En rem af huden

fisseslik Min alt for unge adoptivdatters fuldt udblomstrede seksualitet og glødende lyst. Hendes mor er her ikke længere til at vogte over den

Forfatter: Jann (NNastyJR)

“Træk vejret, Jonas!” hører jeg hende sige, ser op på hende igen, ser hun smiler roligt og fattet, indgyder lidt af det i mig og får mig til at forsøge at adlyde hendes formaning. Trække ilt til hjernen igen.

Jeg er busted, afsløret, benene slået væk under mig. Det kom ud af det blå, uden varsel eller tøven. Hun lod mig kun lige sidde ned, måske fordi hun har forudset min reaktion, at jeg er typen der vakler let, i fare for at besvime, frem for det modsatte.

Og det snurrer også faretruende i mit hoved, alting kører rundt og rundt, som en spiral ned i helvedes evige flammer, hvor jeg jo godt ved, at jeg fortjener at ende.

Hun virker til gengæld helt i kontrol og er sært beroligende, selv om tanken, at hun allerede har alarmeret politiet, hyler i mig som en sirene. Jeg ser dem brase ind ad døren lige om lidt. Ser ydmygelserne og indespærringen for mig, hvilket bare ikke går – jeg er alt for sart til fængsel, og for den slags!

Udskammet, stemplet og brændemærket, for evigt og altid. Én af den slags … svin og … ja, alt det værste. Og det er jeg jo, det er sandt, alt sammen. Hvad hun nu end har fået ud af Rikke, og sikkert mere til, selvom jeg har svoret hende til tavshed, fortalt hende om al den ulykke det vil medføre.

Så vil hun også miste mig, skræmte jeg hende med. Jeg vil øjeblikkeligt blive fjernet fra hende, og det samme vil hun. Komme på en institution, fortalte jeg ærligt og sandt, led og ussel som jeg er. Det smertede mig at være så barsk ved hende, men jeg måtte gøre det, vidste jeg.

Alligevel er det kommet ud, som jeg næsten konstant har gået og frygtet. Under et af disse møder og samtaler hun har med kvinden overfor mig. Psykologen med det mærkeligt tomme skrivebord, og det syleskarpe, gennemborende blik. Selvfølgelig har hun bemærket forandringen hos pigen hun kender så godt; det skriger jo til himlen!

“Jeg ved hvad du tænker …” fortæller hun, super hjernevrideren, der åbenbart ved alt.

“Men du kan være helt rolig, jeg ville bare lige se din reaktion, være helt sikker på hvilken type du er.”

Altså sociopat eller psykopat? Føler jeg anger, men gør det alligevel. Eller er jeg bare kold?

Sådan er det ikke, helt ærligt, føler jeg trang til at fortælle, men hun ved sikkert bedre. Faktisk mærker jeg allerede en ændring, en begyndende lettelse og åbning i mørket, nu det er ude. Hemmelighedens tunge åg er løftet, og luften kan sive ind igen, fylder langsomt mine lunger, ligesom jeg selv glider tilbage og ud i min krop igen.

Jeg er dog stadig i opløsning og oprør. Chokket holder mig stadig fra at føle mig hel og solid igen, og jeg kigger bare forvirret på hende, som hun rejser sig fra sin plads bag skrivebordet og sætter sig på bordkanten lige foran mig, uden mindste tegn på usikkerhed.

“Du kan være helt tryg, Jonas, for det er jeg.” fortæller hun behersket videre.

“Jeg er overbevist om, at du ikke er farlig eller har ondt i sinde, tværtimod. Ganske harmløs, og gør det af et godt hjerte!”

Hun smiler og venter lidt, lader mig opfange ordene, jeg ikke helt kan tro, før hun fortsætter:

“Det kommer måske som en overraskelse for dig, i din situation og den forståelse du selv har af den, men jeg mener du gør det helt rigtige!”

Jeg ser hendes mund udforme ordene, der rammer mig dybt og rent, sande som de er. De får derfor øjeblikkeligt tårerne til at true med at bryde fri, sammen med den kampesten af skyld og skam, der tynger min brystkasse. Har gjort det lige siden sekundet efter den allerførste gang …

“Øhm, tak …” får jeg lettere forvirret fremstammet, og får lidt mere hold på mig selv. Hun lod mig gå planken ud, men smed en redningskrans med. Tror jeg nok.

“Ja, jeg kunne allerede dagen efter se effekten, af din gerning. Din gode gerning, Jonas, du var sammen med hende weekenden efter Mortens aften, ikke?”

Jeg nikker, helt automatisk og dybt forbløffet. Det er helt præcist, datoen er indlejret i min hukommelse for altid. Lidt mere end tre uger siden nu. En glædens dag efter mange sorgfyldte. Et lys i mørket, tænkte jeg den aften, da vi elskede første gang. Rikke og jeg.

“Hun er blevet betydeligt gladere og har åbnet sig mere. Meget mere, fået mod på mere, og en større ro til at begå sig, følge med og lære nyt.” fortæller terapeauten mig, og holder nøje øje med mig.

“Du har gjort en god ting her, Jonas, og har god ret til at føle dig stolt, på trods af hvordan omverdenen ville reagere, hvis de vidste hvad du har gjort … stadig begår?” fortsætter hun, og knapper de to øverste knapper op i sin hvide bluse.

Jeg nikker en enkelt gang, indrømmer, stadig rystet over at være blevet afsløret, og over hendes holdning til hvad hun ved. Og hvad ved hun egentligt? tænker jeg, hvor meget har hun fået ud af Rikke? Hvor meget kan hun … hov – begår!?

Jeg studser, kigger op i psykologens ufravigelige blik, der langsomt har skiftet karakter og blevet mindre borende. De mørke øjne er nu mildere, mere søgende, varme.

Hun har hele tiden skræmt mig, Rikkes faste terapaut, der har fulgt hendes udvikling i nogle år nu, og som er til uundværlig hjælp for hende. Men som jeg også føler kan se mere end normalt med sit røntgensyn. Se gennem lagene, også mine. Gøre mig gennemsigtig og fremvise min sande, skrøbelige kerne, der ikke tåler dagens lys.

Jeg var derfor kun med her i starten, fordi jeg følte hun gennemskuede mig med det samme. En slags moderne spåkone, der havde svar om mig jeg ikke selv havde. Eller vil have!

Og så fordi, to stærke kvinder i samme rum, var lige lovlig skarp kost, selv for mig. Den yngre mand med den modne kæreste og sidenhen hustru. En forkælet og forvokset knægt, med en ny mor!?

Folk kigger. Kiggede. Aldersforskellen gjorde det jo muligt, Lena kunne have været min mor, femten år ældre end jeg, og det er sært nok mere afvigende, når det er manden der er yngre. Og så med Rikke oven i købet, næsten samme aldersmæssige forskel til morens nye mand. Hendes stedfar og siden adoptivfar. Og nu …?

Jeg har aldrig bekymret mig om alder, eller hvad andre folk tænker. Lena, Rikkes mor, er stadig den skønneste kvinde jeg nogensinde har mødt. Og jeg elsker Rikke lige så meget som hende, overvejer jeg at lette mit hjerte med til psykologen her, med den dybe indsigt. Jeg går jo med det hele for mig selv, nu også det her med Rikke!

Men et eller andet sted, tror jeg hun allerede ved det. Hun er skarp, det mærker jeg tydeligt. Har hørt og set det meste, ser nu helt ind i mig og forstår, som nævnt bedre end jeg selv gør. Måske er det hvad der tænder mig mest ved modne kvinder, at man ikke behøver at foregive og spille en anden. Ikke så meget bullshit og facade.

Sådan var det i hvert fald med Lena, jeg kunne være mig selv. Jeg savner hende. Sindssygt! Jeg mærker det overvælde mig igen, eller måske først for alvor nu? Hun har set det i Rikke, og i mig. Lokaliseret knuden i mit indre, som savnet efter Lena har skabt og som aldrig vil forsvinde, kun vokse.

