En. Fucking. Jomfru. Hvad fanden skal jeg bruge sådan en til? Jeg er målløs og stum, og ..

Forfatter: ZisurSF

Læs del 1 – del 2

Jeg vikler håndklædet om livet igen, mens Lisbeth tager sit overtøj på. Vi siger ikke et ord, og der er en anspændt tavshed i værelse nummer fire. Da hun er klar, følger jeg hende hen til trappen, hvor vi begge siger farvel og ønsker hinanden en god dag. Det føles kunstigt og ubehageligt. Jeg ryster uforstående på hovedet, og håber inderligt, at jeg ikke kommer til at skulle have hende som kunde igen. Jeg sukker, og finder min vej ud på badeværelset. Min pik får en hurtig skyller, inden jeg tager joggingbukser og langærmet på igen.

”Gik det godt?” spørger Mathias nysgerrigt, idet jeg kommer ind i personalestuen. Han sidder alene i sofaen.

”Mærkelige kvindemenneske … jeg skulle stå og onanere, mens hun stirrerede ufravendt på mig. Føj, hvor var det ubehageligt. Først til sidst, da jeg skulle komme, går hun på knæ, og sluger mig til roden, så jeg kan komme hende dybt nede i halsen,” forklarer jeg med afsky og stor utilfredshed.

”Ah, så du har også haft chancen af at møde spermslugeren,” fniser han.

”Spermslugeren?”

”Ja, det kalder vi hende,” griner Mathias.

”Det sgu meget godt gået … vi har haft åben i kun tre dage, og så har hun allerede fået sig et kælenavn blandt de ansatte,” jeg sætter min pege- og tommelfinger øverst på næseryggen, og kan ikke lade være med at grine over, hvor fordrejet det er.

”Hvornår er din næste kunde?” spørger jeg, og ser tilfældigvis på uret, der viser tæt på halv tolv. Tænk at jeg har brugt så lang tid med Lisbeth.

”Om en times tid, cirka. En ny kunde.”

”Altså, ny, ny?”

”Nej, nej, hun har prøvet at være på blowjobcafe før, men det er første gang hun kommer her.”

”Heldige asen.”

”Hvad nu?” spørger Mathias nysgerrigt, men også med bekymring i stemmen.
”Jeg får besøg af en ny, ny,” svarer jeg irriteret. Mathias sætter sig op, og jeg smiler over, at jeg har fået hans opmærksomhed. Han kigger stift på mig, og jeg ved han vil høre mere.

”En gymnasiepige, hun er fyldt atten for et par måneder siden,” fortsætter jeg, og fortæller hvad Henriette har fortalt.

”Så det du siger er, at du basically skal oplære en kælling i at sutte pik?” Mathias spærrer øjnene op i en glædestrålende grimasse, og fremkalder samtlige smilerynker han har til rådighed.

Jeg ryster tilbageholdende på hovedet, og nøjes med at give ham en lammer bagerst på hovedet. Vi ler begge to, og gør yderligere grin med spermslugeren. Det er modbydeligt og ondskabsfuldt, og jeg underskylder for det, men vi kan bare ikke lade være.

Jeg har et par timer, før min næste planlagte kunde dukker op. Jeg har derfor rigelig med tid til at slappe lidt af og komme mig over mit besøg med Lisbeth, aka. spermslugeren. Jeg burde være good til go, medmindre der selvfølgelig er nogen, som har tænkt sig at gøre et spontant besøg i cafeen. Hvis det er tilfældet, så er jeg nødt til at stå klar til rådighed, hvis kunden ønsker en pakke med mig.

Jeg bruger noget af tiden på at spille PlayStation med Mathias, inden han smutter med sin planlagte kunde. Heldigvis kommer Oliver dumpende ind kort tid før Mathias forsvinder, og overtager hans spilleplads.

”Carl,” Sofie kommer ind i personalerummet. Jeg flytter min opmærksom mod døren, og bliver som altid stum over hendes fantastiske skønhed, der hypnotiserer mig. Fuck, hvor har jeg dog bare lyst til at begrave mig i hende.

”Din næste kunde er her,” siger hun tørt, og smiler et hurtigt kunstigt smil. Mine øjenbryn sænker sammen, og jeg undrer mig over hendes optræden. Hun ser bedrøvet ud, og jeg undrer mig over, hvad der er galt? Jeg skynder mig op fra sofaen for at lunte ud på gangen og stoppe hende, inden hun når trappen.
”Hey,” Sofie får et mildt chok, tager en hånd til brystkassen, og gisper med et fnis. Hun ryster på hovedet ad mig, og giver mig en venskabelig lammer på skulderen.

”Det må du undskylde,” fniser jeg tilbage. ”Er du okay?” spørger jeg, og er oprigtig bekymret. Hun undviger mit blik, som om hun ikke tør sige det, men finder alligevel modet frem.

”Ja, jeg er okay … det er bare en kvindeting … du ved … ikke at få følelserne i klemme,” hendes tone er lille, og hendes ansigt fortrækker sig til en dyster, og livskold mine. Det sætter sig som et smertefuldt tryk i min brystkasse.

”Åh … følelser, ” min reaktion er opgivende og absolut ikke den mest sympatiske af slagsen. Jeg ville ønske at kunne reagere anderledes, og mere hensyntagen, men det går desværre ikke. Ikke i den samtid som vi befinder os i. De sidste par årtier har medført, at følelser er et ømtåleligt og meget tabubelagt emne at tale om. Hovedårsagen er, at kønsfordelingen er på firsporcent kvinder og tyveprocent mænd. Begge køn har følelser, det er der ingen tvivl om, vi er jo mennesker. Men hos mænd fylder følelserne på en sådan måde, at de for det meste bliver bearbejdet på egen hånd. Kvinder gør det modsatte, og deler det med Gud og enhver mand.

Det er blevet ulovliggjort at tale om følelser udenfor hjemmet, da det kan medvirke til negativ trivsel hos mændene. Siden mit køn er på grænsen til at uddø, har man tilladt at give os den særbehandling, at vi hverken skal lytte eller snakke om eller med kvinders uendelige antal følelser og frustrationer. Personligt er jeg evigt taknemmelig for, at jeg ikke skal ud for sådan noget i min hverdag. Gudsketakkerlov.

”Ja,” hun sukker, og jeg kan se hun har brug for det, som jeg er absolut dårligst til. En kærlig, omsorgsfuld person, der kan sætte sig ned, og bare lytte på alle hendes kvaler. Jeg mærker en indre kræft prøve at trække mig væk, men jeg vil gerne hjælpe hende.

”Det er jeg ked af,” siger jeg spontant, og spreder mine arme ud, for at omfavne og presse hende ind i et kærligt kram. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg ellers skal stille op.

Idet vi slipper hinanden igen, og jeg ser hendes læber blødes op i et smil, klapper jeg mig usynligt på skulderen af stolthed. Jeg gjorde det.

”Gå så i bad,” hun skubber mig drillende væk, vender øjne, og forsvinder ned ad trappen. Jeg ryster på hovedet og sukker højlydt.

”Jeg elsker også dig,” råber jeg spydigt efter hende. Sofie vender sig om, og giver mig en jeg-elsker-også-dig-fuckfinger. Et skævt smil dukker frem på mine læber. Jeg betragter nøjsomt de fantastiske bevægelser, som hendes frække røv laver på vejen ned ad hvert trappetrin. Da hun kommer helt ned, og drejer om hjørnet stopper hun op og kigger på mig. Hun står med krydsede arme, og hoften let ud til siden, og lader som om hun er fornærmet over, at jeg lige har tjekket hende ud på det groveste. Jeg trækker undskyldende på skulderne, og giver hende et luftkys, som hun afviser. Bagefter forsvinder hun, og jeg tager retning mod badeværelset.

Efter jeg har fået en hurtig svømmehalsskyller, kommer jeg i tanke om, at jeg ikke fik værelsesnummeret af Sofie. Jeg går derfor hastigt ind i personalestuen, hvor jeg kan tjekke det op i systemet på computeren. Mathias ligger stadig i sofaen. Han fløjter ad mig, da jeg kommer ind kun iført det hvide håndklæde, som er bundet om livet. Jeg sender ham mit milde dræberblik, og det får ham til at smile endnu mere smørret.

”Værelse nummer to,” siger jeg for mig selv, og får en kammeratskabeligt knuckle af Mathias, som en pøj-pøj-hilsen, da jeg går forbi.

Værelse nummer to er en mellemstørrelse, sammenlignet med de resterende værelser, som cafeen har at byde på. Væggene er hvide, mens al inventaret er sort. En stil, som er fælles for alle værelser bortset fra gardinerne, som består af tykt polyester i en bordeauxrød farve.

Jeg går målrettet hen til et mindre panel, som alle værelser er installeret med. Jeg trykker på en af knapperne, som sender en besked til Sofie. Den informerer hende om, at jeg er klar til at modtage min kunde. Jeg sætter mig ned i en af værelsets lænestolene, og venter tålmodigt.

Jeg holder øje med uret, og bliver mistænkelig, efter at der er gået over fem minutter. Det har jeg aldrig prøvet før. Kunderne kommer som reelt efter to minutter, når jeg har informeret Sofie gennem systemet. Jeg går ud på gangen, men får ikke øje på nogen. Jeg går derfor hen til trappen for at undersøge det nærmere. Gad vide om kunden har fortrudt.

Mens jeg venter og står lænet op ad gelænderet til trappen, kommer Henriette pludselig ud fra sit kontor. Jeg flytter mig i samme øjeblik, så hun kan komme forbi.

”Vent der,” siger hun forhastet og forsvinder nedenunder. Mathias dukker også op, og har hørt urolighederne fra personalestuen. Vi sender hinanden forundrende blikke, og venter spændt situationen an.

”Der er intet at være bekymret for, vi tager det skam stille og roligt,”
Henriettes stemme nedenunder bliver tydeligere. Hendes tone er varm og moderlig. Den føles fremmet og falsk, og for godt til at være sandt.

”Held og lykke Romeo,” Mathias klapper mig medlidende på skulderen, inden han lunter fnisende ind i personalestuen og gemmer sig. Klog gut. Jeg havde gjort det samme, hvis jeg havde haft muligheden.

”Fuck mit liv,” knurrer jeg for mig selv, og følger Henriette med mit blik, da hun kommer til syne for enden af trappen. Hun kommer gående op med en ung kvinde, som jeg gætter på, er min ny-nye kunde.

”Det her er Carl,” Henriette strækker sin ene arm i retning af mig, efter de har passeret det sidste trin.

Mine øjne møder den unge pige. Hun har et par store grå øjne, der glimter af nervøsitet og stor forventning. Hun har tynde øjenbryn, der har samme farve som hendes lange, glatte lyse hår. Hendes næse er lille, kæben er afrundet, skuldrene er smalle, og hendes samlede kropshøjde går mig til brystbenet. Jeg lægger mærke til, at der er tre piercinger i toppen af det ene øre. Hendes samlede pakke minder mig om naboens uskyldige datter.

Selv hendes udklædning bakker udtrykket op. Blå, løse jeans, som skjuler de kvindelige former, og giver ekstra guf til fantasien. En mørkegrå åben cardigan, som viser en stram lyserød top indenunder med falmende farve. Og så det bedste til sidst, nemlig synet af hendes vidunderlige smalle talje, flade mave og markante hofteben. Det giver et vidunderligt sæt i mig, og jeg mærker små dunkende bevægelser tage til i min pik. Jeg snapper efter vejret, og prøver at gøre det lydløst. Min seksuelle ophidselse går amok, og jeg har lyst til at klæde hende af.

”Ehm … hej,” rømmer jeg hæst, og rækker høfligt min hånd frem for at hilse. Den unge pige kigger nervøst fra min hånd og op i mine øjne. Hendes kinder blusser op, allerede inden hun rækker sin egen hånd frem for at møde min. Det er sødt, men jeg ved allerede, at det kommer til at være en kunde, som jeg bare skal have overstået. Selvom hun er fandens smuk, så er hun ung, dum og uerfaren.

”Hej … Lærke,” får hun præsenteret genert. Hun undgår øjenkontakt, og kigger ned i jorden det meste af tiden. Hmm. Lærke. Jeg kan ikke lade være med at smage hendes navn på min tunge. L.Æ.R.K.E. sikke dog et smukt og uskyldigt navn.

”Carl kender godt til din situation,” Henriette sender mig et skarpt øjekast, der lydløst fortæller mig, at jeg skal vise den bedste servicemindede side frem. Jeg synker klumpen i halsen, og nikker, og hun flytter fluks sin opmærksomhed tilbage mod Lærke.

”Gå du ind i værelse nummer to og gør dig klar, så kommer Carl ind til dig lige om et kort øjeblik,” forklarer min chef i en omsorgsfuld og beroligende tone. Lærke nikker bekræftende, og sender mig et hurtigt genert blik, inden hun forsvinder ned ad gangen.

”Mit kontor,” siger Henriette tørt og direkte uden at oprette øjenkontakt, inden hun går forbi mig. Hendes ordre kommer bag på mig, og det gør mig både bekymret og forvirret på samme tid.

”Lærke er,” begynder hun, og får lukket døren til kontoret. Hun holder en pause, og strammer læberne, som om hun ikke kan få sig selv til at sige det.
”Jomfru.” Jeg spærrer øjnene op, så de næsten er på størrelse med de olympiske ringe. En. Fucking. Jomfru. Hvad fanden skal jeg bruge sådan en til? Jeg er målløs og stum, og min krop stivner.

”Jeg vil have du er tålmodig, Carl, meget,” jeg stirrer måbende ud i luften, men formår at nikke bekræftende. Jeg synes det er ret imponerende taget i betragtning af, at hun lige har kastet mig ind i en dyb choktilstand. Jeg tager en tung indånding i håb om at bryde chokket, desværre lykkes det ikke. Jeg er stadig fuldkommen paf over den nye information.

Henriette fortsætter med at sige en masse ting, men hendes stemme fader ud til en uforstående mumlen. Jeg kommer først til mig selv, idet hun klapper mig opmuntrende på skulderen, og står med sine ene arm spredt ud til siden som tegn til, at jeg kan forlade hendes kontor igen.

Med langsomme tunge skridt nærmer jeg døren med det store sorte to tal. Jeg vender øjne, har ikke rigtig lyst, men puffer alligevel døren op og går ind. Jeg kan jo godt vælge at gå, men så vinker jeg også farvel til et ualmindeligt godt betalt arbejde. Jeg får en mindre forskrækkelse ved synet foran mig, og er på ingen måde forberedt på det, der venter mig. Begge mine øjenbryn hæves, og jeg ryster resigneret på hovedet.

”Ehm…” jeg lukker hurtigt døren til værelset, uden at flytte blikket fra Lærke, som står i midten af rummet. Hun har hænderne bag ryggen og hovedet sænket. Hendes kropsholdning afslører fuldt ud hendes enorme usikkerhed på sig selv, men det er på ingen måde det, der er det mest betagende ved hende.
Jeg bider mig i tungen, og laver et elevatorblik i sneglefart op og ned ad hende. Min ophidselse stiger med lynets hast. Fuck hun er lækker at se på. Hun står i en sort bh, sorte trusser, og en sort strømpeholder om livet, der er klikket fast til de sorte strømpebukser. Sådan et drønfrækt og megasexet outfit, ses kun hos kvinder, der vil imponere deres ægtemand, og lægge op til en spicy agenda i soveværelset, eller hvis de var en såkaldt high-class-Escort. Gad vide om hun har misforstået noget, for den er da helt gal.

”Wauv,” spytter jeg uventet ud af munden, og gisper stakåndet. Min reaktion får Lærke til at kigge op, men hendes uskyldighed overrumpler hendes mod til at fastholde sit blik. Hun kigger straks ned igen, og jeg kan se hun rødmer endnu mere end hun hidtil har gjort. Man skulle tro det ikke var muligt.

”Ehm … de fleste beholder tøjet på,” min tankeløse kommentar giver et sæt i hende. Jeg får lyst til at grine ad hende, men ikke på den dårlige måde. Hold kæft hvor er hun kær og … smuk.

”Åh … d-det beklager jeg virkelig,” hendes stemme knækker over, og hun farer panisk sammen. Forvirret vakler hun hen til stolen ved siden af, hvor hun har lagt sit tøj pænt i en bunke. Hun begynder at dække sig selv til igen.

”Hey … jeg mente ikke,” hun registrerer ikke mine ord, og roder stadig forvildet rundt med sit tøj. Er det en lavmælt snøften jeg hører? Åh Gud, here we go again. Jeg sukker opgivende, og vender øjne. Hvorfor skal de altid have så lavt selvværd og selvsikkerhed? Fat nu bare at I er fucking smukke.
”Jeg vil have du er tålmodig, Carl, meget,” ordene fra Henriette dukker op for mit indre. Ja, ja, jeg skal nok, chef. Jeg skal nok lege den søde og artige prins på den hvide hest. Jeg skal nok lege den kærlige farmand, som trøster og kærtegner hendes usikkerheder. Alt for at bibeholde den gode service. Du får ret, og jeg får fred. Eller. Til dels fred. Jeg skal først lige brænde en masse unødigt overskud af, ved at sætte en falsk og irriterende facade op.

Jeg går varsomt hen til Lærke, og tager forsigtig fat i hendes hånd. Det får hende til at stoppe brat op med sit foretagende. Hun kigger op på mig med sine grå øjne, der tindrer som to store diamanter. Jeg tager min frie hånd, og flytter den en smule modvilligt op til hendes spidse hage. Jeg omfavner den kærlig og spreder håndfladen ud på hendes mager kind. Hun lægger sin vægt ind mod den, og jeg aer hende omsorgsfuldt med tommelfingeren.

”Jeg vil gerne se dig, du har en fantastisk krop, især når du kigger sådan der på mig med dine smukke øjne,” mine ord er sande, men jeg fortryder at de har forladt min mund. Hvorfor skal kvinder have al det der romantiske pjat med at vise følelser? Det suger al energien ud af mig, men jeg ved, at det er hvad hun har brug for at høre.

”O-okay,” hun bløder en smule op og strammer læberne for at kvæle et piget fnis. Hun virker på en måde modigere. Tænk at der ikke skal mere til. Det er lige før, at jeg kan fornemme, hvordan hendes hjerte bliver fyldt med spænding og håb. En fornemmelse, som jeg må sætte en stopper for. Hun skal ikke få det forkerte billede. Hvad hun længes efter, kan jeg ikke give hende. Jeg giver slip med hånden, og hendes ansigt får et tungt udtryk af skuffelse, akkurat som jeg havde forventet. Undskyld Lærke.

”Ehm … hvordan gør vi det her?” rømmer hun og finder styrke frem, så hun kan lægge låg på sine åndsvage forelskelsesfølelser. Jeg smiler. Selvfølgelig ved hun ikke hvad proceduren er, selvom hun bør vide det.

”Har du nogen erfaringer?” jeg prøver at lyde så venlig som muligt, men mit spørgsmål gør hende nervøs. ”Hvis det er okay, jeg spørger, selvfølgelig,” siger jeg lige bagefter. Jeg ved godt hun er jomfru, men hun må da have prøvet et eller andet før.

”Ikke rigtigt.”

”Slet ingen?” Lærke ryster forsigtigt på hovedet, og kigger endnu engang usikkert ned i gulvet, for at skjule skammen i sit ansigt.

”Hvad er dine erfaringer?” Vi står begge tavst et kort øjeblik, hvorefter hun til sidst trækker på skulderne.

”Har du kysset en fyr før?” hun kigger hurtigt op. Jeg bliver overrasket over hendes pludselige reaktion, og jeg kan se, at hun ser tvær ud i ansigtet, som om jeg har fornærmet hende. Udtrykket falmer hurtigt igen, og hun ryster sigende på hovedet.

”Åh … undskyld,” beklager jeg, idet hun flytter hånden om til munden, for at dæmpe sine pludselige følelser.

”Det … okay,” hun prøver at skjule et stille hulk.

”Det er ikke din skyld, at drengene vælger sådan en som mig fra,” hendes ord rammer mig. Det er desværre sådan vores virkelighed er. Hvis man ligesom Lærke er forsigtig og genert, så er der ikke de store chancer for at få mandligt opmærksomhed. Næ nej, man skal have masser af energi og være i stand til at tage chancerne frem for at vente på dem.

”For at komme tilbage til dit spørgsmål. Vi kan gøre det på den måde, så det enten er mig, der tager styringen eller, at du tager styringen,” forklarer jeg, og håber på, at komme langt væk fra hendes eksistentielle kærlighedsproblemer.

”Åh,” hun lyder ærgerlig.

”J-jeg tror gerne du må tage styringen,” indrømmer hun stille. Jeg smiler og nikker forstående.

”Og du er afklaret med, at der kun er tale om et blowjob, ik?” jeg stiller hende det afgørende spørgsmål, så jeg er sikker på, at hun ikke går hen og bliver yderligere skuffet. Det er første gang jeg står med en komplet uerfaren pige, i hvert fald som kunde. Jeg ved godt, hvad det vil indebære, hvis det var uden for arbejdet. Tanken får det til at prikke i min hud. Kys, følelser, kærlighed, romantik. Puha. Alle de ting, som kan afskrække en mand som mig. En mand, der kun har brug for seksuel forløsning og oplevelser, uden at blande alle mulige irrelevante ting med ind over, som ikke har en skid med sex at gøre. Fy for helvede da!

”Ja, det er jeg, din chef var meget tydelig,” hendes ord er hårde, og jeg ved at det kommer til at blive en anspændt stund med hende.
Historien fortsætter under reklamen

Åh Gud, hvor jeg dog håber på, at jeg kan give hende en wauv-oplevelse, og at hun ikke bliver al for skuffet. Tanken om det modsatte giver mig et billede af Henriette, der står med en gigantisk pisk, klar til at straffe mig.

”Javel, skal vi begynde?”

Læs næste afsnit

1 kommentar

1. ZisurSF

   17/06/2023 kl 19:48

   SPOILER!

   Til C.K. Andersen  og mine andre læsere, så kan jeg hermed afsløre, at den “tørre” intro af historien er ovre. De fremtidige afsnit indeholder bestemt MASSER af erotiske og uartige scener.

   Tak for tålmodigheden indtil videre!

   Hilsen ZisurSF  

   0

   Besvar kommentar