Jeg hører slubrende lyde og kan mærke, hendes mund arbejder på højtryk for at sluge hver en dråbe.

Forfatter: ZisurSF

Læs første afsnit

Det er mandag morgen, hvilket jeg tydeligt kan mærke. Min telefon har glemt at ringe, og det resulterer i, at jeg kommer for sent op. Det er bestemt ikke godt. Jeg når desværre ikke den bus, som jeg plejer at tage, og må tage den næste. Jeg skal til min fjerde vagt på det nye arbejde.

Da jeg når mit stop og kommer ud, kigger jeg på uret der viser, at klokken er lidt over ti.

”Pis,” fnyser jeg irriteret. Jeg skal møde klokken ti. Jeg begynder at lunte. Det er aldrig godt at møde for sent ind, det ved jeg godt, men lige i mit tilfælde er det lidt anderledes. Jeg fik mit job for kun få dage siden, og jeg har de sidste par dage forsøgt at gøre et godt indtryk for chefen. Al den ekstra indsats kan jeg lige så godt skylle ned i toilettet. Tanken minder mig om, at jeg garanteret får en streng reprimande af min chef, og det gør mig kun endnu mere urolig for at møde op.

I fuldt overtøj kommer jeg forpustet ind i baggården og hen til bagindgangen til cafeen. Inden jeg går ind, stopper jeg op for at få vejret. Min ånde forlader lungerne i dampform på grund af kulden. Jeg hoster en stor klistret klump op fra svælget, og spytter den ud på jorden. Føj for helvede. Min hals brænder og sveden pibler ned ad panden. Hold nu kæft. Jeg stønner hårdt og kigger på uret. Kun et kvarter for sent. Det sgu meget godt gået med den morgen jeg har haft, synes jeg.

Efter jeg er kommet til mig selv igen, ranker jeg ryggen. Min hals brænder ikke mere, og jeg beslutter mig for at gå ind, og erklære min tilstedeværelse.

”Hej Carl,” hilser Sofie, da hun tilfældigvis går forbi garderoben på gangen. Hun stopper op og kommer ind til mig.
”Godt at se dig,” hendes vidunderlige yndige smil smitter.
”I lige måde,” svarer jeg, og tager mit overtøj af. Uha. Sofie er iklædt sin frække arbejdsuniform. En sort jakke med kridhvide, runde knapper på størrelse med Harry Potters brilleglas. En stram nederdel, som matcher jakken og et par mørke nylonstrømper om benene. Prikken over i´et er den hvide skjortekrave ved halsen, som har et kort, smalt slips bundet i farven sort. Det hele minder utrolig meget om en stewardesseuniform, men med et ekstra pift, så den ligner et forførisk sexkostume. Damn.

Vi følges ad til personalestuen. Hun går forrest, hvilket er en strategisk beslutning fra min side af. På den måde kan jeg nyde godt af hendes fremragende lille runde bagdel, der danser i takt med hofternes bevægelser fra side til side. Den kigger på mig. Flirter med mig. Åh Gud, hvor er jeg taknemmelig for, at Sofie også er ansat her på Henriettes Blowjobcafe.

”Hey bro,” hilser Mathias højlydt fra sofaen, da Sofie og jeg kommer ind i personalestuen. Jeg går hen til ham, breder min ene arm ud, og svinger den ind i hans til en klassisk brohilsen.
”Hey min ven.” Mathias har store, løse grå joggingbukser, og en hvid langærmet. Akkurat den samme påklædning som jeg. Man skulle ikke tro det, men det er rent faktisk vores arbejdsuniform. Hvorfor? Jo, i modsætning til Sofie, så skal hun være fint påklædt i mødet med gæsterne nedenunder i cafeen. Hvorimod Mathias og jeg og de andre drenge, skal møde gæsterne uden tøj, på de private værelser. Derfor har vores chef sparet en dyr arbejdsuniform væk, hvilket jeg sagtens kan forstå.

Det meste af tiden hænger jeg ud i personalestuen, sammen med kollegerne. Sofie har det med at komme og gå. Hun har jo trods alt også ansvaret for hele underetagen. Personalestuen er et hyggeligt lokale, udstyret med et minikøkken, et hyggehjørne med sofaer, lænestole og smart-TV. Der er også en PlayStation tilkoblet, som vi gutter er rigtig glade og taknemmelige for.

