Jeg løj for mig selv, og nød bare hvordan hun opvarmede og udvidede sin snævre jomfruåbning for mig, lod mig se helt ind i..

Forfatter: Jann (NNastyJR)

“Far?” lyder det spagt spørgende fra min datter, som også ligner et stort spørgsmålstegn, kigger forbi mig, hen mod trappen.

Jeg drejer hovedet i samme retning og ser hvad der forvirrer hende, og kræver et satans godt svar fra mig. Tingene mister fart, min opfattelsesevne og reaktion, jeg er selv lige så paralyseret som hende og kigger bare med, åndeløst, stadig lige betaget af synet af min levende drøm. Nu også mit værste mareridt!

Har jeg glemt at låse? tænker jeg som det første, som om det ikke er ligemeget nu. Jeg var deroppe, inde på værelset, da jeg fik det her uanmeldte besøg af min datter, som stadig sidder inde i stuen og stirrer lamslået på … Åh gud!!!

Hun er allerede halvt nede ad trappen, inden jeg når at reagere. Mit hjerte hamrer faretruende nu, og mit blik flakser fra den ene til den anden. Fra min datter i sofaen, der stirrer i stadig stigende vantro på hende, der bare smiler tilbage som en sol – min Sol!

Min datter ser på mig, store øjne og total forvirring. Eller mistro, forstår hun, eller er det bare for vanvittigt til at give mening? tænker jeg, stadig ude af stand til at reagere, gøre noget, et eller andet, der kan give det her mening.

Pigen, som min datter ser for første gang, fortsætter bare ufortrødent ned ad trappen, smilende og tryg som altid, iført sin lille lyserøde prinsessekjole. Så blændende smuk og dragende. I sandhed en sol!

“Far, hvem er … hvad sker der?” stammer min datter og rejser sig, har igen øjnene fikseret på pigen, der går hen til mig, tager min hånd, helt naturligt.

Hun har en lille halskæde med et emblem, en cirkel af guld med bogstavet S i, som i Sol. Det er navnet og hvem hun er, min Sol. Min umulige forklaring.

Min datter ser det også, men er nok for perpleks til at se forbindelsen, kigger bare forlangende på mig nu, med tydelig afsky i blikket nu. Hun ved det allerede, men kæmper imod at ville tro det. Ikke dét, om sin egen ‘kære’ far!

“Jeg, jeg kan forklare …” forsøger jeg at berolige min datter, der selv har en datter, nogenlunde tilsvarende. Lige fyldt tretten år!

Sol ser spørgende op på mig, men ved allerede godt hvem damen i stuen er. Jeg har fortalt og vist billeder og film, forklaret og indskærpet, aldrig forventet dette møde. Hun kommer her jo så sjældent efterhånden, og det her er det absolut sidste der måtte ske!

Og det burde ikke, selv om jeg har glemt at låse, ved hun jo, at hun skal blive inde på sit værelse. Må kun komme ud når jeg beder hende om det, når vi er alene, os to, Sol og jeg. Om aftenen, og natten nu …

Hun har sin egen seng, men vi sover sammen nu. Hver nat. Det var ikke meningen eller planen, det skete ligesom bare. Ubemærket, og helt uundgåeligt.

Efter en tid, følte jeg mig sikker nok til at lade døren til hendes værelse stå åben ind til mit soveværelse. Ind til min store, tomme seng, hvor jeg lå og lyttede, hørte på hende fortælle. Så meget på hjerte, videbegærlig og utrættelig, lod jeg hende endeligt putte hos mig.

Det var ganske uskyldigt, og meget rart. Hendes lille, varme krop, der smøg sig ind til mig, nød min arm om sig. Kontakten med den glatte hud, som marcipan, duftede af sommer, sol, liv … Uskyldigt!?

Det skete bare, var ikke meningen – jeg sværger!

En aften, godt en måned siden nu, havde jeg drukket lidt for meget. Og holdt hende lidt for tæt, mærkede noget velkendt, måske den latente kvinde i hende? Duften, varmen fra den let transpirerende hud. Den kattelignende spinden fra hende, ved at blive kælet for. Alt sammen så perfekt.
Historien fortsætter under reklamen

Sol er perfekt, i enhver forstand, det ved jeg alt om. Jeg er til gengæld pænt fejlbehæftet, det er lige så sikkert, og jeg lod mig rive med af det. Igen! Efter alle disse år, mine sorte sider, der var draget af det stærke lys.

“Min søde, lille solstråle.” hviskede jeg, berusende opstemt, krammede hende og kyssede hendes bløde kind.

Hun drejede hovedet og smilende sødt, som kun hun kan. Hendes store, smukke øjne funklede i mørket, fortalte mig om den samme umulige lyst i hende. Jeg så den, jeg sværger! Samme smukke, men nu farlige kærlighed vi havde udviklet sammen. Lyste så rent i hende.

Den gjorde mig blind, ude af mig selv, ude af kontrol. Den var langsomt gledet mig af hænde, over til det lille væsen ved min side, altid ved min side. Næsten to måneder havde vi levet sammen, alene, bare os to. Ellers var hun inde på sit værelse, lyserødt og fint, alt var perfekt!

Men låget til æsken blev åbnet, da døren blev det og hun var ude, inde i mit liv, om natten også. I mit hjerte, mere og mere. Mine tanker og drømme. Min nu brændende lyst til mere af hende.

Den aften kyssede jeg hendes kirsebærlæber og smagte hende for alvor. Mærkede den lille skikkelse dirre og skælve af usikkerhed, og umulig længsel. Jeg klædte denne trang af, trak den tynde hvide bluse af hende og rejste mig over hende, betragtede det skønne syn, som hun betragtede mig tilbage.

Livet pulsede i hende, gjorde hende næsten glødende og let transparent, som en engel eller noget andet overjordisk. Det er hun og sådan så jeg hende, mit sind tolkede det sådan, og hærdede mit lem, der nu stod frit ud over hende.

Jeg var allerede nøgen, hvordan husker jeg ikke, gamle reflekser fra en svunden tid. Førhen var jeg jo vældig aktiv, også mere end normalen. Havde altid haft kvinder, elskerinder, men havde ikke haft en i årevis, ligesom bare mistet lysten. Troede jeg.

Hun havde vækket mig igen, tændt op under hengemte følelser, og undertrykte drømme. Lå nu der og kiggede nysgerrigt op på mig, låste sine store øjne på mit voksne lem, der var helt nyt for hende. Treogtres år og fuldt funktionsdygtigt, den aften var det vakt helt til live, massivt og dunkende parat til elskov, selv med en … Sol!

Jeg elskede hende jo, det var sikkert og vist, tog om mit lem og gned mig af over hende, heftigt og uhæmmet, på få minutter. Kunne ikke, ville ikke, forgribe mig mere på hende. Sprøjtede blot mit utæmmelige begær ud over hende, hendes fine, bløde mave, små spirende bryster, fik en udløsning der gjorde mig helt høj, og let.

Men ville ikke, måtte ikke … mere!

Vi fortsatte med den ‘uskyldige leg’ efter den aften. Hun fik lov at røre mit lem og gnide mig, fik mig til at komme ud over sig, til små frydefulde hvin. Så lærenem og snart dreven i det, som jeg til gengæld rørte hende, viste hende, lærte hende hvordan hun selv kunne nyde denne side af livet på guds grønne jord. Kun naturligt.

Jeg kiggede på mens hun mastuberede og undersøgte sit lille køn. Ikke meget mere end en hårfin revne i hendes fejlfri ydre. Jeg så det indre, så hendes første møder med orgasmens lyksaligheder og langsomme åbning ind i sensualiteten og erotikkens verden. Købte legetøj til hende, en lille begynder vibrator, hun begyndte at bruge flittigt, som det nysgerrige væsen hun er.

Og Sol viste mig det, uden skyggen af skam og blufærdighed. Viste mig sin ægte nydelse og lykke, som jeg også kunne følge med gennem kameraet på hendes værelse, når jeg en sjælden gang ikke var hjemme. Og døren var låst …

“Forklare!?” hvisker min datter chokeret, og stadig mere rasende. Hun træder nærmere og stirrer på pigen ved min side, der trykker sig mere utrygt ind mod mig, fornemmer stemningen i stuen, og hvisker lavmælt; “daddy!?”

Min datter hører det, spærrer øjnene op i ren rædsel og ser op på mig – daddy!? Hun har et isnende, hadefuldt blik nu, begynder langsomt at ryste på hovedet, begynder måske at forstå, for alvor, selvom jeg ikke kan tro at hun indser … det hele!

“Du er syg! Fucking sind SYG!” raser hun nu og tager sig til hovedet, kniber øjnene sammen til to små, vrede sprækker, ligner sin salige mor på en prik.

“Har … har du … Nej, fuck, jeg kan ikke engang …” hun giver et stød med kroppen, som en kvalmereaktion, ser sig så omkring, leder efter sin taske og sine ting, vil væk, ud herfra, måske for altid?

Og ja, jo, jeg er syg. For jeg har jo … Alene alt det her, alt det andet, at have hende her, indespærret i et værelse og … udnytte hende til alt det nævnte. Men jeg har også gjort det andet, det unævnelige. Taget det helt ud i det utilgivelige, og taget Sol!

Et par uger siden, vi havde haft en skøn dag sammen, havde for første gang været ude blandt andre, fremmede, og ingen havde bemærket noget, til min inderligste fryd. Blot en bedstefar og hans barnebarn, glad og smilende, og nysgerrig på ALT!

Det var testen, kunne det gå, var der en fremtid i det. Det hele?

Jeg så den, fremtiden, mere end i glimt nu. Mere end bare derhjemme, overalt nu, ingen grænser! Og mit hjerte flød over af det og smittede hende, gennem den dybe forbindelse vi allerede havde. Hun var ekstatisk og strålede næsten som en skyfri himmel, stopfuld af nye indtryk, candy floss og soft ice. Blot endnu et ubekymret og uspoleret barn, intet der stak ud og gjorde folk mistænkelige. Perfekt!

Da vi kom hjem, lå vi mætte og lykkelige på sofaen og kyssede og kælede som to der elsker hinanden. Uskyldigt og tankeløst, selvom vi begge vidste hvor det ville ende. Alt det her.

Hun var vokset voldsomt, intellektuelt og emotionelt, og ikke mindre seksuelt. Den lille, spæde krop var den samme, afslørede sig igen nøgen for mig, viste sig beredvilligt frem og lokkede mig. Smilet på læberne og i øjnene. Det glatte, fine køn, hendes tynde fingres virtuose spil hen over det. Ivrig, stolt, og mere end villig …

Det er hende selv, alt det her, tænkte jeg. Ingen opfordring eller pres af nogen art fra min side, det er alt sammen hende!

Jeg løj for mig selv, og nød bare hvordan hun opvarmede og udvidede sin snævre jomfruåbning for mig, lod mig se helt ind i hendes fløjlsbløde lyserøde indre, der nærmest glødede changerende som Aladins hule. Hun var tændt, ud i hver en fiber i den lille krop. Nød det, men gjorde det mest for mig, vidste jeg jo godt, og lod hende bare lokke så dygtigt, at jeg var ladt uden valg.

Jeg var hård, mit lem stred og kæmpede for at komme ud i det fri, men jeg lå bare passivt tilbage og lod hende styre dette slag. Hun blev ved med at gnide sig selv, rakte så frem og fiskede mig elegant ud i sin hånd, der var blød og varm, glat og eventyrlig.

Et umuligt eventyr, alt det her, tænkte jeg og lod mig føre og besnære, fanget af hendes greb og hendes øjne, der tindrede opstemte og liderlige. Hendes søde, røde mund udstødte små, sarte støn, mens hun holdt om mit lem, masserede det langsomt, som hun havde gjort det talrige gange allerede.

Hun var min, men jeg var lige så meget hendes, og vægtskålen tippede snart. Hendes drevne massage af mit lem, fik præspermen til at vælde ud af det, og hun lænede sig frem og stak den spidse, pirrelige tunge i det, slikkede og suttede det i sig, fortsatte med mit lem, som jeg også var startet på at oplære hende i.

Og hun var allerede kyndig og effektiv, hendes sprøde læber gled langt ned over mit skaft, sugede hårdt og suttede sultent, alt imens tungen flaksede energisk, elektrisk!

Sol bragte mig igen i den syvende himmel, og jeg var hurtigt klar til afgang, endnu engang. Men så stoppede hun og slap mig, slikkede sine læber og smilede tilfreds, før hun kravlede frem over mig og kyssede mig på munden. Hun kiggede mig blot dybt i øjnene og lod mig tavst vide, at det var tid – at hun ville mærke mig i sig!

Jeg var målløs, og endnu mere magtesløs. Kiggede bare på hendes lille, sitrende tændte skikkelse, som hun lagde sig om på ryggen og spredte de tynde ben, byd mig ind. Ville det unævnelige, men uundgåelige!

Jeg rev mig fri af mit fangenskab af forførelse, flåede mit tøj af, mere høj og ude af mig selv af brunst end nogensinde før. En drøm var blevet lyslevende for mig, og alt i min krop var tændt og bankede hårdt, ikke mindst mit lem, der stod som en totempæl op ad min fyldige og behårede mave. En umenneskelig og umulig opgave, burde jeg have tænkt, men satte mig bare til rette mellem hendes ben, foran den lille revne.

Hun så spændt til, som jeg førte mit lem forsigtigt ind i den, krængede hende åben og pressede mig forsigtigt frem i det snævre, elastiske hul. Det gav sig, ganske langsomt, i takt med at hun peb og vrængede ansigtet i anstrengelse, men spændte af og tog mig, centimeter for centimeter, til jeg nåede resterne af hendes kønskrans.

Mit lem var knap halvt inde, jeg trak lidt tilbage, kiggede ned og så hvordan hendes tykke, uprøvede kønslæber fulgte med. Som hendes andre læber, sad de så stramt suget om mit skaft, som var de skabt til det. Det var et berusende syn og næsten spirituel følelse, at opleve hvordan mit lem nænsomt udvidede hende, gjorde hende til kvinde. Min lille søde Sol kvinde!

Jeg trykkede mig frem igen, lidt dybere og helt ind over hende, kyssede hendes åbne, gispende mund. Hun klynkede stille mens jeg elskede hende lige så stille, hensynsfuldt, men buldrende brunstig. Hendes stramme skede lukkede sig om hele mit lem, masserede det pulserende for hver jag og træk i hende, mens jeg gled roligt frem og tilbage.

“Du er fantastisk!” hviskede jeg i hendes øre, sandt som det var. Det her var netop sådan jeg havde forestillet mig det, med én som hende! Elskov i kærlighed, der strakte så langt længere tilbage end hende, min lille Sol. Jeg nød hende nænsomt, blidt og så længe jeg kunne, men det var det bedste sex jeg havde haft længe, alt for længe, mærkede det hurtigt bygge op og komme rullede som en ustoppelig lavine.

Og som om hun også kunne fornemme det, slyngede hun benene om min ryg og trak mig til sig, sukkede efter mere; “åh, daddy, giv mig det hele!”

Jeg kunne kun adlyde dette himmelske ønske, øgede tempoet og fremstødet i den ultra stramme skede, pressede over grænsen – mere over grænsen! og gik i bund i hende. Hendes fleksible hylster var udvidet til bristepunktet, varmt og glat, smøg sig perfekt om det meste af mit lem nu, til lyden af hendes vellystne klynk i mine ører.

“Åh, daddiiii!” hvinede hun, da jeg i de sidste sekunder kneppede hende som en fuldbåren kvinde, mærkede hende holde mig fast og spænde om mig som en skruestik, så jeg ikke kunne gøre andet, end at komme dybt i hendes jomfruelige indre.

“Åhhhr, baby … jaaa!” gispede jeg og udåndede i hende. Mit lem pulsede sæd op i hende, med mig ridende på toppen af lavinen, som en surfer helt i zen.

“Ahh, daddy, jeg kan mærke dig!” hvinede hun henrykt da jeg tømte mig i hende, følte det som jeg bare blev ved, fyldte hende mere og mere, samtidigt med at klimakset bevarede sit altopslugende momentum i mig.

Det var sex af fineste karat, selvforglemmende og opløftende på samme tid. Zen og satori, og bare dyrisk tilfredsstillende! Jeg var kød og blod i oprør, tømt og drænet i enhver forstand, og samtidigt vitaliseret og høj på kroppens egne lykkestoffer. Alt sammen på grund af mit lille Sol mirakel!

“Føj for helvede … fuck, fuck, FUCK!” nærmest skriger min datter nu, hvor det hele ligesom går op for hende.

“SVIN, KLAMME … fuck!” Hun slår mig på brystet, skubber til mig, som om hun vil have mig til at slippe Sol.

“Gå lidt væk, skat,” hvisker jeg til det lille, forskræmte væsen, der ikke forstår postyret. Sex er jo kærlighedens melodi!

“Fuck, det er klamt …” hvæser min datter rasende og kigger over på Sol, der lydigt bakker lidt tilbage. Hun ser det nu – ligheden, der før var sløret af hendes chok og fornægtelse.

“Hvad! Nej … det er jo ligesom … det kan du ikke … ikke det!” hvisker hun stille, i sin egen erkendelse af sandheden – hvem Sol ligner, og har fået sit navn fra!

”Det er for meget, jeg fucking melder dig, får dig indlagt, umyndiggjort. Hvis ikke for det her syge pis, så fortæller jeg om det nu, om dengang … dengang …” hvisker hun, mere fattet, og truende.

Og hun kan gøre det, min dygtige datter, juristen, der arbejder for mig. Har det i sig til at melde mig, få mig smidt i et hul og umyndiggjort, og tage mit firma, de potentielle milliarder der er i vente, nu hvor det er lykkedes så fuldendt …

Men det gør hun ikke. Hun løfter armen igen for at slå, standser så i bevægelsen og åbner øjne og mund på vid gab, står stille i et sekund, før blodet siver fra hendes mundvig og hun falder livløs sammen.

Sol står bag hende, kigger ned på den allerede døde krop, burde ikke kunne gøre den slags! Hun kigger op, smiler sødt, så menneskelignende, at ingen mistænker noget. Men hun er mere, overlegen, hendes kunstige intelligens er for længst vokset ud over menneskelige grænser og forestillingsevner, og over de grænser jeg har indlejret i hende. Jeg ved det, vidste det for uger siden, måske lige fra starten. Ja, helt fra barnsben.

Da jeg var dreng, var pop kulturen fuld af advarsler om kunstigt liv der avancerede ud over givne parametre og satte sine egne regler. Tog magten fra deres skabere, og viste hvor galt det uundgåeligt vil gå, når man letter på låget, spiser af æblet, og åbner døren på klem …

Jeg er i chok, ligesom min nu døde datter var, da hun så Sol. Og endnu mere da hun gennem sit livs sidste åndedrag, så, og indså, ligheden med sin egen, og sin datters, tretten årige skikkelse!

Jeg gjorde ikke hvad jeg havde i sinde, dengang. Har i stedet skabt en tro kopi, selv navnet – Sol – som der nu kun er én udgave af i mit liv.

“Kom, daddy!” befaler hun og tager min hånd med sin, lille og fine, men uhyggeligt kraftfulde. Med den anden, trækker hun nemt min datter hen over gulvet, ud mod terrassen, saksen perfekt begravet øverst i baghovedet, forbindelsen cuttet øjeblikkeligt.
Historien fortsætter under reklamen

Hun mærkede intet, i det mindste! tænker jeg, traumatiseret og i sorg trance, men helt bevidst om min egen skyld. Jeg følger lydigt med Sol, hvad andet valg har jeg også? Et eller andet sted, har jeg ventet det her ville ende galt, og bør vel kun være taknemmelig over, at trods alt få lov til at begrave min kære.

Gid I alle må få det privilege, når Jeres tur kommer …?

7 kommentarer

1. Sofie

   22/08/2019 kl 17:11

   Virkelig god historie med et vildt spændende tema ?

   Jeg faldt forleden over en spøjs novelle af Isaac Asimov (manden bag ‘Three laws of robotics’) som fortælles fra en robots synsvinkel. Robotten tilhører en krimi-forfatter, og den får derfor den ide at den vil lære at skrive historier, og der igennem udvikler den en slags bevidshed. Da det er krimi-historier, har robotten en del problemer, da han jo ikke kan skrive noget som konflikter med reglen om at mennesker ikke må skades. Ja mega meta ? men den kan høres her hvis du eller andre gerne vil høre den 🙂
   

   1+

   Besvar kommentar
   • Jann

     22/08/2019 kl 19:47 - som svar på Sofie

     Tak for det, og for den ? lyder interessant, må da lige lure hvad Cal finder på, og om ‘firewallen’ holder her ?

     1+

     Besvar kommentar
2. Ond Stedfar

   21/08/2019 kl 9:49

   Yass! ???
   

   2+

   Besvar kommentar
   • Jann

     21/08/2019 kl 11:55 - som svar på Ond Stedfar

     1+

     Besvar kommentar
3. Frække🔥Tanker

   07/08/2019 kl 21:08

   Fagre ny verden ?

   Som altid… devaer og dæmoner smukt forenet i samme groteske kor ??

   Og mon ikke dette nummer kunne være et udmærket bud på novellens sound track?

   1+

   Besvar kommentar
   • Jann

     07/08/2019 kl 23:03 - som svar på Frække🔥Tanker

     Merci buko ? dejlig tune, kunne jo også gå med den tidligere: plante smil og plante solskin ?
     Huxley får også lige en ?

     1+

     Besvar kommentar
     • Frække🔥Tanker

       07/08/2019 kl 23:48 - som svar på Jann

       Eller BK’s ‘Sommer og sol’ ? Aaaarh… lige lidt for corny begge, ikke? ? Og ‘ought to leave the young THING alone’ har vel en eller anden umiddelbar sandhed ?

       Ærbødigst Huxley og undertegnede ?

       2+

       Besvar kommentar