Intermezzo – Torsdag

Pigen ligger over kvindens knæ, helt klassisk. De små blege balder vender ret ind mod dem – mændene, der nu stirrer fikseret


Forfatter: Jann (NNastyjr)

Den unge mand står med bukserne nede om anklerne og spiller sin pik. Helt uvidende om kvinden i skjul skråt bag ham, der ser det hele, nyder synet. Solen indrammer ham så pittoresk gennem det store vinduesparti, hvorfra han ser ned på terrassen og hendes sekstenårige datter.

Hun har allerede set det, tøsen der solbader nøgen, fordi hun tror hun er alene. Altså bortset fra de håndværkere, hun ved kigger på inde fra huset. En lille legesyg tease er hun, ved kvinden udmærket. Men aldrig mere end det, så vidt hun ved?

Og i hvert fald ved de østeuropæiske håndværkere, at det er strengt forbudt område. Kun se, aldrig røre, hvor stor fristelsen end må være.

Kvinden ser også på, den smukke slaviske mand spille sin pik til klimaks. Gispe tungt og sprøjte flot. Tilsudle trægulv og vindueskarm med sit hede sperm. Sin brutale lyst. Simpel mand, fra en simpel kultur.

Hun mærker det, helt ned i sin allerede våde kusse. Klemmer og presser den uden på nederdelen. Dybe åndedrag, slikker læberne – drømmer om at slikke det op for hans fødder.

Ser sig tvunget i knæ, hænderne bundet på ryggen og hans store grove hånd om nakken. Nederdelen krænget op om hendes nøgne balder, hendes afslørende dryppende kusse, mens alle tre mænd står omkring hende …

Kvinden bider sig i læben og kvæler et indestængt støn, der truer med at briste. Trækker sig forsigtigt og lister stille ned ad trapperne, stadig med de høje pumps i hånden.

Hernede er de to andre mænd i gang med at male den store stue, der ligger op til terrassen. En del ældre end hendes smukke pikspiller, passer deres arbejde, men kaster stadig blikke derud på herligheden, griner og kommenterer synet på deres harske sprog.

Alt ved dem er så hårdt og kantet. Deres mentalitet, såvel som deres nærmest mekaniske bevægelser og tankeløse virken. Selv deres kortklippede hoveder og firskårne kroppe, tænker kvinden, får lidt mere styr på sig selv, skoene på fødderne igen.

Hun retter på sin jakke og nederdel, tager en dyb indånding og skridter hastigt hen over gulvet, klaprende med sine høje hæle, der indvarsler hendes tilstedeværelse og autoritet her i huset.

Mændene lukker i og vender opmærksomheden mod vægge og karme, kigger kun skjult ud af øjenkrogene, da fruen i huset åbner en af terrassedørene og fortsætter hen til pigen i solen.

Kvinden mærker deres blikke på sig, før solen også rammer og blænder hende. Får hende at misse irriteret mod den og gøre hende mere vred, oven i sin buldrende liderlighed – jalousi?

-Mor …? udbryder pigen forskrækket, rejser sig op i solvognen, forsøger at dække sine alt for perfekte bryster og sit just nyglattede køn. Hun når ikke mere, har intet at parere med, da lussingen prompte falder på hendes kind.

Hård og præcis, som taget i hendes lange hår, chokket og forlegenheden. Den uskyldige leg med de farlige, men helt harmløse mænd i huset. Pirring og tanker, der jo aldrig skulle eller ville føre til noget.

Nu fører det til en endefuld, igen. Moren har gjort det før, tror på den slags intervention. Men længe siden og aldrig foran andre! For pigen er jo voksen nu, burde ikke … Men ved bedre end at protestere.

Pigen ligger over kvindens knæ, helt klassisk. De små blege balder vender ret ind mod dem – mændene, der nu stirrer fikseret, ser optrinnet, hører smældene, og mærker hjemveen stærkere. I denne rige og civiliserede verden, opdrager man jo ikke længere på den måde, som derhjemme.

Kvinden gør, uden forbehold. Smækker den unge, uvorne pige rød og retfærdigt. Tilsammen har mændene fire i alt, og havde det været én af dem, deres egne døtre, der havde gjort noget bare tilnærmelsesvis …

Helt på sin plads, mener de alle, også den unge mand, der nu er kommet ned i stuen. Han fantaserede netop om det samme, mens han kiggede og spillede. At pigen var hans kæreste og gjorde sig til overfor andre, så han måtte korrekse hende. Det er jo en del af det, hører sig til, ved han. Kun enogtyve, men allerede med kone og barn, derhjemme.

Solen brænder kvinden, som blikkene på hende. På datteren hun smækker vedholdende, har tabt overblik over antallet i kampens hede, og sin sydende frustration. Den lille glatte … der løber med mere og mere af opmærksomheden i huset, ved hun jo godt.

Men også langt mere polstret og robust end forrige gang hun var over knæet, bemærker kvinden samtidigt, slår så det stikker i håndfladen. Det er da også flere år siden, pigen var vel ikke mere end …?

Selv er hun nu snublende nær ved den skæbnesvangre fyrre-års grænse, men da stadig …

Sidste slag er tankeløst utilgiveligt. Gør ondt i hende selv.

Pigen hulker hjerteskærende, da moren hjælper hende på benene igen, selv rejser sig og tager en dyb indånding gennem den tynde, aristokratiske næse. Det ser mændene bag vinduerne, forbløffede, men mest opstemte. Har bevidnet en smuk, offentlig afstraffelse – helt bevidst udført foran dem, ved de udmærket.

Pigen står nøgen og mærket. Skjuler sine halvvoksne dele så godt hun kan. Øm, ulykkelig og pinlig berørt. Kvinden bagved retter på sit tøj, svøber så pigen i badehåndklædet.

-Det her vil jeg ikke se igen, forstået? hvisker hun stille til sin snøftende og duknakkede datter. Pigen ved hvad truslen indebærer, nikker og undskylder, tør ikke tænke på konsekvenserne, hvis faren hørte hvad hans lille prinsesse …

Mændene agerer igen optagede af deres opgaver, da kvinden fører pigen gennem stuen og op ad den store trappe i hall’en. De standser igen og lytter, hører en dør lukke, låse, nikker og griner anerkendende til hinanden.

Den ellers snobbede og arrogante kvinde, er lige vokset en hel del i deres agtelse, og bukser! Især hos den ældste af dem – en måneds husarrest, hvisker han overbevist til de andre.

Pigen var jo et dejligt skue, som hun lå og viste sig frem for dem. Men helt utilgiveligt, absolut. Hvis han selv fandt sit barn sådan … Det ville have været med bæltet, tænker han, og fører helt automatisk hånden derned.

Kvinden røber intet, lige kold og udtryksløs, som om mændene slet ikke er der, da hun klaprer hen over gulvet igen. Terrassedøren står stadig på klem, hun standser foran den, finder en cigaret frem.

Rygning er strengt forbudt i huset. NO SMOKING! indskærpede manden da han hyrede dem til opgaverne. NO TOLERANCE! gentog han, som om det var noget næsten religiøst for ham.

Firs kroner sort i timen. Ni timer om dagen, fordi fedtsylen ikke gider se dem, når han selv kommer hjem. Det er der stadig længe til, end ikke middag endnu, som de selv skal betale for.

Heller ikke hun må, så cigaretten forbliver intakt, mens hun står i åbningen. Solen indrammer hendes slanke, faste skikkelse. Pittoresk.

Bager hende nu, får sveden frem igen, så hun lukker døren i. Og rammes af en øjeblikkelig stilhed i stuen, bag sig. Rammes af en duft af arbejdende mand, bag sig. Lukker øjnene og holder cigaretten skødesløst op mellem sine lange, fine fingre.

Historien fortsætter under reklamen

Han tænder den gule engangslighter, lige bag hende. Ser hende føre cigaretten mod de dyrt dekorerede læber. Lukke dem om filteret og dreje hovedet mod ham, øjnene også lukket i.

Herremandens overlegne kvinde. Den rige kælling, der holder øje med dem i skjul, tror ikke de ved …

Hun får ild, suger ind. Den forbudte røg, den vamle last hun forsøger at holde i ave. Men behovet, trangen, lysten … overmander hende. Som følelsen – omringet!

Et sidste sug, og et endnu større indeni. Et stille håb … Åhh gud! mere end et håb. Hun drømmer og beder, lige der i det korte moment, før den bryske fremmede tager cigaretten fra hende – at de her, denne gang, har reb med …

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (34 har stemt 4,38 af 5)
Loading...
Eller giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *