- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
Corona 5
Kineserne har sendt os nogle nye agenter. Nogle skrappe typer, der helt tydeligt har næsten ubegrænsede beføjelser. Og de opfører sig som en flok nazister
Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen
En dæmpet latter kom ud af telefonen.
”Ja, selvfølgeligt er det mig. Der er da ingen andre, der kender til denne linje.” Lars Bo forsøgte at lyde afslappet, men hans stemme afslørede, i hvor høj grad hans nerver stod på højkant.
”Jeg forstår dig selvfølgeligt, Gunnar. Det du hørte i telefonen, må have gjort dig meget nervøs. Kineserne har sendt os nogle nye agenter. Nogle skrappe typer, der helt tydeligt har næsten ubegrænsede beføjelser. Og de opfører sig som en flok nazister. Faktisk føler vi os som fanger i en Kz-lejr. De truer, skubber rundt med os, og de ødelægger vores udstyr.”
En lille pause, mens Lars Bo samlede sig.
”Der kom 3 agenter væltende. Jeg nåede lige at lægge den lille kommunikator fra mig, som jeg har skjult satellittelefonen i. Så var de over mig, og råbte en masse spørgsmål. De væltede både min stol og rev nogle ting ned fra mit arbejdsbord. Men hvad de søgte, fandt jeg faktisk ikke ud af. De forsvandt uden at forklare sig. Men jeg turde ikke ringe op igen, fordi jeg frygtede, at de holdt øje med mig. Men nu er jeg nødt til at fortælle dig det hele.”
Gunnar kunne omsider slappe lidt af. Hans bedste ven var heldigvis uskadt, selv om han åbenbart befandt sig under grufulde forhold. ”Du må skynde dig, Lars Bo. Jeg ringede til Ellemann, men kunne ikke i telefonen få ham til at lukke alle flyruter til Kina. Men regeringen skal mødes på Christiansborg om lidt over 2 timer. Derfor er jeg så presset. Jeg SKAL være der, for at få alle de stædige politikere til at forstå, at vi skal lukke ned. Men jeg SKAL også have hørt HELE din historie. Fortæl mig den så hurtigt som du kan. Men selv om vi har travlt, skal jeg have alle vigtige detaljer med.”
I det dunkle lokale i Kina smilede Lars Bo skævt. Han var lykkelig for, at han havde en ven som Gunnar hjemme i Danmark. Uden ham ville tanken om en hurtig nedlukning af landet være urealistisk. Måske var det endda umuligt nu. Men han måtte tro på, at hans ven kunne udrette det umulige. ”Jeg fortæller dig det hele nu”:
”I vores selvvalgte isolation i karantænelaboratoriet, fandt vi hurtigt ud af, at det virkeligt var en ny mutation af Coronavirusset, som alle de syge, vi havde taget prøver fra, var blevet angrebet af. De to kinesere, vi havde samlet op på turen, fortalte os, at det hele var begyndt med at ret mange var blevet syge 10 dage før vi kom. Men kun som en mild influenza. Først 3 dage før vores ankomst, var de første døde. Men så var det gået uhyggeligt stærkt. Der var så mange, der havde vist tegn på sygdommen, og i løbet af bare 24 timer var mere end halvdelen af byens befolkning enten døde eller fuldstændigt hjælpeløse. De næsten hostede deres lunger ud af munden, og blod løb ud af mund, næse og ører. I de fleste tilfælde var der gået mindre end seks timer, fra de angrebne viste de alvorligste tegn på sygdommen, til de døde.
Vores to gæster i karantænerummene var flygtet ind i deres hus, som lå som det sidste hus i byen, i den retning vi var kørt ned til byen. De kunne jo intet gøre, men isolerede sig fuldstændigt og håbede inderligt, at de ikke havde pådraget sig sygdommen. Manden havde familie i Beijing, og mellem dem en mand med en høj post indenfor efterretningstjenesten. Han havde ringet dertil, for dels at fortælle, hvor slemt det stod til, og dels at tigge om hjælp. Det var 3 dage før vi kom, men ingen hjælp var kommet. Da de så vores bil, havde de derfor besluttet sig til at deres bedste chance var at prøve at komme med os. Og nu sad de i isolationscellerne, og ventede på vores undersøgelse af dem.
Vi skyndte os naturligvis med at teste både vores to gæster og de seks isolerede kinesiske agenter, for at se, om de havde virusset. Dog vidste vi, at et testresultat, der ikke viste smitte, specielt for agenterne ikke kunne regnes som noget sikkert resultat, idet det var så kort tid siden, at de havde været udsat for smitten. Og ganske rigtigt kunne vi ikke endnu påvise virus hos dem.
Den kinesiske mand fra landsbyen bar derimod på smitten. Til gengæld kunne vi ikke påvise det hos hans kone, hvilket vi næsten betragtede som et mirakel.
Parret hed for resten Quan og Tam. Quan var ikke særligt chokeret over at være smittet, det havde han nok regnet med at være. Men han var ubeskriveligt lykkelig fordi smitten ikke havde kunnet påvises hos hans kone.
Nu kunne vi kun vente. Tam havde helt sikkert ikke været smittet længe, men vi kunne ikke udelukke, at hun var blevet smittet samme dag som vi ankom til landsbyen, og i givet fald sandsynligvis smittet af sin mand. Og tilsvarende ville vi teste agenterne igen de følgende dage.
To dage senere testede alle 6 agenter positive. De var alle smittede. Det var naturligvis frygteligt, selv om vi bestemt ikke havde haft noget venskabeligt forhold til dem. Samtidigt fortalte dette os noget om, hvor smitsom denne sygdom var. Ingen af agenterne havde, så vidt jeg vidste det, rørt ved nogen af de syge eller ligene. De havde kun været udenfor bilerne i måske 10 minutter. Og de var ALLE smittede.
Tam viste stadigt ingen tegn på virusset, og Quan viste stadigt ingen tegn på sygdommen. Han delte sin tid mellem kærlige, dæmpede samtaler med sin kone, og ivrige telefonsamtaler med sin familie, og som jeg senere fandt ud af, især med den fætter, der sad på en høj post indenfor det kinesiske efterretningsvæsen. Når han talte til mig, var han meget høflig og venlig. Han mente åbenbart, at Tam udelukkende var rask på grund af os. Quan havde forliget sig med at skulle dø. Men det glædede ham helt tydeligt vanvittigt meget, at Tam kunne overleve.
Dagen efter ankom der nye agenter til lejren. De skulle afløse lejrens tilbageværende vagter. De seks agenter, der sad i karantæne i de små virustætte rum, interesserede de sig ikke for, efter at de havde fået at vide, at disse var smittede.
De nye agenter udviste fra det første øjeblik en helt anden opførsel, end den vi var vant til fra vores tidligere vagter. Som det allerførste gennemsøgte de alt for at finde eventuelle kommunikationsmidler, og truede os med døden, hvis vi skjulte noget. Vi fik meget tydeligt at vide, at ingen af os måtte tale med folk udenfor lejren, og slet ikke med folk udenfor Kina. Kun den smittede mand Quan tillod de fortsat at ringe ud, men nu kun til hans fætter. Denne fætter var åbenbart af så stor betydning, at selv disse brutale agenter ikke turde trodse ham. Men at de var vant til at blive adlydt, fremgik meget klart af deres opførsel.
Gafour, en laboratorieassistent, havde protesteret, da to af agenterne havde væltet vigtigt udstyr på gulvet i laboratoriet, og derved ødelagt vigtige test. Da han forsøget at skubbe dem væk, for at redde prøverne, overfaldt de ham. Over vores samtaleanlæg fik jeg at vide, at de havde tævet ham med pistolerne, så grusomt, at lægerne ikke var sikker på, om han ville overleve.
Seks dage efter at vi var kommet tilbage til lejren, begyndte Quan at vise tegn på sygdom, og to dage senere var han alvorligt syg. Ud fra hvad vi havde set i landsbyen, gættede jeg på, at han havde under 6 timer tilbage. Jeg tilbød ham, at han kunne blive lagt i respirator, i et forsøg på at holde ham i live, men han smilede bare afværgende. Han havde alt for tydeligt set sygdommens virkning på ofrene, og gjorde sig ingen illusioner om, at en respirator ville kunne frelse ham.
Han fik et slemt anfald, og jeg ville give ham et stærkt, smertedæmpende stof. Men han bad mig vente.
”Lyt til mig. Jeg har ikke meget tid, og det er vigtigt, at du hører det, jeg har at sige. I har behandler både min kone og jeg selv pænt. Og I har frelst min kones liv. Min fætter er en betydningsfuld mand, med kendskab til hvilke handlinger, ledelsen i Kina har planlagt. Det er formodentligt på grund af, at han vidste, at jeg var ramt af den dødelige sygdom, at han talte fuldstændigt åbent om beslutningerne til mig. Det han fortalte mig var, at hele smitteområdet nu er indhegnet, og INGEN vil få lov til at forlade området. Enkelte personer er dog taget ud. De skal bruges til to formål.
