”Lad mig finde menukortet frem til dig” siger Sofie venligt med et sexet smil.Jeg vrider mig i stolen ..

Forfatter: ZisurSF

Forfatterens kommentar

Kære vidunderlig læser.

Jeg har arbejdet hårdt og længe på denne novelle-serie. Ligesom mange andre historier, så kan starten være kedelig at komme igennem. Jeg beder jer derfor om at have en smule tålmodighed ved de første par afsnit.

Opbygningen af historien fungerer således, at man kommer til at møde og opleve forskellige perspektiver hos de medvirkende og fiktive karakterer. Jeg er spændt på, hvad I synes om denne del.

Jeg har forsøgt at skabe en anderledes historie, som jeg virkelig håber, kan bringe læselysten frem hos jer. De mange kommende afsnit er som udgangspunkt færdiglavet og låste, men jeg beder på det kraftigste om at skrive en kommentar eller mail med jeres feedback. Både ris, men også meget gerne ros!

Rigtig god fornøjelse, og tak for jer.

ZisurSF

Henriettes blowjobcafe – Afsnit 1 ud af 18 (Mathilde)

Jeg farer næsten panisk sammen, idet jeg hører lyden af min vibrerende telefon. Den ligger på det aflange konferencebord i sort linoleum. Det er ikke så godt, for lige nu sidder jeg til teammøde med resten af min afdeling. Jeg smiler skævt og undskyldende til min teamleder, som sender mig et skarpt ansigtsudtryk fra den anden ende af bordet. Hun ser absolut ikke tilfreds ud. Straks slår jeg den vibrerende funktion fra, og lader opkaldet gå på telefonsvareren. Det er min veninde Maja, som endelig ringer tilbage efter, at jeg har forsøgt at få fat i hende adskillige gange.

”Du må vente,” hvisker jeg til min veninde gennem telefonen, selvom hun ikke kan høre mig. Jeg ryster let på hovedet i små hurtige bevægelser. Hun har allerede ringet til mig tre gange siden mødet begyndte, uden at lægge en besked.

”Hvorfor lægger du ikke bare en besked?” tanken gør mig bekymret, og jeg kan mærke uroen i min krop løbe løbsk. Jeg gad vide om hun er okay.

Jeg er åndsfraværende under resten af teammødet, og byder meget sjældent ind. For det meste nikker jeg bekræftende, og spejler de andre ved bordet. Jeg fumler med mine ringe på fingrene, og kigger for det meste ned i mit skød. Den dårlige samvittighed over, at jeg ikke har ringet tilbage til Maja, hærger mig. Hun ved, at jeg er på arbejde, og ikke altid er tilgængelig på telefonen, så hvorfor al det postyr, og ikke lægge en kort besked? Det er det mindste hun kan gøre.

Det påvirker mig så voldsomt, at min teamleder må hive mig til side efter mødets gang, og give mig en irettesættende bemærkning. Min mentale tilstedeværelse har ikke været tilstrækkelig, og hun forventede meget mere af mig. Jeg føler mig som en uvorn teenager igen, mens hun står og vifter med sin opsvulmede tommelfinger.

Beklagende tager jeg imod alle skuddene, men mit fokus er stadig et helt andet sted.

Maja.

Jeg skynder mig tilbage til mit kontor, efter at have modtaget den mundtlige advarsel. Det var min tredje i denne måned. Min teamleder kan tydeligvis ikke lide mig, og mine følelser til hende er gensidige. Sikke en kælling.

”Hey, er du okay?” spørger jeg i fuld bekymring, da Maja tager den efter det andet bip.

”Hey bitch, hva’ så, hvorfor fanden tager du ikke telefonen?” hendes begejstrende tonefald lægger en hurtig dæmper på mit foruroligende humør. Jeg ånder lettet op, velvidende at hun er okay.

”Hvorfor fanden har du ikke lagt en besked, jeg troede ragnarok var sluppet løs,” svarer jeg hurtigt tilbage, og ignorerer hendes spørgsmål.

”Det er det også, bare på det positive plan.”

”Hvad skal det sige?”

”Den er her endelig, Mathilde!” Majas stemme knækker over af begejstring.

”Hvilken?”

”Cafeen!”

”Cafeen?” gentager jeg med forundring, og fuldkommen udvidende over, hvad damen snakker om.

”Den jeg har fortalt dig om i et par uger nu! Den findes ikke kun længere i storbyerne. De har endelig begyndt at udvide, så de mindre lokalsamfund som os, også kan få en chance.”

”Nåå, den.”

”JA!” skriger Maja ind i røret, og et ustyrligt fnis forlader min mund. Både på grund af min skøre venindes reaktion, men også den fantastisk glæde, som begynder at snurre sig gennem min rygsøjle.

”Er den åbnet?” spørger jeg, og er nysgerrig på at høre mere.

”Ja, ja! Den er åbnet nede på hjørnet af Felixgade, der hvor torvet begynder. Den gamle bygning hvor restaurant Gulix og Joe lukkede ned.”

”Maja, hvornår tager du derned?” jeg har ikke prøvet konceptet det før og vil være tryg, hvis min erfaren veninde kunne tage med. Hun har trods alt gjort adskillige besøg på lignende cafeer i København.

”Jeg har allerede været på mit første besøg,” svarer hun stolt.

”Er det lige så godt, som rygterne siger?” spørger jeg ivrigt, og tager mig selv i at bide negle, selvom jeg er lettere skuffet over, at hun allerede har været dernede uden mig.

”Åh, Mathilde, det er meget bedre, det er ubeskriveligt, det er … åh Mathilde, du skal bare prøve det,” jeg kan høre Maja synke sammen. Hun lyder som om hun er blevet forelsket.

”Ja, jo, jeg ved ikke,” stammer jeg nervøst. Mine hænder begynder at dirre, og jeg kan mærke min hjertebanken tage til.

”Du skal!” Majas stemme er hård og overbevisende … ”du har ikke fået pik siden gymnasiet, det er snart fem år siden vi blev studenter, gør dig selv den tjeneste at tage et smut forbi,” bønfalder min bedste veninde.

”Okay,” svarer jeg sagte. Måske har hun ret. Måske burde jeg tage af sted, det ligger jo alligevel på vejen hjem. Maja får mig i sidste ende overtalt, og forklarer i dybe detaljer, hvordan hendes oplevelse var. Det er en afsindig uudholdelig historie at høre på, og på et tidspunkt føles det som om, at jeg er i færde med at have telefonsex.

Den sidste time på arbejdet snegler sig af sted, og det er næsten ikke til at holde ud. Jeg får sendt de vigtigste mails, og lægger samtlige rapporter, som jeg har udført gennem dagen i udbakken af vores afdeling. Jeg har kun nået tre. To små og en stor, så jeg håber ikke at blive kaldt til samtale i morgen af min skrækkelige teamleder, fordi jeg ikke er hurtig og effektiv nok. Men det gør jeg nok alligevel, for jeg vælger at afspadsere en smule i dag.

”Så er det nu Mathilde,” siger jeg lavmælt til mig selv, og knuger mig tættere ind til min tykke efterårsjakke. Jeg har gået den halve kilometer fra arbejdspladsen og ned ad torvet, og står nu ude på den brede gågade belagt i tykke brosten. De er i forskellige farver, og er blevet lagt så de danner sammenhængende mønstre fra start til slut. Et meget fascinerende og pænt stykke arbejde.

”Henriettes blowjobcafe,” navnet står i en halvbue hen over det enorme glasparti. Mørket udenfor er ved at falde på, og jeg føler mig en smule usynlig, mens jeg står og stirrer ind. Jeg står længe, uden at bevæge mig. Jeg er stivnet, og kan ikke flytte mig tættere på. I et kort øjeblik overvejer jeg at dreje om, blot for at tage retning mod min bil, og køre hjemad.

Moder natur må have læst mine tanker. For i samme sekund, sender hun en gåsehudskølig brise efter mig, som får mine føder til at lette tær af sig selv. Jeg træder et ukontrolleret skridt frem, og skynder mig at sprede armene ud til siden, som om jeg holder fast i et eller andet. Jeg fniser af mig selv, ranker ryggen, finder et stort og selvsikkert smil frem, og begiver mig fremad. Moder natur har talt. Jeg skal have fucking pik!

En typisk kort velkomstmelodi begynder fluks at spille, da jeg åbner og træder ind ad døren til Henriettes blowjobcafe. Det givet et gyseligt spjæt i mig, som jeg formår at kvæle, men man kan garanteret se at jeg rødmer. Jeg mærker mit ansigt blusse op og blive varmt. Jeg forstår ikke hvorfor jeg er flov, mange andre kvinder har også taget desperat hertil. Måske fordi det er mit første besøg?

