen – to hvide spøgelser, tænker du, og må igen holde dig fra at fnise. Du ser ned i My’s søgende blik, der kun lige har lært at fokusere på dit ansigt. Hun vil ikke kunne erindre det, lige som du ikke husker din mor – og er helt kold, det er bedst sådan.

-Ja, vil I have hende – lille My. Jeg tilbyder jer at tage hende, helt og holdent…, gentager du og ser på kællingen denne gang – en rigtig mor.

Og det stråler ud fra hende at hun vil. Kan ikke selv længere – ved du jo – men vil mere end noget andet. Du fjerner ungen fra dit bryst og rækker den ud mod hende. En lille og levende dukke, i behov for omsorg og nærhed, andet og mere end det du kan tilbyde. Din egen far kunne have taget hende, opfostret en mere. Men hun har jo en far – en mor?

Hun rejser sig hurtigt og tager ungen. Det blege ansigt får kulør på kinderne, lyser op igen. Hun er følelser og varme, vil holde My som sin egen, ofre alt for hende. Modsat dig.

Du rejser dig også, ser hende fortabe sig i My’s blik, et meget bedre objekt for ungen at fokusere på, tænker du – og fokuserer på dit eget.

Hun er jo ikke gratis – intet er. Farmand kender dig og aner det – vil det også, ved du. Du ser hans øjne flakse fra ungen og kællingen, søge ned mod dit nøgne, våde bryst – hun koster!

-Du får den fulde forældremyndighed, jeg afskriver alt, I kan adoptere, lade som om…

Du taler til kællingen… mor, der har sat sig i stolen med sin unge. Men du er fikseret på ham, farmand – der skal betale!

-Jeg har brug for ferie, en rejse…, og så køber I en lejlighed til mig, bare en lille én. Kald det forældrekøb – en investering. Jeg bor der, kvit og frit, under hele min uddannelse og til jeg har fået etableret mig – fået Jobbet!

Du går helt frem til ham, dit bryst lækker en smule, dit skød brænder og syder – venter…

-Ja!, kommer det klart og entydigt fra…, mor. -Vi vil gerne…, går med til det – sig det til hende Thomas, sig vi går med på betingelserne!, gisper hun nærmest til sin mand – din farmand.

Men han ved bedre, kender dig bedre. Ser dit nøgne bryst og ilden i dine øjne – ved der er mere. Og han vil mere, kan du se. Savner din vildskab og dit vanvid – din stramme atten-årige krop. Måneder siden sidst, hvor han kun har haft minderne – hende? Knepper du hende?, tænker du, gider du virkelig, efter det her?

-Sig det daddy – sig ja til mig…, hvisker du og stiller dig helt til ham – dufter ham så berusende inderligt.

Du tilter hovedet på skrå og smiler sødt til ham, rækker ud og mærker ham. Hun kan se det, hvis hun kigger. Se dig gnide bulen i hans bukser – holde ham i din hule hånd, igen!

-Har du savnet mig?, hvisker du videre, men mærker allerede svaret i hårdhed.

Han flakser igen. Ser ned mod…, mor, der holder al sin opmærksomhed på sin lille ny – lukker alt andet ude.

-Hvad siger du, farmand?, stønner du og klemmer hans pik.

-Ja…, ja selvfølgeligt!, gisper han og tvinger din hånd væk, -selvfølgeligt vil vi…, hvis du er sikker…, jo, det er nok det bedste!

Han flytter blikket fra dig, dit nøgne bryst, forsøger at komme ud af sin krog, som du har ham fanget i.

-Troede du…, hvisker du helt svagt og blokerer vejen for ham, -troede du virkeligt det var så nemt… Bare smutte og feje mig af vejen – virkeligt!?

Du presser dig helt ind mod ham og tager armene om ham – helt ligeglad med om hun ser. På nuværende tidspunkt må hun jo også have regnet ud, at du er i en kategori for dig selv.

-Nej! Bliv!, bestemmer du, da hun gør antrit til at rejse sig fra stolen, -der er mere…

Hun sænker sig igen og holder blikket nede i sin favn, i hendes lille ny livs smukke øjne – som DU har foræret hende – quid pro quo!

-Jeg skal jo have…, hjælp, ind imellem. Når jeg skal have en lampe op, har brug for en handifarmand! Når jeg ringer og du kommer! Du ved jo… daddy, lige hvad jeg har brug for… Og gør det – det hele!?

Du smiler og ser op på ham, ser ham stirre hen på hende – aner hendes nik ud af øjenkrogen.

-Så tror jeg vi har en aftale, fniser du og fører dine hænder om foran til hans bæltespænde, begynder at løsne.

Han lægger sine store hænder på dine skuldre og ser ned på dig, flakser igen over på hende og ungen – her, NU?

Du har invaderet deres hjem og holder dem som gidsler. Givet dem et tilbud de ikke kan sige nej til – og nu? Du spænder ham op og fisker ham frem – farmands skønne pik, holder den endeligt i hånden igen, gnider den stille og betryggende. Og hård. Stritter uden problemer. Du smiler bredt – din farmand længter efter dig!

Og lækker helt, lige som dig. Dine fingre glider hen over hans forberedende smørevæske, fedter dem godt til og tager dem op til dit bryst. Du smører omhyggeligt, sænker dig så ned på hug og gnider spidsen af hans pik rundt om din hårde sut. Din pat glinser af ham, da du rejser dig igen og går hen mod mor med barn.

-Nej…, nej, please…!, klynker den voksne kvinde skrækslagen og holder ungen beskyttende ind til sig.

Hun er stadig din og skal have næring, du læner dig frem – nogen skal have næring! Hun tager dit bryst i munden og sutter. Du mærker suget, de store røde og modne læber – mor der ofrer sig, beskytter sin unge. Det driver gennem dig, tænder dig vådt og brusende – du svajer ryggen og ser hen på din farmand…

Hans pik er hård og massiv. Glider støt og befriende op i din hungrende hule, gennem din smalle passage. Nederdelen løftet op over din lænd, trusserne skubbet til side – du mærker din farmand igen, mærker hans savn efter det du har.

-ÅÅÅHH JA!, gisper du, da han trækker sig gennem dig, mens mor sutter dit bryst – langt bedre end du havde turde håbe på og har drømt om – masser af gange!

-Jaaa, farmand…, knep din lille pige!, hvisker du tøset og ser ned i to skræmte øjne.

-Knep den lille fisse, mens mor sutter mig – sut mig mor…, sut min saft!

De adlyder dig blindt – far knepper dig hårdt og mor sutter blidt. Din fisse sejler og svupper, far klasker helt op i den, støder dig frem mod mor i drøje hug – frem mod en længe ventet udløsning.

-Ja, ja…, jaa for helved!, stønner du og rusker samtidigt din klit med fingrene, kører dig helt op og ud.

-Knep mig farmand…, straf den lille slemme fisse!, hyler du og rusker dit underliv hurtigt op mod ham, mærker hvordan det helt imploderer og suger dig med ind i vakuumet.

Du spænder i hele din spinkle krop. Orgasmen gør dig åndeløs og til ren nydelse. Der eksisterer kun den, kun dig i den – akkurat som førhen, med de bedste gange med din farmand.

-Åhhh…, mmmh ja, stønner du og kommer tilbage til overfladen – til mor om dit bryst og farmand helt oppe i dit sugende indre, der sutter og malker som mor.

Du giver ham ingen chance i din stramme, våde skede, end at pumpe mere af sin livseleksir op i dig. Han er hjælpe- og tankeløs – igen. Støder sig bare op og ud i dig. Tømmer sin fyldte, potente pung, i et dybt, tilfredsstillende suk.

Han har savnet det, ser du i hans ansigt. Savnet din fisse – dig? Mest af alt bare at slå sig løs, komme frit og uden hensyn til noget, eller nogen – mor ved dit bryst, med tårer i øjnene. Og My ved sit eget, beskyttet mod dig.

Du klemmer hans pik færdig, gnider stille alt ud af farmand, der kommer til sig selv igen, opdager sin svaghed – igen! Han trækker sig ud af dig, men du holder ham tilbage, vender dig hurtigt og ned på knæ, sutter hans varme, våde sperm udløser. Du kniber sammen om ladningen i dig, mens du nyder den savnede pik – bare ingen som farmand!

Mor krammer stadig ungen ind til sig, undgår at se hvad du gør og hvad der sker. Men du rejser dig og tager bylten ud af hendes hænder, giver den til farmand og vender dig mod hende igen – den modne, nybagte mor.

Din stramme nederdel er stadig trukket op, din våde fisse blottet lige foran hende. Hun ser tvivlende usikkert hen mod ungen i farmands arme, ser så spørgende op på dig, der smiler stolt og glad.

spem i fissen creampie-Mor…, far kom i mig…, hvisker du med din artigste stemme.

-Heeelt deroppe…, fniser du og gnider en finger gennem din klistrede spalte, viser hende sin mand på den.

Du fører fingeren frem mod hendes ansigt, som hun drejer væk, men ikke nok til at slippe for at mærke dig på sine læber.

-Smag mor…, sig mig om det ikke er farmands…, fniser du og gnider fingeren let hen over hele hendes mund.

Hun ser op på dig med had, og frygt i øjnene. Åbner modvilligt munden og kranser læberne om din finger.

-Åååh ja, mor sutter far…, så dejligt, vil du have det hele?, hvisker du og kører fingeren godt rundt.

Hendes skræmte blik vokser og hun ryster stille på hovedet, ser ned ad dig. Du trækker din hånd til dig og træder op i stolesædet på hver side af hendes lår. Nu kan hun ikke undgå at stirre på din våde fisse, der langsomt lækker hendes mands og dine safter.

-Smag mor…, hvisker du igen, lidt mindre artigt.

Kvinden, konen, kællingen – mor!, har sikkert ikke smagt på mange atten-årige fisser i sit liv. Måske end ikke rørt en anden end sin egen. Men hun læner sig frem med et stille suk, fugter læberne og sætter munden på dit køn, læberne på dine. Du mærker det blide kys, tungen der forsigtigt prøver, smager – modvillig, men mærkbar.

-Åhhh ja, mor!, stønner du frydefuldt, da du mærker hende grave sig ind og labbe i sig.

Din fryd forstærkes voldsomt, ved tanken om at farmand står bagved og følger med, ser din leg med mor nu – som én stor lykkelig familie, tre generationer.

Du skubber dig frem og gnider dig rytmisk mod hendes mund og ansigt, smatter hende godt til. Det kilder allerede lækkert i dig igen, bygger op til mere – meget mere end du havde turdet håbe på. Blodet bruser igen og bestemmer alt, som altid, du presser dig helt frem mod hende – presser hendes hoved mod stoleryggen og kværker hende med din fisse.

Først nu stritter hun imod. Tager sine stærke, husmoderlige hænder op og griber fat i din hofte for at tvinge dig væk. Hun er stærk, mærker du, skubber dig helt væk fra sig og gisper efter luft, ser fortvivlet og vredt op på dig.

-Aih…, undskyld mor, klynker du og sætter dig på hendes lår, tilter hovedet på siden og misser uskyldigt med øjnene.

-Jeg var slem, mor, undskyld…, pipper du videre og ser på hendes våde, røde ansigt.

Du lægger din hånd på hendes ene store, modne bryst, -kan du tilgive mig mor?, hvisker du og læner dig frem.

Du kysser hendes varme mund, slikker langsomt saften af hende, mens du kæler for det bløde bryst. Hun lader dig, sidder bare stille og accepterer. Du fører din anden hånd ned mellem dine ben, ned mellem jeres begges, gnider håndledsknoglen mod din klit og fingrene mod hendes bukser og moderkusse.

Hun kæmper imod, men bliver mere stakåndet, puster tungere og spænder i kroppen. De har sikkert ikke kneppet i månedsvis og hun har ikke taget sig noget ude i byen – mor er alt for pæn og ordentlig til den slags, og altså pænt modtagelig over for dine befamlinger.

Du gnider og presser, rider hurtigere og hurtigere, mens du kysser og snaver grådigt. Hun lader sig fange i det, lader sin tunge lege med, og accepterer det hun alligevel ikke kan ændre. Og hun ser også en smule skuffet ud, da du trækker dine læber og din hånd til dig, bare smiler og ser på hende, ser hvordan hun hader det her hun føler – hader dig!

-Vil du slå mig mor…, straffe den lille slemme tøs?, hvisker du og løfter ansigtet frem, byder det til.

Men hun er som sagt pæn og dannet, slår ikke fremmede, allerhøjst sin utro mand – selv om alt er vendt på hovedet denne dag, og lysten også brænder i hende nu.

-Kom nu mor, giv hende smæk… Lille uartige Lolita, der har kneppet din mand så mange gange. Lige op i dit ansigt, på din sofa – i din egen seng!

Slaget falder som en hammer. Som en dommers fysiske markering af skyldsspørgsmålet og strafudmålingen på samme tid. Du mærker det svie og gnistre, smagen af jern i munden – glødende. Hun ser næsten komisk chokeret på dig, på hvad du lige har drevet hende til – da du bare vender den anden side til.

Mor slår dig. Med tårer i øjnene, men med smæld i håndfladerne. Du jamrer og gisper, undskylder og pylrer, men stiller dig an til flere. Hun er varm nu, slår med glæde. Du er glødende – brændende. Mærker flammerne stikke og slikke op gennem kinderne. Du læner dig frem mod hendes store, bløde bryst og hulker stille – mærket, men langt fra udfriet.

Langsomt glider du ned af hende og lægger dig i stedet over hendes knæ, balderne stadig blottede. Denne gang behøver du ikke lokke eller tirre, mærker hende straffe helt villigt. Stuen fyldes med høje klask og dine indestængte hyl. Lidt efter en hvæsen fra hende også, mens hun slår med al sin kvindelige straffe-kraft.

Tårerne fylder dine øjne og strømmer ned i dit hår og ud på gulvtæppet du holder hænderne mod. Aldrig har en røvfuld fyldt dig så meget, end ikke når din farmand har givet dig. Mor forstår bare bedre, gør det med ægte vrede, holder ikke igen – slår sin egen smerte ud.

Selv da du har fået nok, holder hun ikke. Holder bare dig i sit stærke greb og smækker din lille faste røv fra rød til violet. Først da hendes egen hånd syder og hun ikke kan mere, har tævet vreden og frustrationerne ud, stopper hun og slipper dig.

Du ruller ned på gulvtæppet, lægger dig i fosterstilling og kigger op på den stærkt oprevne kvinde. Ingen har nogensinde pryglet dig så gennemført, ikke uden et bælte eller andet redskab. Ikke helt autentisk dominerende og lystfyldt. En lyst drevet af modvilje – ægte had.

Du ser det i hendes blik – ophidselsen og forvirringen. Ligesom du var hendes første fisse, er du også hendes første smag af noget andet, lige så forkert og forbudt. Du smiler gennem tårerne, klemmer dine ben sammen om din hånd og mærker en dyb og langstrakt ekstase sitre gennem dig, gennem hver en blodomsluttet celle.

-Aaah…, ahhh…, uhmmmm, stønner du ned i tæppet mens du gnider dig helt af.

For fødderne af din farmand og nye mor – den nybagte mor, der får ungen i sin favn igen. Hvorfor hun ikke hellere vil have farmands pik, forstår du ikke, ser bare tilfreds op på dem, nusse med My – kærlighedsbarnet.

Stilheden og roen falder over stuen igen. Du nyder bruset i din krop, synet af din familie, rejser dig så langsomt og besværet, trækker nederdelen på plads og knapper blusen. Kvinden ser usikkert op på dig, holder ungen tættere ind til sig – afventer dine næste handlinger. Ingen papirer er underskrevet, ungen er stadig din – kun din.

Du smiler og rækker hænderne ud mod hende – mor og barn. Hun er modvillig igen, men farmand kender dig bedre, tager ungen og giver dig den. Så smuk og fin, en perfekt skabning. Du ser i de store, uskyldige øjne, mærker det uspolerede liv. Hun er din og vil altid være det, føler du, måske ligesom din mor må have følt – kærlighed i smerte?

Jeres farmand står stadig ved din side. Du smiler op til ham, var det også kærlighed dengang? Så ser du på kvinden – moren – der har et blik i øjnene du aldrig vil kunne opnå. En selvopofrende følelse – er det kærlighed? Du rækker hende ungen igen:

-Jeg er sikker på vi nok skal finde ud af noget…, hvisker du mat, tilfreds, -men hvad skal vi have at spise i aften…, mor?

Læs næste afsnit

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (108 har stemt, 4,26 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

6 kommentarer

  1. erik

    06/11/2016 kl 1:23

    hvem som havede sådan en datter,

    1+
  2. Tine

    26/10/2016 kl 11:56

    Egentlig vil jeg også sen adopteres 🙂

    1+
  3. Liderlig nu

    25/10/2016 kl 10:45

    Hvor frækt!! Kommer der mere?

    2+
  4. Safran

    25/10/2016 kl 9:33

    Stakkels mor, han kunne i det mindste invitere dem ud og spise! ?

    1+
    • Jann

      25/10/2016 kl 10:37 - som svar på Safran

      Men så skal de jo have en ny babysitter… Hmmm, du er sku så fuld af gode ideer ? ?

      1+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.