Orken trak forhuden tilbage, pikken dunkende af spænding. Let og elegant gled den ind i hendes allerhelligste sted ..

Forfatter: bigbuddah

ADVARSEL: følgende novelle er ekstremt nørdet, mere nørdet end alle episoderne af troldspejlet tilsammen. Det kan stærkt anbefales at man har et minimum af kendskab til Warcraft universet før man læser videre.

Duggen lå stadigvæk på de døde græs da de red afsted i den tidlige morgenstund, ud i det ugæstfrie land som orkerne nu kaldte for ”The Barrens”. Landet var så sandelig ugæstfrit som dets beboere: nøgne, gyldne klipper strakte sig så langt øjet kunne se. Solen bagte ned og kvalte alt der forsøgte at gro på den ufrugtbare jord. Kun en tilfældig oase hist og pist gjorde livet muligt i denne ørken. Det var derfor med stor hast at draeneien Eldine og natelveren Calainne tordnede gennem ørkenen på deres trofaste elekk og sabeltiger. Dyrene frådede i vildskab fra munden, mens de galoperede så det tordnede på de hårde brosten på den primitive vej, der var blev anrettet af Horden for mange år siden, da de først ankom til landet.

Der gik ikke længe før de første stråler fra solen sneg sig over bjergenes kanter og begyndte at bage alt levende, der ikke kunne nå under skyggen. Luften begyndte at blive skoldende varm. Hvert åndedrag man tog, brændte i lungerne og snart kunne begge kvinder mærke sveden trille ned i alle afkroge af kroppen. Solen var ikke engang på sit højeste før de første flokke gribbe begyndte at sværme omkring de svageste kodoer i gruppen. Det var også heller ikke længe før ride dyrenes vilde knurren og brølen begyndte langsomt at ebbe ud i dyb gispen, i takt med at de løb langsommere og langsommere. Til sidst begyndte gispen at blive lavmælt hiven efter vejret og til sidst, en halvhjertet traven.

”Kom så!” snerrede Calainne arrigt men hun hev i remmen på sabeltigeren. Den foretrak ikke en mine og lagde sig ned på de varme sand og begyndte at døse hen

”Calainne….” sagde Eldine ”jeg….tror…at..vi hellere må..tage en pause…både for dyrenes skyld….og min”

”Men så når vi jo aldrig at fuldføre vores mission i tide! ” svarede Calainne

Eldine stirrede på Calainne med hvalpe øjne. De mange dages intense sandstorme havde farvet hendes før lyslilla ansigt og hår flere nuancer af brun. Det før fine sæt magiger tøj havde flere store svedskjolde og revner fra gåture gennem de tætte torne der modsat alle andre planter syntes at trives fint i området. Calainne sukkede og steg ned. Der gik ikke lang tid før deres ben føltes tunge som blyklodser og Eldines klove gjorde at hun sank dybt ned i den smuldrende jord, til stor hindring for dem begge. Det kom derfor som en meget dejlig overraskelse da de så en sommerfugl- der måtte være en oase i nærheden!

Pludseligt var det ikke længere som om at de var udmattede, men løb med fuld energi efter sommerfuglen. De blev budt velkommen af oasen med en kølig brise i ansigtet, der fik en helt til at glemme tid og sted. I skarp kontrast til det modbydelige Barrens, var junglen inde i oasen dækket af et tyndt lag fugt året rundt. Farvestrålende fugle og insekter sang om kap for at finde sig en mage. I hjertet af oasen lå søen stille som et spejl, hvoraf små stimer af fisk svømmede dovent fra den ene ende til den anden. De smed deres tøj ved ride dyrene. Så kunne de få sig et hvil og med garanti vide at enhver der forsøgte at stjæle fra dem ville fortryde det.

”Er der ikke en god ide hvis en af os holder vagt? ” spurgte Calainne

”Slap nu af, Calainne, du er altid så pokkers paranoid, vi er i midten af ingenting, der er ingen der finder os her” sukkede Eldine

Hun havde ret. Hun sukkede. Hun tog sin læderrustning- eller rettere sagt- de sørgelige rester der var tilbage af den af og smid det i bunken. Calainne studere Eldine ud fra øjenkrogen. Ikke nok med at Eldine var et hoved højere end hende: hun havde tilmed større bryster….en større røv. Hun var også tyndere…og smukkere..og havde pænere hår….Calainne vrængede med næsen. Nå jah, sådan nogle draeneier er nogle forbandede ludere. De knepper på kryds af tværs af alle racer, uden diskrimination. Det er intet under at de må pynte sig op lidt mere i modsætning til natelverne. Calainne smilte veltilfreds for sig selv og hoppede i søen. Da gav et sæt i hende.

Søen var meget koldere end forventet. Alligevel tog hun en dyb indånding og dukkede helt under vandet. Det kølige vand på hendes ansigt gav hende et øje bliks flugt fra den virkelighed var i: hun forestillede sig at hun var tilbage i Darnassus, sammen med hendes veninder, ude at patruljere i skoven. De var langt væk fra fjenden, de var langt væk fra horden og mest af alt: de var langt væk fra irriterende draeneier og varmen! Hendes lunger begyndte at skrige efter ilt og hun steg stille op til overfladen. Hun sundede sig for at se hvor Eldine var. Hvor var hun egentlig hende? Og hvor var hendes sabeltiger? Hun steg gysende op fra vandet

”Hvis det her skulle forestille sig at være en spøg, var den meget sjov. Kom ud nu så vi kan komme videre! ”

Intet svar. Bortset fra cikadernes summen. Hun kiggede sig omkring. Hmmmm ingen hovespor, så Eldine kunne ikke have gået op. Men hov, hvad var det? Fodspor? De her var meget større og dybere- tegn på en større, og tungere humanoid. Hun brugte sin træning som hunter til at studere omgivelser. Jo, den var god nok: der var nogen på færde! Men det var for sent. Hun mærkede pludseligt en skarp, brændende smerte i baghovedet. Hun tog til såret. Blod piblede frem. Det gik pludselig op for hende at hun ikke kunne høre mere. Så blev alt sløret. Så sort. Hun faldt bevidstløs om på jorden. Hun vågnede op med en skarp dunken i hovedet. Alt var sløret, uklart. Hun blev mødt af en kraftig stank af røg og mumlen af eksotiske sprog.

Pludseligt gav det et ordentligt ryk og hun stødte hårdt mod noget- en jernstang. Hun var låst inde i et lille bur! Hun så sig omkring. Andre væsener; mennesker, dværge, gnomer og venner af Alliancen sad i samme bur, lænket fast og uden mulighed for at gøre noget. Stemningen var blandet. Nogle kiggede tavst ned, andre dirrede af arrighed, andre stirrede tomt ud i intetheden. Hun rejste sig op så højt nu lænkerne tillod det og kiggede ud over horisonten. Sværme af trolde, tauren, gobeliner og orker myldrede ind af ud af hytter der sad på forskellige niveauer af klippeskrænter. Dette måtte Orgrimmar, fjendens hovedstad! Hjertet begyndte med det samme at banke så hårdt at hun kunne mærke det i ørene. Orkerne var ikke just kendt for at behandle deres fanger bedre end husholdningsdyr. Mens tanker for gennem hende, buldrede vognhjulene på de spartansk anlagt brosten gennem byen. Der blev foretaget flere stop hvor fangerne blev revet ud af cellen, men hver gang

Calainne spurgte hvad der foregik, blev hun råbt af, på et eller andet fremmede sprog som hun godt forstod betydningen af. Det var efterhånden ved at være aften, solen var allerede gået ned bag de højeste klipper. Fakler blev tændt og de diverse sprog blev mere sløret og beruset af byens mange værtshuse. Vognen stoppede brat foran et amphiteater.

”Vent i bare i kujoner, hvis i vil se mig slås for jeres fornøjelse, skal jeg nok vise jer mine vrede” sagde Calainne på gebrokkent ork

”Stakkels lille natelver, du har stadigvæk ikke helt indset den situation du er er i? ” svarede hendes orker fangevogter på overraskende godt darnassiansk

Hun blev stuvet ind i en række af andre slaver. Der var næsten helt stille, kun dæmpet hulken og snøften ødelagde tavsheden. En efter en blev de skubbet frem. Længere fremme kunne hun høre en summen, efterfølgende overdøvet af højlydte skrig. Da det blev hendes tur kunne hun se hvad hendes fangetagere ville udsætte hendes for: et primitivt bord med lænker og en gobelin, hvis falske, gyldne tænder skinnede diabolsk i de sidste stråler af solen. Hun blev spændt fast, alt imens gobelinen tændte for tatovør maskinen. Brummende og stak arrigt nålen gennem Calainnes hud. Tårerne trillede ned ad hendes kinder mens hun kæmpede med at holde klynkene tilbage. Da rædslerne var færdige, kiggede hun på tatoveringen: en sort, amatøragtig tegning af Hordesymbolet indikerede hvis ejendom hun nu var. Inden hun fik lænkerne fjernet, kom en tauren og med en, enkel, bevægelse rev han de sidste sørge trevler af tøjet væk.

Calainne udstødte et forbavset råb og forsøgte at dække sine alle helligste dele. Forbandede orker! Først tog de hendes ride dyr, så hendes ting, så hendes ledsager, nu hendes tøj! Hvad mere kunne disse udyr dog tage fra hende? Det gik pludseligt op for hende hvor hurtigt det blev koldt når solen gik ned. Den bagende varme fra solen var blevet erstattet af en kølig brise, der gik direkte gennem marv og ben til den der var ilde beredt. Nøgne som dagen de blev født, blev slaverne stuvet sammen i en spor hobe på en separeret plads på amfiteatret.

Calainne stirrede over pladsen. Det var en enorm, åben plads. Man kunne snildt holde kampe på over 300 mand her. De høje klipper blokerede meget af månelyset. Kun faklerne lyste tilskuernes ansigter op, hvilket forvrængede deres allerede groteske ansigter. Inde i arenaen var der spredte knogler fra tidligere gladiatorer og i midten, en kæmpe pæl, der havde en påhænget kæde man kunne låse sit offer fast med.
Porten til arenaen knirkede og skreg da kæderne langsomt løftede den op. En fedladen gobelin, efterfulgt af to overtattoverede trolde kom marcherende ind men en bundet fange. Hun ønskede inderligt at hun tog fejl af det hun så, men det gjorde hun ikke: det var Eldine!

Hun var splitter ragende nøgen, fuldstændig ligesom hun var. Feje kujoner! Det var ikke nok med at de skulle dø for at underholde dem, de skulle tilmed blot slagtes for deres fornøjelse! Hun blev lænket fast inde i midten og gobelinen holdt en kort, triumferende tale på et sprog hun ikke kunne forstå. En port i den anden ende blev åbnet. En gigantisk, enøjet, fed ogre gik målrettet med Eldine. Mærkeligt, den havde slet ikke noget våben. Ikke fordi den behøvede det, men ogrere var ikke kendt for at kæmpe fair. Den stoppede op foran Eldine. Tårerne havde udvisket hendes maskare og havde malet sorte streger ned ad hendes kinder. Ogreren tørrede savl væk fra mundvigen. Skulle den til at æde hende? Nej, det ville jo ikke give nogen mening. Hvorfor gå gennem alt det besvær for at-

”MIG BOLLE GEDEDAME!” råbte ogeren højlydt

Tilskuerne heppede højlydt da den tog fat om sit klæde og rev det af. Calainne skælvede. Den var omtrent lige så langt som hendes ben. Blodårer så brede som hendes tommelfingernegle sno og spirede sig ned til et sort penishovedet. Åhhh, Elune! Godt nok var Eldine en kælling. Men det her….det her ville hun ikke ønske sig på sin værste fjende. Eldine begyndte at skrige og skråle af alle kræfter og bad alle de bønder hun kunne på sit modersprog, hvilket kun fik ogreren til at grine endnu mere højlydt. Med en enkel hånd omfavnede han hende helt om livet. Hun sparkede og sprællede af alle kræfter, men til ingen nytte; hun var som en insekt fanget af et legesygt barn.

Ogeren lagde sig oven på hende og begyndte mase mod hendes røvhul. Vægten af det massive korpus klemte luften ud og hendes skrig døde hen. Den begyndte udstøde triumferende brøl da den mærkede hvordan endetarmen lukkede sig rundt om pikken. Den mærkede hvordan varmen bredte sig gennem kroppen på den. Snart begyndte hendes endetarm at løsne sig og nu kunne ogreren støde faretruende dybt i bund. Eldine begyndte at vende de hvide ud af øjnene og var helt tavs. Hver gang den stødte, mærkede den rislende fornemmelse gennem kroppen. Snart kunne den mærke hvordan det sitrede gennem hele kroppen. Eldine blev hevet af med et højlydt svup og landende med et bump på jorden. Samtidigt begyndte ogreren at trække vejret hurtigere og hurtigere, alt imens at den onanerede. Pludseligt gav den et brøl, der overdøvede al larmen fra tilskuerpladsen, alt imens den sprøjtede, nej Calainne ville nok have valgt ordet spulede en større pøl af sæd ud over Eldine, der nu lå bevidstløs på jorden.

Calaine begyndte at snøfte og hulke. Hun mærkede varmen trille ned af lårene. Hun havde tisset i bukserne

”Pfah, vi har endnu en der ikke kunne holde sig” mumlede fangevogteren.

En stor spand vand blev hældt over hende, der fik hende til at komme ud af hendes tranceagtige sorg og vaskede det værste væk.
Hun kiggede op mod pælen. I mellemtiden havde de to trolde kommet med en spuler og skyllet det værste væk. Calainne sukkede da hun så Eldine rejse sig. Hendes ben rystede voldsomt, mens hun tog fat i pælen og rejste sig. Ogrerens mishandling havde efterladt hendes røvhul gabende, men det var begyndt at lukke sig igen.

”V….vær stærkt, Eldine” råbte hun. Men
den hujende hobe druknede hendes nytteløse ord. En ny port blev åbnet og ud af den, væltede der en håndfuld orker. Calainne lukkede øjnene. En ogre er slem nok, men orkere? Var der ikke noget med at orkere kunne gøre draeneier gravide? Eller var det bare en myte?
Hun så Eldine sige noget. Hun kunne ikke høre det, men hun kunne læse hendes læber

”Jeg….jeg…jeg skal nok tilfredsstille jer….bare giv mig et øjeblik, bare-

”Du skal få et øjeblik, når vi siger det, din hornede luder!” snerrede den største ork

Orken tog hendes fat om hornene og jog den første grønne pik ned i halsen på hende. Han smilte manisk da han mærkede hendes varme, slimede tunge rotere rundt om pikhovedet. Det smaskede højlydt da han mundkneppede hende. Hun mærkede hvordan det varme legeme dunkede og pulserede mens hun arbejdede rundt. Pludseligt mærkede hun hvordan den dunkede kraftigt og blev helt hård. Hun forsøgte at trække sig tilbage, men grebet på hendes horn var for hårdt. En kvalt skrig udstødte hun da hun mærkede, den varme, slimede sæd fylde hendes mund op. Da han endelig gav slip, spyttede hun det hele ud. Sådan gik det med de 4 første orker, men da den sidste og mindste ork skulle til at have en omgang, sagde den største ork

”Nej, min søn. Du har besteget bjerge, du har besteget en warg, du har besteget klanens rang. I dag, min søn, skal du have lov at bestige din første kvinde, om hun så skal ende med at bære dit afkom”

Orken trak forhuden tilbage, pikken dunkende af spænding. Let og elegant gled den ind i hendes allerhelligste sted. Orken begyndte at omfavne hende, duftede til den parfume, der efter alle de stridigheder stadigvæk havde bevaret sin aroma. Orken nød den underdanige draenei der nu skulle være hans ejendom for evig og altid, at hun skulle bære hans afkom, gener. Han sørgede for at nyde måden hvordan hendes varme, stramme indre føltes som et med hans varme ydre. Han sørgede for at nyde hver gang han stødte i bund. Han kunne mærke hvordan orgasmen var ved at komme og stødte helt i bund. Han udstødte, dybe, dyriske støn, mens han pik pumpede hende fuld med det, der engang skulle blive hans efterkommere. Han sundede sig mens han så på sit overståede værk: en lille klat sæde piblede forsigtigt ned af hendes revne. Nu var Eldines skæbne forseglet, tænkte Calainne. De to trolde hjalp Eldine op på benene og førte hende ud gennem porten.

Calainne er stadigvæk i dag i tvivl om det var hende eller bare hendes fantasi. Men i et kort øjeblik, bare et splitsekund, kunne hun ane Eldine dreje hovedet og kigge hende direkte i øjnene før hun forsvandt for evigt.

”Din tur, kælling! ” råbte orken og rev hendes så hårdt i håret at hun var ved at snuble, da hun rejste sig. Hun blev ført gennem mørke, fugtige gange der drejede sig i alle mulige retninger, kun oplyst af en enkelt fakkel eller to. Da hun blev ført ud til pælen, kunne hun mærke tilskuernes liderlige blikke mekanisk analysere de mest interessant aspekter ved hendes krop. Hun forsøgte instinktivt at dække sig for kroppen, men en syngende lussing der sendte hende til gulvet sagde at hun nok skulle lade være. Lænken smældede højlydt da den klappede om hendes fod. Nu kunne hun kun håbe på det bedste. Der var nu kun en port der stod uåbnet tilbage. Hvad der kunne gemme sig bag den, kunne være nok til at få hende til at ånde lettet op eller besvime af skræk.

Hun stirrede på lågen, ventende på hvad der ville kravle ud af hullet. Det var som om alt blev helt døvt for hende da porten begyndte at åbne op. Med dovne, tunge skridt travede en høj, behåret og hornet skikkelse frem mod hende: en tauren. Da den kom nærmere, kunne hun lugte den. Hun havde en gang i sin barndom været i Elwyn skoven på besøg hos en bondegård. Den stank langt væk af gammel hø og kolort. At sige at denne tauren lugtede anderledes ville være ren og skær løgn. Den hev sin kittel af og lod sit legeme falde ned. Calainne faldt ned på knæ, målløs. Dens legeme var helt anderledes end andre pikke hun havde set i hendes liv.

Den lignede lidt de kønsdele som hestene ude på gården havde. Den var lang, lyserød og halvt stiv.
”Den sutter ikke sig selv, elver” brummede han

Hun kravlede febrilsk hen og begyndte at age den. Det var synd at sige at hun nøde at røre ved den, men varmen den udstrålede var alligevel velkommen i den aftenkulde der havde sneget sig frem. Hun puttede så meget af den hun overhovedet kunne i munden. Hovedet alene strakte hendes kinder så at hun fik kramper. Hun måtte kæmpe brækrefleksen tilbage fra den slimede, saltede smag.

Taurenen tog fat om en ordentligt håndfuld lilla hår og pressede hovedet længere ned over pikken. Hun hostede og gylpede i en brav kamp om at rumme så meget hun overhovedet kunne tage. Hun kunne mærke hvordan hendes hals udvidede sig i takt med at pikken blev jaget ned til dybder hun troede var umuligt. Pludseligt skubbede den hende hårdt ned på jorden og begyndte at spille den af foran hende. Alligevel kom de som et chok for hende at hun blev fuldkommen tilsølet med varm, klistret sæd. Hun lukkede øjnene, nød i et kort øjeblik at hun havde fået varmen……selvom det kom fra han hanaturens sæd. Pludseligt mærkede hun hvordan hendes blev spredt ud til siderne, som om nogen tvang hende ude i et split

”N-nej, ikke det, jeg bliver ødelagt, jeg-”

Men det var for sent, hun mærkede hvordan hovedet trængte gennem ringmusklen. Smerten skar gennem hende som et lyn. Taurenen løftede hende op og begyndte at nulre hende på klitorissen. Meget modvilligt begyndte hendes klynken af smerte at gå over i klynken af ekstase. Hun forsøgte at fremstamme ord, men de flød over i uforståelig mumlen af liderlighed.

Hun begyndte langsomt at dirre. Hvert stød trængte legemet længere og længere ind i hendes indre. Taurenen begyndte at fnyse og brøle i takt med at den mærkede orgasmen bygge sig op i den stakkels lille natelver, der slet ikke var bygget til at rumme så stort et kønsorgan. Hun mærkede pludseligt en velkendt dirrende fornemmelse gennem kroppen. Hele hendes krop begyndte at dirre ukontrollabelt. Hendes nødråb ebbede ud i uforståelig klynken, da hendes fisse begyndte at sprøjte kærlighedssafter ud over jorden, så hele publikummet bryd ud i en næsten euforisk heppen.

Hun nåede knapt nok at komme til sanserne før taurenen udstødte et tordnende tyrebrøl. Hun mærkede hvordan han rytmisk pumpede hele hendes røv op med uanede mængder af sæd. Han trak ud og hun gled klodset ned på jorden. Hendes røvhul sved og brændte, som hun troede ikke var muligt. Hun bandede og svovlede for ikke at græde af smerte. Smerten blev pludseligt uudholdelig. Hun føltes som om hun skulle eksplodere. Hun tog et hurtigt suk og klemte til… Pludseligt mærkede hun hvordan taurensæd sprøjtede ud mellem hendes balder, efterfulgt af en højlydt prut. Hun mærkede hvordan den varme, klumpede masse langsomt sev ned ad hendes ben. I det mindste var det ikke i det andet hul, tænkte hun, før hun mistede bevidstheden

Deres skæbne i dag er fortsat ukendt

6 kommentarer

1. Misskat

   21/11/2016 kl 20:28

   Den blir bedre og bedre for hver gang jeg læser denne meget velskrevne serie. Og som altid kan jeg læse hvert afsnit uden at der er løse ender..Luksus..!!

   0

   Besvar kommentar
2. Soegerung

   05/08/2016 kl 21:53

   Det der siger jeg bare Bigbuddah er bare TOP $.

   Elsker den her slags noveller/historier så kom du bare med alle dem du har eller kan finde på det går jo lige i pikken. 😀

   0

   Besvar kommentar
   • bigbuddah

     05/08/2016 kl 22:01 - som svar på Soegerung

     Tak tak, kender ikke helt præcist den demografiske sammensætning på siden jeg var i tvivl om hvordan den ville blive anmeldt. p.s jeg arbejder pt. på en nr. 2 og regner med at komme med fire i alt, før jeg bevæger med videre med babysitteren 2 eller måske en anden parodi

     1+

     Besvar kommentar
3. bigbuddah

   04/08/2016 kl 10:51

   Udover at der var interesse i en Babysitter II er der interesse i en mere af denne?

   1+

   Besvar kommentar
   • Teeena

     04/08/2016 kl 12:00 - som svar på bigbuddah

     JA MEGET interesseret!! 🙂

     0

     Besvar kommentar
4. Teeena

   04/08/2016 kl 3:48

   fræk og vild historie. WoW ?

   0

   Besvar kommentar