Alene Hjemme

To femtenårige tøser der snaver og sutter lip-gloss læber på hinanden. – driller og tirrer en stakkels understimuleret stodder bag skærmen

Forfatter: Jann (NNastyJR)

-Hold da kæft! udbryder jeg helt spontant, da hun afslører hvem der gemmer sig bag det søde smil og forandrede ydre. De lange ben i ultratynde slacks, en lige så stram top, der ubarmhjertigt hinter til den fejlfri barm i delvis skjul. Og ikke mindst det smukke ansigt, der er malet i fuld fredagshumør, og som jeg altså ikke genkendte til en start.

År er gået og hun er vokset – og altså oven i købet forklædt som voksen!

-Simone!? mumler jeg i skægget og er ved at tabe hagen, mens hun bare smiler og fniser lidt, bliver mere og mere tydelig for mig i erindringen.

Men jeg har jo heller ikke tænkt på hende længe, ikke haft nogen grund. Nu husker jeg dog tydeligt; den lille gæve frækkert, dengang på sådan en sød og sjov måde, som børn kan være i heldigste tilfælde. Sådan en krudtugle af en lille, snottet, men helt igennem elskværdig unge. Altid fuld af spas og gåpåmod, hvilket hun stadig udstråler – og altså mere til!

Det stråler også ud af hende, at hun udmærket ved det, som hendes slags jo altid gør. Hendes skønhed er vokset med ind i bevidstheden om effekten hun har på drenge, fyre – mænd! På mig, som hun kender og genkendte, fordi jeg til gengæld ikke har ændret mit udseende på nær så drastisk vis.

Årene mellem fireogtredive og niogtredive er gået glat hen over mit fjæs, kun skæmmet af det forsøgsvise hipsterskæg og Mikael Simpson briller jeg stadig gemmer mig lidt bag, men som hun altså så lige igennem.

-Hvordan … hvordan går det? får jeg fremstammet, pludseligt glad for den indkøbskurv jeg holder som en slags buffer mellem os og forhindrer mig i at give hende et upassende kram. Supermarkedet er pænt øde her op til lukketid, så jeg kunne godt. Men alligevel …

-Fint, svarer hun bare og kigger ned i kurven – tag-selv-slik posen der er billigere om fredagen, A38 til fordøjelsen, og babymosen, til mit nye liv.

Veninden står lidt bagved, glor helt enfoldigt ned i sin mobils virkelighedsflugt, og virker lige så naturligt teenage besværet. Jeg så dem jo da jeg gik herhen – så bagenden af dem begge, for det må man jo godt. Og hørte dem bag min egen ryg, mens jeg stod lige hvor jeg står nu, konfliktet over mit svære valg – fransk eller spansk?

Jeg er gået med det franske, står med den sikre Bourgogne i den anden hånd, mangler kun en hvid til fruen derhjemme. Og jeg ved jo også hvad Simone vil, hvorfor hun høfligt henvendte sig til den fremmede mand i vinafdelingen, der altså viste sig at være mig. Jeg hørte det klirre bag mig og den anden hviske; du spø’r! lige før fingeren der prikkede mig på skulderen; undskyld, hr?

-Altså, vil du ikke tage dem her med ud for os? hun viser mig sine fem kulørte flasker med sukkersprutsprøjt, veninden står med samme klistrede omgang, kigger genert op en enkelt gang, prøver med et lille bøvet og tvungent høfligt smil, til ‘den gamle mand’ der skal være deres fredagsfrelse.

-Åhh, jamen … ok da, svarer jeg og lægger min egen fredagsdrik ned i kurven, fisker fruens foretrukne drue ned fra hylden, og lader Simone placere de ulovlige flasker oven i.

-Taak, smisker hun og rækker mig sedler til købet, vender straks rundt og går med veninden lidt væk, før jeg når at afvise pengene. De går hen for at alibi købe noget slik eller tyggegummi, gætter jeg, og kigger efter dem gå, vimse …

Jeg er stadig lidt paf, bliver ved for længe at skule lidt efter dem, men sætter så kurs mod kassen. Og forstår bedre da jeg ser aftenens betjening. For en sjælden gang skyld ikke en eller anden ung hvalp, de to tøser sikkert sagtens kunne besnære til deres ‘kriminalitet’. Der er voksenbetjening denne fredag, endda en halvgammel, sur mutter, der sender blikke fra tivoli-flaskerne, op på mig og så hen på de to festopdullede tøser bagved, gennemskuer nemt vores komplot.

