Rosa bevæger hovedet frem og tilbage ved mandens underliv. Da hun trækker sig helt tilbage, svipser en storstiv pik ud i luften. Hun slikker drevent skaftet


Forfatter: Chris
chrishistorier@gmail.com

Indledende kommentar:

I 2018 skrev jeg to noveller under fællestitlen ‘En eventyrlig familieferie‘. Jeg syntes min idé bag novellerne var sjov, men måtte dengang sande, at det ikke var helt så ligetil at skrive historien. Så den blev lagt på hylden, for så at blive genoptaget for nogle år siden. Skrevet på een måde, så en anden, for så til sidst at vælge en tredje måde.

Da historien omhandler samme idé, som de tidligere noveller i 2018, har jeg tilladt mig, at kopiere noget af disse i den nye historie. Da det er omkring 8 år siden novellerne er skrevet, satser jeg på, at hvis du læste dem dengang, enten har glemt dem eller glædes ved et genlæs.

Du kan finde et overblik over karaktererne i historien her nedenfor.

God læselyst.

Struktur

Historien forløber i 3 perioder og centrerer sig om lokalområdet, hvor nøglestederne er familiens store feriebolig, en nærliggende by og en ruinby.

Ferieboligen har haft forskellig formål: Slut 1800-tallet ‘Palæ’, 1960 ‘Lagervirksomhed’ og nutid som feriebolig. De gennemgående karakterer for de tre perioder er skrevet op nedenfor:

Nutid ‘Feriebolig’:

Familie:
Søn (mig-fortæller): Christoffer (Chris) 17 år
Far: Torben
Mor: Julie
Moster: Henriette
Moster eks-mand: Bent
Søster: Victoria (Vic) 21 år

Øvrige karakterer:
Yennie
Sam
Sebastian
Carsten
Asee
Grind

Slut 1800 ‘Palæ’:

Herskabet Blomkilde:
Fruen i huset: Linda
Herren i huset: Vladimir
Anstandsdame: Caroline
Anstandsdame: Sophie
Overtjener: Fr. Flindt
Stuepige Rosa
Staldknægt: Søren
Præst/Pastor: Preben
Tjener: Elmer

1960 ‘Lagervirksomhed’:

Ansatte:
Partner 1
Partner 2
Lærling
*****

Kapitel: Blomkål?

Det runger tungt i den store hall, da min mor sætter de to tunge kufferter ned på gulvet. Hun sukker træt efter en varm køretur. Min søster og jeg står lige bag hende med vores kufferter. Far er ved at ordne det sidste i bilen. Efter noget tid hører vi hans hurtige step op af den voldsomt store trappe, som velkommer den besøgende. Den overdådighed kan tage pusten fra de fleste.

Vi står alle og kigger fascineret rundt i den flotte hall med fantastisk farverigt tapet og smuk ornamentik langs vægge og loft.

Det store hus, eller bedre betegnet ‘palæ’, er en arkitektonisk perle. I velmagtsdagene var stuen og første sal til familien, en anden sal til tjenestefolket og i kælderen et køkken og lager.

Det har stået tomt i næsten 60 år, men er nu blevet restaureret og har det fået installeret de vigtigste apparater inkl. vaske- og opvaskemaskine. Indretningen med møbler med mere, ser dog ud til næsten at være de originale fra den tid, hvor palæet var fashionabelt hjem for en fin familie. Møblerne er store og tunge og tapetet er mørkt og mønstret.

Palæet lejes billigt ud til folk med eventyr i blodet eller…. til folk der ellers er kommet for sent med at bestille. Alt var udsolgt, da vi skulle bestille, så vi endte med dette, men stedet passer perfekt til vores ferieplaner. Vi har lejet palæet i fjorten dage med mulighed for forlængelse.

“Nå brormand. Skal vi gå på opdagelse?”, spørger min søster. “Jeps”. Min søster, Victoria, løber ind i den nærmeste stue. Hun er 21 og storesøster, da jeg, Christoffer, er 17. Mine forældre, Julie og Torben, er i starten af 40erne. De går også på opdagelse, dog mest for at finde TVet og et passende værelse til dem.

I stueetagen går vi fra den ene flotte stue til den anden og vi kan levende forestille os, hvordan herskabet har levet i palæet. Da vi ender i hallen igen hører vi vores forældre oppe på første sal. Vi løber derop og finder dem i det værelse de har besluttet sig for at bo i.

