Corona

”Skal tale med dig omgående. Jeg forventer at kunne tale omkring kl. 22.00 dansk tid, men forholdene herude er desperate…

Forfatter: Kaptajn Bligh

Kapitel 1

Det var midt i januar. Året var 2039.
Gunnar Jensen studerede igen den korte meddelelse på computeren.

”Skal tale med dig omgående. Jeg forventer at kunne tale omkring kl. 22.00 dansk tid, men forholdene herude er desperate. Kun ved et fantastisk held fik jeg muligheden for at sende denne besked. De kinesiske agenter generer os hele tiden. Vi er nærmest fanger. Jeg tror dog, at vores forældede kontaktform stadigt er sikker. Den har de psykopater ikke opdaget. Men jeg har frygtelige nyheder, som du SKAL høre. Lokummet brænder i en grad, som du ikke kan forestille dig.”

Beskeden var fra hans ven og gamle studiekammerat Lars Bo Nielsen. En mand som Gunnar altid havde oplevet som rolig, fattet og umulig at ryste. Overdrivelser lå slet ikke til Lars Bo. Noget måtte være frygteligt galt derude. Så meget var sikkert.

Lars Bo havde været hans ven længe. Nok den person i hele verden han havde det tætteste forhold til. De var blevet klassekammerater i gymnasiet, og allerede dengang havde de begge været sikre på, at de ønskede at tage en medicinsk uddannelse. Og sammen var de begyndt på lægestudiet. Begge besad helt usædvanlige begavelser, og havde i deres studietid et forhold til hinanden og til studierne, der vel på en måde bedst kunne sammenlignes med det forhold Simon Spies og Mogens Glistrup havde til hinanden i deres unge år.

Allerede under studiet havde de udmærket sig, og da de efterfølgende sammen kastede sig over deres fælles interesse, virologien, kom de næsten omgående med i den absolutte elite af frontforskere. De gennemførte sammen flere forskningsprojekter, der førte til banebrydende nyopdagelser, og fik udgivet store artikler i de største medicinske tidsskrifter. Mange havde gættet på, at de 2 berømte forskere sammen ville blive belønnet med nobelprisen i medicin.

Under angrebet fra den fjerde, meget dødbringende mutation af Coronavirus, som, ligesom de øvrige, havde haft sit epicenter i Kina, var det meget overraskende lykkedes for FN, at få tilladelse fra regimet i Kina til at oprette en international forskningsstation i det hårdest ramte område, beliggende i det centrale Kina. 20 topforskere og omkring 80 laboratorie hjælpere blev udstationeret i området. Og Lars Bo og Gunnar havde lige fra starten indtaget centrale roller i dette videnskabelige arbejde.

Hele verden fulgte med intens interesse laboratoriets arbejde. For hvor Corona virusset i vinteren 2019/2020 nok havde udviklet sig til en verdensomspændende epidemi, hvor intet land gik fri, så var det dog en sygdom, der var relativt ufarlig for de fleste personer, kun undtaget de der på anden vis havde et svagt helbred, og hvor også de følgende angreb af virusset havde været noget, som de forskellige landes sundhedsvæsen havde kunnet klare, havde denne fjerde bølge været HELT anderledes. Langt mere smitsom, og med meget større dødelighed.

FN havde opnået at få tilladelse til at forske i selve Kina, sikkert fordi denne fjerde bølge af Corona i foråret 2034 havde haft en dødelighed på mindst 10 % af de smittede, og havde kostet flere millioner menneskeliv i Kina. Og desperat havde forskerne kæmpet for at finde en vaccine, samtidigt med at verdens lande havde kæmpet for at holde smitten ude, i første omgang ved at forbyde adgang for kinesere og folk, der havde været i Kina.

Forskningen havde været succesfuld. Det var lykkedes at skabe en effektiv vaccine, men desværre ikke før sygdommen havde kostet mindst 12 millioner kinesere livet. Yderligere 1 million var døde rundt om i verden, men det kunne have blevet langt, langt værre, hvis ikke den internationale forskningsstation havde lavet dette fantastiske arbejde.

Det frygtelige sygdomsudbrud var blevet fulgt af flere år, hvor der ikke var spor af den frygtede virussygdom. Lars Bo havde ivrigt fortsat sin forskning, men Gunnar var rejst tilbage til Danmark, for at kaste sig over sin anden store interesse, politikken. Han havde altid været et aktivt medlem af Dansk Folkeparti, og med berømmelsen fra indsatsen i Kina, var han næsten selvskrevet til en plads i folketinget.

Ved valget i 2037 havde Dansk Folkeparti fået et kanonvalg. Gunnar var blevet valgt ind, og idet partiet sammen med Venstre havde opnået absolut flertal, var partiet for første gang i dets eksistens indgået i en regering. Gunnar var blevet sundhedsminister, en post han nu havde bestredet i 2 år.

Nu sad han dybt hensunket i sine tanker. Hvad var det, der havde fået hans rolige ven til at udtrykke sig på den måde? Det måtte være vilde ting Lars Bo havde at fortælle.

Kunne der være en femte bølge af Corona Virus på vej?

Det gøs i Gunnar. Han vidste bedre end de fleste, hvor tæt det havde været på, at den seneste bølge havde udviklet sig langt værre, end den faktisk havde gjort. Hvis en ny bølge var på vej, og hvis den havde skræmt Lars Bo sådan, så måtte det være noget frygteligt.

Der var 4 timer til det tidspunkt, Lars Bo havde angivet. Gunnar var frygteligt spændt og nervøs. Tiden stod stille. Det var uudholdeligt.
Historien fortsætter under reklamen

For i det mindste at beskæftige sine tanker med andet end frugtesløse spekulationer om, hvilke problemer Lars Bo ville fortælle om, gennemgik han i tankerne den udvikling, verden havde været igennem, siden det første angreb af den Corona virus, der havde fået navnet Covid-19.

Læs næste afsnit

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

7 kommentarer

  1. Sofie

    20/03/2020 kl 20:24

    Fedest! 🙂 Spændende historie som jeg glæder mig til at følge?

    Du kommer også med nogle ret gode bud på en fremtidsvision. Ikke mindst hvad angår DF’s fremgang. For det eneste som kan redde DF fra total udslettelse og sikre dem en fortsat plads i det fremtidige danske magtbillede, det må da være intet mindre end en anti-virus-helt . Tro på det! ✌️?

    7+
    • Kaptajn Bligh

      20/03/2020 kl 20:36 - som svar på Sofie

      Det glæder mig, at du har så store forventninger til min roman.
      Mit mål er, at den skal være spændende, lidt i stil med “Da Vinci Mysteriet”, og SAMTIDIGT lægge op til diskussion om BÅDE politikken i år 2020 og i fremtiden.
      Jeg vil tro, at allerede kapitel 2 vil skabe lidt debat.

      Og ja, der skal nok noget specielt til, for at få Dansk Folkeparti tilbage på den størrelse de havde. Da de øvrige partier erkendte, at de ikke kunne vinde over DF, så længe det parti var det eneste, der åbent sagde det, store dele af befolkningen tænkte om indvandring, og de derefter valgte at lade som om de mente det samme, blev det jo sværere for Pia og Tulle.

      5+
      • Sofie

        22/03/2020 kl 18:51 - som svar på Kaptajn Bligh

        Jeg vil give dig ret i, at DF i høj grad er blevet frastjålet deres udlændingepolik, og det gør det jo bare endnu mere spændende at læse om en fremtid hvor DF har mere magt. De er jo utroligt gode til at finde ledige standpunkter, så måske det bliver noget med lovpligtigt julepynt i alle butikker fra d. 1 november og julemedister i børnehaverne hele året rundt?

        3+
  2. Sunsum

    20/03/2020 kl 15:57

    Dine noveller er jo super gode som altid

    2+
    • Kaptajn Bligh

      20/03/2020 kl 17:12 - som svar på Sunsum

      Tak min søde.
      Du er fantastisk. Støttende og venlig, selv om jeg ikke bruger den tid på dig, som jeg burde

      2+
  3. Kaptajn Bligh

    20/03/2020 kl 11:59

    Dette var så en lille smagsprøve på den roman jeg er begyndt at skrive, selvfølgeligt med afsæt i den Corona krise, vi befinder os i.
    Det er en Science Fiktion roman, der foregår i en nær fremtid, hvor Kina er blevet den dominerende verdensmagt. Og hvor en meget værre pandemi af en ny mutation af Corona virusset truer hele verden. Det er meningen, at det skal blive en roman med aktion, spænding, intriger og brydninger af politiske ideer.
    Jeg håber, at der vil være læsere til den, også selv om det IKKE er en sex novelleserie.

    4+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *