Du gør grundigt rent på gulvet, med numsen logrende i vejret, mens han læner sig tilbage og ser på. Så sætter du dig ved hans lår ..

Forfatter: NNastyJR

Læs forrige afsnit

Der går en måned og mere til, og du hører intet fra frisørmesteren. Det gør dig pissed, og skuffet, og trist, og alt muligt, dog aldrig ligeglad. Du kan jo ikke få det ud af hovedet, så uvirkeligt og voldsomt oplevelsen var. Hvad der skete var totalt grænseoverskridende, og hvad han gjorde ved dig, var utilgiveligt, og uforglemmeligt. For hvad var det egentligt du var med til?

Var det voldtægt? Næh, for du sagde jo ikke imod. Og nød du det ikke lidt, ydmygelserne og det brutale, hvis du skal være ærlig over for dig selv? Fakede du måske? Er der noget nasty, perverst gemt i dig, noget frisørmesteren fik gravet frem, så at sige kneppet op til overfladen? Eller gælder det nærmere, at han fik banket hul i den facade, du de sidste fem år har forsøgt at stable på benene?

Siden du som femtenårig brød med dine tyrkiske forældre, fordi de ville sende dig ”hjem” for at gifte dig væk. Med danske veninders hjælp, brød du fri og stak af, og har herefter levet som ”dansk”. Ingen klare grænser og rollemønstre, og med al den frihed og usikkerhed det medfører; pletterne på din straffeattest. Du er jo oprindeligt formet i en kultur, hvor mænd og kvinder har klart definerede roller og funktioner; den udfarende og den udglattende, som 1 og 0. Og da du lå bundet der i stolen og han tog dig, følte du dig på en underlig måde hjemme igen, følte et savn blive mødt.

Du bider dig i læben for at indrømme det, men du længes jo tydeligvis efter noget fasthed og retvisning; efter din tyrkiske far, den strenge patriark. Tankerne får liv i dine fingre, der går på vandring under dynen, finder den våde plet, masserer uden at gå ind, finder dildoen og bruger den, stikker fingrene i numsen i stedet, og du kommer hurtigt og tungt. Du ruller gispende om på siden og fører dildoen op bagi, bliver ved at bolle orgasmen i gang. Du kan ikke længere undvære stimuleringen af numsehullet, efter at din første usikkerhed var gjort til skamme. For den havde det jo fint nok, øm et par dage, især balderne, men slet ikke hærget som du var bange for. Bare et dumt tabu, og noget du har snydt dig selv for, blev du hurtigt klar over.

Bagefter er du befriet for disse tanker, skyllet ud med flere intense orgasmer, langt kraftigere end nogen af dine utallige sexpartnerne har kunnet give dig – på nær en selvfølgelig. Frisørmesteren er den eneste der bliver i dine tanker, hans pik er dildoen i din numse, hans sæd er dit savl på lagenet; der er helt klart hul i facaden. Du ligger bare og nyder trykket bagi, svedig og glat, og lader trætheden føre dig væk.

Sådan fordriver du tiden, ventetiden, men på hvad? Du fantaserer, onanerer, og går så ellers bare rundt om dig selv, i forvirring og fortvivlelse. For der ser jo ikke ud til at ske mere. Og du har helt undladt at søge flere steder – lærepladsen som du mangler – for hvis ikke der og på den måde, hvor så? Hvad kan måle sig, og hvem vil overhovedet tage dig?

Din selvtillid og energi er drænet, og du har holdt dig indenfor på dit lille tarvelige kælderværelse i byen. Stirret på fjernsynet og lyttet efter lyden fra postbuddet og mobilen, selvom han jo ikke har nogen af disse oplysninger på dig, kun dit fornavn. Så går du lidt mere rundt, som katten om det varme grød; skal, skal ikke? At tage tilbage vil ikke være tilrådeligt, vil ikke være til gavn for dig, for ikke at sige smertefuldt.

Lørdag formiddag går du ind ad døren for anden gang. Klokken bimler højt og ildevarslende, syntes du, og frisørmesteren dukker frem fra bag forhænget som beviset. Han konstaterer at det er dig, blikket bliver hårdt; har altså ikke glemt dig. Du forsøger på et smil, mærker kinderne ryste nervøst, mens han bare kigger op på uret og venter – lader dig selv spille ud.

