Min pik åbner let og glider ind mellem de unge, hårde balder, fortsætter langt, knepper roligt. Jeg presser mig helt op ..

Forfatter: Jann (NNastyJR)

Fortsættelse af ‘Prins’

Tre dage går der. Som i mange andre eventyr. Min smukke sorthårede prins er tilbage. Og jeg har knoklet i døgndrift for hans ære. Været høj på inspiration og uforløst lidenskab. Har ikke onaneret, har ikke rørt mig selv upassende, ikke tænkt. Bare kanaliseret og vredet, tømt mig selv på lærredet for at vise ham. Krænge mig ud for ham, åbne mig… uhm, jeg er ved at gå til!

Og samtidigt udmattet ud over alle grænser, færdig. Det ene af tre billeder er også stort set færdigt. Stadig vådt, frisk og strålende, da han kommer ind ad døren igen. Helt som de forrige gange, helt uberørt af omgivelserne – mig. Jeg smutter ud i køkkenet, lader ham i fred, lader ham se alene. Mine hænder dirrer helt og kroppen er urolig, nervøs, næsten som en forels… Nej, ikke gå derhen, tænker jeg og skænker mig selv endnu en kop kaffe.

Der går en uendelighed, så kommer han ud til mig. Smuk som en drøm, rolig som en mild brise og lydløs som den sorte panter jeg bliver ved at se for mig. Han smyger sig stille frem, tager en omvej rundt om bordet, nærmer sig langsomt. Jeg føler mig som et bytte. Udvalgt, udsat, begæret. Han standser ved siden af mig og lyner jakken ned – pink! Ikke sort i dag, men helt klar pink t-shirt. Jeg læser påskriften: Everything is better in pink! Amen to that!, tænker jeg med en klump i halsen og ser på ham – hans smil!

Jeg synker – han smiler, sådan rigtigt oprigtigt. Han er så smuk at det gør helt ondt, og da han tager mig på skridtet, mærker jeg et jag helt ind i det inderste hjertekammer – jeg er ramt! Hånden kæler, klemmer, mærker mig, mens blikket afsøger mig. De azur-blå øjne trænger helt ind og piller lagene af, gransker såret i mit hjerte, ser at jeg er hans nu. Han lyner mig ned og tager min pik ud. Tung og sej, alt for uren og alt, alt for uværdig. Jeg vil standse det, vaske mig, gøre mig fortjent. Men kan ikke.

Han gnider mig stiv og sætter sig på knæ. Åh gud, hvad med… den del, der ikke er der? Hvordan vil han… Han slutter læberne om mig og sutter. Selvfølgeligt kan han, selvfølgeligt har han gjort det før, lært at bruge det han har. Han tager mig ind så jeg mærker den – det der er tilbage. Mærker ham smage mig så godt han kan, som jeg gjorde ham. Hans læber er våde og stærke, sutter ned langs siden, suger huden til sig, fingrene gnider mig roligt imens.

Det er allerede ved at være mere end jeg kan holde til. Denne skønhedsåbenbaring for mine fødder, med min pik i sin tungeløse mund, suttende og sugende som aldrig i mit liv. Jeg stønner dybt og rykker med underlivet, små stød farer gennem det, -oh, oh, advarer jeg. Han ser op med et intenst sultent blik, gnider mig heftigt og åbner så den skønne mund for mig. Jeg ser den afskårne tunge, stumpen, hans fulde fortrolighed med mig, mens han energisk udløser mig.

-Ohhr, gud, ja!, gisper jeg og kommer tilbundsgående. Lige fra jeg suttede ham og tre dage efter, af tæt opskruet lidenskab og liderlighed, der skyller gennem mig og frigives i dette majestætiske væsen – min prins fra en anden verden. På få minutter har han løsnet min udladning, taget min taknemmelige sæd i sin mund med den barske hemmelighed, og slugt det. Han sutter mig videre bagefter og jeg forsøger at holde det, holde øjeblikket i en lomme af evighed – mit lykkeligste øjeblik.