Første sal består af en cirkelformet gang der forbinder mange værelser. Der er ligeså højt til loftet, som i stueetagen. Værelserne er alle forskellige både i størrelse, møblering og farvevalg.

Der er så meget at udforske, at min søster og jeg på et tidspunkt går hver vores vej. I starten kigger vi på naboværelser og kan nemt tale sammen gennem væggene, men snart kommer vi længere og længere væk fra hinanden. Den første tid tænker jeg ikke nærmere over dette, men pludselig griber en mærkelig fornemmelse mig.

Jeg går ud i gangen fra det værelse jeg lige har udforsket og lytter. Jeg kan hører mine forældre snakke, men kan ikke hører noget aktivitet fra Victoria. Nu kan hun selvfølgelig være længere væk, men som jeg står der stille i længere tid kommer der ikke nogen lyd fra hende. Hun plejer hele tiden at informere mig om hendes opdagelser. Det gør hun ikke nu. Udforskningen af de resterende rum må vente lidt til jeg ser, hvad min søster laver.

Jeg kommer forbi mine forældre. “Halløjsa. Du kommer lige i rette tid. Vil du med ned og have en lille pause med te og scones, før vi pakker resten ud”, spørger mor. “Øh Nej. Vic og jeg har ikke fundet vores værelse endnu”. Mor smiler. “Årrrh Skal I sove i samme værelse. Hvor sødt .. Ligesom da I var små”. Jeg stiller en utilfreds mine op. “Årgh Hold op med det der … Altså!!”. Mor smiler ved min irritation. “Vi vil nok sove sammen de første nætter, indtil vi har vænnet os til stedet”. “Nå, men I kan bare komme ned. Din far og jeg går ned og hygger”.

Jeg overvejer lidt om jeg skal fortælle om søster, da hun stadig ikke har givet lyd fra sig. Men undlader. Hvis hun virkelig er væk væk, kan de to få det at vide til den tid.

Mine forældre forsvinder nedenunder og jeg fortsætter min søgen. Det varer ikke så lang tid, før jeg finder hende i et værelset. Hun står og kigger ud af vinduet. “Søs. Nå her er du”. Intet svar. Da jeg kommer hen til hende reagerer hun ikke. Hun står underlig ubevægelig, med et tomt blik frem for sig. ”Øhm Søs?”, gentager jeg.

“Varmt”, siger hun toneløst. “Varmt? Hvad taler du om?”. “Haaaaa”, sukker hun. Pludselig går der et sug igennem hende. Hun skælver voldsomt og kigger så på mig. Hendes blik er blevet nærværende igen. “Åhhh Morten! Der er du …”. Hun blinker nervøst og skælver igen.

“Morten?”. Jeg betragter hende forvirret. “Morten? Hvad taler du … Uh Chris! Er dette ikke et fantastisk rum?”, siger hun og sætter sig smilende på sengen. “Joo”, siger jeg skeptisk og afventende, men det ser ud til, at hun er blevet sig selv igen. “Skal vi ikke være her?”.

Begejsret kigger hun sig rundt. Nå ikke mere om det for nu, tænker jeg, men jeg må holde øje med hende.

Jeg kigger rundt i værelset. Det er meget stort værelse, med rødt rosenmønstret tapet. Det har to kæmpe senge, et stort klædeskab og et sminkebord. “Det kan vi godt. Det er et flot værelse … og stort”. “Ja virkelig stort. Hvad var det nu de hed, dem som boede her?”, spørger hun. “Hmm. Det ved jeg ikke”. “Det stod i brochuren”. “Nå den. Det var da .. Hr. og Fru. Blomkål. Ja det var det de hed”, siger jeg tilfreds. “Blomkål!?”, udbryder søs forarget. “Det hed de da ikke, dit fjols”. Hun tænker sig om. “Det var Blomkilde … Ja!!”
Hun kigger sejrrigt på mig. “Nå Ja. Så lad os sige det”, siger jeg ligeglad.

Hun nikker selvtilfreds. Vi kigger rundt i tavshed. “Nå men… “. Hun ryster dovent på skuldrene og smider sig på sengen. Her tager hun telefonen frem og forsvinder ind i dens univers.

Jeg kigger målløst på hende. Hun bemærker min anspændte vejrtrækning. “Hvad?”. “Skal vi ikke pakke ud? … og vil du ikke med og se resten. Vi har jo kun været igennem de første to etager .. hvad med loft og kælder”, siger jeg ivrigt. “Ja”. Min søster kigger uinteresseret op fra sin telefon. “Det når vi nok og Der kommer andre dage, hvor vi kan kigge på resten”. “Ja .. Men … Argh. Hvor er du kedelig”.

Jeg slår utilfreds ud med armene. “Jeg kigger på det selv så”. “Gør du det. Jeg vil bare slappe af, det har været en lang tur. Vi ses senere”. Uden at tage notits af mig, tager hun sin nederdel og sokker af og kigger ned i telefonen igen.

I vores familie er vi ikke uvante med at se hinanden let påklædte, dog uden at være afslørende. Det er dog lang tid siden, jeg har set søs’ bare ben og i små trusser. Det paralyserer mig. “Skal du ikke afsted?”. “Øh. Joo”.

Ude på gangen står jeg lidt ubeslutsom. Skal det være kælderen eller loftet. Jeg beslutter mig for kælderen. Den vil nok være sværest at få lokket søster ned i.

Kapitel: Kælderen

Jeg går ned ad kælderens trappe i spænding og med dunkende hjerte. Nedgangen er enkel og ikke pyntet på samme måde som resten af huset. Mens trappen er oplyst af etagen ovenfor, er det første rum helt mørkt. Jeg ser mig om og finder en kontakt. Den virker og foran mig oplyses en længere gang med døre i siden.

Ingen af rummene er aflåste. De er i en sørgerlig forfatning og indeholder alverdens skrammel både nyt og gammelt. Her er det tydeligt at se husets … palæets forfald.

Det sidste rum inden gangen slår et knæk, er helt anderledes end de øvrige. Dette er det gamle køkken. Mange af de gamle køkkenkomponenter står der stadig og til trods for at rummet er lige så rodet som de andre, kan jeg se at køkkenet har været fint engang.

Da jeg går ud af køkkenet, står jeg med fronten mod den næste del af gangen, men denne ligger hen i mørke. Pludselig hører jeg en svag rumlen.

Jeg farer sammen, men i næste splitsekund omgiver gangen mig i et inferno. Vægge og gulve bølger. De skifter også farve og karakter. Fra mursten til glatte hvide vægge til aluminium og tilbage til mursten. Rystelserne vælter mig omkuld og det ringer for ørerne.

Så stopper det, lige så pludselig som det var opstået. Jeg kigger mig mistroisk omkring, men der er ikke nogen ændring at se. Jeg skynder mig op i stueniveau. Her finder jeg mine forældre i en sofa.

Far er ved at give mor en fodmassage. På anstrengende køre- og gåture har hun brug for det til at komme til at slappe af, siger hun. Han stopper sin massage og de kigger begge bestyrtet på mig.

“Hvad er der sket?”, spørger far. “Du ligner en der har set et spøgelse”, siger mor. “Øhm Øh. Noget i den retning. Hørte i det?”. “Hørte hvad?”, siger far og ser spørgende på mig. “Rystelserne!”. “Rystelserne … Nej Vi har ikke mærket det fjerneste. Det må være omgivelserne der får din fantasi på gled”. “Ja”, siger jeg og nikker tvivlende. Jeg bliver enig med mig selv om at lade den mystiske historie ligge, det ser ikke ud til at nogen vil tro mig.

Jeg sætter mig ned i sofaen ved siden af mor og tager en scone og en kop te. “Hvad med din søster?”, spørger far. “Det-ve-jeg-ik. Hun ligger bare og kigger på sin telefon”. “Nå Jeg prøver lige at få kontakt med hende”. Far forlader rummet og efter noget tid, kommer han tilbage sammen med Vic.

Vi hygger og taler sammen om det underlige palæ. Vi er alle enige om at det er startet godt. Bagefter pakker vi ud og går ud på en restaurant til aftensmaden.

Ved 22 tiden er vi alle trætte efter køreturen. Så vi går alle til ro, men efter den mærkelige oplevelse i kælderen sover jeg uroligt. Mine tanker og drømme kredser om hvad dette palæ kan rumme af flere mærkværdigheder.

Kapitel: Indkøb på andendagen

Om morgenen finder jeg ud af, at vi alle har sovet uroligt, dog af forskellige årsager. Men vi bliver enige om at det må være de nye omgivelser og tager ikke nærmere notits af det.

Om formiddagen tager vi på stranden for at slappe af. Dog går meget af Victorias tid med at surmule over den kedelige badedragt hun har på. “Den er da smart”, siger mor. “Den er oldfashion”. “Hvorfor? Frisk mønster i flotte farver. Se min den er jo bare sort. Hvad siger I to mænd?”.

Far og jeg kigger spørgende på hinanden. Nu er det om at svare rigtigt. “Øh”, siger jeg nølende. “Troede det var et kvindespørgsmål. Kan det ikke være lige meget hvad vi synes, da I jo altid sammenligner jer med andre kvinder?”. “Åh Du kan tro nej. Sådan kan du ikke glide af på den, brormand”. Jeg kigger bedende på far.

“I ser brændende godt ud i jeres badedragter”, siger far befriende. “Men jeg må nu indrømme Julie, at din sorte ikke gør noget specielt ved ved dine kurver. Vic, derimod. Din badedragt fremhæver dine dejlige unge former”. “Hva??”. Søs kigger spørgende på ham, mens han bare fortsætter. “Pæne ben. Gode hofter. Dejlig talje … Gode ..”. Jeg puffer til ham, så hans talestrøm afbrydes og gør tegn til at han skal stoppe. Jeg synes måske det var lidt langt, at gå i sine komplimenter af hans egen datter.

“Men”, siger far uanfægtet af min stramme mine. “Hvis de er så slemme, så kan vi jo bare gå på indkøbstur og købe nogle nye badedragter”. “Uhh Ja Fantastisk idé”, siger mor og kigger på sin datter for opbakning.

Vic glider tænksomt en hånd ned langs hendes hofte, som lige er blevet rost af far. “Jeg vil ikke have en badedragt”. “Argh”, udbryder far. “Vi kan sagtens finde en bikini. Lige meget hvilken. Jeg giver”. Han smiler triumfrende rundt på os alle. “Uhhh. Tak far”, hujer søs begejstret og lægger sig over på ham og krammer ham. “Sikke dog en pludselig kærlighed”, mumler mor til sig selv uden at være klar over, at jeg hører det.

Tidlig eftermiddag tager vi ind til byen. På vejen passerer vi den gamle hovedvej mod den forladte by. Det er et sted vi helt sikkert skal besøge. Årsagen til at indbyggerne forlod byen er omgærdet af stor mystik. Den nye by ligger omkring fem kilometer væk. Her er vi på vej hen nu.

Vi spiser en kort frokost og går derefter hen til gågaden. Her finder vi en stor sportsbutik, hvor de to kvinder straks går i gang med at udvælge bikinier. Far mister tålmodigheden og går ud for at kigger på andre butikker. Jeg har egentlig lyst til at gå med, men Søs tvinger mig til at blive, da det er vigtigt for hende, at en mand er med til at beslutte.

“Psst”, lyder det inde fra Victorias prøverum. “Chris er du der?”. “Selvfølgelig er jeg det”. “Se lige her”. Jeg stikker hovedet ind og må undertrykke et gisp, da jeg ser min søster næsten nøgen i en ny lille bikini. “Hvad synes du?”. “Hmm Ved nu ikke. Er den ikke noget mørk?”. “Årgh Du har ret”.

Den næste er friskere i farven. “Den er fin, men prøv også den sidste”. “Hmm Den du har valgt?”. “Øhm Ja”. Hun smiler udspekuleret, men siger ikke noget. Den tredje er en meget lille bikini med tynde stropper og et par g-strengstrusser. Den er meget afslørende.

“Nå hvad er så din dom?”. Vic sender er smil til. “Ja Det er jo absolut min favorit. Men … Det kan jo være du kan overtale far til at give dig to bikinier”. Hun vrikker med hofterne. “Tror du virkelig det?”. “Tror? Jeg tør godt vædde på, at han siger ja med det samme”.

“Hvor meget?”. “Hvor meget hvad?”, spørger jeg forvirret. “Hvor meget vil du vædde. Jeg tænker mig om. “10 kroner”. “10 kroner Din fedterøv … 100”. “Hmm Jeg ved nu ikke”. “Nå Tror man ikke på sig selv?”. “Jo Jo”. Hun vrikker igen æggende med hofterne. “Ok Så siger vi 100 kroner”

“Christoffer”, lyder det fra prøverummet ved siden af. “Ja”, siger jeg og stikker hovedet ind til mor. Hun står i en knaldrød badedragt, som har en over og underdel, som er fobundet på fronten. “Den er smart, specielt farven. Men er den ikke lidt upraktisk ved at de to hænger sammen”. “Hmm. Jeg prøver en anden”.

Da jeg næste gang kigger ind til hende, har hun en bikini på, hvor BHen består af små trekanter og strenge. Trusserne er g-streng. “Wow! Virkelig smart .. Du skal lige vide at søs prøver at få lokket penge til to bikinier, ud af far”. “Gør hun det”, siger mor kampberedt. “Hmm Nå Det er med den på”.

Da far kommer tilbage, må han erkende at det var en stor fejl at gå på tur for sig selv, da han må bløde betaling for fire bikinier. Men får til gengæld så to glade kvinder med hjem.

Kapitel: Hjemme fra bytur

Da vi kommer hjem fra byturen, bliver vi enige om at slappe af og udforske haven. Jeg går alene med mine forældre forrest. Victoria sidder stadig i bilen og chatter med veninderne på mobilen.

Inde i hallen lyder pludselig et *ziiiip* og det blitser hen over loftet og et stykke tid efter lyder den mondæne klokke ved siden af døren. Jeg vender mig om med ret ryk og retter på min vest.

Udenfor står en ung blond kvinde i en simpel trenchcoat. “Øh undskyld”, siger hun usikkert. “Er det her Blomkildes residens?”. Jeg kigger undrende på hende. “Undskyld Jeg ved ikke. Hvem er De?”.

“Jeg er Rosa. Jeg er bekendt med at I søger en ny stuepige og Herren øn…”. “Det kender jeg vitterligt ikke noget til”. Bestemt (og en smule arrogant) smækker jeg døren i foran hende. Årgh. En susen gennemstrømmer min krop

“Hvad har du gang i?”. “Hvad?”. Victoria åbner døren. “Hvorfor smækker du døren i hovedet på mig?”. Jeg kigger forundret på hende. “Det kender jeg ikke noget til. Jeg har ikke rørt ved den dør”. “Siger du og står liiiige ved siden af den … Mine fingre kunne være blevet klemt .. og hovedet”.

Jeg tager mig til hovedet. “Det må være huset”. “Huset?”. Søs kigger mistroisk på mig. “Ja undskyld, men der foregår noget underligt i dette hus”. “Ha! Dårlig undskyldning”. “Det gør der!!”. Jeg ser forurettet på hende. Men hun ryster bare på hovedet og forlader hallen.

“Hvad!!”, råber jeg efter hende. “Oplevede du ikke selv noget mærkeligt i går?”. Intet svar. Nå, lader så også den ligge for nu, tænker jeg. Jeg må finde ud af mere om dette hus og den forladte by.

Jeg går ud i haven og studerer den nøjere. Det er sen eftermiddag, men solen varmer stadig. Haven har en gang været en fin park, men nu er kun området omkring huset sat i stand. Resten ligger hen i en forfalden stand.

Victoria kommer ud, klædt i sin nye streng bikini. Det giver et gib i mig ved synet. Jeg er ikke vant til, at hun viser så meget hud i nærheden af mig. Men hun ser mig ikke, eller hun lader i alt fald som om.

Jeg kigger videre. Der er flere pjuskede hække, som tidligere kantede fine gange og højbede som nu indholder en kombination af krydderurter og ukrudt. Det er euforiserende at stå i midten af dem.

Mit blik fanges først af et forfaldent drivhus, som er omgivet af rododendron. Længere væk fanger mit blik to andre små huse, de ligner tehuse. I hjørnet af en lang mur er der et kæmpe buskads. Midt i det hele er der en mørk indgang. Mørket vækker min nysgerrighed og ubevidst drages mod den halvåbne indgang.