Du har tænkt det hele igennem hundrede gange. Din tale, appel, krav, og måske også trusler, hvis det kommer så vidt. Men det gør det ikke, for der kommer intet ud af din mund, en prop har sat sig fast. Kun ud af dine porer og øjenkroge dukker der noget frem, og gør dit syn endnu mere sløret end det allerede er. Du er et skælvende vrag, så stivnet at du har svært ved at trække vejret og i fare for at dratte om. Hele dit system er gået i baglås og har ligesom trukket dig tilbage til din opvækst og opdragelse; femtenårige tyrkiske Miriam.

Du står der, i din tynde fine sommerkjole og intet andet. I indgangen til hanløvens hule, som et lille skræmt slagtelam. Sekunderne føles som timer, han siger intet, lader dig svede. Og så slår klokken tolv; lukketid. Han går hen og åbner døren for dig, venter, du bliver stående. Så træder han op foran dig, løfter din hage med en enkelt finger, og du ved hvad der er på vej. Han smækker dig en bidende lussing, der får dit hoved til at rykke til siden og kinden til at skrige. Så får du muligheden igen, døren er stadig åben. Du synker, smagen af blod, og bliver. Den næste er hårdere. Smækket runger ud på gaden og gennem dit legeme som et lynnedslag, du mærker det gnistre i din nøgne fisse, og du bliver.

Han lukker døren og låser, afventer igen. Hans ordrer er lydløse, men signalerne klare og tydelige; du trækker stropperne over dine skuldre og lader kjolen falde. Du skubber de hvide lærredsko af, og så er du komplet nøgen for ham, igen. Denne gang tager du selv hænderne om på ryggen og fremviser dit nøgne køn, nyskrabet og glat, du modtager hans tavse accept. Så går han tilbage bag forhænget, ind i privaten. Og du følger efter – for det skal du – som en lille hengiven hundehvalp, der er bange for at blive ladt alene.

Bag forhænget er et køkken, og han sætter sig ved enden af et stort spisebord. Ingen af jer siger stadig noget. Han, fordi han ikke behøver. Og du, fordi den mulighed er forspildt. Hvad der end følger bliver uden dialog.

Han spiser sin middagsmad, hører middagsnyhederne, fortsætter sine middagsrutiner, og lader dig stå og simre. Du forsøger at dæmpe uroen i kroppen, men duften og synet af det højtbelagte smørrebrød, får dig nu også til at blive bevidst om dit manglende næringsindtag i dag. Instinktivt slikker du dig let om munden og synker mundvandet, og det får frisørmesteren til at stoppe. Han ser på dig og du mærker det kommanderende blik, slår dit eget ned og stirrer på det slidte linoleumsgulv. Efter et nervepirrende øjeblik, tager han det sidste stykke brød op – leverpostej – og tager et ordentligt bid af det.

Han gumler længe og grundigt, og vender så hovedet til siden og lader de gennemtyggede klumper falde ned på gulvet. Du ser og hører det lande, og synker igen, du forstår. Han venter og du tager de første par skridt frem, sætter dig så på knæ og fortsætter på alle fire hen til dit måltid, som den hundehvalp du er. Og sådan spiser du selvfølgeligt også; uden hænder. Samler op med munden og slikker rent efter sig. Næste portion er klar og bliver serveret på samme vis, du guffer og slikker, det sidste fodrer han dig direkte i munden og slutter af med sit klumpede spyt.

Du gør grundigt rent på gulvet, med numsen logrende i vejret, mens han læner sig tilbage og ser på. Så sætter du dig ved hans lår og kigger på hans skød, omridset af hans erkendelse af dig i de tynde sommerbukser. Du slikker hans fingre og prøver at komme tættere på, men han verfer dig væk med et kontant dask over snuden og du trækker dig med et klynk. Han rejser sig og går, lader tallerken og bestik ligge. Du rydder det væk og haster efter ham, længere ind i løvens hule; nu er du sgu’ selv ude om det.

Der er dunkelt i huset. Først den lille entre med de mørke marmorfliser og det farvede glas i de smalle, aflange vinduer. Det er køligt mod dine bare fødder og du tripper hurtigt videre, ind på det tykke brune gulvtæppe i den store stue. Her er brunt, mørkt og lyst, træ og læder, brunt i brunt. Kun brudt af sort og rødt, bordeauxrødt, et stort rundt rya tæppe foran, ja, en pejs. Der hænger udstoppede dyretrofæer på væggene, store primitive træfigurer, krumme sabler og en lang, gammel riffel. Vinduerne er alle draperet af tunge, mørkerøde gardiner, og du føler dig hensat til en helt anden verden, helt afrikansk primalt, det vækker i hvert fald en urdyb stemning i dig, mens du træder nærmere.

Frisørmesteren sidder i sin store læder lænestol af chesterfieldtypen. Der er to store sofaer af samme type og et stort sort marmorbord, du kravler forbi det og hen til manden, du for alt i verden ønsker vil tage dig som elev. Han har tændt en cigar og skænket sig et glas rødvin, du sidder lydigt ved hans fødder, venter på tegn. Så tager han en fjernbetjening og peger over pejsen, hvor hele bagbeklædningen med de to krydsede sabler skiller til hver sin side, og et stort tv dukker op. Han søger i menuen og vælger et klip, du kigger op på det, med nakket behørigt dukket.

Det er en underlødig kvalitet, fra en tid før det digitale overtag, som gammeldags hjemmevideo. En ung, blond kvinde står nøgen i et skarpt lys, kameraet går tæt på ansigtet og fremviser de smukke, bange øjne, de bløde, bævrende læber og hendes kamp for ikke at bryde ud i gråd. Hun har et bredt læderhalsbånd om halsen, med et hundetegn på. Kameraet panorerer ned over hendes ubetydelige barm, de små spidse bryster, hendes flade mave og smalle talje, de præpubertære hofter og hendes hårløse fisse, ikke mere end en tynd revne. Hun kunne være alt mellem tolv og tyve, hvis det ikke var for tatoveringen over hendes lænd, et såkaldt ‘røvgevir’. En simpel ornamentering, der leder ned mod spalten mellem de små, runde balder. Hun spreder dem og fremviser sit lille baghul, tæt sammenkrympet og nydeligt, men helt klart ‘operativt’.

To mænd dukker op og fæstner hendes hænder op mod loftet. Hun står der alene, med ryggen til, og så strækkes hendes arme skråt opad så hun kommer op at stå på tæer. Pisken rammer hende med et skrig, tegner en rød streg over de små balder, kameraet zoomer ind. Igen; ‘WHIIP!’, et rødt kryds og et øredøvende skrig. Du ser på med store opspærrede øjne og åben mund, hvordan hun bliver pisket, sådan rigtigt tyrepisket uden filmtrick. Hendes balder, lår og ryg er stribede nu, ti, tolv svirp tror du. Kameraet går helt tæt på og fremviser hende, hulkende med urinen løbede ned af benet til en pøl under hende. Hendes ansigt kommer i fokus, forvrænget i pine, øjnene våde og hævede, snot og spyt dingler ned ad hagen. ”Arhk… tak… tak… mester…”, gisper hun spagt, og du gisper selv. Det er ikke bare rigtigt det du ser, men det er hjemmelavet; lige her hjemmelavet!

Du stjæler et blik op på ”mesteren”, men han dasker dig hurtigt på plads; det er noget du skal se det her. Og du ser de to mænd dukke frem igen, nøgne og med stive pikke. Den ene stikker sin op i kvindens lille skede, den anden op bag i hende, og så begynder de at kneppe hende hårdt. Du mærker det rykke i dig selv. Det er råt og brutalt, hun hyler igen, og du hører smerten og desperationen i hendes stemme. Men du hører også en anden klang du genkalder dig fra sidste måned, fra din oplevelse i stolen. Hun begynder at gjalde hysterisk, mens mændene dunker løs, dunker hendes orgasme rundt i hende som en kugle i et flipperspil. Og så ’tilter’ hun, hyler sin krops totale op- og udløsning op i loftet.

Mesteren pauser klippet, lader dig fordøje og synke, mens han tager et sidste sug af cigaren. Så rejser han sig og griber dit hår, trækker dig med. Han slipper grebet midt i entreen, åbner fordøren og går derefter hen og låser en anden dør op. Den er tyk, lydisoleret, han tænder lyset; trappen ned til kælderen. Det er som et klassisk eventyr; de tre chancer, er du inde eller ude? Men det er ikke længere et dilemma for dig. Det gælder ikke længere dine frisørdrømme, men du er styret af noget helt andet, noget langt mere uimodståeligt. Du kravler hen mod trappen og ser manchetterne i loftet dernede, mesteren står henne ved fordøren; last chance.

Fordøren lukker med et smæld, der giver et helt jag i dig. Du har det sært. Ved at der venter smerte forude, pisk, ægte og ærlig middelalderlig pisk. Det sitrer i hele din krop, usikkerhed, frygt, men også denne kraftfulde pirring. Det er lille Miriam og hendes underkastelse som bor i dig, og som du fik en forsmag på ved din første gang ”I Stolen”. Nu venter den totale oplevelse, for enden af den smalle trappe, og du kan næsten ikke vente. Da mesteren river dit hår og hoved tilbage, mærker du dit skød reagere og du gisper orgastisk; du kom i et lille stik. Mesteren løfter dig på benene og du får lov at gå ned ad trapperne som et menneske, og ikke som den tæve du i virkelighed er nu.

Trinene knager faretruende og du mærker et svalende træk strømme op mod din nøgne krop, afkøle fugten mellem dine ben og gøre brystvorterne froststive. Kælderen er kulsort, på nær en nøgen pære over din plads, du går derhen. Du tager selv den ene manchet på og holder fast i den anden, viser du er klar.

Der er stille, mesteren er et sted bag dig, pisken i hånden, du ånder hurtigt og overfladisk, hvert øjeblik nu… ”WHIIIRP!” et højt knald, du mærker lufttrykket, lige ud for din lænd, du spænder balderne. Igen. Knaldet ekkoer i rummet, du gisper højt, kun en markering igen. Du begynder at ryste spastisk, mens tårerne triller og hver en nervespids i dit kød sidder på spring. Venter på kontakten, læderet mod din hud, smage snerten og smerten, åh, ram mig, ram mig, sukker du i tankerne.

BDSM udstyr – pisk, manchetter m.m. – køb det diskret HER

Men du får ikke din vilje, ikke nu. Du står bare og svajer i din frivillige ophængning, gisper efter vejret, mens du vedvarende kniber sammen og løsner, så dit skøds væde siver ned ad låret. Kælderens kølighed omfavner dig og du sitrer ved hver en dyb vejrtrækning, og du har en ubændig trang til at blive rørt ved, på den ene eller anden måde. Og som sekunderne går, stiger trykket bare, og din frie hånd slipper sit greb og bevæger sig tøvende nedad.

Du fornemmer ham bag dig, hans varme åndedræt mod nakken, han griber dit håndled hårdt og fører det tilbage på plads, låser det i manchetten denne gang. Han skubber dine ben ud til siderne og låser også dem, du stønner tungt hver gang hans fingre strejfer din hud, men han er hurtigt færdig og væk igen. Din ”søde kløe” er ikke længere din – orgasme er noget du får, ikke selv tager, forstår du og mærker ham lige bag dig.

Hans vejrtrækning er hurtigere og højere nu, og du hører en anden lyd, en rytmisk puslen, åh, gud, han onanerer bag dig, ret op og ned ad dig – uden dig! Du begynder at klynke svagt, har lyst til at stikke numsen bag ud og fange den mesterlige pik med et af dine lidende huller, åh, knep mig, knep mig, sukker du nu i tankerne.

Men heller ikke denne gang får du din vilje. Han kommer ud over din lænd, i dalen over dine balder. Du mærker det varme sæd klaske mod dig, ”mmmmmmmm” stønner han stille og kort og kaster de sidste klatter mod dig. Det gik forbavsende hurtigt, syntes du, og forstår ikke. Hvorfor spilde en udløsning på denne måde, når du nu er så villig, så parat til hvad som helst for at opnå klimaks? Det er jo tortur, tænker du, og svarer dermed selv på spørgsmålet. Han har brugt sin sperm som afstraffelsesmiddel, det er derfor han har kunne komme så hurtigt; han har været optændt af din lidelse.

Du får lyst til at skrige, alle de ting du ikke må, bare for at få hans reaktion. Den fysiske tilrettevisning, straffen for ikke at tavst acceptere; for at kræve. Men du er bange. Bange for at han i stedet kasserer dig, at du fejler og ikke kan bruges – at du ikke er holdbar. Så du tager imod – det du ikke får – og lider videre, mens mesteren forlader dig, slukker lyset og lukker den tunge dør.

Kan blot vente på den bliver åbnet på ny…

Læs “I stolen – for alvor”

5 kommentarer

1. mis

   17/09/2015 kl 16:48

   skøn og fræk novelle .. hvem der bare var hende

   0

   Besvar kommentar
   • Jørgen

     14/12/2016 kl 13:44 - som svar på mis

     Ja en skam der ikke findes damefrisører, der gør ligeså

     0

     Besvar kommentar
2. NNastyJR

   26/08/2015 kl 15:00

   😉

   0

   Besvar kommentar
   • sub

     29/08/2015 kl 8:50 - som svar på NNastyJR

     Kommer der mere? 🙂

     0

     Besvar kommentar
3. sub

   26/08/2015 kl 10:34

   Håber på en fortsættelse af dette dejlige eventyr.

   0

   Besvar kommentar