Måske er det også derfor, at jeg synes hun begynder at ligne hende mere og mere. Psykologen. Efter at hendes kølige blik har ændret sig, og jeg er blevet mere rolig og bevidst igen. Jeg slapper faktisk af, for første gang i lang tid, mærker jeg, og udstråler det åbenbart.

Hun registrerer det i hvert fald, psykologen. Den professionelle terapeut i hende fortoner sig ligesom, og en anden viser sig, der i mine øjne altså er en ønsket Lena klon.

Er det mon bevidst, fra hendes side? tænker jeg, og følger hendes hånd bevæge sig ned over den mørkegrå nederdel, som hun trækker let op i og fremviser nogle glatte, solbrune lår. Hun smiler til mig, også for første gang på den her måde, og fører en hånd ind mellem dem, og langsomt op!

Man siger jo, at psykologer er de mest fucket op. Og det er åbenlyst, at jeg i den grad selv har gjort radikale ting, det er derfor jeg sidder her, nu. Men det her kunne jeg dog alligevel aldrig have forudset!

“Jonas, jeg vil have at du fortæller mig …” hvisker hun kælent, mens hun nu tydeligt rører sig selv, helt oppe.

“Rikke har sagt lidt, som hun nu kan. Men jeg vil høre det fra din side, den fyldestgørende, hvordan du tog hende første gang …” sukker hun liderligt og kigger insisterende, nærmest hypnotisk på mig.

Jeg har intet valg, situationen taget i betragtning. Men også fordi det er hende, hendes udstråling og effekt på mig. Hun minder mig nu næsten smerteligt meget om Lena. Et par år ældre og ikke helt så feminin, men den samme slags vibe, styrke og kontrol hos en kvinde, der tænder mig. Altid har.

Og måske endda mere, da hun er en tone mørkere, også i fysisk fremtoning. Hendes mørkebrune øjne næsten helt sorte nu, forekommer det mig. Høje, markante kindben og tilsvarende, dominerende røde læber, der sammen med hendes kulsorte hår, naturligt stribet af grå nuancer, gør hende godt. Giver hende power, tænker jeg, og tør ikke andet end at adlyde. Vil heller ikke!

“Vi … eller jeg …” begynder jeg famlende, rømmer mig og kigger ned i gulvet, ved ikke helt hvor jeg skal starte, hvad jeg skal sige, afsløre. Om den slags!

“Se på mig, Jonas!” både befaler og bønfalder hun mig.

“Du er tryg her, intet forlader det her kontor, jeg lover!” beroliger hun i en blid og insisterende tone.

Jeg mærker det. Sitre og røre på sig. Hun er min skolefrøken fra dengang da det hele tog sin begyndelse. Min fascination og fantasier om kvinder med stort K! Egentligt er jeg jo meget ikke til unge piger, helt unge … Rikkes slags! Kun Rikke.

“Jonas, fortæl mig det, det er min eneste betingelse. Mal mig et billede i ord, om den aften hvor det skete første gang. Tag mig tilbage og genoplev det for mig, som sker det lige nu og her …” næsten hvisker hun.

Hendes stemme er appellerende, næsten helt hypnotisk, mærker jeg, og lader mig føre, sende mig tilbage i tid og sted. Til den aften, Mortens aften 2018:

Vi har spist and og hygget, lørdagen er gået og vi står ved døren ind til hendes værelse, da det endeligt sker. Jeg bærer hende, har hende i mine arme, og hun har sine arme om min nakke. Hun er døsig, men mere vågen nu, løfter hovedet lidt fra min skulder og hvisker så sødt ind i mit øre, om ikke hun må sove inde hos mig i nat.

Jeg standser og ser hende i øjnene, der stadig er slørede, men glitrer af vågnende liv. Hun smiler let og ser så sårbar ud, at jeg har lyst til at knuge hende endnu mere ind til mig. Selvfølgelig, svarer jeg og drejer om, vælger en anden dør, en, der ikke kan lukkes igen!