”Sikke en weekend, hva,” sukker jeg forpustet. Min vejrtrækning er stadig påvirket efter den forhastede joggetur fra tidligere. Åh ja, den del ville jeg gerne have haft undgået her til morgen.
”Ja hold da kæft man! Jeg håber ikke det fortsætter i samme tempo … ellers når jeg da at blive til en vallak inden ugen er omme,” ler Mathias.

”Samme her bro, samme her,” jeg griner med, og går hen mod minikøkkenet til Sofie. Hun er ved at skænke en kop kaffe op til sig selv.

”Tak Sofie, fordi du har lavet kaffe,” jeg sender hende et af mine charmerende smil, og finder et hvidt krus frem fra overskabet.

”Det var så lidt,” hun nikker, og gengælder mit smil.

”Skal du have?” spørger hun venligt, og gør tegn med hovedet.
”Åh, ja tak,” svarer jeg, og rækker det hvide krus frem. Jeg kigger på den mørke væske fylde tomrummet i kruset, og bagefter op i Sofies vidunderlige grå øjne. Åh ja, hun er virkelig en sød og satans fræk unge pige. Hvor kunne jeg godt tænke mig at få lidt sjov med hende.

Efter vi begge har fået kaffe, følger jeg med hende hen til det store fællesbord, og sætter mig ned.

”Den er god,” anerkender jeg, idet jeg får taget det første sip. Hun strammer læberne sødt sammen, og kigger forlegent væk for at skjule sin rødmen.

”Tak,” svarer hun tilbage.

”Okay folkens nu skal I høre,” den fredelige stemning bliver afbrudt af vores chef. Hun kommer ind sammen med Oliver. Han er også en af mine kolleger. Henriettes stemme er altid hæs og indtrængende på den dårlige måde. Oliver sætter sig i sofaen sammen med Mathias, og giver mig hånden på sin vej derover. Han smiler kejtet til Sofie, men hun lader til at ignorere ham. Jeg gad vide hvorfor? Hvad er det lige jeg er gået glib af mellem de to?

”Det var da dejligt at se dig,” fnyser Henriette, i samme øjeblik hun får øje på mig.

”Næste gang kom til tiden,” jeg synker den usynlige klump i halsen og bliver affærdiget af hendes hånd, inden jeg kan nå at svare.

”Jeg har fem planlagte møder for dagen … det synes jeg er meget godt gået på en mandag … Mathias får en kunde, der kommer lidt over middag, Oliver, dig har jeg lige briefet, du får to … og jeg har registreret dem i systemet,” Henriette ser over på Sofie, og hun nikker bekræftende.

”Carl får også to, som jeg sætter ind, efter jeg har briefet ham,” hun flytter sit blik fra Sofie og over til mig. Blikket gennemborer mig, og får min mave til at knuge sig sammen, så jeg mærker et tungt sus af ubehag.

”Skal vi?” spørger hun retorisk, inden hun hastigt drejer om på hælen, og forsvinder ud af personalestuen. Alles blikke i personalestuen er rettet mod mig. De lyser af medlidenhed og ønsker mig held og lykke.

”Så er dagen sat i gang,” ordene ryger ud af mig i en spydig bemærkning. Jeg tager en dyb indånding, en stor slurk af min kaffe, og vender øjne ad Henriette. Mathias og Oliver fniser, mens Sofie ryster opgivende på hovedet af mig, som var jeg en lille dreng på otte år. Deres lavmælte fnisen lægger en mild dæmper på min åndsvage frygt for Henriette.

Briefing er en del af morgenrutinen, som vi alle skal igennem. Cafeen åbnede for første gang i fredags, så jeg har prøvet det et par gange. Vi bliver hver især kaldt ind på chefens kontor, og får et overblik over vores program for dagen. Normalt skal vi have vores briefing inden klokken bliver kvartover ti, men fordi jeg kom for sent i dag, lykkes det ikke.

Henriette står og holder døren til sit kontor, da jeg nærmer mig. Det er tydeligt at mærke hendes utilfredshed. Jeg sætter mig ned på stolen, som er på den modsatte side af hendes skrivebord, ligesom jeg plejer. Bagefter lukker hun døren.

”Undskyld jeg kommer for sent,” lægger jeg ud med af undskyldning, i håb om at opløse den anspændte stemning, men den bliver med det samme manet til jorden af Henriettes højlydte fnysen, idet hun sætter sig ned.

”Som sagt, så har du to planlagte besøg,” hun går direkte til sagen, en ting man bør beundre hende for. Altid professionel og ingen slinger i valsen.

”Den første er skrevet ind til at komme, når vi åbner. Hun var har også i weekenden, så måske du kan huske hende … hun har betalt for cumshot i munden som enkeltydelse, så det kan godt være du skal hjælpe hende lidt på vej.”

”Så intet blowjob?” spørger jeg forundret, og overrasket over, at en gæst vil vælge det fra. Det er jo trods al hele konceptet bag cafeen. Selv navnet ´Henriettes blowjobcafe´ udtrykker det.

”Jeg har aftalt, at hun ikke betaler for det, men skulle hun fortryde, så informer mig efterfølgende … jeg har med vilje givet hende en tid så tidligt som muligt. Den første runde for jer mænd plejer altid at gå hurtig.” Jeg trækker på skulderne, og kan kun give Henriette ret. Jeg har altid nemt ved at komme den første omgang. De resterende gange tager det til, og bliver sværere og sværere.

”Din næste planlagte gæst kommer nogle par timer efter … hun er en ung gymnasiepige, som netop er fyldt atten år for en månedstid siden,” i samme sekund jeg får informationerne på min næste klient at vide, udsteder jeg et højlydt suk. Det er højere end det bør være, og vækker Henriettes opmærksomhed.

”Undskyld,” beklager jeg med det samme, men det er for sent.
”Jeg ved udmærket godt, at nogle klienter kan skabe frustrationer hos dig. Vi er jo trods alt mennesker. Men jeg vil absolut ikke opleve den slags for uprofessionel opførsel fra dig, er det forstået?”

”J-ja,” stammer jeg uroligt, og kvæler et opgivende suk. Jeg har ikke i sinde at starte en diskussion over den måde hun overreagerer på. Det vil blot sætte mig i endnu dårligere lys, og så orker jeg ikke at skulle skændes med den tungnemme kælling.
”Er hun jomfru?” spørger jeg prøvende. Det er dumt gjort, og jeg ved det allerede inden spørgermålet ryger ud af min mund, men jeg er nødt til at vide det, så jeg mentalt kan forberede mig på gymnasiepigens besøg. Henriette læner sig tilbage i stolen. Hendes ansigt er malet med foragt.

”Du ved hvad jeg mener … førstegangsbesøgende,” får jeg fremmælet i håb om at redde rede trådene ud, mens min ene fod uroligt begynder at trippe i hurtige bevægelser.

”Ja, det er hun, så jeg forventer fuld forståelse og al den tålmodighed du kan give hende,” Henriettes toneleje rammer et højt og groft pitch, der sender en klar advarsel om, at hun er på grænsen til at eksplodere.

”Javel,” svarer jeg hurtigt. Hun forbliver tavs, og stirrer koldt på mig i hvad der føles en evighed, før hun omsider sætter sig op igen, og klikker videre med mus og tastatur. Jeg kigger afventende op.

”Var der mere?” får jeg spurgt, efter en pinefuld tavs pause.
”Ja … husk at møde ind til tiden,” afslutter hun, og vifter mig ud af sit kontor med den ene hånd. Jeg siger ikke noget, men vender øjne, i samme øjeblik jeg kommer ud fra hendes kontor.
Officielt åbner Henriettes blowjobcafe klokken tolv, men der kan være særaftaler og nødsituationer, som kan opstå. Derfor starter vores vagter klokken ti. Mathias, Oliver og jeg hænger for det meste ud i personalestuen, og venter på at Sofie skal gøre sin entre og melde ud, at der er kunder i biksen.

”Så er det sgu tid, brormand,” kommenterer Mathias med et kækt smil, da vi hører velkomstmelodien gå i gang. Selvom vi er ovenpå, kan vi stadig høre den, når butiksdøren bliver åbnet. Jeg sender ham en grimasse inden, jeg rejser mig op, og forsvinder ud af personalestuen.

Jeg tager den hvide langærmet af på min vej mod bruseren. Et bad er altid et krav, inden vi skal være sammen med kunden. Som reelt bliver det et lynhurtigt svømmehalsbad. Jeg smører sæbe under armene og de private dele, for derefter at skylle det hvide skum af igen.

”Lisbeth er klar til at tage imod dig … værelse nummer fire,” informerer Sofie, og banker på. Jeg kigger mig over skulderen, og ser hun står i døråbningen og sluger min nøgne krop med sit sexlysende blik. Hendes vidunderlige grå øjne er blevet mørke og sultne.

”Kan du lide, hvad du ser?” er min respons, mens jeg vifter drillende med hofterne, så hun mister fatningen. Begge hendes læber forsvinder ind i munden, samtidig med hendes øjenbryn hopper flirtende op og ned.

”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej,” svarer hun skamløst tilbage, og sender mig sit største gavtyveagtige smil, inden hun efterlader mig igen. Hvad jeg ikke vil give for at få lov til at hive hende med ind under bruseren, og rive den afsindig sexede og drønfrække arbejdsuniform af hende. For helvede hun er skøn!

Jeg tørrer mig så grundigt jeg kan, bruger føntørreren til at tage det sidste, vikler et stort hvidt håndklæde om livet, og går ned ad gangen til værelse nummer fire. Det er et hyggeligt lille lokale, med hvide vægge og sorte møbler. Et stort og tykt polyester gardin i bordeauxrød, er trukket for vinduet og det har en lysdæmpende effekt. Jeg trykker på en knap, der hænger på væggen, som sender et signal til Sofie om, at jeg er klar til at modtage min kunde.

Jeg stiller mig i midten af lokalet med fronten mod døren, som står på klem, og venter. Trappens knirken, og lyden af fodtrin afslører, at nogen er på vej. Jeg suger en god portion luft ind, der skal dæmpe de nerver, som altid opstår, når jeg skal møde kunder for første gang. Jeg snapper halvt efter vejret, da døren går op, og giver hurtigt slip igen, idet øjeblik hun kommer til syne.

En ældre kvinde, samme alder som min chef Henriette, træder ind. Jeg genkender hende med det samme fra mine vagter i weekenden. Hun har været sammen med nogle af mine andre kolleger, men ikke med mig endnu.

”Hej,” hilser jeg høfligt, og træder et skridt frem mod hende med armen strakt. Min anden hånd holder fast i håndklædet, så det ikke falder ned for tidligt. Hendes hår er mellemlangt og glat og hænger løst ned over skulderne. Det har en fantastisk lys orangerød farve, som virker helt naturligt. Hendes store, mørkeblå øjne bliver fremhævet af den metalliske eyeliner hun har lagt. Jeg tager et beskedent elevatorblik ad hende, inden jeg når helt tæt på. Hun har en slank torso med beskedne bryster, brede hofter, lange ben og brede skuldre. Havde hun været ti år yngre, havde jeg bestemt karakteriseret hende som en vaskeægte MILF.

”Du må være Carl,” svarer hun med et smil der går helt op til øjnene.

”Jeg er Lisbeth,” hun tager min hånd og ryster den vellidt, og jeg lægger mærke til, at hendes øjne flakker over min halvnøgne krop. Jeg elsker når de gør det.

”Hyggeligt at møde dig, Lisbeth,” svarer jeg varmt og høfligt. Hun træder et skridt tilbage, tager sin beigefarvet bomuldsjakke og mørkegrå tørklæde af, som hun pænt lægger på ryglænet af den nærmeste stol. Hun står tilbage i et par stramme sorte jeans, og en matchende skjorte, samt et par støvletter med kort hæl.

”Jeg kunne forstå, at din bestilling er lidt anderledes,” siger jeg nysgerrigt, og sænker øjenbrynene i forundring.

”Det kan man godt sige,” hun bider sig i læberne.

”Jeg vil bare gerne have en portion af dine lækre safter,” siger hun uden at pakke det ind.

”Så du er ligeglad med at sutte pik?” spørger jeg, og bliver forbløffet over, at hun trækker på skulderne, som svar på mit spørgsmål. Hun sætter sig bagefter elegant med samlet ben ned på en puf, og ser afventende på mig. Jeg rynker brynene, og kan ikke helt aflæse situationen.

”Sig til når du er ved at komme,” er de sidste ord der ryger ud af hende.

Ehh.. Hvad?

”Javel,” min tone er monoton og uden følelser. Jeg mærker en ubehagelig fornemmelse vokse, men afventer den et kort øjeblik. I en sløv bevægelse, trækker jeg det hvide håndklæde fri, og lader det falde på gulvet. Jeg betragter Lisbeth og er spændt på hendes reaktion. Men det eneste jeg får ud af hende, er et enkel løftet øjenbryn, som om hun ikke er imponeret. Hvad fuck?! Det er mig, som har den største pik her i huset. Jeg får lyst til at hvæse ad hende. Det her skal jeg bare have overstået så hurtigt som muligt.

Jeg griber fat om min pik, trækker forhuden tilbage, bagefter frem og tilbage igen. Det er imponerende, at jeg overhoved kan at få den op at stå med den kælling som selskab. Lisbeths følelseskolde og faststirrende blik hjælper bestemt ikke på situationen. Jeg kan ikke vurdere om hun nyder synet, eller om hun væmmes ved det.

For at være ærlig, er jeg ligeglad. Hvis hun bare skal have min sperm, så skal jeg nok sørge for, at hun får så meget jeg kan give hende. Jeg klemmer ballerne sammen, og skubber min pik frem. Skiftende ændrer jeg stilling, for at fremme den kløende fornemmelse, der fortæller, at det er ved at være tid.

Jeg forestiller mig, at det er Sofies møgfrække figur, der sidder og observerer mig, frem for en tør, kedelige middelalderende damen, som alligevel ikke viser nogen former for interesse. Sofie ville bestemt sidde med et glubsk smil, måske endda bide sig ustyrligt i læben. Hendes ansigt ville få en bedårende lyserød farve, og hun kunne helt sikkert ikke holde sig selv tilbage.
Fuck man. Tanken gør mig vild, og jeg har lyst til at storme ud ad døren, råbe efter Sofie, og få hende op i værelse nummer fire, så jeg kan hive hende ned på knæ. Hvor ville det være verdensklasse, hvis verden fungerede på den måde.

”Så varer det sgu ikke længe, oh yeah,” brummer jeg dybt. Min fantasi om Sofie har gjort underværker. Lisbeth reagerer, og lister ned fra puffen. Hun kravler hen til mig, og sætter sig rankt op på knæene under mig. Hun ser op, og først nu kan jeg virkelig se det, som jeg har ledt efter. Hendes begær. Det lyser kraftigt ud af hendes mørkeblå øjne, og det er med til at vippe mig over kanten.

”Så det nu!” brøler jeg højt. I en enkel og hurtig bevægelse, tager Lisbeth mig i munden og sluger min enorme erektion helt ned til roden. Varmen og den bløde tunge fra hendes gab er vidunderlig. Min udløsning bliver sluppet, og jeg kommer dybt ned i halsen på hende. Min orgasme er hurtig, kedelig og uden passion. Blot et uundgåeligt remedie, for at få livsfrøene ud af mig.

Mine spjættende pump dæmpes langsomt. Jeg hører slubrende lyde fra Lisbeth og kan mærke, hvordan hendes tunge og mund arbejder på højtryk for at få slugt hver en dråbe. Mit underliv holder op med at spjætte, og i samme sekund slipper Lisbeth. Hun skubber sig væk, men sidder stadig ned. Hun trækker vejret heftigt, slikker sig om munden, og sanser den euforiske smag. Jeg har ikke set noget lignende før. Hendes øjne er udvidede, nærmest mørke, som en vampyr der er tørstig efter blod.

”Tak … mange tak,” siger hun med en lys, næsten piget stemme, og rejser sig kluntet op på benene. Hun virker beruset, og hendes ansigt lyser af glæde. Det er virkelig foruroligende, hvordan hendes humør kan tage sådan en drastisk drejning. Jeg gad vide om hun lider af skizofreni.
Historien fortsætter under reklamen

”Ehm … det var da så lidt,” svarer jeg en smule forpustet, og kører hånden nervøst gennem håret.

Læs næste afsnit

1 kommentar

1. C.K. Andersen

   12/06/2023 kl 10:06

   Vanvittigt flot skrevet, nøjagtig som første del, men da du nu ønskede feedback, så fortjener du det også. Som jeg også skrev efter del et, så er det en helt fantastisk præmis og et utrolig fængende scenarie, der er i historien. Synes dog, at personerne indtil videre kan virke en smule trivielle og kedelige, men det er selvfølgelig blot en smagssag, hvor spektakulære man ønsker sine hovedpersoner, hvor jeg læner mere til den side, end siden hvor personerne oplever noget så hverdagsagtigt som at komme for sent på arbejde eller få en skideballe af chefen.

   Jeg glæder mig til at se, hvordan historien udvikler sig, og hvordan de forskellige fragmenterede historier her i starten ender med at blive flettet sammen, og detaljegraden gør det enormt nemt at visualisere hele stedet, da det er utrolig gennemført beskrevet. Jeg ser frem til næste del og håber, at der bliver skruet en smule op for seksualiteten, så vi alle virkelig kan nyde universet.

   1+

   Besvar kommentar