Hun mærkede hvordan det groteske organ ind i hendes krop pulserede, snoede og drejede sig, i takt med at den fyldte hende op med ..

Forfatter: bigbuddah
Læs forrige afsnit

ADVARSEL: Følgende novelle indeholder slimet monstersex, der kan vække afsky hos nogle. Videre læsning foregår på eget ansvar!

Som mange andre dage, havde regnen pisket ned i The Wetlands. Disen, der omhyllende landet lagde sig som et tykt tæppe over sumpen og gav alt det der lurede det perfekte forhold til et bagholdsangreb. Snoende, spirende grene gemte sig under vandet og tog alle dem der ikke var stærke nok, en permanent tur ned i dybet. Det var i dette land, hvor selveste sumpen søgte at opsluge alt levende der blev fanget, at to enlige skikkelser vadede igennem landet. Den ene var en tynd, spinkel blodelver. Hendes alder var svær helt at bedømme, men med hendes ildrøde kinder og kvidrende nynnen måtte hun kun lige været kommet ud af teenageårene. Lige bage hende, jokkede hendes ledsager efter hende, en trold. Trods hendes kun lidt højere alder, stirrede hendes øjne med visdom og intensitet, som hun den fornemmeste høvding kunne drømme om.

De havde jogget gennem sumpen hele dagen og det kunne ses. Regnen havde gennemvædet deres tøj, der nu var reduceret til et kold, omklamrende, vådt hylster, der grådigt sugede varmen ud af kroppen. For hvert skridt de tog, syntes sumpen på at forsøge at suge dem ned i dybet. Med trættende suk, måtte de enkeltvis hive benene ud af vandet, der skuffet skvulpede efter sit fejl lykkede forsøg. For hvert åndedrag de tog, slørede dens dis deres blik yderligere. Trods de åbne landskab, syntes den tætte bevoksning at give en næsten klaustrofobisk fornemmelse, hvor alskens væsener, der trods alt fornuft overlevede i bedste velgående i dette kolde, klamme landskab.

Den kølige luft skar og hev i lunger, så enhver forsøgt samtale kom ud som en patetisk piben. Blodelveren Lealeda stoppede op. Hendes ben føltes som murbrokker. Hendes ben rystede og dirrede så voldsomt at hun troede at hun skulle miste balancen, da hun skulle høre hvad trolden, Zulkraa råbte. Men ord var overflødige, for der var ingen tvivl om det. Foran dem, stod der en høj, med et gigantisk, mosdækket træ. Dets krone spredte sig ud som en paraply over højen og gav rejsende et sjældent hvilepust fra den ustandselige fugt. Lealeda lænede sig dovent op ad træet. Næsten med det samme mærkede hun hvordan øjenlågene blev uudholdeligt tunge. Langsomt, men sikkert blev verden mere og mere fjern, da en venlig, men bestemt hånd blev placeret på hendes skuldre.

”Hey, Lealeda, kan du så se at komme ud af tøjet. Du skulle jo nødigt få forfrysninger! ”

Lealeda sukkede forstående. Hun sundede sig i et kort øjeblik mens hun så Zulkraa tage sit tøj af. Elveren begyndte at smile for sig selv. At se hendes ledsager klæde sit tøj af var dagens højdepunkt for hende. De fleste elverpiger i hendes alder var allerede ved at blive gift, men hun var kun interesseret i en ting. Det bedste ved de hele var nok at se hende tage hendes bukser af og afsløre et sæt provokerende små underbukser. Hendes to, runde balder slugte næsten det stof der gemte sig mellem dem.

Lealeda sukkede lavmælt. Hun havde flere gang drømt om bare at flå dem ned om anklerne og begrave sit ansigt mellem balderne, hvad end Zulkraa ville bryde sig om det eller ej. Men hun turde ikke spørge om følelserne var gengældte. Hvis det blev et nej, ville det blive en meget, meget lang og akavet rejse at skulle gennemføre. Nogle gange føltes det som om at Zulkraa bevidst provokerede hende. Enten ved at svinge lidt ekstra med hofterne når hun gik eller når hun når langsomt og møjsommeligt strippede ned til minimal påklædning. Hun begyndte selv at tage sit tøj af. Hver bevægelse hun tog føltes som hendes sidste. Hendes arme dirrede og rystede da hun hang sit gennemblødte klæder op på gren. Hun satte sig med et smertefuldt støn ved siden af Zulkraa der sad ved et ny tændt bål.

De manges dage strabadser havde tæret på hendes vens fysiske og psykiske helbred. Sorte, rynkede rander under hendes øjne stirrede tomt ned på gløderne. Hun bemærkede ikke at hendes BH hang skævt ved hendes bryst så man kunne svagt ane areaolaen titte frem. Det var på dets tidspunkt at Lealeda opdagede at hendes enorme balder dækkede over hendes føder. Kun to par tæer der tittede frem, vidnede om at hun ikke havde mistet dem til sumpen.

Fuck, tænkte hun. Hun kunne mærke hvordan safterne langsomt piblede frem. I takt med at det kildede mere og mere i hendes mave, begyndte hun instinktivt at slikkede sig om læben. Det var egentligt forkert at spørge hende. Ikke nu, ikke i den tilstand hun var i. Måske når de kom i sikkerhed ville hun være i bedre humør og sige ja. Men hun kunne ikke vente længere. Hun tog en sidste dyb indånding og skulle til at springe ud, da en hånd kommanderende holdt om hendes mund; det var Zulkraas. Hun pegede ud over horisonten. Regnen var efterhånden sygnet hen til en svag dryppen og man kunne nu få et bedre overblik over det oversvømmede landskab. Nogle få hundrede meter ude stak tynde, nøgne pinde op af vandet.

Men ved nærmere blik anede man de primitive græstage, der udgjorde en forsamling stammeagtige hytter, der var placeret et godt stykke over vandspejlet. I den tykke tåge, kunne man ane foroverbøjede skikkelser der skar helt ubesværet gennem den utrængelige mose. Lealeda mærkede gåsehuden rejse sig over hele kroppen. Der kunne kun være et slags væsen der passede til sådan en landsby: murloccer! Hun havde aldrig set dem selv, men hørt om de angreb de udførte på landsbyerne langs kysten af Eversong skovene.

Disse groteske amphibianere lignede resultatet af en uhellig krydsning af en frø og et menneske. Trods deres beskedne størrelse, gjorde deres syleskarpe tænder og utrolige styrke dem i stand til at æde alt og alle, der stod i vejen for de enorme sværme af dem, der grådigt opslugte alt på deres vej. Det var dødsens farligt, men der var ingen vej uden om det. De måtte komme væk og de måtte komme væk i en fart, før de fik færten af dem. Det føltes nærmest selvmordisk latterligt, men tøjet ville på nuværende tidspunkt kun hindre deres flugt, så de blev hensynsløst smidt ned i deres rygsække. Næsten med det samme mærkede den unge elver hvordan kulden greb hende. Hun forsøgte panisk at holde fat på hendes rygsæk, men hendes fingre magtede ikke- kramperne var for voldsomme. Pludseligt hørte hun en mærkelig lyd bag hende. At beskrive den med ord, ville være umuligt, men den kunne bedst beskrives som en druknet gurglen, som en død sømand ville udstøde efter at været vasket op på en strand. Med tårer, der slørede synet drejede hun hovedet om.

Alligevel kunne hun alt for tydeligt se sit værste mareridt materialiseret foran hende. I virkeligheden var legenderne ikke så slemme som man skulle tro. De var faktisk værre, meget værre. Glasagtige, vandede øjne stirrede intenst på den sårbare elver. Adskillige svulstagtige bylder dækkede den slimede, skaldede krop. Men det værste var lugten. Den overvældende lugt af rådden, gammel havvand, der fik selv den mest hårdføre pirat til brække sig af afsky. Hun måtte sluge den klump bræk der sneg sig op ad hendes hals, mens de to væsener stirrede på hinanden. Hendes åndedræt var dødstille i modsætning til murloccens næsten døende rallen der peb ud af dens gæller.

Så skete det, der fik hende til at skrige højlydt. Det førte til en lang række forfærdelige begivenheder, der fik hende til at ønske at den dengang blot fortærede hende på steget og tankeløst gik videre på sin slimede veje. Det lyder måske som en voldsom mentalitet, men hvis nu jeg, kære læser fortalte videre, ville du måske, måske ikke dele hendes synspunkt. Pludseligt, mellem dens ben åbnede en lyserød, kødelig revne mellem dens ben. Fremad, som en lyserød raket skød dens deforme lem frem. Lealeda skreg højlydt og Zulkraa vendte sig om. Trolden råbte og skreg at hun skulle holde sig i ro, men til ingen verdens nytte. Stik modsat al den træning hun havde fået fra barndommen af, løb hun væk ud i det store vildnis.

Tårerne skyllede ned over hendes som skam. Skam over at hun løb væk fra fjenden, skam over at hun opgav missionen. Men mest af alt, skam over at være løbet væk fra nok den eneste der person der forstod hendes følelser. Skammen blev hurtigt erstattet af en skarp, sviende smerte, fra de sår hun fik af at løbe ubeskyttet gennem det tætte krat. Hendes undertøj blev hurtigt flået af hende, så hun nu var helt blottet fra elementerne. Hendes hjerte dunkede hurtigere og hurtigere, da det gik op for hende at hun løb i ring.

Pludseligt mærkede hun en kold, slimet genstand viklede sig rundt om hendes ankel. Den var så kold at hun udstødte et overrasket skrig, der blev kvalt da hun blev trukket gennem det kolde, mudrede vand. Hendes lunger skreg efter ilt, mens hun febrilsk rodede rundt i mudderet efter noget at holde fast i uden held. Hendes sår brændte som helvedes ild da hun mærkede hvordan de døde planteliv rev og flåede arrigt i hende, mens hun blev slæbt afsted til en ukendt location.

Hun gylpede og hostede vand ud af lungerne, da hun endelig kom op fra overfladen. Hun var så kold at hendes arme og ben dunkede af smerte. Den før nu så kønne elver var nu tilsmudset af mudder og jord at hun ikke længere var til at genkende. Det var Zulkraa til gengæld. Ligesom hende, var hun helt blottet for omverden og bundet fast til et primitivt alter, bestående af slimede sten og knogler fra tidligere ofre. Synet alene var nok til falde en smule til ro. Hun smilte kærligt til hende,
Zulkraa stirrede tomt til hende

”Lealeda, lov mig en ting. Uanset hvad der sker, uanset hvad de gør, så lad være med at gøre noget. Det er bedre bare at flyde med strømmen. ”

Dette var ikke Zulkraas første møde med murloccerne. Hun havde før mødt dem….og overlevet dem. Hun vidste præcist hvad man skulle gøre for at overleve. Derfor fulgte hun trop og elveren forholdte sig i ro, selvom hun mærkede det velkendte kolde, slimede greb igen der holdte hende nede. Men havde hun vidst hvad der var i vente, ville hun have kæmpet, som død og helvede for at komme væk.

Næsten helt synkront, skød hendes fangetageres legemer frem. Hun udstødte et øreskærende skrig, der med det samme blev kvalt, da murloccen jog sin pik ned i halsen på hende. Det kolde, slimede legeme ormede og drejede sig ned i hendes hals. Triumferende kvækkede den, da den mærkede varmen fra hendes hals sprede sig op gennem sit organ. Med dyrisk, animalsk intensitet mundpulede den hende. Dens liderlighed kun forøget af de kvalte klynk der kom fra hende. Som en slange omfavnede murloccen den hjælpeløse elver. Hun mærkede pludseligt hvordan det var som om pikken fik et liv af sig selv, pulserende og vrikkende begyndte den at dunke med en før ukendt intensitet. Lealeda sparkede og sprællede, da hun mærkede en kold, slimet væske fylde hendes hals op.

Hun forsøgte desperat at hoste det op, men det var for langt ned i hendes hals. Hun måtte opgivende sluges dens glædesafter. Hun kunne igen mærke kvalmen boble sig op i hende, da en murloc greb fat om hendes ben, hev dem fra hinanden og borede tungen ned mod hendes revne. Det gøs og kilede da hun mærkede den ru tunge grådigt lappe hendes safter i sig. Hun kiggede i et kort øjeblik med Zulkraa. Hen var helt overbedækket af murlocs og foretrak ikke en mine, men modtog passivt den mishandling hun fik. Hun mærkede den kildende fornemmelse langsomt brede sig gennem hendes krop.

Hendes hjerte begyndte at arbejde hurtigere og hurtigere for hvert slik murloccen tog. Før hun kunne nå at fatte hvad der skete, begyndte hele hendes krop at sitre med intensitet hun troede ikke var muligt. Det var pludseligt som om hun blot for en stund mærkede hvordan varmen og ekstasen bredte sig gennem kroppen. Det eneste hun kunne fremstamme var et stammende, liderligt grin. For et øjeblik, bare et øjeblik kunne hun slappe af.

Hun kunne mærke hvordan en varmt, bredt smil spredte sig på hendes læber og hun syntes at have glemt hvilken situation hun var i. Denne realitetsflugt fik hun dog ikke lov at mærke længe. Hun følte pludseligt noget der var så koldt, der var så slimet, der var så slapt gnide sig mod hende kønslæber at det kunne ikke være levende, men det var det. Lealeda skreg med ny funden frygt da murloccen borede sig ind i hendes varme indre. Murloccen gurglede af fryd, da den mærkede hvordan dets kolde legeme begravede helt inde i hendes varme indre. Den lagde sig oven på hende. Den gnubbede sig op ad hende, lugtede til hende. Den nyd hvordan elveren i modsætning til hunnerne i flokken var varm, glat…blød. Det var ikke første gang at den havde gjort dette og det ville så sandligt heller ikke blive dets sidste.

Stanken fra murlocen blev for meget. Lealeda brækkede sig tudende ud i vandet og kastede galde, blandet med klumpet sæd op. Som en ringe trøst for hendes lidelser nev murloccen hende om næsen så hun åndede gennem munden. Det dunkede i hendes underliv hver gang at den stødte i bund. Der gik ikke ret længe før det varme stramme indre fik murloccen til at kneppe hende hurtigere og hurtigere, dybere og dybere, hårdere og hårdere. Den mærkede hvordan dens pik kildede, rislede og dunkede med stigende intensitet. Det begyndte at smaske højlydt, i tak med at elverens nedre regioner blev mere og mere tilsølet af slim.

Lealeda blev hevet op af vandet og murloccen omfavnede hende, i hvad der bedst kunne beskrives som et koldt, vådt hylster af dyrisk liderlighed. Hun mærkede hvordan det groteske organ ind i hendes krop pulserede, snoede og drejede sig, i takt med at den fyldte hende op med tyk, kold arvemateriale. Den smed hende igen hensynsløst ned i det kolde mudder. Instinktivt foldede hun sig op i fosterstilling og begyndte en stille hulken.

Værst af de to, gik det nok for Zulkraa. Nøgen på hug, sad hun midt ude i en sump. Hendes ledsager og kammerat gennemkneppet. Hjælpeløs, så hun til, mens hendes huller blev forulempet af et uhyre fra sumpen, der ikke anså hende som andet end varmt kød.

Hun vurderede situationen. Glasklare øjne stirrede koldt og tomt ned på hende fra alle sider. Mellem deres ben hang de groteske, snegleagtige kønsorganer, der som en korkskruer snurrede og slimede sig. Hun sukkede. Det var egentlig dybest set forkert, det hun skulle til at gøre. Man giver ikke sine voldtægtsmænd det de vil have. Men hun havde som nævnt før….stiftet bekendtskab til dem på den hårde måde. Hun vidste at man ikke kom nogen vegne før de havde fået det, de ville have. Men hun kunne tage kontrol af situationen. Gøre det på hendes betingelser og ikke deres, men hun måtte være brav og modig. Modig for Lealeda. Hun pjaskede rundt i vandet så hun vendte ryggen til dem. Hun tog fat i de faste, runde balder og sprede dem ud. En svag brise kildede hende på stjernen så hun mærkede gåsehuden rejse sig. Sukkende og stønnende maste hun forsigtigt to fingre ind i bagenden og masserede nænsomt til, mens murloccerne så forundrede på. Hun vendte sig om, kiggede dem gennemborende i øjnene og slikke sig på læben. Manisk sprang den første murloc på hende.

Den tog en hæs indånding og spyttede tyk savl på hendes røvhul. Det iskolde savl var så koldt at det gibbede i hende, men det skulle vise sig at være til gavn for dem begge. Let og elegant gled pikken helt ind i hende. Hun sukkede og stønnede i takt med at den masserede rytmisk hendes indre. Ekstatiske kuldegysninger skød gennem kroppen i takt med at pikken ormede sig frem og til bage.

Murloccen rallede og gurglede da den mærkede hvordan endetarmen lukkede sig sammen om dets legeme. Den nød hvordan denne fremmede så villigt ville ofre sig for flokken. Men mest af alt nød den hendes dybde, langdragede suk. Den trak ud og kiggede med hovedet drejet på siden hvordan slimen løb ned ad hendes revne og dryppede stille ned i vandet. Med lige så kraftig ivrighed hoppede den næste murloc på hende og gav samme behandling.

Hun begyndte at bide sig i læben. Det var begyndt at dunke noget så intenst i hendes underliv. For hvert stød blev det mere og mere intenst. Hun mærkede hvordan det begyndte at dunke og sitre i hendes krop. Det begyndte at blusse i hendes kinder. Det sitrede gennem hele hendes krop og kulminerede i et sprøjt af kærlighedssafter fra hendes fisse. Safterne tilsølede hendes amphibianske fangetagere, der ivrigt slikkede safterne i sig. Sådan fortsatte det. Murloc efter murloc, indtil den stakkel unge trold ikke længere kunne fremmane sammenhængende ord eller tanker. Hele hendes krop føltes som en ubevægelig gele.

Med de sidste kræfter i kroppen drejede hun hovedet om for at få et glimt af hvad der foregik: murloccerne stod i en halvcirkel og spillede kollektivt af til hendes mishandlede hul. Pludseligt skød sæden oppe i vejret og landede pletvist i vandet og på den udmattede trold. Murloccerne gurglede, hvæste og smaskede triumferende, inden de forsvandt lige så hurtigt som de kom. Zulkraa lå med hovedet ned i mudderet for en stund. Sved og sæd haglede ned med regelmæssige dryp i vandet. Hun stønnede og sukkede. Det sved noget så voldsomt i hendes røvhul og det ville det nok gøre i et par dage. Men i det mindste gik det ikke ud over hendes mund og skede denne gang, tænkte hun. Pludseligt skød hun op i vejret. Lealeda! Hun sprintede hen til den mishandlede elver og agede hende på kinden. Hun tog håndfulde af vandet og vaskede det værste af slimen væk fra hende

”Min…min første gang var med en af…dem”

Zulkraa kunne ikke længere spille stærk for hende. Tårene trillede ned ad kinderne og de blev et med regnen

”Undskyld, Lealeda, havde jeg vidst det, havde jeg gjort noget, jeg burde have-”

”Nej, du har ret, Zukraa” mumlede hun ”det var bedst bare at lade det ske”

Lealeda mistede bevidstheden. Med de allersidste kræfter i hendes krop løftede hun hende op i armene. Nøgne, mishandlede og ødelagte gik de tilbage til de sørgelige rester af deres lejr.

Læs næste afsnit

3 kommentarer

1. Ung PikspillerSlave

   09/08/2016 kl 18:14

   Mhmmm genial god novelle, har nu (allerede) spillet pik og kommet til denne (og del 1) 4 gange! Kom gerne snart med mere 🙂

   1+

   Besvar kommentar
2. slikkeren

   09/08/2016 kl 7:35

   Forfriskende med et eventyr. Ville gerne høre mere om gigantiske monsterpikke der sprænger elverens fisse.

   1+

   Besvar kommentar
   • Soegerung

     09/08/2016 kl 11:56 - som svar på slikkeren

     Har du læst del 1? 🙂 for der er lidt om Tauran og en lille night elf. 🙂

     1+

     Besvar kommentar