-Orh tak, manse, jubler Simone udenfor butikken, da jeg rækker dem posen med ulovligheder.

Jeg giver hende også pengene tilbage, og stivner så da jeg registrerer det der navn igen – Manse, længe siden. Fruen kalder mig jo bare ved mit borgerlige navn, eller skat, i mere og mere sjældne tilfælde. Manse, var hendes mors fortrukne, og derfor også lille Simones. Hun syntes det var så skægt, kunne rende rundt og gentage det uophørligt, eller til moren eftertrykkeligt bad hende lukke i, og det har altså lagret sig – jeg har!

Hun tager gladelig imod pengesedlerne igen og kvitterer med endnu et stort smil, og et glimt i øjet jeg genkalder mig. Det er moren der skinner igennem, blænder mig helt. En frækkere kvinde end nogen anden jeg har mødt, før eller siden. Tretten måneder havde vi sammen, aldrig et kedeligt øjeblik.

-Men … æh, skal I til fest, et sted? Klokken er ni, jeg er forventet hjemme, men vil jo gerne lige høre lidt, nu hvor vores veje efter fem år, igen er krydset.

-Mmm, du giver måske et lift, manse? Hun stopper med at gumle tyggegummi, tilter hovedet lidt på skrå og giver mig sit bedste, dog ret bøvede sovekammerblik.

Jep, hun er sin mors datter, og selvom hun stadig bare er et barn, virker det. Selv ikke veninden er upåvirket af det, tror jeg – lille Simone for fuld udblæsning, fuld bevidst om sine handlinger og aftryk.

Veninden sidder bag i bilen, opmærksomheden klistret til de fem tommer sociale medier og livsvigtige distraktion. Hvad byder fremtiden mon for dem? tænker jeg tit, når jeg ser én af dem, kigge ned, opslugt af et andet ikke-sted.

Simones hænder er befriende tomme, hun smiler stadig med hele ansigtet og tygger bare gummi langsomt, smaskende og duftende, giver mig sin udelte opmærksomhed.

Jeg kører en omvej, for at strække den, spørger ind til skolen, eksamen, hvad hun skal nu? Moren, hvordan går det? dukker uvilkårligt op. Simone smiler bare og trækker lidt på skulderen, ikke vigtigt – og det er lige der!

-Jeg kommer lige om lidt! vrisser hun veninden af sted med, da vi alt for hurtigt lander ved en stor, hvid herskabsvilla.

Hun har vendt hovedet om mod bagsædet, ind mellem forsæderne, og støtter sig derfor med hånden mod mit lår, faretruende tæt på det synlige resultat af hendes nærhed og kontakt, som jeg jo ikke kan komme uden om.

Jeg er reduceret til kernen af mand. Altså et knappenålshoved. Fireogtyve år ældre, men holdt i kort snor, i Simones hule hånd, fine lille pote. Hun ser ned på den, og på mig, helt tæt på, smiler og smasker tyggegummi så det er en fryd – og en pine.

Engang, dengang, da hun kun lige var på nippet til at være i sin vorden … tumlede vi i sengen en søndag morgen. Ja, det gjorde vi jo tit, men ikke helt som denne gang. Moren var i bad, vi havde fuldekneppet natten i forvejen, for længe og rodet, var ikke rigtigt blevet til noget. Jeg var stadig nøgen under vattæppet, min pik var naturlig hård, mens jeg kildede tøsen og til sidst lagde hende over …

Simone deler samme, potente erindring og minder mig om det. Siger at jeg er den bedste af morens mange, hun tænker tit på mig. Især fordi ingen af de andre nogensinde har givet hende en endefuld, ikke på den måde – om jeg husker?

-Bedste daddy ever! hvisker hun i mit øre og kysser mit kindben over skægget, mens hun forsigtigt kratter med sine lange glitternegle hen over denimstoffets afsløring.

Hun fniser og flyver ud af døren, før jeg når at processere disse voldsomme mængder af data. Jeg kløjs i en lyd dybt i min hals, ser hende bare flakse op mod huset som en nys udklækket sommerfugl. De lange, hvide ben og den lille numse … husker den glimrende, jo tak!

Jeg er rystet over Simone. Over dette møde med hende, og nu det der, dengang, som jeg egentligt havde håbet at hun ikke havde bidt mærke i. Moren kom jo ud fra badet, sendte pigen af sted med et hyl, og tog sig så af mig, husker jeg pludseligt tydeligt, fem år siden – men Simones mor glemmer man ikke!

Min pik er hård som dengang, da jeg endeligt får taget mig sammen og i bevægelse igen. Det er med billeder af hed søndagmorgensex i sengen, med en kvinde der for mig er indbegrebet af sex, og som den morgen følte behov for at bevise noget. En sæbeduftende gudinde, med bløde bryster og søde læber, fugtigt hår og våd fisse, tog sig af mig.

Jeg holder for rødt – og ser hende sutte mig, kigge op, røven i vejret. Ride mig langsomt og længe, før hun førte min pik op bag i sig og malkede mig grådigt og besidderisk.

Et dyt vækker mig – fuck, hvor jeg trænger til en malkning! Men hvem skal tage sig af mig nu? tænker jeg og skyder af sted over lyskrydset. Tænker det samme, da jeg ser mig i spejlet, efter jeg er kommet hjem og har fået at høre for min forsinkelse, hvor har jeg været – og hvad er den lugt der? lyder det som altid inkvisitorisk.

Jeg vasker den af, camouflerer med musk, og ved at hun allerede har glemt det. Min pik er stadig halvfed mens jeg pisser – jeg kunne jo selv tage mig af det … hurtigt … tænker jeg, men gemmer resigneret kalorius væk igen – filmen er for længst startet.

Vi ser Kanal4, Anniston Kutcher og co. i et eller andet feel good, happy ending, med antydninger af hud og leg under dynen … Måske hun er i humør i aften så? drømmer jeg, og tester.

‘Ikke i aften, skat!’ er blevet rationaliseret væk til et simpelt skuldertræk. En kold, spændt skulder, der verfer mig af hendes nakke. Ikke siden ungen, ikke en skid – hverken fransk eller spansk … nå ja, det er sådan det er!

Når de alle har fået hinanden i enden, derinde i Hollywood, får jeg bare ryggen af hende at se. Og ikke på den fede måde, altså hvor jeg er ind over, savlende og høvlende, bedøvende ligeglad med hvad der er kommet ud samme vej.

Hvad så med en guffer … eller det andet, frække … ??? har jeg optimistisk forsøgt mig. Det var så der ‘ikke i aften, skat!’ blev sparet væk. Første gang med et ætsende blik og en opgivende hovedrysten over mit ‘perverse’ forslag. En gestik der er blevet indøvet over generationer af kvinder, gået i arv og forfinet til kunst.

Fire fucking måneder nu, kun me, myself and WIFI. I det mindste har jeg stadig det, min gavmilde elskerinde; WWW, med alt hendes gratis og endeløse stønnen og sprøjten. Jeg starter min anonyme tilgang op og skriver: teen …

Ikke længe efter, ryger jeg ubemærket over på Simones facadebog. For første gang nogensinde, ved allerede at morens er lukket land. Men smukke, unge piger viser sig gerne frem for alle og enhver, og for deres likes, det er almen pædostalker viden. Og Simone er ingen undtagelse, holder åbent hus til et pænt stort billedarkiv, især på sin Instagram, der absolut ikke efterlader meget …

Det seneste billede er fra den her fest, der altså er godt i gang. Hun står med en af flaskerne – ‘SÅ DER FEST!’ står der, efterfulgt af – ‘tak til daddy!’ …

Satan og helvede! Den lille vixen VED at jeg lurer. Helt udspekuleret og kalkuleret, har hun forventet, at jeg strøg lige hjem og … ind i hendes honningkrukke! Jeg kan se det i blikket, morens øjne, kender det blik til hudløshed – satans fræk!

Bedste daddy ever … husker jeg igen, da jeg ser hendes mest gængse udtryk. Tøser i den alder flirter jo helt uskyldigt til højre og venstre, tror stadig at det bare er en leg med drengene – selv om jeg er sikker på at Simone gør mere end at lege med de bebumsede handyr.

Og det der ‘daddy’, hvor fanden kommer det lige fra? Sgu’ da ved gud ikke noget hun brugte dengang, eller som jeg er vant til at høre. Også på trods af at jeg jo nu faktisk er det. Fruen bruger det bestemt ikke!

På et andet billede har hun trutmund og bambi øjne. Helt klassisk, men satans effektivt, mærker jeg. Jeg tvivler på at de dorske teens ved det, men helt uden aktiv medvirken, fremmanes det samme syn for mig, bare lidt længere nede … på gulvet mellem mine ben!

Det er borderline bedrag, da jeg lister pikken frem i min hånd og gnider stille. Men fruen har forladt denne verden. Sovepillerne, som hendes lidt for lydhøre læge har ordineret, udvirker hurtigt både deres reelle og ikke mindst placebo effekt. Hun er altid i drømmeland på under fem minutter – og så dygtige kemikere findes der trods alt ikke!

Men jeg er bevisligt alene hjemme nu, eneste vågne individ af de tre der er i lejligheden nu. Bare mig og lille Simone på min skærm. Ku’ jeg, seriøst? tænker jeg, og mærker pikken svare for mig – helt hård og allerede sved på brinken.

Hun er jo for fanden også, lige præcis, gammel nok? Og er hun sin mors datter, så …

Der er hun. Tydeligt mere moden end veninden, der stadig ikke havde alle koncepter på plads. Men hvad var det der daddy-halløj i bilen, egentligt? Bare min indbildning og syge midaldrende mandighed? Den der desperate halsen efter … plejer jeg ikke at grine af de der typer/standuppere!?

Så er jeg åbenbart ramt, for jeg spiller pik nu, helt uden omsvøb. Inde i vores stue, på Ikea-sofaen og mellem familiebillederne. I skæret fra Simone, der er den jeg har på nethinden og i spil, nok skal være ‘daddy’ for, i hvert fald her.

Men det bliver mere og mere hendes mor, jeg har i tankerne: Sheela! Alene navnet siger jo alt! Og hun var lige så meget med på alt, altid. En drøm for enhver ung gut, men i sidste ende også et mareridt, hvis ikke man passer på …

Sheela kendte ikke ordet nej, tværtimod. Der blev ytret rigtigt mange ja, ja, ja! Både nedefra og oppefra, på langs og i luften! Uhmm, min pik lækker mere, græder efter min Sheela … Årh fuck, ja! Hvor jeg dog blev helt høj af at hviske lige det i hendes øre, mens vi stille og dovent, eller højlydt og vildt … Min Sheela, jeg kommer!

Jeg er tilbage der, en simplere tid, mindes og spiller behersket min solide rejsning, drikker min vin til, så lækkert beruset og tilpas nu. Måske er det derfor – fuldskab og tankeløs brunst – men jeg skriver tilbage til Simones flabede hilsen til mig – ‘Velbekom, hyg dig, min tøs!’

Nogle gange skal man holde på sig selv, og holde sig fra ‘enter’! Men jeg er godt oppe at køre, kåd og tyk bag ørerne, så fornuften kan ikke nå at råbe mig op – klik!

Men hvad, tøsen bemærker sgu’ ikke noget alligevel, blandt alle de andre lumre og … – ‘Mansefar, er det dig?’

!!!

Mobilen er jo for helvede en integreret del af tøsens bevægelsesapparat. En sjette, syvende – trettende sans! Det er et faktum og jeg burde for fanden vide … – ‘Hæhæ, ja, din lille frække trold’ …

Vent! Fuck, er det her også offentligt!?

Min erfaring og kendskab til det virtuelle, men mere og mere reelle social-liv, er på stenalder niveau og helt nyt. Udstrækker sig mest til spillene på facaden, og pt. ALT for mange babybilleder! Men mon ikke det her er privat, eller kan Sheela tænkes at … Naeh, næppe, jo ikke ligefrem hønemor!

‘Mmm, du mer trold, med det skæg’ (abe emoji!?). Jeg smiler og klør mig i skægget, ja, ja. – ‘men fræk.. måske.. hvis du syns’ (glorie emoji).

Det synes jeg, alt for meget! Så jeg undlader at svare, smiler og sukker bare, gemmer lidt modvilligt min halvfede væk og fortæller den, at vi har vist haft nok sjov her – lidt uskyldig gas med en lille naiv gås!

Jeg stiller laptoppen på Ikea-bordet og går ud og pisser, henter en enkelt kold og kaster et blik ind i mørket og stilheden i soveværelset. Det eneste værelse i lejligheden, der begynder at føles trang og utilstrækkelig nu, med den lille og den nyslagne fremtid – voksen og ansvarlig, må nok snart se bankrådgiver Morten i hans flakkende øjne!

Men indtil lænkerne er helt låst, er jeg stadig en slags fri mand, og han sidder igen foran skærmen og sviner, lige op til midnat og det sidste af det her, der har vist sig at være en ‘farlig fredag’ – da klippet dukker frem for mig …

Simone der siger tak for hjælpen, sammen med veninden, ude på den hvide patriciervillas hvide klinke badeværelse, tæt sammenslynget – råsnavende!

Øllet ryger ned i et hårdt ryk. To femtenårige tøser der snaver og sutter lip-gloss læber på hinanden. Ikke forsigtigt og genert, men fulde og afsøgende. Tolv sekunder i himmeriget – driller og tirrer en stakkels understimuleret stodder bag skærmen, dinglende over sin egen selvskabte afgrund, og hvis pik kræver øjeblikkeligt at komme ud igen!

‘Frækt nok mansefar?’ lyder spørgsmålet, jeg efter kort betænkningstid svarer; ‘jo tak! I hygger jer vist!’

Jeg nærstuderer klippet igen, med et fast vred om min hårde pik, får så endnu et par fotos – en selfie af Simone med kyssemund og frækt sløret og let åndsforladt blik. Og et af hendes bukse- og trussekant, trukket godt ned, så man kan se det lille hjerte – hun jo må have tegnet med en rød tusch, for det kan da ikke … hold nu da bare lige f… kæft!

Jep, så sandeligt sin mors datter, tænker jeg, drikker og rykker mig stille videre ind i natten. Simone lader mig. Lader mig i fred, mener måske jeg har hvad jeg skal bruge. Rykker og fester selv videre med sine jævnaldrende, poster ind imellem billeder, sender mig stadig blikke og drillerier, ved jo udmærket at jeg sidder her endnu, bag skærmen, skærsliberen – mansefar, med pikken i hånden …

Det er pænt ynkeligt, men jeg læner mig tilbage i sofaen og spiller mig lidt mere fokuseret. Zoomer ind på Simone og veninden på badeværelset. Digter videre på forløbet. Små fingre der finder vej på silkeglat hud, søde, generte hvin …

Over til Sheela og mig selv dengang. Brudstykker der har ætset sig fast, snart et stort rodet sammensurium af hud og hår, pik og fisse – Sheelas lille, kompakte krop, honningbrune, runde balder … åhh, min skaber, disse balder! Min pik mellem dem, bagfra, cowgirl, MIN cowgirl …

Fuck! Sheelas lille, brune hul, så modbydeligt stramt og lækkert. Hvor jeg dog nød det, nød hendes nydelse, hendes konstante lyst til mere – jeg fucking savner min …

Jeg kommer ud over min hånd, i lange, varme bølgeskvulp. Bortset fra at min hånd er Sheelas snævre røv, som jeg klistrer til med endnu et depositum. Og det er samtidigt Sheelas yngre udgave, hendes unge afkom – ja, det er jo også den frække Simone, der må stå for skud!

Pænt ynkeligt, men samtidigt dejligt lindrende og afbødende på billedstrømmen i mit hoved. Jeg svælger mig i den korte kulmination og tiltrængte forløsning, der står lyslevende for mig, at den finder sted i Sheela – og ikke i fruen i rummet ved siden af!

Kan tanker også være bedrag? overvejer jeg, mens jeg tørrer hånden og pikken med toiletpapiret, jeg selvfølgeligt havde klar ved min side. Det står jo skrevet at det er, og jeg mærker da også et eller andet moraliserende stik indeni.

Men så kan hun jo for fanden da bare … sukker jeg for mig selv, i den lidt melankolske efterklang der følger med. Kan jo ikke bare være det – levere en unge og så …

En dvask mathed breder sig ud i min krop. Det var så den fredag, alene hjemme, tænker jeg stille og skruer lidt op for det mutede tv. Bare for at overdøve, sløve …

Læs næste afsnit

4 kommentarer

1. Anonym

   10/07/2017 kl 11:10

   Mangler link til nr 2

   0

   Besvar kommentar
   • Totalsex.dk

     10/07/2017 kl 11:32 - som svar på

     Tak for infor 🙂 Hermed tilføjet.

     0

     Besvar kommentar
2. Uncle Ernie

   05/06/2017 kl 11:48

   Nammenam! ? Mere af det pigesex på toilettet ville ikke være dårligt ?

   3+

   Besvar kommentar
   • Jann

     05/06/2017 kl 13:04 - som svar på Uncle Ernie

     Mere pige sex senere, trods alt papfars dag ?

     2+

     Besvar kommentar