72

Alle hænderne og tungerne, forhindrer ham i at røre sig – og hvorfor skulle han også

Forfatter: Jinn

Han er selv jomfru, da han sendes til himmels. Helt bogstaveligt, midt inde i cafeen mellem vantro fremmede. Gud er stor!, og et tryk på en knap. Han har gjort det, er afsted, sammen med andre – mænd, kvinder, børn, hvem der nu er udvalgt af den store gud han påberåbte sig i sit livs sidste øjeblik.

Og som han tjener, giver sig selv for og sætter spor efter. Sådan som han er blevet anvist og belært – præget til af de lærde. Kun femten, men allerede martyr. Det unge, uskyldige hjerte pulveriseret helt og holdent, i et enkelt, saligt lysglimt. Blændende hvidt og så opad, udad. Bevægelse uden form, hvirvlende mod den lovede belønning – de 72 jomfruer!

Er han bange? Ikke mere, bare spændt. Har jo hørt så meget, så mange år – tænkt sit ikke mindst. Og nu er det gjort – jeg gjorde det, tænker han. Tænker? Hjernemassen er loftbeklædning nu. Den smule der er tilovers. Men bevidstheden er her endnu – ellers ville det jo ikke give mening!?

Ingen smerte, ingen skyld eller skam, bare hvid bevægelse og salighed. Var han buddhist, ville dette være nirvana, begrænsningernes ophør, helheden og forløsningen. Men han er rettroende, og det er en anden slags forløsning han er blevet lovet. En der bedre stemmer med den femten-åriges ønsker – ja, ikke bare én, men uendeligt mange forløsninger!

Han er søn af Abraham, følger den seneste gren af hans stammetro og patriarkalske vildfarelse, i den endnu større vildledelse, der udlover de 72 ‘sortøjede’ for simpel selvofring. Martyrdommen – mordet på de civile i gudens navn. Det sidder så dybt i ham, ringer for de ører han ikke længere besidder, at han allerede kan smage det – dem – selv uden sanser:

“Hver gang vi sover med en houri vil hun være jomfru. Derudover vil penis aldrig blive blød. Erektionen er evig; følelsen du mærker hver gang du elsker vil være fuldstændig dejlig og ikke af denne verden og skulle du erfare den i denne verden ville du besvime.”

Ord han har messet om og om igen til sig selv ved sengetid, og lige inden han trykkede på udløseren. Opfyldelsen han længtes så brændende efter, at den stadig runger i ham, på vejen mod målet. Han vil faktisk sværge, at han allerede har opnået den lovede, guddommelige erektion, kan mærke den mægtige og evige rejsning.

Der er dog kun hvidt, når han ser ‘ned’. Ingen krop, ingen pik – ingen ting. Heller ikke op eller rundt om, kun hvidt og en form for bevægelse han ikke kan bestemme. Frem eller tilbage, han ved det ikke, for han er jo midt i den, eller rettere – den er ham selv! Hans femten-årige jordiske forms sidste tanker og længsler – begær. De 72 som hans bevidsthed er fyldt med – sådan er det!

Unge og slanke, fine og bly. Gazelle-sorte øjne, men også grønne som havet han så engang. Brune og selv blå – han diskriminerer ikke i sine lyster. Mørk hud, lys hud. Samme med håret – også de rødhårede! Han har lyster og går efter variation imellem sine houri. Det her er hans tid, hans belønning – en hel evighed at udtømme alle de drømme og fantasier han har haft gravet så dybt og smertefuldt ned.

Men en krop, kræver det dog!? Hvor længe varer det mon – hvor længe har det varet? Han ser sig ‘omkring’ igen – tror han – hvor længe skal han vente… tid? Alt er jo opløst, også den. Pulsen er væk, mavefornemmelserne og usikkerheden, der har fulgt ham siden han kan huske. Alligevel er sommerfuglene der, en ganske svag og let dirrende, pirrende uro. En forelsket liderlighed? Han ved det ikke, det er nyt for ham – han forsøger et forsigtigt:

hallo…?

Endnu et lysglimt og han falder, mærker det nu tydeligt. Ryger gennem et skydække, retningen er ubestemmelig. Er det nu – perleporten?, tænker han og lander blødt. En tæt dis. Lun og let – candyfloss, tænker han ufrivilligt. Moren tog ham engang med og købte… dengang ved havet.

Han løfter hovedet op af disen – løfter sin arm og ser den svæve foran sig! Jeg gjorde det!, gud er stor jeg gjorde det!, tænker han og smiler nervøst. For han er alene, ser ud over den bløde, fine dis, en perlemor himmel over ham, changerende i sarte pasteller. Og musik, tror han nok. Den sødeste englesang, langt, langt borte. Han rejser sig og spejder efter den – opdager sin ‘tilstand’!

Han kaster sig ned i disen igen, bliver helt hed om ørerne. Hans tolv centimeter er mere svulmende og prægtige end nogensinde før, måske endda en centimeter mere? Han tager genert om dem og mærker sandheden i ordene – han er virkelig hård! Gud er stor jeg er klar!, tænker han stolt. Meget mere mand nu – meget mere end når han har set med på de vantros porno…

Og som en opfyldelse af hans klarmelding, ser han bevægelse i disen. Rundt omkring sig, som om nogen kravler dernede, hen imod ham. Nu kommer de!, tænker han og mærker hjertet slå igen, blodet bruse af himmelsk kraft. Alt bliver pludseligt mere klart og nært, som om hver en molekyle og nerveende har forøget sin følsomhed tifold – 72-fold!

Den første når ham, nede ved hans fødder som han trækker til sig, spreder benene let, mærker det kilde som aldrig før. Også han er jo jomfru, har end aldrig set… Han holder vejret (også den del er åbenbart fulgt med) og ser hvordan disen rejser sig, skiller sig…

Rødt! Som hans kinder og følelsen i hans boblende krop. Gud er stor, gud er stor!, messer han, da det scarlet røde, krusede hår dukker frem mellem hans ben. Hans første skal være sådan én – hans hedeste drøm…, jamen, naturligvis! Alt her er hans. Hans drømme og dybeste længsler. Igen – det er jo sådan det er!

Og øjnene er grønne og lysende levende – lystne og ydmyge i hellig sammenblanding. De må jo gerne have lidt – bare lidt! – liv og kraft. Underdanige og bly – naturligvis – men også lidt af morens vilje og handlekraft. Det vil han jo bare komme til at savne…

Han slår moren væk fra tankerne, stirrer hypnotiseret i sin første houris dragende blik, et behørigt slør om næsen og munden, en lang, spinkel hals, sart, hvid hud. Og brysterne! Han synker engang og glider rundt på dem med blikket – de perfekte glober! Igen – behørigt skjult bag en smukt ornamenteret bh, med guld og flæser – men uden for den jordiske verden!

Hans første houri rejser sig helt. Slank og ren, hvepsetalje og yppige ungpige hofter. Ikke mere end et hvidt silkeslør viklet om livet, begynder hans første houri at danse for ham – slange den spændstige krop i en slags mavedans han kun har hørt eventyr om.

Alt kører i ham nu. Han bliver helt bange for at gå – spilde sin sæd før det rigtigt starter. Men alt er så forhøjet og forstærket i ham – han tør sværge på at pikken stadig vokser!

Så mærker han sin næste houri, og den tredje, fjerde, femte… Hænder over det hele, nede fra disen, over hans mave og bryst, arme og lår. Fingre glider let hen over hans hårde pik, får ham til at gispe højt – hørte han fnis?

Han er ligeglad. Kærtegnene får ham til at sitre og nærmest svæve… ja, det gør han jo allerede. Men alt forøges igen og mere, intensiteten er virkeligt udenjordisk – han ville virkeligt besvime hvis han stadig var sit gamle selv.

Og have sprøjtet allerede, som han nogen gange gjorde ufrivilligt… dengang, dernede. Når han lurede på pornoen de ældre, mindre rettroende drenge viste hinanden, delte stolt ud af. Nu er han blevet belønnet hinsides, og de har bare deres film og drømme – skulle bare vide!

Han følger den første houris hypnotiserende dans, vugger hovedet med i takt, mens hænder og nu læber berører hver en centimeter af ham – også de tolv… tretten? En hånd gnider dem stille, kysser hans pung, fingre og tæer. Gud er stor jeg er klar, tænker han, stolt over bare at have holdt ud så længe!

Alene synet af hans perfekte, første houri, burde jo have gjort det. Dansen er jo kun blevet mere æggende og udfordrende, lige foran ham, mellem de mere og mere spredte ben. Så mærker han tilmed en tunge mellem sine balder, slikke og stikke så han må bide sig i underlæben og gispe opgivende.

72 jomfruer houri martyrAlle hænderne og tungerne, forhindrer ham i at røre sig – og hvorfor skulle han også? Lade dem føre an og gøre arbejdet, tænker han – det er deres funktion! Især hans første houri, der nærmer sig støt og sikkert, står nu helt ind over ham – viser ham…

Synet gør ham forvirret – naturligvis. Første kig bag sløret om livet for og af en jomfru. Af sløringen, da hans første houri skænker ham sit uskyldige køn. Lige som han har set det i smug, i de ældre drenges filmklip, aldrig i virkeligheden. Ikke sådan én…, aldrig så stor!

Han lydløse skrig høres kun i hans egen bevidsthed. Alt er her nu, også det fyldige og velvoksne porno lem, der tager lyden fra ham igen – fylder hans svælg. Tungen mod hans lille, bagerste åbning, bliver til en finger, tykkere end hans egen. En sortøjet jomfru rejser sig af disen, ser grådigt på ham – har ventet ham LÆNGE!, det har de alle…

Hans første houris stive pik fylder ham. Glider forsigtigt og prøvende mellem hans læber, så mere og mere, dybere og længere. En sitren og en udånding – jomfru sæden pumper ud af den hårde, knortede kæp – kvæler hans luftveje og brænder hans svælg. Han synker og gisper, voldsomme, skoldhede mængder tyk sperm passerer gennem halsen og ned i ham.

Og ud af øjenkrogen og gennem panikken, ser han nu den nubisk sorte af sløre sig, fremvise sit grumme monster af et afrikaner lem – en stor, sort kvælerslange!

Flere glubske jomfruer rejser sig af disen – fem, ti, femten… ja, de er jo 72! Enkelte af dem stadig under ham – en af dem på vej op… OP! Hans skrig forhindres af det sorte og violette kød, da en pik forceres op i hans smertende drengehul. Den begynder uden tøven at hamre og banke i hans uskyld, fylde ham ud den anden vej fra – brænde den anden vej igennem!

Nu er det ham der danser – voldtages hoppende og taktfast. Hænder river og rykker, løfter og støtter, mens pikken gnider sig af i hans lille hul – sprøjter i hans ende. Og det sorte, seje monster i halsen, tømmer sig også – hælder sin sydende varme lava-grød helt ned i ham, så det allerede begynder at skvulpe i maven.

Lysglimtet igen – eksplosionen. Han splintres og flås påny. Pikke rusker ham helt igennem og smasker fed klister af i ham. Sislende varm klister der samler ham – igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen, og hans egen tolv centimeter gløder med, gnides hårdere og hurtigere – files ned til elleve, ti, ni, otte, syv, seks, fem – og igen…

Lysglimtene, skrigene – jomfruerne hans egen bevidsthed har skabt. Ud fra begær og erfaring. Pigerne omkring ham dengang – dernede – der var gemt godt af vejen for ham og hans slags. Pornoen på de små skærme, drengene havde som eneste referenceramme. Skammen over at se det – luderne, pikkene… drengen på cafeen der smilede til ham, lige idet… skriiig!

Han hører sig selv, mærker kroppen danse i disen – hører en velkendt stemme.

Moren rusker i ham, siger at det bare er et mareridt. Han vågner helt og ser hende, de sorte øjne der aner uråd. Hun stryger ham om panden og tysser roligt, lader ham hulke hjælpeløst videre og tage om hende – femten år og fanget. I sin krop, sit liv, by og land, den voldtagne religion – mændene der har et bælte ventende på ham…

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (105 har stemt, 4,17 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

3 kommentarer

  1. Safran

    22/10/2016 kl 22:39

    Pyha man er jo nærmest lettet ? men spændene og anderledes historie!

    1+
    • Jinn

      25/10/2016 kl 10:48 - som svar på Safran

      Tak, ja, det kan være en god ide at rådføre sig med sine drømme, før man kaster sig ud i større omvæltninger ?

      1+
  2. Flemming

    22/10/2016 kl 21:01

    Meget interessant med stof til eftertanke godt skrevet

    1+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.