Det ene er værdigt og godt, idet vores læger arbejder intenst på at finde en kur og en vaccine mod denne grusomme sygdom. Og de håber samtidigt også på, at jeres arbejde måske kan føre til et gennembrud. Så I vil blive støttet i jeres forskning. Men hvis I finder en kur, vil de tage jeres resultater fra jer, så de kan anvendes i Kina. UDELUKKENDE i Kina.
Det andet formål med at medtage smittede personer rystede derimod mig. Styret i Beijing hader selvfølgeligt regeringen og folket på Taiwan. Det ved alle jo. Men jeg blev chokeret over, at hadet er så dybt, at regeringen nu vil sende 3 raske smittebærere til Taiwan, med det formål at sygdommen skal forkrøble samfundet derude, så vores regering kan få deres ønske opfyldt om atter at gøre Taiwan til en naturlig del af Kina.”
Han stoppede med at tale, på grund af et voldsomt hosteanfald.
”I vil aldrig få lov til at forlade Kina. Når regeringen mener, I ikke længere kan bidrage med brugbar forskning, vil I bare forsvinde. Det er vigtigt for regeringen, at I aldrig kan fortælle om, hvad i har set herude.
Det er sikkert umuligt, men hvis I ser en mulighed, må I forsøge at flygte. Hvordan det skulle ske, kan jeg ikke forestille mig. Men lov mig, at du prøver at tage Tam med dig, hvis I prøver at flygte. Selv om hun jo er fuldstændig uskyldig, er jeg ikke tryg ved, hvordan de vil behandle hende,”
Ved de sidste sætninger var stemmen blevet svag, og han hostede så kraftigt, at en del blod blev hostet med op.
Jeg takkede ham inderligt for det, han havde fortalt, og lovede, at jeg ville forsøge at hjælpe Tam, hvis dette var muligt.
En time senere var Quan død”
Hans stemme dirrede.
”Fem dage senere begyndte de kinesiske agenter at vise tegn på sygdommen, og nu er de alle døde. Tam derimod viste aldrig tegn på smitte, så i morgen kommer både hun, og alle os fra turen ud af karantænebarakkan. Det bliver en stor dag for hende, for hun har jo været isoleret i den lille, sikrede, virustætte boks. For os andre er forskellen ikke så stor, men selvfølgeligt glæder vi os, til at tale med de andre fra forskningsstationen. Hidtil har vi jo kun kunnet tale gennem samtaleanlæggene.
Det tyder altså på, at man, efter smitte med sygdommen kan være rask i ca. 10-12 døgn, hvorefter sygdommen bryder ud, og at man derefter dør indenfor højest 3 døgn.
Hele lejren har arbejdet som gale på at finde en kur eller en vaccine. Og vi har måske nogle ideer. Men vi er slet ikke så langt, at jeg kan sige, om vi er på rette spor.”
Lars Bo tav. Han havde åbenbart fortalt det, han anså som vigtigst.
Gunnar tænkte sig grundigt om, før han talte.
”Kan vi gøre noget for jer derude? Skal jeg forsøge at skabe et internationalt krav om at få jer hjem?”
”Det kan du jo forsøge, gamle ven. Jeg er dog helt overbevist om, at Kineserne vil finde på grunde til at vi ikke kan rejse. De vil ikke tillade, at vi fortæller, hvad vi ved.”
Igen en pause.
”Ham fætteren til den kineser, du blev venner med sagde, at de ville sende raske smittebærere til Taiwan. Og når vi ved, de højest forbliver raske i 12 dage, er der grund til at tro, at disse personer allerede er på øen. Vi kan altså forvente en grusom epidemi der om ca. 10 dage. Og det vil være lige så forfærdeligt at få folk til Danmark fra Taiwan som hvis de kom fra Kina.”
”Præcist Gunnar. Det KAN jo allerede være for sent. Men risikoen for det er nok ikke så stor. Men du må stoppe enhver indrejse fra de to lande omgående.”
Ingen af dem sagde mere. I et stykke tid sad de begge og tænkte.
”Kan det tænkes, at regeringen i Beijing vil sende en rask smittebærer til Danmark? Vi har jo været en torn i øjet på dem i de seneste år.”
”Det kan man jo desværre ikke udelukke. Men jeg tror det nu ikke lige nu. Vi er et lille irritationsmoment. Taiwan har haft enorm symbolsk betydning for Kina gennem alle årene siden 1949, hvor formand Maos modstandere flygtede derover. Vi er ikke et problem af samme størrelsesorden for dem.”
”Tak for alt det, du har fortalt, Lars Bo. Jeg skal til regeringsmødet nu. Kryds fingre for, at jeg kan få selv de mest tomhjernede til at forstå, at vi må handle uden tøven.”
Efter nogle få sætninger afbrød de samtalen.
Gunnar gjorde sig hurtigt i stand og skyndte sig over til Christiansborg. Forberedt på, at det ville blive en åben krig. En krig som han, uanset midlerne, skulle vinde.
Det var næsten en fastlagt rutine, at Gunnar var den første, der mødte ind på Dansk Folkepartis gruppeværelse forud for vigtige arbejdsdage. Og at partiets formand, Morten Messerschmidt samt Gunnars gamle ven fra gymnasiedagene, Jan Kongsted kom som de næste. Jan var ikke blevet udnævnt som minister, men havde vigtige ordførerskaber for partiet. Og han var absolut Gunnars sikreste støtte i folketinget. Som klassekammerater i gymnasiet, havde de både delt de samme politiske synspunkter, og begge været ivrige og talentfulde fodboldspillere.
Lige denne morgen var der en fjerde person til stede i gruppeværelset. Den unge, smukke journalistelev, Mellanie Nguyen var tilknyttet partiet som praktikant, for at få praktisk erfaring under sin uddannelse.
Det var bestemt ingen hemmelighed, at Jan Kongsted var glad for smukke kvinder. Og det at Mellanie kun lige var fyldt 21 år, afskrækkede ham bestemt ikke. Han nød, at der var en smuk pige i gruppeværelset. Og så var der jo også en mere, han kunne underholde med sine vittigheder.
Jan var berømt, nogen ville nok sige berygtet, for at kunne fortælle vittigheder i en uendelig strøm. Han VAR morsom, og en god fortæller. Men mange trak sig lidt tilbage overfor Jans vittigheder, idet de næsten uden undtagelse havde et lidt racistisk præg. Dog generede det hverken Gunnar eller Morten Messerschmidt. Førstnævnte fortalte ind i mellem Jans vittigheder videre. Sidstnævnte elskede dem, men valgte som partileder at undlade selv at genfortælle dem. Hans renomme havde jo et par pletter, efter at han, som ung politikker, havde siddet i Grøften i Tivoli og både sunget gamle nazi sange, og ved samme lejlighed havde heilet foran mange iagttagere.
Jan havde sludret lidt med den søde journalistelev, og nu kunne han ikke holde sin humor tilbage længere:
”Ved du, hvad man kalder en perker i en skraldespand?”
Det vidste Mellanie ikke.
”Hjemmegående!!!” Jan grinede selv af sin vittighed, og Messerschmidt smilede også lidt.
Mellanie grinede også, hvilket opmuntrede Jan:
”Hvad kalder man så en perker, der har 2 skraldespande?”
Heller ikke det kunne Mellanie gætte.
”Bolighaj!!!”
I det samme kom en gruppe af andre folketingsmedlemmer. Jan brugte sjældent sine mange vittigheder på Christiansborg. Det kunne gå i det lille lukkede selskab med hans 2 venner, som han vidste kunne godtage hans grove humor. Men i større forsamlinger af politikere valgte han at tie.
Gunnar trak sin partiformand til side, og gav denne et ultrakort referat af nattens hændelser.
Indenfor kort tid blev gruppeværelset fuldt.
Messerschmidt tog ordet:
”På grund af ekstraordinære hændelser, bliver det formodentligt nødvendigt, at regeringen træder sammen og diskuterer det skete, før dagens debatter i folketingssalen kan begynde. Jeg forventer en besked herom fra statsministeren hvert øjeblik. I andre kan blive her, eller gå ned i folketingssalen. Lige nu ved jeg ikke, hvornår forhandlingerne der kan påbegyndes.”
Mange spurgte i munden på hinanden, men Messerschmidt fortalte intet, og få minutter senere kom den ventede besked fra Jacob Ellemann om at hele regeringen skulle samles, og at dagens forhandlinger i folketingssalen var udsat på ubestemt tid.
Messerschmidt førte partiets 8 andre ministre, heriblandt Gunnar til regeringens mødelokale. Mellanie begyndte at gå med, men Gunnar følte sig nødsaget til at fortælle den søde, men nysgerrige pige, at lige morgenens møde var af en karakter, der IKKE tillod at der var journalister til stede.
Skuffet måtte hun gå tilbage til gruppeværelset.
Historien fortsætter under reklamen
Jacob Ellemann gik lige til sagen:
”Der er kommet foruroligende nyheder i nat. Nyheder, der betyder, at vi må handle omgående. Jeg bliver nødt til at pålægge jeg alle total tavshedspligt. INTET af det i nu får at vide må foreløbigt omtales uden for dette lokale. Jeg har, fra en meget pålidelig kilde, fået at vide, at verden er truet af en ny pandemi, uendeligt værre end selv den seneste bølge af Corona virusset. Nu står vi overfor en sygdom, der kan lægge hele lande øde…………”
Statsministeren tav. Gunnar og Messerschmidt sagde heller intet. Men regeringens resterende 18 medlemmer næsten råbte i munden på hinanden.
Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER26 kommentarer
Skriv et svar
-
Kære venner Vi er desværre stadig ramt af sygdom på redaktionen, og [...]
Kaptajn Bligh
19/04/2020 kl 20:10
WOW.
Så kom der gang i diskussionerne. Tak til Niecen og Frække Tanker. Og selvfølgeligt til Sofie, som jo var den første kommentator. Der er rigtigt meget, jeg gerne ville svare på. Men jeg vælger at vente, til jeg har set eventuelle kommentarer under kapitel 6.
Om jeg så svarer her i kommentarsporet eller gennem Gunnar og Jan inde i romanen, har jeg endnu ikke besluttet.
Men skønt med de kommetarer. Tak for dem.
Frække🔥Tanker
19/04/2020 kl 16:31
Hvis en religion eller en religiøs retning har indkorporet, at det er forkert eksempelvis at give hånd til kvinder, så stinker den – i hvert fald på det punkt (og i min optik). Religioner der forsøger at trække mennesker i retning af middelalderlige dogmer i synet på køn og social habitus, tænker jeg ikke er fremmende for demokratiet. Der har vi været i DK… hvor patriarkatet var fremherskende og særdeles undertrykkende. Der er kæmpet på mange fronter i mere end hundrede år for det frie og fantastiske demokrati, vi har i dag. Regligionsfrihed… ABSOLUT JATAK! ? Men finansier venligst selv jeres “gudehuse” (gældende for ALLE trossamfund). Og hold jeres religionspraksis privat og i overensstemmelse med lovgivningen og det danske demokrati. For min skyld kan I tro på whatever… Batman, Allah, Julemanden, Odin, Gud eller Fanden og hans pumpestok (?). Men jeg gider ikke involveres, forholde mig til det eller for den sags skyld begrænses i MIN livsudfoldelse. Og lukkede parallel samfund i DK, hvor unge mennesker er underlagt et udemokratisk fundament med udansk livsbegrænsning til følge, forstår jeg ikke nogen kan tilslutte sig i religionsfrihedens og demokratiets navn. Og tag nu lige og lad være med at klippe spidsen af de små drenges tissemænd, medmindre de har fysiske problemer, der kræver det. Spørg dem, når de er gamle nok til selv at tage stilling til, om de ønsker et liv med eller uden forhud. Det kunne jo være den fra naturens side var tiltænkt en eller anden funktion. Personligt synes jeg, den er ekstremt charmerende ? God søndag out there ??? Inshallah! ??
Kaptajn Bligh
19/04/2020 kl 17:16 - som svar på Frække🔥Tanker
Jeg er MEGET enig i meget af det du skriver her, Frække Tanker.
Men det havde jeg også på fornemmelsen, via vores tidligere samtaler.
Selv er jeg meget, meget skeptisk overofr indvandring. Bevares, det er naturligt at nogle svenskere flytter til Danmark, idet der jo også (og nok mere) flytter danskere til Sverige. Og vi kan da også modtage nogle indvandrere fra USA (IKKE Trump!!). Men enhver MASSIV indvandring mener jeg vil skade Danmark. Og i særdeleshed skal VI bestemme, hvilke typer vi lukker ind.
Jeg vil gerne skrive mere om min holdning, og også begrunde den. Men jeg venter, fordi jeg forventer, at kapitel 6 nok udløser en del debat.
Men jeg KAN jo blive skuffet. Jeg havde jo forventet at kapitel 2 havde udløst en debat om klimaproblematikken kontra de andre problemer jeg der sammenholder det med. Men den debat kom aldrig.
Sofie
19/04/2020 kl 18:19 - som svar på Kaptajn Bligh
Massiv indvandring, NEJ TAK! Kvoteflygtninge, JA tak! Hvem fanden ønsker massiv indvandring i et lille land som DK? Ingen, men vi har altså et medansvar for at prøve at gøres vores verden så stabil som muligt. Ellers kan vi lukke grænserne nok så meget, en dag får vi en atom bombe i hovedet.
Men nu var det jo religion som var emnet, og der lader DF selv meget tilbage at ønske. De har nogle af de mest fanatisk religiøse mennesker tilknyttet, og de råber altså nogen gange virkelig højt. Få styr på dem Gunnar-dreng 😉
Kaptajn Bligh
29/04/2020 kl 10:58 - som svar på Sofie
Hej Sofie.
Der kom så IKKE en debat under kapitel 6. Og derfor vælger jeg at svare på ET af indlæggene her. Og det blev så dit, selv om en del af “Niecens” beskeder også kunne fortjene svar.
Det jeg vil kommentere, er dit udsagn om, at “massiv indvandring til et lille land som Danmark er der ingen der ønsker”
Men er du, og især alle andre, overhovedet klare over, HVOR massiv indvandringen til Danmark har været gennem de seneste 40 år??
Jeg forsøgte at kopiere en graf over fødsler/dødsfald/indvandring og udvandring vedrørende Danmark ind her, men det var desværre ikke muligt.
Du (og alle læserne) kan se den lidt nede i den artikel , jeg giver et link til her:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmarks-demografi-faerre-foedes-faerre-doer
Grafen viser, at det gennemsnitlige antal fødte børn i Danmark ligger rimeligt stabilt omkring 60.000 om året. MEN INDVANDRINGEN HAR SIDEN 1970 LIGGET OVER 30.000 OM ÅRET, OG SIDEN 2007 LIGGET LANGT OVER FØDSELSTALLET. ET ENKELT ÅR VAR INDVANDRINGEN PÅ CA 99.000 PERSONER.
Og selv om en del udvandrer igen, er nettoindvandringen grufuldt høj.
Så at sige, at vi ikke har en MASSIV indvandring i Danmark, trods de begrænsninger, du er imod, skriger til himlen.
Når det er sagt, kan jeg sådan set godt give dig ret i, at der kan være personer, vi burde modtage. Men fandeme først når den forfærdelige, ødelæggende masseindvandring er stoppet.
Frække🔥Tanker
19/04/2020 kl 19:27 - som svar på Kaptajn Bligh
Synes nu ikke vores tidligere samtaler har berørt dette emne, Kaptajn ?
Jeg kan godt lide mulitietnicitet. Vi har sgu godt af input og inspiration i vores lille andedam. En smule kulturel forstyrrelse skader ikke. Der hvor filmen knækker for mig er, når jeg midt i at spise et stykke nammenam lækkert bacon, får at vide, at det er urent. Haram eller treif. Jeg er sgu da ligeglad med andre menneskers underlige meningsløse religiøse kødregler… bacon er lykken og et stykke af himlen for mig ? Og når der i nogle børnehaver ikke længere serveres retter med svinekød for at tage hensyn til visse religioner, trickes jeg. Tænk hvis alle børn skulle spise glutenfri ? fordi der var et par allergikere i gruppen. Noget har bare taget overhånd i ønsket om at være politisk korrekt og rummelig. Og det er jeg ved at brække mig over ? Skik følge eller land fly uden selvfølge helt at miste egne kultur og værdier, tror jeg kunne være et godt udgangspunkt. Og faktisk ved jeg, at det lykkes for mange med anden etnisk baggrund end medisterpølse. Og så er der den anden gruppe som (satme) er uden for pædagogisk rækkevidde (sikkert ikke uden grund ?). For dem er Danmark et slaraffenland, fordi vi er for slappe og inkonsekvente i koderne. Jeg har ikke et problem med indvandring som sådan, men mere med enkelte individer a la Levacovic… og jeg mener, det er vigtigt at skelne og ikke fordømme en bestemt gruppe mennesker – altså holde tingene adskilt og tænke nuanceret ? Nogle af de dejligste mennesker jeg kender har muslimsk baggrund. De spiser ikke bacon… men det gør jeg! ??
Niecen
19/04/2020 kl 19:41 - som svar på Frække🔥Tanker
Har nogen seriøst fortalt dig, at dit bacon var haram… ?
Det er onkels pik også, namme nam…
Venligst, en lille brun, men baconspisende niece??
Frække🔥Tanker
19/04/2020 kl 20:03 - som svar på Niecen
Der er blevet givet udtryk for at det var klamt og urent. Ordet ‘haram’ eller ‘treif’, er ikke blevet brugt.
Onkels pik er haram, halal og nammenam, ja! ? Ou ja ou ja ou ja ?
Sofie
19/04/2020 kl 17:21 - som svar på Frække🔥Tanker
Enig! men stadig en latterlig og pinlig lov, som hører hjemme i de middelaldersamfund den påstår at ville bekæmpe. Lige modsat en lov om forbud mod omskæring af drenge. HORDAN kan det være tilladt!!?? (Hvis det kun var muslimerne som snitter forhud, så var det jo blevet forbudt forlængst).
Frække🔥Tanker
19/04/2020 kl 18:33 - som svar på Sofie
Hvad er der galt med at give et andet menneske hånden? (bare man husker at spritte grundigt bagefter ??). Jeg ser mere selve testen som latterlig og ligegyldig ? Tænk at “besserwisser” ligger til grund for dansk statsborgerskab eller ej. Der er så mange andre vigtige parametre man kunne lægge til grund.
For hundrede år siden gav det måske ganske god mening at omskære drenge ud fra et hygiejnisk perspektiv. Og der er den måske opstået og har listet sig ind ad bagdøren (som man siger ?) som et fast ritual. Men i dag giver det ingen mening. Selvom mænd som bekendt er nogle svin ?? så går de fleste dog i bad hver dag og får fjernet nakkeosten ? Det ville være fint, hvis de forskellige religioner fik “ryddet lidt op”. Ritualer og handlinger der gav god mening for 400 år siden, holder jo ikke i den virkelighed, vi befinder os i i dag. Men religioner følger ikke specielt med tiden. De er rigide og fulde af way out ritualer og traditioner, hvor blandt andet mange børn og unge ikke har noget valg. Jeg tror en religionsfri verden er vejen frem for menneskeheden. Det eneste vi behøver er sund fornuft, empati, moral og etik. Alt andet hejs er overflødig. Men som sagt… retten til at tro skal være fri ? Personligt har jeg ikke behov for nogen “sutteklud” ? Men det kan da være fedt at give et frækt blow ?
Niecen
19/04/2020 kl 19:14 - som svar på Frække🔥Tanker
Prøv med mere en 2000 år.
Det viser at du tilsluttes pagten og er Guds udvalgte folk, efterkommer af Abraham. Det lader sig ikke gøre bare at ændre. Det vil være et brud på pagten.
Derfor kan der selvfølgelig lovgives mod det. Men det kommer ikke til at ske. Ikke engang DF ved hvad de mener om den sag?
https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-det-mener-folketingets-9-partier-om-forbud-mod-omskaering-af-drenge
Frække🔥Tanker
19/04/2020 kl 19:47 - som svar på Niecen
Så snart nogen betegner sig selv som Guds udvalgte, så er jeg altså stået helt af og begynder at grine ? Gud mildner vindene for de kneppede får, tror jeg ?
Niecen
19/04/2020 kl 20:05 - som svar på Frække🔥Tanker
Jeg er Guds udvalgte… eller Onkels udvalgte… i hvert fald onkels…. ??
Sofie
19/04/2020 kl 19:24 - som svar på Frække🔥Tanker
Altså i min ideal verden, der er alle religioner udryddet. Simple as that! ? ?Jeg er ateist og jeg respekterer ingen religioner, ingen skal have særbehandling på grund af deres religion, men ingen skal heller chikaneres på grund af den.
Det er noget pjat ikke at ville give hånd, enig, men omvendt er det også vildt grænseoverskridende m.m.m. at tvinge, eller presse folk til det. Det er småligt at lovgive om det, i mine øjne. Mange indfødte danskere er jo ikke engang opdraget til at give hånd ? Eller de gør det så det føles som om man står med en slatten uomskåret penis i hånden ? så hellere la’ vær…
Niecen
19/04/2020 kl 19:42 - som svar på Sofie
?❤️ “ Eller de gør det så det føles som om man står med en slatten uomskåret penis i hånden….” true
Frække🔥Tanker
19/04/2020 kl 20:06 - som svar på Sofie
Om 300 år måske ???
Ja, de der slap-omskåret-slatten-penis-håndtryk er rædselsfulde ?
Niecen
19/04/2020 kl 19:03 - som svar på Frække🔥Tanker
Ja hvem kan erklære sig uenig i det. Absolut.
Men at forbyde holdninger, hvad enten de er dumme, farlige, racistiske, sexistiske, homofobiske ect. er farligt i sig selv. For min frihed. Diskuter dem, få dem frem for dagen og lyset, gennemhul dem osv. Men forbud…maaah.
Ja, det synd at omskære børn. Var nok forbudt for år siden, havde det ikke været fordi den ældste af Abrahams-religionerne tilslutter sig samme praksis.
Shalom, salam og god velsigne DK
Niecen
19/04/2020 kl 19:15 - som svar på Niecen
Gud ?
Niecen
19/04/2020 kl 12:05
Naaaah…
Mon der er langt fra at føle, at man har ret til at granske folks “radikale” muslimske holdninger (ideer?) til at granske sin politiske modstanderes holdninger og sætte dem ud af spillet.
Det er set MANGE gange i historien og mon ikke, det er det, vi ser i Ungarn og Tyrkiet (med modsat fortegn i sidstnævnte land).
Der er mange måder at afvikle demokratiet på. Den mest effektive er at misbruge det. Se blot mod Tyskland i 30’erne.
Kaptajn Bligh
19/04/2020 kl 13:30 - som svar på Niecen
Ja, man kan bestemt ikke nægte, at både historien og nutiden desværre er fyldt af meget dårlige eksempler på, hvordan regeringer kan misbruge deres magt
Niecen
19/04/2020 kl 18:49 - som svar på Kaptajn Bligh
Præcis. Altid med det gode for øje, bliver det onde indført
Sofie
18/04/2020 kl 11:48
Spørgsmål til fremtids-Gunnar: Blev den latterlige lov om tvungen håndtryk ved statsborgerskab nogensinde indført igen? Hope not ?
Fremtids-Gunnar
18/04/2020 kl 13:50 - som svar på Sofie
Jeg giver dig fuldstændig ret i, at loven med håndtrykkene er latterlig.
Muslimer må, ifølge Koranen, ikke spise svinekød. Men de må godt gøre det, hvis deres liv afhænger af det. Mon ikke de, på tilsvarende vis, kan finde undtagelser i Koranen, der tillader dem en enkelt gang at trykke en kvindes hånd, hvis formålet er at snyde og bedrage de vantro (OS).
Så den lov frasorterer ingen, eller allerhøjest en enkelt, som så stilmed netop er en ærlig type.
Da venstre fik magten i 2032 hvor vi (Dansk Folkeparti) havde en stærk rolle som støtteparti, gik vi mere direkte til værks. Dels forbød vi familiesammenføring for ægtefæller fra indvandrerens hjemland, idet det samlede tilhørsforhold jo klart er størst i retning af hjemlandet.
Og vi efterforskede grundigt efter folk med radikale, muslimske ideer. Og udviste dem prompte, trods alle EUs og andre organers protester.
I kapitel 6 får du en gennemgang af verdenshistorien fra 2020 til 2039
Sofie
19/04/2020 kl 10:53 - som svar på Fremtids-Gunnar
Glædeligt at i er blevet klogere på det punkt? Så regner jeg med, at i fremtiden kan almindelige samfundsborgere uanset religiøse tilhørsforhold, få lov at leve i fred og ro, uden at blive chikaneret af myndighederne.
Kaptajn Bligh
19/04/2020 kl 13:32 - som svar på Sofie
Jeg glæder mig til at høre dine kommentarer til den verdenshistorie for perioden 2020 til 2039, som gennemgås i kapitel 6.
Og egentligt er jeg også lidt spændt på, om du kan lide Jan Kongsteds humor, som kommer frem i nogle af kapitlerne. 🙂
Sofie
19/04/2020 kl 17:30 - som svar på Kaptajn Bligh
Nogen vittigheder griner man hjerteligt af, andre griner man høfligt af. Jan Kongsteds vittigheder hører ikke ind under nogen af de kategorier 😉 OG jeg alsker altså politisk ukorrekt humor, men det skal altså være sjovt, ellers er det ikke .. nå ja sjovt ?♀️