Som snart efter overgås, da han rejser sig, tørrer munden – og kysser mig. Bare en kort, våd erklæring om hans anerkendelse af mig, min betydning for ham. Og de varme, søde læber er som en bevidsthedsudvidelse, som om jeg vokser ud af min orgasme, mig selv, ind i ham. Vi er sammensmeltede et øjeblik, i en verden af ubrydelige skønhed og lykke som ingen mørke eller mørkemænd kan røre. Jeg smager mig selv, lader tungen liste hurtigt ind, mærke DEN et kort strejf, som en vedkendelse af min totale lyst til ham, alt i ham.

Han slipper mine læber og ser mig i øjnene med et blik der lover – min tur! Vi går ud af køkkenet, hen til de store vinduer med udkig ned til pladsen, til skaterne – til ham, skater-fyren. Han sætter sig i vindueskarmen, så han kan se ned og samtidigt gøre plads til mig mellem sine ben. Jeg sætter mig på knæ for ham, igen, lyner ned og tillader mig selv den skønne, skønne pik igen.

Den stritter allerede imødekommende ud mod mig og jeg kysser den, slikker det nøgne hoved og smager alle disse nuancer jeg har savnet så grueligt. Jeg sutter det tykke, halvmørke kød, krænger hans bukser ned over knæene, så jeg kan komme til den unge, hårde pung. Han kigger ned, ikke på mig, men på ham – SIN prins. Puster allerede tungere, nu han ser ham i fuld vigør. Og jeg forstår jo så udmærket, har det på samme måde, med min prins. Hans blotte tilstedeværelse, synet af ham, gør mig kuller. Men med hans pik i min mund oven i købet, er det næsten for overvældende.

Han rykker, allerede. Er måske godt tændt af selv at have haft en pik i munden for kort tid siden, fået sperm – og så selvfølgeligt ham dernede, i blik og tanker. Det var jo hans pik han tog, det ved jeg også udmærket, ham han tænkte på hele tiden. Jeg sutter og gnider, slikker kuglerne, ved godt det ikke er mig, men ham der sidder her nu – det er den korthårede, muskuløse skater-fyr der giver igen.

Jeg hører ham råbe dernede, joke og grine med de andre. Vi hører hans stemme, mørk og dominerende, flokkens alfahan. Min prins giver en sjælden lyd fra sig, presser sig op mod ruden og op i min mund, en hånd om mit baghoved, kommer stille. Han fylder sig ud i mig, i lange brus af mættet sæd, der klasker mod min svælgs krumning og ned i halsåbningen. Jeg sluger ham begærligt, suger til mig, mens han stadig stille og lydsvagt knepper min mund.

Det var om muligt bedre end første gang. Jeg sutter ham nær hudløs, kan ikke få nok af dette vidunder, dette mirakel der er faldet ned for mine fødder – eller rettere mine knæ. Han hjælper mig op, nu med mere farve i kinderne end jeg har set tidligere. Jeg slikker mine læber, og tager så mig selv i det – tungen! – tørrer dem i stedet med hånden og tigger lydløst om et kys. Han ser det, smiler som det overlegne væsen han er og tildeler mig et lille, let et.

Han spænder bukserne igen, et sidste kig ned på pladsen, et farvel og på gensyn til sit begærs attråede, og går så hen og studerer mine frembringelser endnu engang. Vi ser sammen, og jeg stadig høj af sex, og for en sjælden gang skyld også lidt forlegen, over at være tilstede sammen med en betragter af mine malerier. Normalt rører det mig ikke længere, men med ham, min prins, og med ham som motiv, mærker jeg sommerfuglene flakse.

Heldigvis får jeg et kort nik og et let smil med den ene mundvig – hans billigelse, før han går hen til indgangen og finder en plastpose frem. Han lægger den på bordet og venter, lettere nervøst for første gang. Jeg skal kigge i den, forstår jeg, og finder en helt masse papirark i forskellig størrelse og kvalitet. Det er hans tegninger, alle han har, alt han har fået med sig, gætter jeg. For her er fra Afghanistan, og fra rejsen væk derfra, helt til asylcenteret i dag. Steder og folk, ansigter, en hel misundelsesværdig variation af typer.

Jeg er helt fortumlet og paf. Hans interesse for tegning og kunstnerisk udfoldelse, er naturligvis ikke kun som udenforstående, det burde jeg vel have anet. Men jeg var, og er, forblændet af ham, i min egen betagelse og har ikke tænkt så langt. Og han er dygtig, et naturtalent – hvis man tror på den slags. Han har knækket koden og blevet ved over det punkt hvor de fleste dropper denne barnlige aktivitet, eller den er blevet helt opslugt af sprogets magt. Men i Afghanistan, billedløs muslimsk regime? Jeg ser op på ham, der er så meget jeg ikke ved, så mange gåder ved denne smukke prins, så meget at dykke ned i.

Og nu forstår jeg hvorfor han er her. Hvorfor han opsøger og bruger mig, gør mig afhængig af ham – han vil lære. Han vil blive bedre og han vil have min hjælp. Denne indsigt, og min i forvejen ustabile tilstand, giver mig hjertebanken og et fugtigt slør for øjnene. Jeg må lige synke en klump og så gøre mit bedste. Så jeg udvælger nogle af hans tegninger, ikke nødvendigvis de mest vellykkede, men nogle hvor jeg kan vise lidt om perspektivlære, størrelsesforhold etc. Hans tålmodighed er ikke til den slags kritik og teori, han vil bare videre. Stilleben, opstillinger med døde genstande, er også udelukket indser jeg. Og portrættegning udøver han jo allerede. Den eneste, og rigtigste udvikling er croquis – mig.

Jeg står model for ham – hans plan hele tiden, lige siden han stod model for mig. Og han er allerede langt, ser jeg i den første pause vi holder. Der er naturligvis problemer, men som han er blevet varm, er gledet ind i den bevidsthedstilstand det kræver, og som han jo allerede kender, ja, så ser det endda rigtigt lovende ud. Vi tager en runde mere, over en time, og jeg ser ham dræne sig selv for energi og modstand. Jeg gør det med vilje, for jeg ved hvad det oftest gør ved folk – og altså også ved ham – helt sårbar og medgørlig. Hvis jeg ville, kunne jeg udnytte ham efter forgodtbefindende nu.

Men det kunne jeg aldrig drømme om. Ville bare lige se og mærke ham sådan helt hudløs og transparent. Og han mærker det nok også selv, den farlige skrøbelighed og svaghed. Han rejser sig hurtigt og finder sin jakke, hastigt på vej ud af døren igen. Paraderne var sænkede hos dette sårede dyr, min sorte panter og prins, og det mere end han brød sig om. Jeg lader ham gå i fred og finde sig selv igen, få fornyet energi og panser op omkring sig selv. Et krigsbarn, der skal have tid, ro.

Der går et par dage, og jeg tæller minutterne. Så er han klar igen, har måske tilmed fået en brugbar indsigt, håber jeg. Mine malerier har taget mere form, ændret sig efter min større forståelse og forblændelse af ham. Han ser det og jeg tror han forstår, ser. Så fortsætter vi hvor vi slap – jeg tager tøjet af, lader ham se mig, tegne nøgent. Han er allerede langt bedre og mere præcis, og glider hurtigt ind i den observerende tilstand, den højre hjernehalvdels dominans. Uden taleevne, et praktisk verbalt sprog, er han nok i forvejen mest hensat i denne erkendelsesform.

Og denne gang skræmmer det ham ikke nær så meget at være åben og løs i forsvaret. Vi arbejder længe, kigger igennem og jeg retter, viser, og han tager imod. Og jeg tager i den grad også. Glæden ved bare at være sammen med ham, at hjælpe ham, at have hans fulde og uforstyrrede koncentration på min krop. Det er næppe overraskende at det pirrer og varmer mig, og da vi stopper og jeg tager min morgenkåbe på, er jeg ved at være godt tændt.

Vi lader tegningerne være, han kommer på benene og ryster sig lidt løs, mens jeg finder lidt let mad frem. Han er mere stille end normalt, lydløs på en anden måde. Hans udstråling er lige intens, men mindre frembrusende og dominerende, som om den sorte panter har lagt sig fladt – kælen. Jeg mærker min pik rejse sig, mærker den voldsomme lyst til ham, denne gang til at tage ham. Så mens han spiser lidt frugt og får fyldt væskedepoterne, trækker jeg langsomt og omhyggeligt tøjet af ham.

Han sidder sløvt på stolen, helt afspændt, helt nøgen, pikken lige så sløv og tung. Jeg spreder hans ben og slikker op ad inderlåret, løfter pikken og stryger liv i den. Min tunge når de unge nosser og jeg slikker og sutter, ned under, trækker ham længere ud over stolekanten, benene over mine skuldre, slikker den sensitive passage op mod den lille åbning. Jeg stikker en finger ind, uden problemer, slikker rundt, presser helt op, helt frit. Min tunge fugter, sender spyt ud på to fingre, kører let med dem, helt klar.

Jeg kigger op og ser hans pik har rejst sig i fuld styrke, og ser at hans rovdyr-blik er tilbage, på mig – vil mig. Han tager benene ned fra mine skuldre, og jeg trækker fingrene fri, så han kan læne sig frem og kysse mig, gnaske mine læber og tunge, lade den gå løs i hans skæbnesvangre mundhule. Imens trækker han morgenkåben af mig og presser mig opad, op på benene, med min dunke-hårde kæp ret ud for hans smukke ansigt. Han sutter mig, knepper min pik med sin mundhule, til jeg må tvinge ham væk – for jeg vil kneppe ham rigtigt denne gang.

Og han ligeså, springer op af stolen, tager min hånd og leder mig hen til vinduet. Vi ser ham begge dernede, den lækre skater-fyr – ham der skubber sin pik ind og op bagi det smukke hul på den smukkeste prins. Han gisper let, står med spredte ben, presset op mod vinduet og mig lige bagved, indover, op i. Min pik åbner let og glider sagte ind mellem de unge, hårde balder, fortsætter langt, knepper roligt. Jeg presser mig helt op og læner mig ind over hans ryg, bider nakken, øret, ser med dernede på vores bad-boy skater. Bredt muskuløs, tatoveret og rough. Jeg hugger som han ville, prøver at være ham, leve op til min prins’ drøm.

Og nu stønner han mere, drejer hovedet med lukkede øjne, kysser min mund, støder bagud, knepper med – rough! Jeg ville foretrække at elske med ham denne første gang, men griber hans lange, glatte sorte hår og trykker ham op mod ruden, knepper hårdt, giver ham det han drømmer om og har i tankerne lige nu. Og hans unge åbning tager imod, allerede erfarent og tilvænnet mærker jeg, og holder mig ikke tilbage. Han gisper og strammer om mig – kommer han? Jeg finder hans pik med mine frie hånd og gnider den, finder rytmen igen, finder vejen til himmerige.

Han kommer, sprøjter, jeg kommer, hugger og afleverer. -AAArhh… mmmhh, jahr, oh!, gisper jeg og sender mig op i ham, dybt og voldsomt. Det rykker helt ned i lægmusklerne, kramper næsten, -oooorh, gud ja! Jeg glider stille videre i ham, pulserer og dræner mig totalt. -Mmmmmm, sukker jeg længe, tømt for energi, sæd. Som et tomt hylster, som et nyt lykkeligt menneske. Jeg holder mig tæt sammensmeltet med ham, hans fine unge hud med alle arene. Kysser dem, kysser nakken og ser med ham. Ned på pladsen. MIN umulige drøm er opfyldt – måske også hans en dag?

2 kommentarer

1. ladyofthemind6

   06/11/2015 kl 1:13

   Altså normalt tænder jeg ikke på at læse om 2 fyre (jeg vil hellere se dem in action i virkeligheden 😉 ) MEN du kan altså noget med den “kuglepen” Nasty ! Du skriver fabelagtigt, og igen får du 5 stjerner af mig ! ✨ Jeg håber, du vinder årets nye forfatter, det har du dælme fortjent !! ?

   2+

   Besvar kommentar
   • NNastyJR

     06/11/2015 kl 11:08 - som svar på ladyofthemind6

     Mange tak Lady ? og samme til dig. Kan vi dele frækkerier, er det jo alt der betyder noget ?

     0

     Besvar kommentar