Tine, den frække, der ville så gerne, så meget, så ung… så højgravid! -Farmand, hvisker hun …

ADVARSEL: incest

Forfatter: Jann (NNastyJR)

Fortsættelse af ‘Datter-bytte’

-HO-HO-HO!, buldrer han ud i hovedet på dig. Iklædt en alt for lille, forvasket og beskidt julemandsfrakke, toppet af med en rød hue med kvast, oven på sit glinsende, fede hoved. Ingen hvidt skæg, men grånende grove skægstubbe. En gullig t-shirt, der oprindeligt var hvid, men aldrig opnår den status igen. Og et par sort-snavsede joggingbukser, under den del af vommen der stikker frit og længst frem. Fuck, han er klam! Indbegrebet af menneskelig ynkelig- og usselhed, og meget, der er meget, meget værre.

Men du står foran hans dør, er selv mødt op, den anden søndag i advent – og siger; hvad vil du, fedt-svin?, med hele din attitude og afsky i blikket. -Kom ind, få en bajer, det er x-mas!, han klukker af sit plat-klamhed, så dunken skvulper – du knytter næverne, har SLET ikke lyst til at gå derind. Har lyst til noget andet, men…

Du er nødt til det. Han ringede, sagde at det var vigtigt – havde noget at vende med dig, du IKKE ville misse, ikke ville kunne undgå med tiden. En slet skjult trussel, her langt over et halvt år efter jeres… selskabelighed. Men hvis han tror, hvis han bare så meget som foreslår mere… af det. Så smadrer du ham, flår hans spæk i strimler og fodrer fuglene med det – gør lidt nytte af ham.

Du er her kun fordi han ved, fordi han var der, deltog, gjorde ting, som du, jer begge – ved døtrene… Din egen og hans, tvillingerne, Tine og Line, den frække og den søde. De er her ikke, du ser dem i hvert fald ikke, mens du følger med ind i stuen i det store hus, der er ulideligt varmt. En stor brændeovn bulder løs og skaber en tør hede, der giver dig mere lyst til den der ENE bajer, kun en!

Han smiler stadig slesk, mens I slukker tørsten i tavshed – nåh, hva’ så, hvad vil du, svin?, siger du igen med dit kropssprog og sammenbidte blik. Du er klar, klar til at ryge på ham, hamre løs på flommet, begrave dine næver og… Svaret på dit vedholdende og brændende spørgsmål kommer til dig, kommer ind af døren i modsatte ende, lige bag fedtfjæset i sofaen – bag hendes far.

Tine, den frække, der ville så gerne, så meget, så ung… så højgravid! Du blegner, fryser, i heden, stirrer, stirrer på bulen, den kolossale – på den lille spinkle pige! -Hej, farmand, pipper hun sødt og smiler glædesstrålende. Som et barn der glæder sig til jul – eller et barn der venter sig, et andet! Du får kvalme, x-massen, og andre masser, vil op igen, ud, ligesom dig. Kan ikke få luft, sveder, men fryser samtidigt – det er både sjæl og krop der kollapser.

Hun er iklædt en enkelt grøn kjole, som julemandens lille hjælper – tanken bringer mere opkast op i halsen, du synker det, ser hende sætte sig besværet, på kanten af armlænet ved SIN farmand. Der bare klukker og glukker, suger en dåse i sig og åbner en ny, også til dig. -Du ligner en der trænger, platter han og kigger på sin datter, der smiler indforstået. Hun kommer på benene igen og tager øllen med hen til dig – som forrige gang, da alt der her…

-Det er din, pipper hun sødt og giver dig øllen – din… øl? Hun kæler for maven, den enorme og umulige bule, koldsveden hagler af dig, min, min… Du rører den, mærker det spjætte inde bag ved – miraklet, gruen! -Farmand, hvisker hun og tager ved kanten af den tynde kjole, trækker den op og over, lader dig se. Lille Tine, nøgen og spinkel – og enorm deform!

Hun går i knæ og støtter sig mod dine, helt ned mellem dine ben – ligesom… Du er hård. Nej, det er en underdrivelse. Du er brændt mentalt sammen, og al din overskydende energi har samlet sig i din pik, der bedrager og svulmer, dunker, brøler sin stivhed op i ansigtet på hende. Og hun tager den frydefuldt i munden, sutter det bristefærdige hoved, den lille tunge hvirvler – uhmmmm!

-Hvad med tøsen derhjemme, hygger I jer på samme måde?, spørger svinet så, der er skyld i alt det her. Men han er i sikkerhed nu, du er tam, tæmmet – optaget. -Knepper du hende hver dag, før skole, og om aftenen, efter godnatlæsning?, han klukker igen, roder sig nede under dunken, mens han ser på. -Jeg knepper hende der hver dag. Hun er umættelig for tiden, spermer op i hende, det er hun vild med. Du ser hen på svinet, jamen så… -Hæhæ, mine skud er blanke, kun til pynt, klukker han, og giver dig ingen udvej – din!

Din lillemor, der sidder her, i… ottende måned!, regner du hurtigt, med den allersidste rest af forstand. Sutter dig så fucking-fantastisk lækkert, men stopper så. -Du skal kneppe mig, farmand, sprøjte i mig igen, sætte gang i fødslen! Du ser i hendes ulmende blik, liderlig over enhver menneskelig tærsklen – så sindssygt et forslag – så sindssygt uimodståeligt fucking lækkert!

Hun kravler op på sofaen ved siden af dig, på siden, løfter benet, byder dig den lille stramme, der snart skal… Fuck, det tænder dig, mere – sindssygt. Du ryger op og flår jakke og trøje af, sko og bukser i næsten samme bevægelse, ud af boxerne, nøgen, klar. Lægger dig ind over hende, pikken i position i spalten af den glinsende teen-åbning – dit barns umulige åbning ud mod verden, dit julebarn!

Du kysser hende blidt og kærligt – din lille jomfru Maria, med perfekte bryster, bemærker du, som du presser dig nænsomt ind. Våd, stram og mirakuløs! Hun stønner hjerteskærende, af smerte og forløsning, har ventet dig så længe, dette øjeblik – den rigtige farmand der knepper hende. Og du glider forsigtigt længere og længere op, i dette snævre hul, der er endnu mere indsnævret, rummer så meget liv og lykke.

-Kom i mig, daddy, stønner hun og fører din hånd ned fra hendes lækre strutbryster, til den store jule-bule, -kom op i os begge. Årh, fuck, noget at sige! Hun kramper om dig, lukker sig inde i sig selv – våd og sugende, årh fuck! Du knepper hårdere, dybere, århhh, slipper, ORHH!, kommer, kommer, kommer… -Uhmmmmm… arh, jaaah, flyder du op i hende, dem begge, som en hellig treenighed – en lille familie-enhed!

Du sveder tran og vil ikke slippe helt. Har lige oplevet den sjældne ‘dobbeltsidige orgasme i lyst og lede’, som du har hørt om. Du kysser hende, kæler, er øm, faderlig – på den her specielle måde. -Tak farmand, hvisker hun smilende, lille Tine-mor, der ligger så ømt og trygt i ske, i din favn – vækker urinstinkter, beskyttelsestrang – DIN! Og sådan falder hun i søvn, mens du ikke kan tillade dig det, med svinet stadig i stuen, stadig lurende.

Du trækker dig fri af din lillemor, næsten klistret helt sammen af sved, og allerede halvhård og klar til at kneppe hende igen – kneppe hende til randen og barnet løs! Din eks, datterens mor, ville ikke, havde ikke lyst, følte sig usexet og kluntet. Men du elsker synet – kvinde med barn. Elsker kroppen du dækker til med et tæppe, gløden i det søde, unge ansigt. Så ung, åh gud – så forbryderisk ung!

-Det var sgu’ smukt!, grynter svinet, da du sætter dig nøgen og forvirret forløst i sofaen. En x-mas mere, du kværner hurtigt – smukt, dækker det ikke. Det var uden sidestykke. Fra hjertet, helt uden filter, helt uden tanke. For dem er jo nok af, nu. Pigen, hendes far – den kommende farfar!, svinet. Og hans planer og forventninger til det der – til DIN datter…

-Hvad med du ringer og be’r hende møde dig her, tøsen?… kan jo følges med Line, der er inde og handle. Det ville da være hyggeligt, sådan lidt julehygge, nu hvor du har fået din del. Han smører den lille, grådige mund i et kvalmende smil, et modbydeligt udtryk, der vækker de der andre lyster i dig, de voldsomt, brutale.

Men at give efter for dem – hvad så med din datter, din ufødte – dine gerninger hidtil? Alene de er jo nok til… Og mens du er låst væk i lang, lang tid – hvad så med børnene, alle dine børn!? Du er alligevel også så fuld af kærlighed lige nu, gode hormoner, der lægger en naturlig dæmper på… Du tillader dig dog lige at forestille lidt – inden du ringer.

Du bliver tvunget til at blive og se på. Først forklare din datter, du ikke har misbrugt i måneder og som har en kæreste nu, derfor er ekstremt modvillig. Men elsker sin far og ikke vil miste ham – se ham låst inde, forklarer du. Du kysser hende, ser hende inderligt i øjnene, -skat, vil du ikke nok gøre det for mig. Så vi kan blive sammen. Bare denne ene gang, lyver du og ser svinet trække munden op i ondskabsfuld morskab. Du holder hende ind til dig, mens hun stille hulker af, klæder sig af og føjer dig.

Line er allerede ved at sutte møgsvinet, der jo heldigvis ikke er så fyldig i lige det område. Men han er mere svinsk denne gang, dasker dine datters skønne, fyldige patter, niver og sutter, mens hun står nøgen og tager imod. Han sutter hendes læber og mund, holder hende, mens hun forsøger at trække sig fri. Det giver hende sit livs første lussing.

Du kommer på benene, knytter næverne, -husk vores aftale, farmand, grynter svinet og peger på den sovende lillemor, -det der kan du ikke løbe fra! Faderskabstest, summer det i dig, og barnet, dit ansvar – løbe hvorhen og efterlade det her? Du sætter dig igen og lader ham fortsætte sit misbrug og mishandling af dit hidtil kæreste eje.

Over hans skød, til en regulær røvfuld, -vi skal nok få sat skik på dig, min pige, pruster han og svinger. Igen og igen. Lille søde Line kravler hen til dig, nu fri for at sutte sin fader, ser op på dig om du er interesseret. Du smiler så godt du kan, og ryster en enkelt gang på hovedet, lægger din hånd på hendes og giver hende lidt tiltrængt, naturlig faderlighed. Og sammen ser I din datter blive pryglet og tøjlet, mens hun klynker og hulker så det skærer i dit hjerte – din skyld!

Svinet stopper og gnider sin fede hånd om hendes runde, røde balder. Stadig iført sit julemands-outfit, så situationen bare bliver endnu mere grotesk – en lille pige på julemandens knæ, mangler bare det hvide skæg, tænker du, og ved at du aldrig vil kunne se på en julemand uden… Denne Santa-satans stikkende små øjne, er på din datters bagdel, som han langsomt borer en tyk finger ind i!

-Far!?, gisper din datter, da hun mærker fremmedlegemet blive indført, længere og længere. Svinet ser over på dig, griner hånligt liderligt, og med al sin almagt, mens han trækker den fede kødpølse ud, borer ind, mærker det klemme – din datters andet jomfru-hul, han også vil tage.

Du overvejer end ikke at rejse dig, gøre en ende… standse ham, standse det her vanvid. Ved du intet valg har og hører blot på, at din datter klynker højere – nu hvor hun også ved det. Svinet giver et tegn til Line, der ved hvor glidecremen er, giver ham det, sammen med en kugle-gag og noget reb.

Din datter bliver regulært svinebundet på gulvet foran dig, håndled mod ankler, numsen i vejret. Og en tyk, glat finger i numsehullet. Så en gag i munden og ulykkelighed i blikket, der desperat søger dit. Du forsøger at berolige – det skal nok gå skat, bare et lille øjeblik. Men svinet er hård ud over det naturlige – har taget kemi til hjælp – og har ikke tænkt sig at få det hurtigt overstået.

Med nøgen underkrop, et knæ i gulvet, det andet bøjet, og vommen ind over din datters uskyldige bagdel, borer han nu det lille svin gennem hendes muskelafspærring. Hun hyler vildt i gaggen, mens han presser, brummer tilfreds, skubber på – tager sin del.

Hans fede, hvide vom, skjuler heldigvis synet for dig – gruen af hans pik, der maser sig ind og ind, før han langsomt begynder at vugge. Verdens mest afskyelige julemand, bag din svinebundne og gaggede datter, med sin lille, brøl-hårde stiverik i hendes endetarm – gud, hvor hader du julen nu, hader kun dig selv mere.

-OOOH-HO-HO!, brummer han, den groteske satan, da han får gled og rytme på – knepper nu fuldbyrdet. Vommen dasker mod balderne, til han rejser sig op på begge fødder, bøjede knæ, hugger nu ned og ind. Du ser opgivelsen i dit datters blik, og glimt af pikken i hendes lille numsehul. -Orh, ja, hvor er den stram!, pruster svinet og storsveder i sit uhyggelige fjæs – stadig med nissehuen på!

Han knepper igennem, uden hensyn, må så lige op at stå, ryste benene – før han fortsætter. Og knepper længe denne gang, holder pause igen – x-mas tid, pruster han og sætter sig et øjeblik, før han kaster sig over din datter igen. Nu er hun kuet, ser du i hendes søde og tilgivende blik på dig – er kommet overens med sit skæbne. Og svinet knepper den ind i hende, ikke dyrisk, men bestialsk nu. Griber hendes fine, bølgende hår og flår hendes hoved bagover, støder og pumper – prygler din datter til ukendelighed.

-OOOOORHMM, brøler svinet og skubber sig helt ind, skubber sin livsløse væske ind i din datters tarm – jeres mareridt er slut, han har fået sit. -Uuuhmmm, så lækker en lille julegris, pruster han og støder sig af, ned på knæ og trækker din datter ind til sig, stadig inde i hende. Han løsner gaggen og drejer hendes ansigt, kysser læberne, sutter og slikker, så både hun og jeg får kvalme.

-Hvad siger man så til julemanden?, hvisker han afkrævende, mens han famler din datters strut-modne patter. Hun skæver hen mod dig, hvisker så underdanigt og så taknemligt som muligt; -tak, julemand. Han klukker, -ho-ho-ho, go’ tøs, vi to skal finde ud af det sammen, grynter han og presser hende frem, med ansigtet ned i gulvet igen.

Hvad?, tænker du, hvad fuck mener svinet? Du ser på ham, mens han læner sig tilbage, ud af din datter, betragter hendes lille, trange hul lække lidt af hans døde sperm. Hvis han tror… du rejser dig, for at befri din datter, -nå, farmand vil også, nu hullet er varmt?, spørger svinet helt alvorligt fra sofaen bag din datter. Men da du piller ved knuden, udbryder han afvisende, -hov, hov! Hvis du ikke vil kneppe det der lille jule-hul, så lad det lige blive der, så jeg kan nyde synet lidt!

Ikke et forslag, forstår du, ikke nogen valgmulighed for dig. Du slipper knuden og bøjer dig i stedet ned til din datters kind, kysser den, aer hendes hår, hvisker hun var dygtig – og nu er det slut!..? Det er langt fra sandt. Han afpresser – penge, din datter, din ufødte, Tine. Og mere.

Fem dage og lige så mange besøg senere, lige så mange misbrug af din datter – og lige så meget Tine… -Jeg syntes dig og tøsen skulle tage at flytte ind, ‘foreslår’ svinet, slet skjult truende. -I er her jo altid, alligevel. Og huset er jo stort nok. Et værelse til dig og hvalen der, han griner over mod Tine, der sidder ved din side og nikker begejstret. -Tøsen kan varme min seng, du krummer dig sammen i sofaen – bare tanken.

Om søndagen, den tredje i advent, trettende december – flytter du det sidste. Sammen med Tine nu, hver nat. Men med lyden af din datter inde bag væggen – hver nat. Dit daglige mareridt – din datters tortur og rædsel. Du bider det i dig, har intet valg. Heller ikke at slippe for at høre på ham. Ved spisebordet hver aften, familien samlet. Efter en lang dags arbejde for dit vedkommende, og arbejdet i huset, hugge brænde, alt.

Og hele din løn går nu til ham, til at spæde hans sølle førtidspension og børnepenge op. Han har nemlig planer, fortæller han, bygge en kennel til hundeopdræt, -små sataner, de rige kællinger er vilde med dem, betaler i dyre domme for at slæbe rundt på dem! Og pengene fra det, skal bruges til hans ‘spanking-kælder’, som han har mange ideer til – og tre små ofre til, der alle spidser ører og kigger tavst ned i bordet.

Han har kontrollen, magten, manden i huset – kaptajn, på hvad der mere og mere minder dig om Titanic. Og isbjerget nærmer sig, eller du nærmer dig? – for det stopper ikke for dig. Forliset er uundgåeligt, fornemmer du og retter ind, venter på det næste han finder på – få dage senere.

Torsdag den syttende december. Svinet holder ‘indflytterfest’, og har en ‘indflyttergave’ til dig. Du har ikke rørt Line, søsteren – ikke forkert, kun kram og klem. -Hun skal have samme omgang, befaler svinet køligt og uden at blinke, udsteder en ordre om at sejle videre, fuld kraft, mod braget: -du skal gøre hende med rogn! Du ryster på hovedet – aldrig, aldrig, aldrig…

Hun har en ny, fin hvid negligé på – tilhørende deres mor, der ikke længere er. -Jeg vil godt, hvisker hun ømt og uhyggeligt troværdigt i dit øre. Tine sidder ved siden af dig i sofaen, smiler og nikker let, du ser ned på hendes bristefærdige bule – din, og en mere!?

Line kysser din kind, slikker, smyger sig over din krop, dine lår – så lille og fin. Du får trukket den svedige t-shirt af – stadig helvedes varmt her i hytten. Hun kysser og slikker dit brede bryst, smutter ned mellem dine ben, kysser maven, spænder dit bælte, bukser op. Du kysser Tine, mens hendes blide tvillingesøster trækker bukser, alt, af dig.

Hun løfter din tunge pik op i sin sarte hånd, kysser den kærligt og hilser på med tungen. Den rejser sig høfligt og lader hende sutte ned langs undersiden. Så fint og delikat, en sand fellatio-mester, pirrer din sæk, din jule-godtepose – plirrer saften frem til sig selv. Du ser ned, det lille kræ, der sutter så fantastisk, rejser dig til fuld styrke – og bagved ser svinet og din datter opmærksomt på.

Han har julemandsfrakken og huen på igen, og naturligvis. Overvåger, vil sikre sig, tænker du – men hvad er hans formål og hensigt med… Nye forsyninger! Helst døtre, men han er nok ikke kræsen, kender måske nogen at bytte med. Tankerne flyver gennem dit hoved, og burde have sin virkning på din umuligt hårde pik, der ikke viger en tomme – drugged!

Svinet har fucking puttet noget i øllen! Noget der gør dig næsten smerteligt hård og lysten, ja, næsten ukristeligt, ubarmhjertigt liderligt. Ligesom den første gang, hvor du ville stoppe, men ikke kunne. Nærmest ikke kunne bevæge dig, al din styrke og kraft sevet ned i pikken. Det VAR ham, der som nu havde givet dig noget, piller – og ikke som du senere troede, bare din samvittigheds dårlige undskyldning…

Du blev fucking voldtaget – som nu! Af et sygt svin, og af en spinkel tøs, der rejser sig og trækker den fnuglette negligé af, åbenbarer sit endnu ikke fuldt udviklede ydre. Små sarte bryster, spinkel, næsten kurvefri krop, en lille nøgen spalte – alt, alt, ALT for utilstrækkeligt til at håndtere den kødstang, der står ret op i vejret foran hende.

Alligevel kravler hun op på dig – som søsteren gjorde for otte måneder og seks dage siden, syvende april, tager om din pik under sig og fører den gennem barrieren – de små svulmende kønslæber, der åbner let og fugtigt, tager din spids, dit kød, sluger det. Som søsteren, ‘som en slange der sluger et alt for stort bytte’, tænkte du dengang.

Og der er lige så stille som dengang, alle stirrer på det umulige. Kun Lines lavmælte klynken, mens hun tager mere og mere, suger og klemmer sig om dig. Selv det fede svins opmuntring, er den samme; -dygtig pige, grynter han og rager løs på din datters patter. Og hun er dygtig, sænker og presser over evne, gnider langsomt det øverste af sig med sit faste indre.

Også hun ser dig i øjnene, som søsteren gjorde, med en glød. Ikke fræk og fuld af trods, men sødmefuld og varm, og fuldt lige så liderlig. Hun klynker og stønner, mens hun spidder sig selv, rider mere og mere pik op i sig, baner vej og folder ud. Og du nyder det denne gang, også denne gang – og hvorfor ikke? Det sker jo, om du vil eller ej. Søstrene tager, sutter dit sæd ud af dig med deres frugtbare skød – for at så nyt liv.

Tine hvisker det i dit øre, mens Line skruer sig videre ned over dig, begynder langsomt at kunne kneppe for alvor. Når hun har født – fissen har fået sin endelige dåb – hvordan du skal få den til at skrige og sprøjte som en ægte kvinde-kusse. Hvordan de begge skal opfylde alle dine dybeste fantasier – sammen, virkeligt sammen. Uden fordomme og skrupler fra verden udenfor. En lille familie, der skal vokse og vokse, ingen ende, farmand, hvisker hun kælent i dit øre.

Du kysser hende heftigt, slikker munden der leverer lokkemaden, løfterne – lækkerierne. Og selvfølgelig kan du bevæge dig, tager om Lines spinkle talje og rejser dig, med pikken halvt oppe i hende, og lægger hende på din plads i sofaen. Du presser dybere, kiler dig frem i hendes forplantningskanal – sådan tænker du nu – optimal fremføring af dit potente væske i tøsen.

Hun hviner højt, af lige dele smerte og fryd, mens du maser dig langt og behersket frem. Hendes tynde ben skubbet helt frem, du ser ned på pikken, der arbejder rytmisk mod sit mål. Hun kigger op på dig, med ægte hengivenhed i øjnene – vil det her, vil have dig, din udløsning. Ikke farens lille svinske stikken og døde saft i sin krop. Men hendes anden farmands hårde, men kærlighedsfyldte…

-Aaaaarr… mmmm…, hun lukker øjnene, vrider overkroppen, strammer, ‘kramper teen-fissen sammen i en dobbelsidig orgasme i lyst og lede’, tænker du igen – kommer, -uhmmm. Du knepper glattere, dybere, så umuligt fast og sugende i det lille varme skød, den lille stønnende jule-lykke. Du er i zonen nu, kører taktfast til julemusikken i baggrunden, bjældeklang og skønsang – et barn er født…

Tine kysser dig, slikker sveden af dit ansigt, -kom, farmand, kom i den lille fisse, hvisker hun kælent og trækker dig de sidste centimeter op i søsteren. Det rykker gennem dig, gispende og smældende, -aaarhh… Ohmmm…, du støder mod og over kanten, spænder og tømmer helt – næsten i et langt øredøvende brus. -Ooohrr, ja… uhmm, gisper du og falder sammen over den lille krop, du bliver ved at pulsere inde i.

Svinet klapper og griner tilfreds, -sikke et show, et rigtigt juleshow, hæ-hæ, hører du svagt, gennem blodets susen og din totale ud- og opløsning. Du drypper sved ned på lille Line, der er lige så glinsende våd og forpustet – og ikke mindst lykkelig, din pik dybt i hende, flydende. Du kysser Tine igen, din lille kvinde, lillemor – snart to!?

Du kommer langsomt op og glider ud, skælvende ben, helt drænet og udtømt – ikke en dråbe forlader den snævert lukkede spalte. Tine giver plads på sofaen, imellem hende og Line, der stadig har benene løftet, sin lille hånd for den fyldte, julerøde teen-fisse.

X-mas, du drikker, mærker Tines slik i dit øre, den lille hånd på dit svedige bryst – og over for dig, er svinet ved at kneppe dit datters røv igen. Din sjæl flåes og rives midt over – lige dele ultimativ lykke, og ultimativ rædsel. Hun er presset helt ned i sofadybet, mens han troner nøgen over hende og knepper hårdt og hensynsløst, som om volden er det primære for ham.

Du hader ham, hader hans hus, hader julen, dig selv, alt – men elsker hans piger, DINE piger. Så du ser bare på, passiv og splittet, forlist – det her er dit liv, nu og fremefter. Og det her er din datters liv, i mange år fremefter. Til hun bliver myndig, de alle bliver, måske så…

Svinet dunker løs i din datters røv, – hans egen fed og bleg, og han ulidelig klam. Han har stadig nissehuen på, der øger vanviddet og det groteske i det du bevidner, til han endeligt brøler sit usle mosevand ind i din datters tarm, hugger løs, så det gør helt ondt at se på.

-OOOORRH, JA, mand!, fucking hot!, pruster han tungt og lægger sig endnu tungere ned, helt oppe i din datter og så hun næsten forsvinder under ham. -Jaaahr, det her sgu’ livet, hva’?, griner han, til gud ved hvem, -nu skal det sgu’ være godt med noget at drikke og så lidt natmad, så vi kan klare en runde mere senere!

‘Festen’ runder af og du sover med både Tine og Line i sengen nu. Mærker Line presse og gnubbe sin lille bagdel ind mod dig, vil have mere – og du giver hende, stille og blidt, til lyden af din datters gråd bag væggen. Du kommer alligevel igen, i stilhed, i Lines skød, og falder i søvn med pikken oppe i det lille stramme vakuum-hul – sådan er jeres liv nu.

Til tre dage senere, søndag, fjerde søndag i advent, tyvende december 2015 – en mærkedag. Du bliver sendt ind til byen for at handle, tager ydmygende imod dine egne penge – svinet brænder dem af hurtigere end du kan nå at tjene dem. Din bil er dog stadig din, svinets kørekort er for længst røget, og han har ikke magtet at tage det igen. Behøver det heller ikke – slet ikke nu – men er sjældent væk fra huset alligevel.

Derfor forbavser det dig også, da du vender tilbage et par timer senere, og han er væk. Du henter al forrådet – og der er meget – og kigger dig så rundt. Har faktisk aldrig været her, mens han ikke var hjemme, indser du, og kigger ind i det store soveværelse hvor… Du går tilbage i køkkenet, begynder at forberede, nyder stilheden – dine piger er hjemme.

Tine kommer ud til dig, Line og din datter er bagved, -juletræ, vi vil gerne have et juletræ, farmand. Ja, det hører sig jo til, men svinet har afvist, kan ikke se pointen, blasfemisk, gryntede han hånligt, som om noget er helligt for ham. -Vil du hente det, ude i skoven, hun trækker øksen frem, den store til brændet. Du ser på den, ser sporene på det slidte linoleum.