Da jeg kommer ind, overraskes jeg af hvor stort rummet er. En lille knagen får mig til at farer sammen. Jeg kigger bagud efter lyden. Da låsen på den faldefærdige dør går i, slår den gnister og ændret fuldstændig karakter til en helt ny dør og da jeg vender mig om igen mødes jeg af et meget uventet syn. Jeg stirrer målløs rundt.

Huset jeg står i er et større kapel. Det står som nyt. Der er siddepladser til omkring 20 personer. Bagerst i rummet er der et lille alter. Lyset i rummet kommer kun fra et ovenlysvindue. “Ååååårgh Ja …. “. Jeg farer sammen ved stemmen, der pludselig bryder stilheden. Den kommer nede fra alteret.

Jeg går mod den modsatte væg af hvor stemmen kommer fra og sniger mig frem inde i skyggen. Ovre på den anden side ser jeg to skikkelser inde i en niche. I nichens bagerste del står en statue af Jomfru Maria. Den ene skikkelse står op ad nichen sidevæg og den anden knæler.

Jeg kan ikke se hvem den stående er, men ovenlyset lyser både Maria og den knælende op. Det er en kvinde med blond hår. Chokeret forsvinder jeg ned bag stolerækkerne. Jeg ryster uhæmmet. Det er søs. Hvad sker der her, hvem er hun egentlig og hvem er den anden. “Oh Ja Rosa Du er så god. Du er en Guds gave til denne husholdning”. *Hrng*, kommer et svagt grin fra hende.

Jeg må finde ud af mere, tænker jeg og sniger mig videre. På min side er der også en niche. Jeg kravler hen til den og drister mig til at se ud over kanten på siddepladserne. I Marias ovenlys kan jeg tydeligere se Rosa. Hun er klædt i en kort sort stuepigekjole, sorte fine silkestrømper og flade sko.

Rosa bevæger hovedet frem og tilbage ved mandens underliv. Da hun trækker sig helt tilbage, svipser en storstiv pik ud i luften. Hun slikker drevent skaftet, samtidig med at hun masserer hans nosser, så genoptager hun sit pikslik af manden.

“Oh Ja”. Han griber hende om nakken og støder op i hendes mund. I det samme læner han sig frem … Far!!!! Årgh Hvad sker her? Jeg kigger granskende. Det er min far, men han er imidlertig ikke klædt på som min far. Hans tøj er meget fornemt og helt sikkert meget dyrt tøj, men tøjet ser ud til at være fra en for længst svunden tid.

Ok, disse to .. Den ene er Rosa, som ligner søster, og den anden en mand, der ligner min far. Nok noget i retning af en godsejer eller noget i den stil. “Ohhhh!”, kommer det fra manden. “Åh Du får mig til at komme med din lille våde mund”. *Mmm*.

Jeg kigger nysgerrigt ud fra mit skjul. Herren presser op. Hun fortrækker i en anstrengt mine, men han får presset sin pik helt ind til roden, samtidig ryster han og udbryder et nydelsesfuldt “Aaaaargh”. Han står stille og nyder sin orgasme, samtidig med, at Rosa kæmper med at sluge sæden.

Han slipper sit tag i nakken og Rosa får vejret igen. Mens Herren knapper sin bukser, flakser hendes blik lynhurtigt over gulvet og over til nichen, hvor jeg sidder i skjul.

I hendes blik ser det ud, som om hun ved, at jeg er her. Men ‘jeg’. Hmm. Jeg kigger ned ad mig selv. Jeg har fin vest på, så jeg er også en anden end mig selv. Jeg kigger op igen, mens de to er væk og jeg hører skridt mod døren.

I samme nu tåger omgivelserne og ændres til det forsømte rum, jeg så i starten. Maria statuen er væk og bænkene er erstattet af nogle taburetter.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg kigger mig forvirret omkring. Noget er helt galt her. Er jeg begyndt at blive tosset eller er der nogen som spiller mig et puds?, spørger jeg mig selv. Jeg bliver nødt til at finde ud af mere om denne familie Blomkilde.

2 kommentarer

1. Anonym

   15/04/2026 kl 20:47

   Damn Du skriver godt!!! 😯

   2+

   Besvar kommentar
   • Chris

     16/04/2026 kl 9:08 - som svar på

     Takker🌞 Fedt med kommentarer, nu hvor stjernerne er sat ud sf funktion

     1+

     Besvar kommentar