I den varme stol

uhjælpeligt låst fast til en gammel, solid træstol, og det med dit nøgne skød eksponeret ud til skue for verden. For dine to værter ..

Forfatter: Jann (NNastyJR)

Det mørkebrune lædersæde brænder allerede under dig. Ligesom de kraftige halogenspots over dig, der udstiller dig i al din nøgenhed. Din gyldne lød, der står så smukt til den gamle, solide træstol. Dine sunde, runde bryster, der responderer villigt på varmen og opmærksomheden, sitrer spændt, lige som dit unge, blottede skød.

Væden fra den begynder at sive og klistre dine små balder til læderet. I den her varme stol du har sat dig i. Denne uvante situation du selv er skyld i, kun har dig selv at takke for det, ved du udmærket. For at være sen og have ladet ham vente – ladet HENDE vente, i særdeleshed.

Sølle syv minutter, men mere end rigeligt. En forsømmelse og frækhed du allerede vidste, ville føre til påtale, et eller andet, dog ikke dette. Uroen i beghovedet, blandet med nervøsiteten om det ukendte. En uspecificeret aftale om en hyggelig middag og aften sammen, ikke meget mere. Vendt på hovedet – vendt til et par på hovedet, lige fra du trådte ind ad døren.

Smældende lussinger, der fik dig til at svaje faretruende på de drabelige hæle, og fortalte dig at du er intet, hun er alt – hvad bilder du dig ind!?

Overvældet, overrumplet. Ydmyget og stadig sviende, alligevel sagde du tak, og undskyld. En lus mellem hendes negle, men uden impuls til at hoppe. I stedet viste du dig lydigt frem i kjolen og stiletterne hun havde udvalgt til dig, og havde fået dig til at føle dig smukkere end nogensinde. Klædte dig så af kjolen igen og stillede dig til skue for dem, balancerende på de høje hæle, helt som anvist, som en lille luder.

Du følte det og hun registrerede det, har hele vejen været ude efter. Lige fra den dag hun tog dig i øjesyn og så dig for hvad du er. En lille udsøgt perle, både på det ydre og inde bagved. Synligt begejstret for at have spottet dig, din sagte, simrende underdanighed, der endnu ikke var fuldt åbenbaret for dig selv. Stadig ikke er, om end svien i kinderne også prikker i dig på andre måder.

Det mærker du, mens du sidder afventende i stolen, udstillet for dine værter. På afstand af bordet, hvor de hygger sig i hinandens selskab, spiser og drikker den gode mad og dyre vin, du kun lige fik et glimt af. Stadig chokeret over kvindens modtagelse af dig, din egen sjuskethed med tiden, du allerede var rigeligt pinlig berørt over det, da du jo ellers altid er punktligheden og stabiliteten selv.

Men der har været semesterstart og gruppedannelse. Nyt projekt og det altid opslugende arbejde med opgavens problemstilling, som du elsker, glemmer dig selv i. Analysens første spæde livstegn, strukturen der langsom tager form. En retning og en fokuseret undersøgelse, fænomenologisk metode og resultater, der altid har været din drivkraft. Her igennem du udmærker dig og rejser dig over de fleste, scorer tolv-taller på stribe – lille artige stræber.

Så tiden skred, til noget i dig frøs til is og fik nakkehårene til at rejse sig. Og du måtte gispende undskylde over for dine gruppefæller, pakke din taske og løbe gennem universitetets endeløse gange. Hvordan kunne du? tænkte du, om og om igen, mens du næsten fysisk mærkede hvert et sekundslag i din krop, hver en fejl du havde begået.

Måske var det skæbnen, dit ubevidste? Tanken meldte sig, mens du hurtigst muligt skiftede til den fabelagtige, sorte aftenkjole, da du endeligt kom hjem, forpustet og svedig. Den lette, fine kjole og sko han havde givet dig, efter du havde samtykket og sukket dit ja til invitationen. Og bagefter overvejet, tvivlet, næsten ikke kunne tænke på andet – selv studierne led under det!

Du så dig i spejlet en sidste gang – kønne, lille perle – som hun havde kaldt dig, da hun ligesom granskede dig den dag jeres veje tilfældigt krydsede. Lige her udenfor i opgangen – tilfældigt? Før hun smilende forsvandt ned ad trapperne, med sit overlegne blik, lysende grågrønne øjne, der havde gjort dig helt perpleks og rådvild. Ikke mindre bagefter, da du stod alene med ham derude, betragtede dig lige så smilende fra sin døråbning, kun iført et håndklæde.

Og tungt duftende af sex, fik du tydeligt at mærke, da han trådte frem og præsenterede sig, bød dig velkommen til bygningen – Roberto, vi har vist aldrig rigtigt hils på hinanden?

Det var dyrisk og bemægtigende. Alt hvad han udstrålede, lige der foran dig i opgangen. Hans harmløse høflighedsfraser til sin nye, unge nabo. Men så meget mere end det, mærkede du øjeblikkeligt – og så berusende effektivt.

Allerede samme aften lå du i hans stærke arme og solide greb. Under ham, i sengen bag den tynde væg ind til din lejlighed. Uklar på helt hvordan, men nu forstod du til gengæld til fulde lydene du havde levet med derinde, dine første par måneder her.

Denne mand, fuldblods alfa, så intens og dominerende. Han nød dig egoistisk og målrettet, men var alligevel opmærksom og nærværende – den eneste kvinde i verden, følte du. En elsker af rang, der fik dig til at glemme alt, måske for første gang for alvor. En pik der var umættelig, holdt dig i et konstant greb af ekstase, så da han endeligt kom i dig, var du allerede solgt.

Da han senere spurgte dig – en middag med ham, og hende? Viste dig den smukke kjole og stiletter, til en værdi langt over en måneds SU og din til evig eje. Men ikke mindst de søde ord fra hans mund, hvordan han så gerne ville have det – have dig med!

Hvordan skulle du kunne sige nej til det, til ham? Til de løfter der lå under hans ord, til den verden han åbnede for dig, allerede næste gang han kneppede dig. Lod dig gå en hel, lang uge, til desperationen meldte sig. Bankede på din dør og trak dig med over til sig uden et ord. Langt mere krævende denne gang, som om han ville teste dig, før han spurgte.

Du hviskede dit salige; ja, Roberto … mens han var helt inderst inde i dig, over dig, låst i hans stærke favntag. Han kom hårdt og tilfreds i dig – ikke mindst tilfreds MED dig – hvilket igen løftede din orgasme til et nyt højdepunkt. Allerede flere, fantastiske klimaks end nogensinde. Han havde forløst dig på måder du intet begreb havde om, og hvisket i dit øre om mere, større, dybere – suget i dit center!

—

Din mave rumler og føjer til din pinlighed. Du har ikke spist siden formiddag, og kun ganske let. Så duften af den udsøgte mad når kraftigt igennem til dig, til din skrøbelighed. Du siger intet, ved instinktivt bedre, men kvinden ser dine lange blikke efter din tallerken på bordet. Hun ser direkte på dig, skimter du i modlyset og forstår du ud fra tavsheden mellem dem.

De har ellers talt som gamle venner. Hun har sladret om andre kvinder, nogle af dem kendte for offentligheden, de fleste af dem bekendte for ham. Hans bekendtskabskreds i kvinder er jo stor, ved du. De kommer og går her, har du set. Gennem dørspionen over for hans dør, din lille etværelses over for hans herskabslejlighed.

I de knap to måneder du har boet inde ved siden af, har du set mindst fem forskellige kvinder forlade stedet her, inklusive din værtinde i aften. Og altså især hørt dem. Gennem den tynde væg, der støder lige op mod din lille studinehybel, din stue og soveværelse i ét. Allerede første nat var de der, de distinkte lyde af en kvindes lyksalighed, umulige for dig at undslippe.

Oplevelsen blev dog langt mere tålelig, efter du havde set dem – HAM! Du stod klar ved dørspionen, da du hørte latter og hans dør der blev åbnet. En anden kvinde, mørkere hår, sort, vamset pels. Og et saligt smil om læberne og i øjnene, da hun passerede din dør på vej ned.

Hun kunne – med lidt god vilje – have været hans mor. Bortset fra lydene altså, og synet af ham i hans døråbning. Den første gang du så din indiskrete nabo, der selv i dørspionens forvrængning var mere end almindelig appellerende. Så milevidt over standard, kunne du se, som han stod der med bar overkrop og håndklæde, tog afsked med sin elskerinde – ja, han var helt simpelt og banalt sagt smuk!

Et par aftener senere en anden elskerinde. Blond denne gang, pelsen var også lysere. Men det optog dig ikke så meget, som det faktum at han var nøgen i døråbningen. Skulderlangt, mørkt hår. Solbrun hud, prydet af mere mørk pels, ned over den veltrænede brystkasse, markerede mave – pikken, der hang mæt og dvask.

Kvinden, der igen var klart ældre end ham, kom tilbage, havde tydeligt besvær med at slippe ham. Hun skærmede for synet af ham, mens hun kyssede ham farvel en ekstra gang. Du kunne ikke se det, men var sikker på hun tog ham i sin hånd og gned ham, nød ham en sidste gang. Til sidst rev hun sig dog løs … ja, hun fik travlt og skyndte sig ned ad trapperne.

Han stod rank og smilede tilfreds efter kvinden. Også hans pik, der var vågnet igen, havde løftet hoved lidt, efter kvindens kælen. Ikke noget porno-monster vedhæng, men lige så lækker som resten, især med tankerne på hvor behændig han måtte være med den – sådan bedømt på lydene og smilene, kødranden af modne kvinder der flokkedes …

Det var ren refleks, da du lavede den klassiske bommert. Han kiggede hen mod din dør, lige idet han var på vej ind, fik dig til at rykke hovedet væk fra dørspionen. Lampen bag dig lyste skarpt og blinkede ud til ham – annoncerede med store ord, at du havde luret!

Du sank sammen og græmmede dig forfærdeligt. Hjertet hamrede i dit bryst, mens du ventede, og efter hvad du syntes var en evighed, hørte hans dør smække igen. Du blev siddende til musikken startede derinde igen, rejste dig så forsigtigt og krøb tilbage i seng igen, varm i kinderne af pinlighed – blandt andet …

Det lød som om han spillede med igen, på en guitar. Du havde faktisk tidligere gættet på, at han måtte være musiker. Eller model, begge dele – en fri sjæl i hvert fald. Nu summede andre tanker, mens du lå og lyttede. Hørte musikken, men også noget andet. Ekkoet fra lidt tidligere. Lydene fra kvinden der lige var gået, og ikke havde holdt igen – længe!

Du kunne jo kun forestille dig, hvad han havde gjort ved hende, i de næsten tre kvarter du havde hørt hende klynke og klage, hvine og hyle, til sidst næsten skrige af fryd og forløsning. Nedenunder hendes søde musik, var der jo andre lyde … udbrud fra ham og … andet!

I din aflåste natbordsskuffe lå der jo et eksemplar af den slags smuds ‘litteratur’, blandt andet. Og i dit lille uerfarne hoved, svømmede der tanker og billeder rundt som forvirrede haletudser, havde der gjort længe. De havde aldrig set dagens lys eller blevet delt med andre – for himlens skyld! – aldrig været så tæt på som den aften.

Med øret helt inde mod væggen, havde du jo hørt det uimiskendelige; knaldene af hud mod hud – læder? Kvindens hulkende nød i samme takt – hendes tryglen efter mere!

Pauserne hvor du holdt vejret og kun hørte dit eget blods buldren – så læderstrappen for dig.

Og så mere, højere, hårdere …

Kun din pæne opdragelse, og en solid kraftanstrengelse, forhindrede dig i at tage del i hendes nydelse. Nede under dynen i din seng, bag væggen – hvem ville egentligt vide? Men tanken om at spille sig af, til tonerne af en fremmed kvinde – ham!

Det ville dog have været virkeligt nemt.

Nu lå du igen og forestillede dig. Mere uskyldigt ligesom, nu hvor den fine forstadsfrue var langt væk. Nu hvor hun ikke længere var derinde, kun ham, og din fantasi. Det var hans fingre der spillede, ikke guitarstrenge, men din brændende lysts våde fisse.

Nu var du hans kvinde, alfaens besiddelse. Og havde også sluppet dine tøjler, som kvinden fra før. Ladet ham binde dig med dem, prygle og … ***

Et ukontrolleret hvin røg ud af dig, ret ind i væggen. Du slugte de næste, mens din krop spændte og dirrede voldsomt, som var der sat strøm til den. Din fisse var stikdåsen og indgangspunktet, sitrede længe videre om dine fingre, mens du bed i puden for ikke at gøre mere opmærksom på dig selv.

Da du genvandt kontrollen, var der blevet stille derinde. Ikke en lyd afslørede noget, kun dit eget hjertes hamren og dine tankers skosen og nedgørelse af dig selv. Så perverst og pinligt. Du lurede og snyltede på din lækre nabo. En sølle, lille middelmådig studine, der på ingen måde kunne matche én som ham, der klart fortrak modne og erfarne …

Du faldt tilbage på puden og åndende tungt ud, da det slog dig hvad det var, der også havde luret i dit baghoved. En spire af en tanke, der nu blev til indsigt for dig. For ikke alene var han uimodståelig lækker og en udsøgt elsker, men han var professionel ud i det!

Disse modne og sultne kvinder kom til ham og erhvervede hans ekspertise. Ville som alt andet i deres tilværelse, have det bedste af det bedste. Deres egne fortravlede, lidenskabsløse forretnings-mænd, havde hverken evnerne eller lysten længere, digtede du videre i dit hoved. Eller deres lyst var også en anden, gik også mod det stadig yngre, som det jo åbenbart sker?

Mandlig prostitueret – gigolo? Det antikvariske ord poppede op i dit hoved, som om det ville gøre det hele lidt mere eksklusivt og eksotisk. Men tager man penge og gaver for det, er man vel ganske enkelt en … luder?

Du havde taget ordet i din mund og hvisket det ind mod væggen til ham, dog med hånden for. Men han havde selv bekræftet det, sidst I var sammen. Havde også hvisket det, men ind i dit øre, mens han pressede til og tog dig som en hund. Efter han havde præsenteret dig for kvindens tilbud og du havde jamret din accept – ja! – du ville tilbringe aftenen sammen med dem. For gaven … og …

En lille middelmådig tøs, uden særlige evner eller erfaring på det erotiske område. Intet at tilbyde en mand som ham, da især ikke hvad disse overklassekvinder måtte betale for hans service. Alligevel havde han fattet interesse for dig og givet dig en smagsprøve. Som en pusher der giver første fix gratis, fået dig hooked og locked. For at føje hende – din lille luder!

—

Hun tager din tallerken fra bordet og går frem mod dig i den varme stol. Du dufter hvidløg, ser fjerkræ og snegle, smukt anrettet og voldsomt fristende, som hun holder det ud for dit ansigt og smiler ned til dig.

Det er vagtel, fortæller hun, har perlen lyst til at smage?

Du smiler og nikker, ser op på hende, fylder hele din opmærksomhed. Denne fremmede kvinde, du end ikke kender navnet på. Gør dig kun mere ængstelig og genert over din nøgne tilstand. Stadig nervøs over hendes løse håndflader.

Hun lader dig mærke dem igen. Først din ene kind, så den anden – spørger dig igen.

Jatak! gisper du. Mærker det brænde og syde – vokse …

Forfærdeligt ydmygende og nedgørende.

Forfærdeligt …

Hun kan være bidsk, havde han jo vist også fortalt den aften, der dog stod lidt i en tåge for dig. For han havde jo selv taget ved og presset, set hvad det havde af effekt på dig. Fortalt dig næsten hånligt grinende, hvor tydeligt det var for enhver, at du netop søgte dét.

Og for kvinden endnu mere, hviskede han i dit øre. Hun kunne lugte det på dig, som et rovdyr får færten af frisk blod – at du er en ren novice, der bare skal hjælpes ud af sin skal.

Smukke perle, hvisker hun hæst og stryger fingrene over dine sviende kinder. Jeg skal lade dig smage, fodre dig, mit lille søde barn, smiler hun og giver dig tallerkenen i dine skælvende hænder.

Du smiler tilbage og ser ned. Din nadver, dufter så kraftigt og lokkende, mangler bestik, men du tør alligevel ikke spise før hun giver tilladelse. Hun samler dit lange, mørke hår i nakken med et kraftigt elastik og aer dig blidt hen over det, fortæller dig hvor tykt og blødt det er, hvor fin du er.

Din huds gyldne farve, som dejlig, varm karamel! hvisker hun og lader fingrene kredse let ned over dit kraveben, lige over dit buldrende hjerte. Hendes lange, røde negle kradser let og pirrende ned over dine hårde vorter, absorberer dit sarte væsens forvirrede ophidselse.

Hun smasker helt med læberne, slipper dig og tager det lille vagtellår fra tallerken. Det har også et sprødt, gyldent skind, som hun dog trækker af og lader dig nyde duften og synet af det saftige kød. Hun vifter det pirrende foran din snude, før hun trækker det væk igen, uden at lade dig smage.

Kom skat, siger hun, henvendt til Roberto, jeres smukke elsker. Han rejser sig fra sin stol og kommer hen, tager om hende bagfra og kysser hendes nakke, gramser de store, dyre patter bag hendes bordeauxrøde kjole. Du ser nu at den fuldstændigt matcher tonen i hendes fyldige manke af en hårpragt, men ikke mindst, at dine to værter deler en nær lighed – kunne næsten være … mor og søn!?

Kun blikkene er forskellige, som ild og is. Samme intensitet, mærker du i hele din krop, som de begge gransker. Alt er i opbrud i dig, her i din varme stol og i deres kraftfulde nærhed. Deres individuelle styrke og udstråling, der allerede virker voldsomt på dig. Tæt sammenslynget bliver de næsten som en ubærlig magt for dig.

Du mærker bruddet i dig, tårerne der trænger sig på, nervøsiteten der tynger dig helt ned i gulvbrædderne. Lille ubetydelige dig – hvorfor?

De ser det alt sammen udspille sig i dig, helt som planlagt og begæret. Nyder forspillet og desserten, som er hvad du er – sød sorbet, delikat karamelrand!

Kvinden smiler, som om hun tænker det samme, eller bare frydes over din famlende uvished. Novicens indføring i sit rette element, det reneste klimaks der kan opnås, er hendes erfaring og vished.

Hun kigger bagud mod sin elsker, giver ham en tavs anmodning og får ham til hurtigt at hjælpe hende ud af sin prægtige kjole. Den matchende corsage indenunder, er hårdt spændt ind, støtter og blotter den store barm og fremhæver hendes kvindelige former. Tynde hofteholdere går ned til blondekanten af de blanke strømper, der ender i stiletter, intet andet.

Dit blik falder automatisk på det andet, nøgne kvindeskød i lokalet. Og lige som dit, er det bart og glat, fyldigt og æstetisk tilfredsstillende. Modsat dit dog, har også det været ‘under kniven’, lige som de modne bryster og de fremhævede kysse/suttelæber – og alt andet hun ikke vil nøjes med.

Ikke en kvinde der lader sig begrænse eller tage til takke. Som med hendes sytten år yngre Adonis (eller Ødipus?) der altid leverer. Nu dig – perlen – på et sølvfad. Din autentisk ungdom og påvirkelige sind. Endnu uspoleret og søgende – og så sødmefuld gylden og varm i stolen under hende.

Du ved det ikke, har nok med at sanse dig selv og din krops grænser – men du gør hende brutalt liderlig. Dit jævne udseende, men alligevel eksotiske præg. Din pæne og artige facon og udstråling, der tydeligt for hende – dem begge – udsender andre og flere signaler, transmitterer helt andre beskeder fra dit allerinderste.

Hun sætter sin ene stilet fod op på stolesædet mellem dine ben, fanger dit blik og henleder det på vagtellåret hun stadig har i hånden. Du følger det ned, mærker mundvandet blive stimuleret i din ellers tørre mund. Ser hende pege det ned mod sin fisse, ned gennem de tykke læber.

Det vil ikke, kan ikke, men lader sig så presse og opsluge. Du ser det faste, saftige stykke kød forsvinde op i hende, så kun den tynde, blege knogle stikker frem fra hendes sultne indre. Hun griber din ene hånd, mens du stadig er rystet over hvad du ser og oplever, fører den hen til benstumpen og lukker dine fingre om den.

Du balancerer stadig tallerken i din anden hånd, samtidigt med at du holder om den lille animalske dildo i kvindens underliv. Hun skubber det frem mod dig og læner sig ind over dig, så du må holde godt fat. Hendes store bryster falder truende ind mod dig, hendes tilfredse grimasse, og hånden bag din nakke, fortæller dig, at de er til for at blive suttet.

Du gør det, naturligvis. Sutter brystvorter det bedste du kan. Ikke noget du har gjort siden … ja, dengang det var for næringens skyld. Så beskidt og grænseoverskridende, går det gennem dig, mens du babber på den fremmede kvindes bløde barm. På den anden side, forhindrer du jo et stykke fjerkræ i at forsvinde op i hendes skede – så grænserne er allerede godt udviskede.

Hun trækker sig væk igen, løfter sig af låret i din hånd, der ikke er blevet mindre saftspændt. Du ser på det, tænker automatisk på sundhedsrisici, kan næppe være …

Tanken stryges, da låret bliver hjulpet frem mod dit ansigt – slik, min lille perle, smag på min marinade!

De står på hver side af dig, da du rækker din lyserøde tunge ud og rører kødet – kvindens saft – smager salt og eksklusivitet, af Michelin-stjerner. Kvinden ser opmærksomt på, smiler og aer dig kærligt hen over håret igen – sådan ja, slik det alt sammen af, søde.

Igen adlyder du, selvfølgelig, labber saft fra kvinden og det tilberedte kød i dig, og bliver uundgåeligt kun mere sulten. Men inden du når at tage et forbudt bid, fjerner hun låret fra din mund og tallerkenen fra din hånd. Og med største lethed og koordination, løfter både kvinden og jeres elsker dine ben i vejret, så du næsten glider af det varme, smattede lædersæde.

Du giver et hvin fra dig og griber i ren refleks om armlænene i hver side af stolen, på vej til at smutte helt ned. Men Roberto forhindrer det, står nu foran dig og holder dig under hver knæhase, mens du liggende på det øverste af din ryg, er helt nede på det varme stolesæde.

Kvinden står bag stolen, opdager du, da hun gennem en sprække nederst ved stoleryggen fanger dit lange hår i hestehalen og trækker det mod sig. Roberto skubber på fra den anden ende, så du let glider længere frem mod kvinden, gennem sprækken.

Drej ansigtet, søde, hvisker hun og hjælper dig gennem åbningen, lige nøjagtigt stor nok til dig, og til at du nu vender helt forkert – vender med enden i vejret.

Du ser dine stilet-fødder stikke ud helt oppe i toppen af den høje stoleryg over dig. Ser rebet hun binder din ene ankel fast med, så den anden, før hun fjerner begge sko. Mærker rebet om dine knæhaser, fastgjort til armlænene, begge dine håndled surret sammen med stolebenene – som om det var beregnet dertil!?

Dit hjerte hamrer vildt nu, på ingen tid er du blevet uhjælpeligt låst fast til en gammel, solid træstol, og det med dit nøgne skød eksponeret ret op og ud til skue for verden. For dine to værter – mere eller mindre komplet fremmede og ekstremt fremmelige mennesker.

Deres lille usikre bytte og legetøj, intet andet.

Åhh, fine, fine, hvisker kvinden, du ikke kan se for stoleryggen foran dig. Men du mærker hendes fingres kredsen om din fisses bløde læber og let åbne spalte, som hun straks skiller mere.

Se hvor fin lyserød den er, siger hun til Roberto, der også må stå og vurdere dig under spotlyset. Den skal være skrigende pink, før vi er færdige med den, hvisker hun og kysser ham skjult for dig. Men du hører – og overstrømmes igen af den lystbetonede lede, du stadig kun er aspirerende til.

Du spænder i hele kroppen og dine øjne fyldes igen med vand, ved tankerne om din situation og hvad der mon vil følge. Købt som fornøjelse, nu bundet og prisgivet. Ingen har nogensinde … og ingen spørger dig eller tager hensyn til hvad du måske har af grænser – gør bare!

Før panikken og gråden tager helt over, mærker du et par fingre glide ned gennem din spalte og ind i dit hul. Mmm … så fiiin og ny, hvisker kvinden og trænger let ned i din glatte skede, som hun har helt til sin rådighed nu.

Det distraherer dig, at hun knepper dig så nænsomt og blidt. Forsigtigt prøvende og undersøgende, nulrer din spændte klit ganske let, stimulerer og sætter gang i hele i dit underliv. Du mærker det tvinge dig mere. Modstanden og knuden i din mave strammes og vrides, sender mere forræderisk varme ud i dig.

Din krop bedrager dig i kvindens kyndige hænder. I din udstillede og udsatte position, de sidste krampetrækninger og hæmninger overfor din sande natur. Kvinden har fundet den og frigiver den tålmodigt og tilfreds, frigør dig paradoksalt nok i din totalt låste hjælpeløshed, over i sin magt.

Den smukke Roberto passerer forbi dig og hen på sin stol igen, nyder aftenens første forestilling. Det gør dig sært mere afslappet og modtagelig, så da kvinden vrider mere til i din skede, puster drillende på din klit og lukker de tykke suttelæber om den, farer de første transformerende stød gennem dig og ud af dig med et hulk og et klynk.

Det er afsløringen – lige der ved de begge at du er godt på vej til at overgive dig endeligt til dem, til din rolle her.

Din skedemuskulatur spasmer om kvindens fingre, som hun langsomt trækker til sig igen og lader dig simre i din begyndende ekstase. Du stønner bitterligt, i takt med din forladte fisses konvulsioner og den kløe du ikke kan nå. Den ansporede orgasme, der lige nåede at kaste sin skygge over dig, glider nu bare hvileløst af dig igen.

Du har lyst til skrige – og gør det lige efter …!

Da du mærker smældet mod dit allerede lidende skød. En let, men massiv lussing mod hele dit vådt tændte køn. Din spindende mis – igen, hårdere, dybere, flere slag fra blød læder du heller ikke kan se.

Alting vender sig og drejer rundt i dig og for dit blik. Du hyler op og vrænger ansigtet i pine. En anden og ny form for pine for dig, da hun igen prygler din fisse med læderet.

Du skriger igen, kan ikke andet, forstår det ikke. Det gør ondt, men samtidigt godt. Er ulideligt, skyller ubarmhjertigt gennem dig, overtager dig, tvinger dig …

Hun kommer om bag stoleryggen til dig og lader dig se den beskedne flogger hun bruger på dig. Du hulker som et barn og er stadig langt væk i disen af lede og frygt, men ser lydigt op på hende da hun knæler og løfter dit hoved op mod sin store barm, smiler og rækker dig sine våde fingre, lader dig sutte din egen saft og takke hende for det.

Du er virk’lig en ægte perle, hvisker hun og ser ned i dit uklare blik, sulten efter det der rører sig rundt inde i dig. Det hun har rørt op og sat i bevægelse, sammen med jeres smukke elsker, der også kommer til, sætter sig bag hende, kysser hende og ser ned på dit udtryk.

Det er en vaskeægte lille slavetøs du har fundet til mig, hvisker hun til ham og kæler for din kind – ikke sandt?

Hun venter ikke på dit ligegyldige svar, løfter dig blot højere op og kysser din gispende mund. Bag den tunge ømhed, mærker du tydeligt de oppustede læber, der netop føles underlige kunstige. Som våde sugekopper, der hæfter sig fast og lukker af, som de gjorde om din klit. Hun må kunne sutte en mand af på ingen tid, tænker du lidt efter og mærker hendes dominante tunge i din mund.

Du er aldrig – aldrig! – blevet kysset på denne måde. Som et nådeskys af en højere magt, et mægtigere og mere berettiget menneske. En accept fra hende, af dig som hendes tøs, forstår du instinktivt i dit befriede slavesind, klynker efter mere, da hun slipper dine læber igen.

Hun kan se det i dit bedende blik. De kan begge se dét, de allerede vidste. Du er fundet og er hjemme, er lige hvor du hører til, nu skal du bare hjælpes helt ud af din skal, folde dine nyklækkede vinger ud og flyve frit.

Og det skal være deres fortjeneste og nydelse, deres ret – ikke mindst. Deres unge novice, den unge, umodne luder, der selv skal byde sig til efter mere, hårdere, strammere …

Roberto – din smukke herre – holder tallerkenen frem ved dit ansigt. Duften af mad blander sig i alt der foregår i dig, minder dig om den anden tomhed i dig. Du slikker dig automatisk om læberne, da din herskerinde løfter vagtellåret op igen og gnider det rundt i en klat rødlig hvidløgs puré.

Nu skal du smage, søde, hvisker hun venligt, men rejser sig så fra dig. Du ser langt efter hende, og det saftige stykke kød i hendes hånd, forstår ikke … før hun bevæger sig om bag stoleryggen, ind i dit blinde punkt.

Det er her og kun her, hun har tænkt sig at fodre dig. Den lille, men stadig alt for tykke animalske dildo, i din fisse – åh gud!

Du når ikke at tænke videre, før hun svinger den bløde pisk igen. Rammer rent og lige præcis tilpas. Allerede nu har smerten skiftet mening for dig.

Igen … Ild!

En bølge af glohed varme, tredje gang omfavner den dig helt og får dig til at sukke højlydt i efterdønningerne. Din fisse summer og sitrer rødmende sensitivt, men er samtidigt mere modtagelig – for det glatte kød kvinden nu serverer.

Presset er komplet, og ødelæggende, tænker du ufrivilligt, mens hun lirker vagtellåret i dig til dine højlydte vræl. Så forkert og farligt på så mange måder, alligevel så rigtigt. Som et ritual, en profan nadver, der markerer dit tilhørsforhold til hende.

Du ved det ikke, din mening er også underordnet, som du selv er. Kan kun jamrende tage imod, som hun tvinger sig ind i dig, penetrerer kødet forsigtigt ind i dit lille hul til hun er tilfreds – og du er helt fyldt ud.

Mmm … smukke perle, hører du hende hviske, mærker udblokningen, den uventede følelse af at have gjort godt og få ros for det. Straks efter hendes tykke læber og spillevende tunge omkring dine udspilede læber og kødet halvt i dig.

Smag på det, søde, tyg sammen og gnask! befaler hun, og fortsætter med at slikke den stikkende hvidløgssaft af dig. Du lukker øjnene og gør som der bliver sagt – kniber sammen og spænder din nedre muskulatur alt du kan, om det efterhånden godt møre kød.

Sådan ja, dygtig tøs, roser hun og trækker lidt i knoglen der stikker ud af dig, vrider og lirker mere. Og du mærker det give sig, er sikker på det – din skede skubber og klemmer kødet af knoglen!

Hun trækker det ud af dig og sætter igen læberne på dine – suger det afrevne kødstykke i sig som en kraftig støvsuger.

Du rykker og vrider dig den smule du kan i stolen. I lige dele panik og pirrelighed. Det beskidte fremmedlegeme i dig. Suget og tungen der graver dybt i dig, minutiøst renser dine slimhinder og sutter alle urenhederne i sig.

Mmmm … stønner hun sanseligt og slikker op omkring dit lille hul, presser en finger i og mærker efter. Du stønner selv ved stimuleringen, som om hver en nerveende i dit skød er blevet blotlagt. En massiv varme fylder dig fra dit skød, da hun sætter flaskehalsen til dit ømme hul og hælder en sidste sjat vin i dig.

Hun labber det straks i sig, som var din fisse selveste den hellige gral med sin foryngende kraft. Sutter og suger så det kilder langt ned i dit mellemgulv. Slikker ned over dit mellemkød, tungen op mod dit lille beskidte hul, presser en finger i denne uskyldighed.

Du jamrer hjælpeløst. Hendes overgreb er uovervindelige for dig. Hun slikker og knepper dine huller så uimodståeligt, at orgasmens skygge snart omkranser dig igen, vrider sig rundt som et kvælertag, styret af hende.

Og igen løsner hun det for tidligt, flytter munden fra din simrende fisse, fingeren fra dit nix-pille, og sender i stedet endnu en lussing ned over dig med pisken.

Du skriger hjerteskærende nu. Igen, da hun slår med mere alvor. Tredje gang igen, ned over hele din martrede fisse, der føles som den er i brand og snart helt skrigende pink, som hun vil have den.

Hun lader den ulme og lader dig syde i din uforløste limbo. Orgasmen standser på ny sit fremtog og ryster sig irriteret, trækker sig så langsomt igen, denne gang dog med harske tænder og klør – piblende blodspor, der gør dig ør og endnu mere fortabt.

Og som et ydre, fysisk ekko af din liden, mærker du et pludseligt, skarpt svirp mod dit inderlårs tynde hud. Et lyn gnistrer gennem dig, så endnu ét, mod dit andet lår. Alting vender igen, i bismagen af bambuspindens giftige stik.

Du skriger igen, hyler og vræler, mens hun fortsætter op langs dine ben og lægge, til sidst ned over dine fodballer, som stiletterne ikke længere beskytter. Hun står ved siden af dig nu, nyder reaktionen i dit ansigt – fod efter fod – skrig efter skrig.

Mmmm … skønne perle, hvisker hun og slikker bambuspinden, før hun tapper den truende mod dine varme kinder. Sådan en lille dygtig dukke – perlemors dygtige dukke, smiler hun, som om det har en ekstra mening for hende. Lader et par fingre glide drillende op langs dit underben og hen over dine følsomme fodballer.

Du vrænger og vrider dig i din nye smerte, med den kildende fornemmelse oven i. Hun ser det og fortsætter, kæler effektfuldt for den pirrelige hud under dine fødder og får dig bragt endnu mere ud af fatning, til hendes egen store fryd.

Jeres smukke elsker kommer hende igen til hjælp. Med sig har han en lille fjerkost af en slags, helt sikkert skabt til formålet – små sarte tøser som dig.

Han vidste det allerede, havde undersøgt og konstateret det allerede første gang han prøve-kneppede dig. Kælede for din krop og registrerede gåsehuden og trækningerne, dine små fnis, ved alle de sædvanlige punkter.

Nu bruger de det mod dig. Bryder dig ned på alle de måder de kan, så de har dig komplet og fuldstændigt i deres fulde kontrol. Ikke andet end en dukke og et stykke legetøj, men med alle de svære og besværede følelser og forstærkede sanser, der gør legen så fortryllende for dem.

Onde mennesker der tænder på andres lidelse? Du forstår stadig ikke, er der ikke endnu, men de er overalt på dig. Kæler og kysser, svirper og slår hver en millimeter af din krops overflade, og helt til randen af din udmattelse. Hver en celle i dig er aktiveret og tindrer af overanstrengelse og overophedning. Dine kropsvæsker flyder ud af hver en pore og hver ende af dig – du har med garanti tisset ud over dig selv, men hele dit underliv er så mærket at du ikke er sikker.

Det hele er uklart og nærmest uvirkeligt for dig nu. Den unge, flittige universitetsstuderende er væk. Al lærdom og dannelse, facade og ego-stræben – pryglet og skrællet af dig, her i din varme stol hvor du møder dit sande, filterløse selv.

Bambuspindens bidende svirp over dine balder igen, afløst af piskens tunge smæld mod din fisse og dine lår, bliver langsomt til de ømmeste kærtegn fra dine herskere. Og næsten et mere smerteligt savn, da de standser og ser dig i øjnene igen.

Kvinden knæler ned og løfter igen dit hoved op på sin barm. Du mærker varmen og bølgerne fra hendes vejrtrækning, beroliges af den snart velkendte duft fra hende, før du ser den vilde lyst i hendes rovdyrblik, nu hvor byttet er lagt ned – knækket og klar.

Smukke Roberto er mindst lige så tændt. Har smidt sin sorte skjorte og bukser, gnider sit allerede helstive lem. Kvinden lukker sine læber om det og suger det begærligt helt ind, helt til roden. Du ser på tætteste hold hvordan han tager om hendes hoved og knepper til, helt opslugt i en blodtørstig rus.

Han slipper hende og trækker hende på benene, ind mod stoleryggen lige over dig. Du ser hans pik banke op i hendes våde fisse, hører hendes tilfredse vræl og hvæsen, da han knepper hende brutalt til roden igen.

Hun stønner og skriger lykkeligt, mens han bliver ved, knepper dyrisk dominerende, næsten som en endelig markering af hierakiet her. Og i det er du nederst, helt uden betydning nu – dømt til bare at se på.

Men så trækker han sig og tvinger hende ned, sænker den våde, varme fisse mod dit ansigt. Hun løfter dig op mod sig, gnider og skubber sig rundt om din mund, som du lydigt åbner og betjener hende med.

Dit ansigt er helt smattet til, da hun straks efter kommer på benene igen, får pikken hamret i bund og kneppet med misundelsesværdig råhed. Du mærker det stikke mere i dig, i din egen gennempryglede fisse. Ser den skønne pik lige over dig, den voldsomme hæmningsløshed, du nu kun brændende ønsker for dig selv.

Men du forstår samtidigt at pikken er hendes. Alt sammen drejer sig om hende, om det her. Pirringen og pinslen af dig var deres forspil og brændstof – det han forbrænder på hende nu.

Han brummer højt og skubber sig op i hende, der stønner lige så forløst. Du ser hans svedige nosser spænde og tømme sig i hende, kan næsten allerede smage deres sammenpiskede saft, fra hendes lyksalige fisse.

Det drypper ned på dig, da hun sænker sig ned over din mund igen og lader dig tage for dig af retten. For anden gang i dit liv slikker du fisse. Sutter din herskerinde og hersker på samme tid – får også pikken serveret, bliver nu endeligt fodret, som hun lovede.

Mmmm, dygtige perle, gisper kvinden og ser ned på dig, grundigt gnaskende alt i dig og inderligt stolt over hendes anerkendelse. Og du ser i hendes blik, at hun ikke er færdig med dig. At dette ikke blot var en engangsforestilling, der gjaldt tabet af din uskyld, men at du har mere for hende at byde på.

Hun rejser sig og du følger hende med blikket. Ser hende blive klædt på igen, tale lidt med jeres smukke elsker, før hun kysser ham farvel, på snarligt gensyn.

Han kommer tilbage, nøgen og svedig, mægtig og magnetisk. Du er bundet og mørbanket, dryppende uforløst, håber stadig. Men han løsner dig bare fra din varme stol, hjælper dig op på dine usikre ben og giver dig kjole og sko – din betaling – siger at du var vellykket, før han viser dig ud og lukker døren igen.

Du er nøgen og fortumlet. Ser dig selv i spejlet, rød og mærket, men ikke så farligt som du havde frygtet. Dine øjne skinner blankt og du lytter efter livstegn derinde fra. Du har jo mere at byde på, mere at håbe på, mere …

Men du forstår. Langsomt synker det ind og falder til rette. Din rolle og funktion for ham. Mærker det fylde og endeligt forløse dig, værne dig med tålmodighed … så tre små bank på væggen ***

(48 har stemt 4,44 af 5)

Loading...

3 kommentarer

1. sub

   16/04/2017 kl 15:51

   Tillykke 🙂 nr 100 er så god som de andre 🙂

   2+

   Besvar kommentar
   • Jann

     16/04/2017 kl 20:06 - som svar på sub

     Tak sub 🙂 du’ en perle 😉

     0

     Besvar kommentar
2. Totalsex.dk

   16/04/2017 kl 12:11

   Jann har hermed 100-novellers-jubilæum 🙂 så tag lige og smut over på hans forfatterprofil og giv ham en hilsen.

   3+

   Besvar kommentar