Du kigger på hende, på Line, din datter, lutter smil og skinnende røde øjne, der har grædt mange jubeltårer de par timer du har været væk. De finder også vej til dine øjne, du misser dem væk, synker, -men… hvordan… Tine er kold, ingen røde øjne her, ingen tårer. Hun smiler, -du finder nok ud af det, farmand. Du finder ud af det hele. Nu er du jo manden i huset, den eneste…

Det er den første julesalme i år du nynner, mens du går ned mod skoven i den nyfaldne sne. Øksen over skulderen, rengjort med et viskestykke, som pigerne skaffede af vejen – ingen spørgsmål, farmand. Du finder det perfekte træ – kun det perfekte til dine tre piger, svinger øksen, mærker hugget – den samme økse!

Kan det gå?, tænker du og ser tilbage mod det store hus, næsten idylisk nu, med sneen og røg fra skorstenen – lidt mørk godt nok… Vil nogen savne ham, inden pigerne bliver myndige og det er lige meget? I det der antal år, hvor hans førtidspension jo bare vil tikke ind og blive slugt af de faste udgifter… Du mærker det, smilet, for første gang i ugevis – farmand…

Epilog

Lykken er total 😉 – fire dage senere kommer barnet! Ja – den dag, den selv samme!

Du kommer hjem efter de sidste feberkøb – kan slet ikke lade være at forkæle dine tre små tøser! – og det er allerede overstået!

En søn – julebarn, messias – Mads skal han hedde. Du tager ham op og stirrer, dufter – allerede ren…?, og hvordan egentligt…? Du lægger barnet og ser på dine piger, der tavst ser hen mod døren.

Hun står i halvmørket i døråbningen, den høje, kulsorte kvinde – en skønhed af rang, hvis du ellers kunne se hende tydeligt.

Men du kan se pistolen og lyddæmperen hun stille skruer på – hendes job. Se hende løfte den og pege på dig, i stilhed, du er rolig…

Så tager hun sin jordmoder-taske og går – nådig. En permanent trussel leveret, og rent undtagelsesvis ikke udført, på grund af de mange, lange appeller fra dine tre små kvinder.

Du vender dig mod dem igen, levende, mere end nogensinde – Line smiler, gnider sig på maven, lykke?!… og Glædelig Jul 🙂

7 kommentarer

1. Ginger

   21/12/2015 kl 0:21

   Takker ydmygt for referencen i din hellige besudling. Det gør mig jo helt varm 🙂

   2+

   Besvar kommentar
   • NNastyJR

     21/12/2015 kl 0:32 - som svar på Ginger

     Det er derfor jeg er her, Ginger, sprede varme og glæde, i alle former og farver, selv besudlinger og begravelser. En lille ydmyg pleaser, er jeg ?

     1+

     Besvar kommentar
     • Ginger

       21/12/2015 kl 0:35 - som svar på NNastyJR

       *Klyyynk* Gid du var NÆRMERE, NNasty… helt tæt. Ikke kun igennem dine ord

       1+

       Besvar kommentar
       • NNastyJR

         21/12/2015 kl 0:42 - som svar på Ginger

         Inderst inde og fundamentalt, er vi jo alle een, det er bare formen der driller os ?

         1+

         Besvar kommentar
         • Ginger

           21/12/2015 kl 0:45 - som svar på NNastyJR

           Nu biiver du jo helt budhistisk, NNasty. Jeg synes, du er i skøn form. Bliv endelig ved, som du er 😀

           1+

           Besvar kommentar
2. NNastyJR

   20/12/2015 kl 21:45

   Hæh, Don Nasty ? me likey!

   1+

   Besvar kommentar
3. Safran

   20/12/2015 kl 19:14

   Don Nasty hygge nisse slår til igen og gudhjælpemig om det ikke er et lille Jesus barn, halleluja og glædelig jul ?

   4+

   Besvar kommentar