Hun kravler selv ind under dynen, allerede i nattøj, og kigger hen på mig mens jeg klæder mig af. Jeg glemmer næsten at beholde mine underbukser på, sover jo altid uden, hvilket Rikke også ved, har set mig før uden, undrer sig nok derfor over, at jeg ikke smider dem.

Jeg ser ned på hendes uskyldige ansigt, øjnene der glimter i halvmørket, løfter så dynen og lægger mig ind under den til hende. Hun lægger sig straks op mod min brystkasse og jeg tager armen om hende, rammes igen af duften fra hendes hår. Sådan har vi lagt det meste af aftenen inde på sofaen i stuen, set en film, som hun har sovet en stor del af tiden til. Tæt sammenslynget om mig, mit ben, og mit dunkende lem!

Nu har det rejst sig igen, i naturlig forventning. Der ligger en varm, moden og længtende lille kvinde ved min side. Udsender dufte og lyde, og helt utvetydige signaler!

Det forbavser mig derfor ikke, da jeg mærker hendes hånd søge efter det. Bevæge sig forsigtigt ned over mit lår og skridt, mit eget hårde signal!

Hun kigger op på mig og bider sig i sin underlæbe, spørger ikke, men finder helt naturligt ind og lukker fingrene om min næsten fulde rejsning. Jeg lader det ske, ser blot ned i hendes store, sultne øjne, der nu er helt spillevende og optændte. Et lys i mørket, gentager jeg for mig selv, og nyder blot denne første, uundgåelige, totale intimitet mellem os.

Jeg har ventet, men det måtte ske. Den seneste tid er vi begge gået som katten om den varme grød. Tiden er gået, sommeren smeltet i hede, og efteråret er kommet. Følelser og længsler er vokset os begge over hovedet, hende især. Seksualiteten er for alvor vågnet i hende og svær for hende at håndtere, uerfaren og filterløs som hun er.

Og hun har ingen at gå til nu, kun mig, der altså selv har det svært. Sandheden er, at jeg har begæret hende i smug, også den sidste tid hendes mor var i live. Vi er kommet tættere på hinanden, jeg har følt hende anderledes, følt hendes forøgede behov for nærhed og intimitet med mig.

Nu er det bare os to, 6 måneder siden begravelsen, over 11 siden jeg sidste gang var seksuelt sammen med hendes mor. Jeg har ikke været sammen med andre, elsker jo stadig Lena, selv om hun er væk. Og den kærlighed retter jeg nu mod hendes pige, helt som jeg lovede.

Hun gnider mit lem med faste strøg, smyger sig længere op over min brystkasse og kysser mig vådt og kluntet. Jeg kysser tilbage, men lader hende styre og forsøge sig frem, kan med sindsro konstatere, at det er hendes første gang. Hun puster allerede ophedet, hendes lille bryst går lystigt op og ned over mit, ligesom hånden der øger tempoet om mit lem.

Jeg trækker dynen væk og lader hende se, iagttager selv hendes øjne stråle og smilet der er helt uforfalsket. Hun nyder det tydeligt, glæder jeg mig ved, og at hun gør det godt!

Rikke er et naturtalent, hvirvler den lille, men stærke hånd afsted som et piskeris, og skummer hurtigt min fløde. Det er i den grad tiltrængt og jeg mærker det hurtigt presse på, sparker underbukserne af og rejser mig ind over hende.

Hun lægger sig fladt på ryggen og kigger nysgerrigt, kinderne blusser og brystkassen går hektisk. Jeg trækker den tynde natbluse op og blotter hendes fine hud, faste og fyldige, blomstrende bryster. Hun er smuk som en drøm. Som en engel – Lenas lille engel!

Synet og følelsen er overvældende. Jeg kan ikke mere, kører mig hurtigt og uden skam af ud over hende, kommer udtømmende ud over min Rikke!

Og langt mere end jeg troede. Allerede havde drømt om, må jeg indrømme. Mine begyndende fantasier om hende, dette voldsomme tabu, får det hele til at lette, både fysisk og psykisk. Jeg stønner nu ublufærdigt og sender svært tiltrængte salver af sæd ud over hende, løftes op af klimakset, der er den bedste medicin mod sorgen.

Og hun kigger på med sine store, glade og nysgerrige øjne og åben mund; min skønne, uskyldige Rikke-pige – oh, du er en engel!

Jeg lægger mig udmattet lykkelig ned over hende, kysser hende, og mærker hendes iver. Hun presser sig op mod mig, med hele sin styrke. Hendes lille køn mod mit halvstive, stadig dunkende lem. Hun stønner højt og ivrigt, kysser mig hektisk og vådt som en lille hundehvalp, der ikke kan være i sig selv af livslyst.

Det her handler ikke om mig, men om hende, minder jeg mig selv om, og beroliger hende så godt jeg kan. Hun er dog utrøstelig liderlig nu. Klynker efter mig, så jeg kysser hendes hage og hals, de skønne og følsomme bryster. Slikker ned gennem sporene af min forbrydelse på hendes glatte, fine og alt for unge hud. Ned til den endnu større strafbare handling; hendes meget våde og varme, næsten hårløse køn.

Det er tykt, blødt og pirreligt. Hun stønner højt, da jeg kysser hendes hvælvede venus, lader min tunge cirkle let rundt over det. Rikkes skønne, unge, perfekt modne fisse. Min alt for unge adoptivdatters fuldt udblomstrede seksualitet og glødende lyst. Hendes mor er her ikke længere til at vogte over den, passe på hende, så hvis ikke jeg, så en eller anden, fremmed, forbryder! tænker jeg, og slikker hende af hjertets lyst.

Hun smager let af tis, og noget meget potent og berusende. Hendes rige saft, der flyder så let fra hende. Som en tæve i løbetid, der ikke ved hvad den skal gøre af sig selv. Hun klynker højt som en, som jeg dypper tungen dybere i hende, labber hende i mig.

Hun er moden og klar, jeg blotter hendes kød og betragter den lille klit, det endnu mindre bitte jomfruhul. Hun har selv fundet det og leget med det, det har jeg selv bevidnet. Også da hendes mor var her, men især de seneste par måneder, har jeg ikke kunnet undgå at blive indviet i hendes onani med fingre, gulerødder, selv stearinlys har hun brugt, og risikeret at skade sig med.

Min finger glider op i hende uden problemer, eller hinder, jeg mærker blot hvor spændt og stram hun er, men helt modtagelig og klar.

Hun jamrer højt nu, helt væk i sin lyst og nydelse, da jeg nænsomt kører fingeren i det lille hul, slikker den stikkende klit, trækker hende hastigt mod klimaks, med den simple øvelse af ud og ind.

Jeg vil dele den med hende, mærker jeg pludseligt en voldsom trang til. Mærker at mit lem er svulmet op til fuld styrke igen, vil tage del i hendes glæde, og den simple øvelse.

Jeg trækker fingeren ud, til hendes højlydte protester, og smyger mig hurtigt op over hende, let op i hendes glatte varme inderlighed.

Det fryder hende. Mit lem fylder hende. Normalt ville jeg aldrig gøre det på den måde med en nybegynder, da slet ikke så ung. Men Rikke tager mig villigt, ja, kan ikke få nok!

Jeg mærker hende stemme mod, mærker mit lem glide dybere op i hende, næsten helt i bund. Hun piver ikke, har blot lukkede øjne og stønner højt, er helt væk i nydelsen.

Lille buttede Rikke, der i forbindelse med Lenas forsvinden ud af hendes liv, og hendes mindskede appetit herefter, på mere liv og føde, har smidt hvalpefedtet og blevet til en ægte skønhed. Ser man hende gå forbi, ser man blot en smuk, ung pige. Og kvinde.