”God eftermiddag, og velkommen til!” en varm, kærlig og servicemindet sød stemme lyder fra en af de ansatte. En ung pige, vist nok på min egen alder, i slutningen af tyverne, står i sin nydelig arbejdsuniform. Jeg er lige ved at tabe underkæben. Damn. Havde jeg været lesbisk, så ville jeg bestemt have kastet mig over hende. Langt sort hår, der er så glat og klart, at det næsten glimter i lyset. Det er sat op i en høj og meget stram hestehale, som fremhæver hendes flotte og magre ansigtstræk.

”Ehm, hej,” fremstammer jeg genert på min vej mod disken. Den unge pige smiler et bredt og kunstigt smil, som går helt op til øjnene. Det er et velkendt og mekanisk smil, som jeg selv genkender fra mit eget arbejde, når jeg mødes med kunder. Hvad man ikke gør for god kundeservice, ikke?

Jeg stopper op lidt før og kan se, at hendes øjne nærstuderer mig.

”Er det dit første besøg?” hendes ord lammer mig. Fuck. Hvordan kunne hun vide det?

”Ehm… ja,” indrømmer jeg stille. Mit svar, der afslører min såkaldte jomfruvisit, får hendes øjne til at smile medlidende.

”Jaså,” siger hun venligt, og kaster et indiskret elevatorblik over mig. Hvad fanden bilder hun sig egentlig ind?

”Men, du må da have besøgt en af vores andre cafeer?” hendes stemme virker næsten bekymret. Jeg får straks pillet hendes ellers så smilende og muntre facade fra hinanden, idet øjeblik jeg ryster næsten skammeligt på hovedet. Jeg slipper øjenkontakten, og kigger flovt ned på mine hænder.

”Okay, lad os starte med at få jakken af dig,” siger hun i et moderligt stemmeleje, der på en måde føles rart. En del af mig føler, at hendes imødekommenhed er falsk og blot en facade som resultat af hendes arbejde, men den føles alligevel også oprigtig og empatisk.

”Noget at drikke?”

”Vand, tak,” jeg sætter mig på en af barstolene oppe ved disken. Det er gudskelov den type barstol, som har et ordentligt ryglæn, og ikke kun dækker lænden. Jeg hader de andre. De er ikke til at holde ud.

”Nej vent,” afbryder jeg hurtigt … ”kan du ikke give mig noget stærkere,” afslutter jeg, og sukker forpustet. Hun smiler forstående, og går fluks i gang med at mixe en gin hash sammen. En fin cocktail som den, burde gerne lægge en dæmper på de mange nerver.

”Jeg hedder Sofie,” lægger hun ud med som icebreaker, og begynder stille og roligt at fortælle om sig selv, og sine egne oplevelser med disse cafebesøg. Det kommer bag på mig, at man som ansat kan få rabat på ydelserne de tilbyder. Det giver selvfølgelig god mening, men det lyder også meget mere fristende at arbejde her, end at skulle arbejde inden for mobilmarketing, som jeg arbejder med nu.

”Så … hvordan er proceduren?” får jeg til sidst mælet ud af min mund, efter alkoholen har gjort sit arbejde, og gjort mig mere modig.

”Lad mig finde menukortet frem til dig,” siger Sofie venligt med et skævt sexet smil. Jeg bider læberne sammen, og vrider mig i stolen på grund af de elektriske spændinger, som strømmer frem i min krop. Desværre bliver de alle afbrudt, og forvandlet til kolde og ængstelige følelser, da jeg hører den selvsamme velkomstmelodi afspille, som da jeg kom ind ad døren til cafeen. Ved ren refleks, kigger jeg over skulderen, og ser en kvinde komme ind. Hun ligner til at være nogle ældre år end mig. Jeg ånder lettet op. Lettet over, at jeg ikke genkender hende. Jeg vender mig om igen og ser væk. Jeg krymper mig sammen, prøver at gøre mig usynlig, og på en måde skammer mig over at være taget herhen.

”Hej, og velkommen tilbage Charlotte,” hilser Sofie med begejstring. Hun lægger menukortet på disken foran mig, og retter efterfølgende sin fulde opmærksomhed mod den nye kunde, som hun åbenbart kender. Jeg hiver fluks fat i menukortet, folder det ud, og løfter det op til ansigtet for at gøre mig endnu mere usynlig. Uden at læse eller kigge på indholdet, flakker mine øjne panikslagent rundt, mens jeg sidder ilde til mode, og afventer situationen.

”Hej igen Sofie … det lader til, at jeg alligevel ikke kunne vente til i morgen.”

”Det da kun dejligt,” de begge ler, og lader til at ignorere mig fuldstændig, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

”Kan du ikke give mig en menu et?”

”Jo, det kan du tro, et øjeblik,” Sofie går hen til computeren bag disken, Jeg kan ane ud i øjenkrogen, at kunden, Charlotte, kigger på mig. Mine øjne bliver som en magnet suget op fra menukortet, og ind i hendes øjne. Jeg har lyst til at løbe skrigende bort.

”Svært ved at beslutte sig?” spørger hun med et høfligt smil. Det går først op for mig nu, at jeg stadig ikke har fået taget et kig på menukortet.

”Ehm … ja, det kan du godt sige.”

”Det er hendes første besøg,” hvisker Sofie lavmælt, og blinker med det ene øje. En ild i mig tændes, og jeg har lyst til at fare op af stolen, for at give hende en flyvende lussing. Hvad fanden bilder hun sig ind at udstille mig på den måde?

”Nå, nå … er du en genert type?” spørger damen frækt, som om det er helt almindeligt at spørge om sådan noget. Jeg er ikke et fucking barn på ti år længere. Jeg skal lige til at agere strengt fornærmet, men formår at berolige mig selv, gudskelov.

”Ja … det er længe siden efterhånden,” indrømmer jeg forsigtigt, og skynder mig at tage en større slurk af min gin hash. Hvorfor delte jeg lige den detalje?

”Så vil jeg helt klart anbefale en menu tre med Carl,” hun blinker kækt, og nikker anerkendende. Hendes udtryk i ansigtet er rart og venligt, og det giver mig en følelse af, at hun virker oprigtig i sin udtale. Jeg svarer ikke, men bider mig nervøst i underlæben.

”Jeg har Mathias ledig, og ellers må du vente til Daniel møder ind klokken sytten,” afbryder Sofie i en professionel tone.

”Det sgu for lang tid at vente, jeg snupper Mathias … kan du komme ned med en Martini?”

”Det kan du tro.”

”Tak … åh, og god fornøjelse,” afslutter Charlotte med et fantastisk og beroligende smil, der får mig til at rødme. Jeg takker og ser hende forsvinde ned bagerst i cafeen, hvor hun sætter sig i en grå sofa og venter. Jeg tager endnu et sip af min cocktail, og kigger samtidig ned på menukortet.

I samme sekund mine øjne glider ned over de mange store bogstaver, og får afkodet og registreret hvilke ord der rent faktisk står, får jeg min gin hash galt i halsen. Jeg bliver ramt af et voldsommere hosteanfald, og lægger både menukort og cocktail fra mig, mens jeg ihærdigt kæmper for min overlevelse.

”Åh Gud … sikke mange muligheder!” gisper jeg fuldkommen stakåndet, efter at have fået min hosten og hakken under kontrol. Jeg rødmer, og bliver helt forarget over, at deres beskrivelser er så direkte beskrevet. De kunne da godt have pakket det lidt mere ind. Eller måske er jeg bare sippet.

Cumshot i ansigt, cumshot i mund, det lyder lige lovligt … frækt. Ja frækt beskrevet. Ja. Det er det faktisk. Det er så uartigt og direkte beskrevet. Et rart gys løber gennem mig, og jeg vrider mig uroligt på stolen. Tanken om at sidde på knæ, læne hovedet bagover med lukkede øjne, og mærke den varme regn af tykke klatter falde ned over mit ansigt. Åh ja. Et scenarie jeg for længst har glemt hvordan føles.

Fuck, hvor har jeg virkelig været uheldig, når jeg tænker over det. Tre fyre er, hvad jeg sammenlagt har været sammen med gennem mit liv. Jeg ved godt at sammenlignet med andre, så er det måske et meget fint tal især taget i betragtning af, hvor få drengefødsler der er hvert år. Det er gennem de sidste par årtier dalet drastisk, så min og andre generationer nu lider under mangel af mandlig kontakt og opmærksomhed. Både på det sociale, men især på det … seksuelle plan også.

I min gymnasieklasse var der seks drenge, hvilket var meget normalt, og skolen var også forholdsvis stor. Jeg havde rig mulighed for at slippe mig løs, hvis det ikke havde været for den urimelige, hårde konkurrence blandt os piger. Men nå ja, ung og dum var man vel. Jeg skal være glad for at vi havde et stort antal drenge, sammenlignet med andre skoler. Havde jeg ikke gået på det gymnasie dengang, så var jeg måske stadigvæk jomfru den dag i dag.

”Åh,” sukker jeg. Tanken om en mands berøring og … sex, det gør mig helt svimmel. Det er så længe siden. Jeg har svært ved huske hvordan det føles. Tænk engang, at jeg sidder her på en blowjobcafe, blot for at få lidt pik. Hvad fanden er der galt med verden? Tænk på alle de andre ting, som jeg kan bruge mine penge på, i stedet for at få en smule forløsning. Verden er sgu uretfærdig.

”Har du gjort dig nogen tanker?” jeg spjætter forskrækket, da Sofie afbryder min indre samtale med mig selv.

”Tanker?” det går op for mig, at jeg har siddet længe, og stirret tomt på menukortet. Hvad pokker har jeg egentlig lyst til?

”Så vil jeg helt klart anbefale en menu tre med Carl,” Charlottes ord dukker op i mit hoved. Måske bør jeg tage den, bare for at starte et sted og prøve det. Jeg kan slet ikke overskue at skulle tage en beslutning, ud fra alle de mange muligheder de har.

”Jeg tror jeg nupper en menu tre … med Carl,” svarer jeg forsigtigt og håber på, at det jeg netop har bestilt, kan give mig en god, og succesfuld førstegangsoplevelse på mit første visit. Jeg fortæller min bestilling uden at vide, hvad jeg rent faktisk har bestilt. Mine fortænder bider hårdt ned i min fyldige underlæbe, idet jeg får læst, hvad en menu tre indeholder. Hold nu kæft! Den vil helt sikkert give mig en fantastisk oplevelse, der gør mig mæt, uden tvivl. Men jeg må indrømme. Det er fanme mange penge at give.

”Udmærket valg,” siger Sofie oprigtigt, og går hen til sin computer. Hendes fingre danser hastigt rundt på tastaturet, og får tasterne til at lave en hektisk støjen.

”Carl er bestemt også en af vores populære drenge,” begynder Sofie.

”Han er en ung gut på seksogtyve,” åh Gud, kun seksogtyve? Så er han jo to år yngre end jeg.

”En rigtig lækker chokoladebrun godbid til den søde tand,” sukker Sofie. Jeg kniber øjnene en smule sammen og kan ikke slippe tanken om, at hun godt kan lide ham her Carl.

”Det ser ud til, at han er ledig,” hendes øjne flakker rundt på skærmen.

”Jeg kan i hvert fald godt klemme dig ind, normalt beder vi vores gæster om at bestille tid,” siger hun med en mild tone, der lyder seriøs.

”Kom du med mig,” siger hun pludseligt, og bevæger sig væk fra skærmen og ud på den anden side af disken. Mit hjerte springer et slag over, og jeg mærker uroen igen. Fuck. Det er blevet tid. Spændingerne omfavner mine hænder, og får dem til at sitre. Jeg bunder resten af min gin hash, men alkoholen fejler, og jeg ryster stadig ustyrligt. Pis! Forsigtigt kæmper jeg mig op at stå, og følger Sofie med øjnene. Hun tager retning mod venteområdet, hvor den anden kvinde, Charlotte, også sidder. Meget tøvende og med små skridt, går jeg med. Jeg smiler skævt og kejtet til Charlotte, da jeg nærmer mig, og ser Sofie tage retning mod en trappe, der fører ovenpå.

”Vent her,” når Sofie lige at sige, inden hun forsvinder op på næste etage. Jeg kigger nervøst rundt, og sætter mig utilpas ned på den nærmeste plads. Jeg sidder et stykke væk fra Charlotte. På den måde undgår jeg den akavede snak om, at jeg snart skal have en nøgen mand at se igen. Jeg prøver at forestille mig, hvordan Carl ser ud. Åh, jeg håber virkelig han er høj og sød, og ikke en typisk vildmand, der ikke kan kontrollere sit testosteron, når han ser en kvinde. Åh ja, de typer husker jeg tydeligt fra gymnasiet. Idioter!

Der går måske maksimalt to minutter, før Sofie kommer ned igen. Hun beder mig om at blive siddende og vente, indtil Carl er klar. Jeg sukker og fumler nervøst med mine hænder. Er jeg nu sikker på, at jeg vil gennemføre det her? Åh Gud, hvor er det nervepirrende det hele.

Jeg venter længe, og min urolighed eskalerer. Jeg føler mig som en brud, der er ved at få kolde tær lige inde det store øjeblik. Flere gange får jeg lyst til at rejse mig, storme ud af cafeen og løbe ned til min bil, for at køre hjem i fuld fart. Jeg finder min mobil frem, og ser at Maja har skrevet. Jeg svarer på hendes sms. Skriver at jeg sidder og venter. Maja lovpriser min beslutning, og jeg smiler som var jeg tretten år. Jeg er så opslugt i hendes beskeder, at jeg først registrerer Sofies tilstedeværelse, da hendes skikkelse afbryder mig. Hun står foran mig, og kigger ned med et fjoget smil om læben.

”Carl er klar til at tage imod dig … bare gå op ad trappen, drej til højre og find værelse nummer tre. Det bør meget gerne være markeret tydeligt,” hun peger høfligt med sin arm strakt ud.

”Tak,” siger jeg med så lille en stemme, at det næsten ikke kan høres. Jeg hoster, og gentager mig tydeligere. Sofie nikker og tager retning mod disken igen, efterlader mig alene, usikker og sårbar. Jeg tager en dyb indånding, og puster hårdt ud. Samler mod til mig, og går til sidst med en falsk facade, der skal boome af selvsikkerhed, mod trappen og op ad de mange trin, for at møde min gigolo.

”Pøj, pøj,” lykønsker Charlotte venligt. Hun viser mig sin ene hånd, hvor hun har krydset sin pege- og langfinger. Jeg smiler kunstigt, og flytter hurtigt mit blik op ad trapperne. Det var slet ikke spor pinligt det der.

”Så det nu,” tænker jeg og mærker tydeligt, hvordan min hjertebanken slår som en stortromme. Min vejrtrækning nærmest kvæler mig, for hvert trin jeg kommer højere op, og min mave knuger sig mærkeligt sammen. Idet jeg kommer op og drejer til højre, møder jeg en lang gang. Der er ikke nogen at få øje på, men jeg er stadig megahamrende nervøs.

Gangen er bred, og har døre på begge sider med et par meters mellemrum. Hver af dem viser et stort sort nummer, så man ved, hvilket nummer rummet har. Jeg kigger ned, og finder døren med tretallet. Et voldsomt sug rammer mig, og løber gennem hvert et organ, inden det trækker sig hårdt sammen, og giver mig en mavepuster. Hold nu op en fornemmelse.

Jeg går Sana-Lucia-gang, et skridt ad gangen indtil jeg nærmer mig. Jeg stiller mig foran døren, og bliver overrasket over, at den står på klem. Jeg puffer til den, så den glider op i en langsom smidig bevægelse. Jeg får øje på en ny-redt halvandenmandsseng i hjørnet, som har et nydeligt og rent sæt sengetøj på. Der står et natbord med en lampe ved siden, mens der i den anden side af værelset står en chaiselong lænestol i blødt mørkegråt stof.
Historien fortsætter under reklamen

Mit fokus bliver rettet mod centrum af rummet. En stor skikkelse står med ryggen til. Det er ham. Carl. Han venter. Venter på mig. Jeg presser læberne spændt sammen og ånder tungt. Så tungt, at det får ham til at reagere og dreje rundt.

”Åh Gud… ” stønner jeg. Ja, en Gud det er lige præcis hvad han er.

Læs næste afsnit

4 kommentarer

1. Skærmfissen

   20/08/2023 kl 0:53

   Hvis du åbner sådan en café i min by, bliver jeg stamkunde. Lækker historie og fedt koncept!

   0

   Besvar kommentar
2. C.K. Andersen

   04/06/2023 kl 12:22

   Virkelig velskrevet historie, måske nærmest for velskrevet, da den nærmest kommer til at fremstå mere som første kapitel i en spændingsroman frem for en erotisk novelle.

   Er til gengæld helt vild med konceptet omkring historien, og det ville da ikke gøre noget, hvis sådan en café, hvor både mænd og kvinder kunne få tilfredsstillelse lå i nærheden med den elegance og klasse, som jeg forestiller mig, at den har.

   1+

   Besvar kommentar
   • ZisurSF

     04/06/2023 kl 15:14 - som svar på C.K. Andersen

     Man kan vel godt sige, at der er tale om en spændingsroman, men bare rolig. Dette afsnit var blot en introduktion til universet. Næste afsnit tager hul på den erotiske side, som jeg også tilbyder i denne romanlignende historie 🙂

     0

     Besvar kommentar
3. Anne

   03/06/2023 kl 22:32

   Det tegner godt. Velskrevet start. 👍🏻

   3+

   Besvar kommentar