Jeg gør i hvert fald, og nyder det, nyder Rikke. Ser på hendes smukke, særprægede ansigt og den unge, perfekte krop, som mit lem glider stadig dybere op i. Knepper hende nu, som man ikke burde. Som enhver anden og helt normal kvinde.

Det er Rikke, nu og her. Krop og ekstase, fri og uhæmmet. Og mere, bedre, end de fleste andre omkring hendes alder, og langt ældre. Rikke er for første gang i sit liv ikke ‘tilbagestående’, hjerneskaden fra fødslen, og den lette, men charmerende synes jeg! skelen med øjnene, er uden betydning her.

Man ser det alligevel ikke på hende, kun på hendes adfærd og manglende evner og intelligens. Her, i sengen og i elskov, er hun til gengæld naturligt uhæmmet, ingen moralske skrupler eller egocentriske hensyn – og derfor sjælden overlegen!

Jeg er forsigtig, men bliver jeg for blid, presser hun selv imod. Hendes unge, stramme skede glider om mit lem, masserer det lækkert, og knepper sig selv med det. Rikke tænker jo ikke på at behage. Tænker ikke på andre end sig selv og sine voldsomme, næsten dyriske rå lyster. Den seneste tid, knap to år, men især efter hun er kommet sig over tabet af moren, er det buldret frem i hende og gjort hende helt aggressivt pågående.

Et svin ville udnytte det, før eller siden. Det vidste Lena også, pinte hende i hendes allerede lidende stund. Helt til det allersidste, hvor hun bad mig, nærmest tryglede om, at jeg ville blive ved Rikke, se efter og sørge for hende, hendes behov. Dem alle!

Hun sagde det direkte, som Lena nu var. Jeg var rystet, i min ubærlige sorg, fattede ikke helt. Rikke var, og er, et nemt offer. Mænd vil opdage hende og bruge hende, og hun vil kun være taknemmelig, forklarede Lena, og jeg forstod. Alene og ubeskyttet, ville hun ende som……. Ja, jeg vil ikke tænke tanken, og aldrig tillade det!

Rikke er Lenas, og hun er min, mit ansvar nu. Hendes behov skal mødes med kærlighed og hensyn, af mig eller en jeg godtager, og i alle hendes dage i min varetægt!

Hun spænder op og løfter mig næsten, strammer om mit lem, så jeg aldrig har oplevet noget lignende. Rikke er et med sin liderlighed og lyst, går målrettet efter at tilfredsstille den, og kommer lige så filterløs og voldsom som hun er. Som hendes seksualitet viser sig, især i dette salige efterår, vores sanselige forår.

Hun gisper og jamrer uhæmmet, klemmer og udnytter mit lem til kanten – og til hun er ved at trække mig med ud over den!

Jeg kan ikke tillade mig at komme i hende! tænker jeg, mens hun helt fænomenalt malker mit lem videre. Hendes orgasme er lang og sej, og hun tager hvad hun vil have, stopper så brat og slipper grebet om mig.

Rikke er færdig og tilfreds, og det lige i sidste øjeblik! Jeg glider lettet ud af hende, hårdere end jeg har været længe, på nippet, men også tilfreds, og stolt! Rikke er en mundfuld, allerede nu, hendes første gang! forstår jeg, og kravler forpustet af hende, over på min side af sengen.

Hun lægger sig ind til mig igen, allerede godt på vej ned ad slisken til drømmeland. Rikke drømmer også, ved jeg, kysser hendes våde pande og fortæller hende at jeg elsker hende. Og selvom jeg ikke tror på noget jeg ikke kan se, hvisker jeg det også ud i soveværelset, og beder en stille bøn til alverdens usynlige magter, at Lena på en eller anden måde var med os..

Mmmmmmmh! hører jeg, og er tilbage på psykologens kontor. Jeg ville fortælle videre om tvivlen og skyldfølelsen der ramte mig bagefter, og senere, når vi i de seneste tre uger har elsket igen, den seneste tid to gange dagligt, nu hvor Rikke for alvor har fået taget hul på sin lyst!

Men psykologen har hørt nok. Hun har lukkede øjne, ser det hele for sig, mens hun vrider sig på bordkanten, gisper tungt og kommer også. Hendes anden hånd klemmer sit ene store bryst, fanger vorten gennem den tynde bh og presser den af al kraft, får hende til at krampe sammen af smerte og lyst.

Den aften i sengen, kom jeg ikke anden gang, tilsidesatte mit eget behov og gned mig bare stille i søvn. Nu mærker jeg behovet igen, som genfortællingen har vækket i mig. Til at hjælpe til her, og ikke mindst til at befri mit lem, der dunker slemt i sin indespærring.

Men inden jeg når andet end at nyde hendes frække leg for mig, åbner hun øjnene og ser på mig med et sultent rovdyrs blik. Hun trækker vejret tungt og sænker sig let ned på knæ mellem mine ben, knapper mig hurtigt op og fisker mig behændigt frem.

Hun udstøder et suk af tilfredshed, da hun tager mit lem i hånden, der er nær fuld styrke. Gnider det og ser blot på, tænker utvivlsomt, hvordan det dog kan være i et SÅ ungt og uskyldigt skød!

Så tager hun det hurtigt efter i munden, og gør det godt! Hun suger grådigt i sig, sluger mig alt hun kan, overrasker og imponerer mig vildt. Men psykologer er vel også en slags specialister i det orale? tænker jeg, og nyder dette blæs af højeste karat.

Lena var også god, elskede mit lem i munden, lige så meget som jeg har en vis forkærlighed for det. Rikke er stadig ved at lære, og kan jo ikke helt se pointen, fordi det ikke gavner hende. Slikker jeg hende samtidigt, går det bedre.

Men hende her, Betty – hun er ved gud begavet, og forgabt i min pik!

Jeg udstøder et dybt suk af forløsning og påskønnelse af hendes evner, ser ned i hendes øjne, der udstråler den modne kvindes dybe og rodfaste liderlighed. Jeg var som nævnt ængstelig for at møde hende, anspændt over at sidde ved hendes bord, under det der granskende og vurderende blik. Nu gør det mig sindssygt hård og brunstig, giver mig en vild lyst efter hende. Efter en moden og intelligent kvinde igen, der hviler i sig selv, og derfor er mig overlegen på alle måder!

Hun glider op og ned langs mit skaft, slikker drevent min krans, tirrer og driller mig lækkert. Det bedste blæs meget længe, tænker jeg, og nyder det i store drag. Lena tilgiver mig, ved jeg, nok med hende her, og så længe jeg ikke …

Hun stopper, lige ved det kritiske punkt. Ser op på mig og slikker bare sine egne læber, og ikke min dunkende stive uforløsthed.

Hva’ fuck … kom nu! hvæser jeg indvendigt, tilskønner hende at færdiggøre hvad hun selv har startet, står og dirrer edderspændt ret foran hende. Men hun tirrer blot videre, nærmer sig, men ikke helt.

Jeg ser det i hendes blik, forstår først ikke, opslugt af brunst som jeg er. Men den hjælper mig også til at se og afkode, gribe hendes hår og holde, stikke hende en forsigtig flad.

Jeg kunne jo mistolke, i min udsatte tilstand. Men det er ikke tilfældet, ser jeg med tilfredshed. Hun har ventet og ønsket den, så jeg giver hende straks en mere, mærkbart hårdere, strammer grebet i hendes hår og klemmer sammen om hendes kinder, så hun får en forvrænget trutmund.

“Perverse tæve!” hvæser jeg, men fortæller hende intet hun ikke allerede ved, og har vedkendt sig. Hun har kendskab til overgreb mod en af sine betroede elever og patienter. En ung, smuk pige med nedsat mental kapacitet, intelligens som et barn, halvt sin biologiske alder. Og hun svælger sig bare i detaljerne af det, uden at standse det!

“Beskidte hore!” fortsætter jeg i samme spor, slår igen, får det ud, så det ville kunne høres udenfor den ulåste dør hvis nogen går forbi. Det er hamrende forkert og forbudt, ved hun, og lige såvel, at hun fortjener straf for det, også i den grad. For hun har jo selv …!

En ung mand, før Rikkes tid. En patient som Rikke, med underskud på det mentale område, men voldsomt overskud på det seksuelle! Hun hjalp ham, aflastede og vejledte, som det er hendes job at gøre. Før han gjorde skade på sig selv eller andre, uskyldige. Kun hende – skyldig!

Jeg ser det i hendes blik, slipper hendes hår, og finder mit bæltespænde. Hun er i nød efter det, en mere kontant form for nydelse, jeg gerne deler ud af, til hende her. Men hun standser mig, ikke her, nu, hvisker hun, liderligt og ydmygt, tager min pik i munden igen og sutter så eftertrykkeligt.

Jeg formildes øjeblikkeligt af hendes evner og godtager det, læner mig tilbage og ser på, nyder, fylder inden længe hendes fantastiske mund, holder hendes hoved og pumper, knepper hendes beskidte … fuck, jaaahr!

Hun tager mine tunge sperm drøn direkte, jeg kommer eksplosivt, helt inde i hendes svælg, fuldt udtømmende og frigørende. Fuck, det var lige den slags terapi jeg manglede! tænker jeg og ser ned på hende, mens hun suger mig helt tom og lettet, gemmer tilfreds mit lem væk igen og rejser sig.

Det var tiltrængt, for os begge, tænker jeg og får vejret igen, mens jeg nøje følger kvinden med øjnene, som hun går rundt om bordet og på magisk vis forvandler sig til psykologen igen. Fucking gådefuld!

Hun åbner en skuffe og finder en æske Kleenex, der sikkert normalt bliver brugt til andet end at tørre sperm af hendes egne røde suttelæber med. Så tager hun en lille sort bog og bladrer i den, kigger op på mig igen, der stadig bare sidder henslængt og basker mig i de sidste rester af hendes ‘behandling’.

“Jeg kan se i mine papirer …” fortæller hun med sin vanlige psykolog stemme, “at det er på høje tide med et nyt hjemmebesøg hos Rikke.” Hun retter sig op, tager den myndige mine på, der fortæller at det er hende der har magten, og spørger retorisk: “Hvad siger du til klokken halv otte, så kan jeg få et indblik i jeres fælles aftenrutiner?”

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (56har stemt 4,43 af 5)
Loading...

2 kommentarer

  1. Frække🔥Tanker

    4. august 2019 kl 21:57

    Fed titel 😉👍😂

    … den ene har nok liiiidt mere en rem af huden end den anden. Men som sagt før… findes i alle sociale lag og i forskellige grader/ forklædninger. DET kan aldrig retfærdiggøres! Heller ikke med pjure lååååv. Nice try, Jonas… the whale will still come ‘get you 🐋😉

    Tak for en på flere måder lækker novelle. De erotiske passager oser på den fede måde 🤘 Og dine til tider kryptiske skriv skaber refleksion hos mig (læser ofte to gange). I denne primært: Psykopati og køn. Og ikke mindst D-faktor som vel nok er maggiterningen i alle former for dyssocial personlighedsstruktur. Og nårh ja ‘causalitet’… men mere herom i min kommende 😆

    https://darkfactor.org/

    Jeg nyder dine allegorier og leg med ord. De pryder TS 🏆 Keep up (som man sir’ 😁).

    1+
    • Jann

      5. august 2019 kl 0:11 - som svar på Frække🔥Tanker

      Ja, ikk? Jeg er selv meget godt pleased med den, og mig selv 😄👍
      Hva nu det for noget D-faktor mumbu, hippie halløj, can’t a boy just have some fun? 😈 And shoot up some Wallmarts 🤪
      Jeg leger videre, det næste bliver endnu mere Loco og down the rabbithole, into the belly and abyss, etc 😅
      Ser frem til ‘kommende’ 👍

      2+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight