Så eksploderer hele min verden i smerter. Der findes kun smerter, intet andet. Jeg er i en rød tåge, hvor intet andet findes. Kun de utålelige smerter.

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

I to dage nævner Patrick heldigvis ikke den straf, han mener jeg har fortjent. Han fortsætter min oplæring, og jeg er åbenbart en tilstrækkelig god elev, så kun sjældent bliver han rasende. Men om morgenen på den fjerde dag bringer han straffen på banen.

”Slavinden ved jo, at hun mangler halvdelen af sin straf for at have forsøgt at flygte.” Han kigger på mig, og jeg kryber sammen under hans blik.

”Den hårdeste halvdel,” tilføjer han.

Jeg har hele tiden været bange for den straf. Men nu er jeg rædselsslagen. Han har jo truet mig med at straffe mig med den forfærdelige Cattle Prod i en hel time. En umulig, ubærlig straf. Skal jeg falde på knæ for ham og tigge om nåde?

Nej, det vil ikke virke. Jeg kender Patrick godt nok til at vide, at det kun vil fryde ham at se min angst og at høre mig trygle. Men på ingen måde vil få ham til at vise nåde. Snarere tværtimod.

Afventende står jeg og kigger på ham. Jeg venter det værste.

”Men du har været en lærevillig slavinde de seneste dage. Som belønning vil jeg give dig et privilegium. Du må selv vælge mellem to former for straf.”

Jeg burde være glad. Han giver mig jo muligheden for at fravælge det værste. Men hans selvtilfredse grin siger mig, at han ikke har tanker om at skåne mig. Jeg husker hans ord om, at det der venter mig, bliver den hårdeste halvdel af straffen. Hårdere end brændenælderne. Jeg gyser.

”Vi skal en tur op på loftet.”

Jeg farer sammen. Det frygtelige loft. Med skræk husker jeg mine første døgn deroppe. Jeg blev knækket helt deroppe, forstår jeg nu. Mine mærkelige tanker om at ønske at tjene og behage Patrick, var blevet dannet i min hjerne i den frygtelige ensomhed deroppe.

Lammet af rædsel følger jeg min bøddel op til det sted, jeg frygter så meget.

Han går hen i den anden ende af loftet. Hen til de truende maskiner, jeg hidtil kun har set på afstand.

”Læg dig op her.” Patrick står ved den frygtelige, middelalderlige strækbænk.

Skal jeg strækkes af led? Radbrækkes? Det var jo populære torturmetoder i middelalderen. Men tør han ødelægge mig, når Warren skal overtage mig? Mine knæ er ved at give efter under mig, og jeg må klamre mig til bænken.

”Læg dig op, slavinde. Jeg gider ikke gentage mig selv.” Hans stemme er skræmmende, og selv om jeg ryster af skræk for pinebænken, tør jeg ikke andet end at adlyde.

Hurtigt spænder han mine håndled fast i top enden, og den ene af mine ankler fast i et reb, der er trukket rundt om den valse, som jeg ved kan drejes og dermed strække offeret på bænken. Kun forstår jeg ikke, hvorfor mit andet ben ligger frit.

Patrick drejer det store hjul, og jeg føler, at jeg bliver strakt helt ud. Han drejer videre, og nu gør det ondt. Jeg skriger højt af skræk. Hvis han fortsætter, vil mine led blive sprængt.

Men han stopper, og jeg opdager, at selv om jeg er fuldstændigt strukket ud, har jeg ikke taget skade. Men jeg kan ikke rykke mig en eneste millimeter, lige med undtagelse af mit hoved og mit ene ben.

Han tager benet, og binder det ud til siden.

Jeg forstår. Havde begge ben været lænket til stræk maskinen, ville mine ben omtrent have været samlet. Nu er min fisse fuldstændigt blottet. Han vil vel ikke….? Jeg husker hans trussel om at bruge den grusomme strøm stav mod min klitoris. Jeg lukker øjnene og beder.

Da jeg åbner dem igen, skælver jeg. Min hjerne er som frosset af skræk. For i hans højre hånd holder han den Cattle Prod, jeg frygter mere end alt andet.

Jeg skriger vildt. Protesterer, tigger om nåde og råber på hjælp. Jeg er i panik.

Han griner. ”Hvad er det for en opførsel? Er det sådan en slavinde må optræde? Hvis du ikke allerede skulle straffes hårdt, ville du med garanti have pådraget dig alvorlige straffe nu. Fremover forbyder jeg dig at opføre dig så skandaløst. Jeg kan garantere dig, at sker det, når du kommer over til Warren, vil du fortryde det bittert.”

Jeg ryster ved hans ord og hans onde øjne. Så løfter han staven.

”Jeg lovede dig et valg. Og det vil du få. Men naturligvis skal du først føle, hvordan staven virker. Så valget er ægte.”

”Jeg har jo følt den stav. Du gav mig et stød på låret. Kan du ikke huske det? Jeg vælger den anden mulighed,” skriger jeg desperat.

”Et sølle stød? Og på låret, hvor du næsten ikke kan mærke det? Nej, du skal sgu mærke staven, der hvor den gør ondt.” Hans grusomme øjne lyste af ondskab.

Trods hans advarsel og direkte ordre om ikke at gøre det, skriger jeg som en vanvittig. Jeg er panikslagen af skræk og kæmper med rebene. Men jeg er bundet så stramt, at jeg ikke kan rokke mig det mindste. Jeg indser, at stødene kan ramme præcis de punkter han ønsker.

Også selve klitoris. Tanken flår mig itu.

Med sit ondeste grin berører Patrick min mave med de to spidser fra staven. Med et lille tryk på knappen kan han sende det mest grusomme stød igennem mig. Jeg krymper under berøringen, men kan jo ikke undgå det. Den U-formede forende på staven glider langsomt op over mit højre bryst. Halvvejs oppe standser staven.

”Hvordan tror du, et stød vil føles her?” Hans sadistiske latter flænser min sjæl.

Patrick holder spidserne stille gennem lang tid. Trykker lidt hårdere ind mod mit hårdtpumpede bryst. To gange bevæger han sin hånd, og begge gange skriger jeg højt. Men han har ikke trykket. Min hjerne er ved at brænde sammen. Flovt mærker jeg, at jeg pisser af skræk.

”Sikke en slavinde. Ligger og pisser på sig selv. Man skulle næsten tro, du er bange.”

”Skån mig. Skån mig. Jeg kan ikke klare det. Jeg har jo sagt, at jeg vælger den anden straf, uanset hvad det er.”

”Du skal ikke være så letsindig, hvis din Herre en anden gang forkæler dig ved at give dig et valg. Det kan jo være, at alternativet er 10 gange værre.”

Jeg ikke så meget som overvejer den mulighed. Der findes intet jeg frygter som de frygtelige elektriske stød.

Han kigger mig lige i øjnene, og jeg ser hans hånd bevæge sig. Desperat bider jeg tænderne sammen. Han skal ikke fange mig med sine mind games endnu engang.

Smerten eksploderer i mit bryst. Jeg skriger skingrende, og rejser min krop i en bue, selv om det voldsomme træk i ben og armene gør, at jeg kun kan hæve ryggen 2 centimeter. Det er umuligt at forestille sig smerten. Hvordan kan noget gøre så ondt?

Flere minutter senere skriger jeg stadigt. Vrøvlende og grædende tigger jeg om nåde. Tilbyder ham alt. Simpelthen ALT. Det snurrer stadigt i huden og fornemmelsen af den altfortærende smerte sidder stadigt i mig.

”Hold da kæft du er en kujon. Hvis Warren får lyst til at optræne dig indenfor SM, venter der ham en umulig opgave. Du vil aldrig kunne tilfredsstille en sadist.”

Det ved jeg udmærket. Jeg er ikke masochist. Slet ikke. Tidligere kunne jeg blive tændt på mild underkastelse. Men det er også slut. Jeg er jo kun slavinde, fordi jeg ikke kan slippe væk. Selv Patricks trusler om at afsløre filmene af mine seksuelle perversiteter er jeg ligeglad med nu. Jeg vil ALDRIG igen føle den nervefræsende smerte.

”Tror du, det føles anderledes her?” Patrick sætter stavens ende få centimeter fra brystvorten på det samme bryst, som han lige har mishandlet. Den anden ende er presset direkte ind i den opsvulmede brystvorte.

Jeg kæmper med rebene og vrider mig som en vanvittig. I fuldstændig panik forsøger jeg at tale ham fra det, men jeg kan ikke styre min tunge. Det der kommer ud af min mund er det rene, uforståelige vrøvl. På min følsomme brystvorte vil smerterne være 100 gange værre. Jeg vil langt, langt hellere dø. ”Kan stødet ikke dræbe mig, før jeg føler smerterne?” tigger jeg i min hjerne.

Min mund smager mærkeligt. Jeg drejer ansigtet lidt, og ser, der strømmer blod ud af min mundvig.

”Du duer ikke til smerter, slavinde. Du har bidt dig hårdt i kinden eller tungen. Kan du ikke engang passe på dig selv? Men så må du hellere få denne her i munden.” Han stikker et gummikødben ind mellem mine tænder og binder det stramt beg min nakke. Jeg forsøger at sluge blodet i min mund.

”Nu kan du hverken bide dig selv, eller knuse tænderne. Sig ikke, at din Herre ikke passer godt på dig. Men nu vil jeg se, hvordan du reagerer, når det begynder at gøre ondt.”

Han fører staven rundt på mit bryst. Jeg håber på, at han bare driller. Men jeg ved jo godt, at han vil støde igen. Men måske forstår han, at brystvorten er FOR følsom?

Hvem prøver jeg at narre. Efter at han har holdt de to farlige spidser mod mit bryst i alle mulige stillinger i 10 minutter, og gang på gang fået mig til at tro, at han trykker, sætter han den ene spids ned i min ømme brystvorte. Og det andet ben ned lidt udenfor. I min hjerne har jeg modtaget stødet mindst 20 gange. Nogle af gangene har jeg skreget og vredet mig. Hans mind game er forfærdeligt. Det er lige før jeg ønsker, at han skal støde rigtigt hver gang. Så vil smerterne nok hurtigt sende mig ned i bevidstløshedens skærmende ly.

MEN IKKE PÅ MIN BRYSTVORTE. IKKE BRYSTVORTEN.

Jeg kan se, at han mener det nu. Hans onde øjne lyser. Han har smidt tøjet, og hans pik er så stenhård, at den hopper op og ned ved hvert hjerteslag. Der er ingen tvivl om, hvilken seksuel nydelse han får ved at pine mig.

Han giver mig frit udsyn til sin tommelfinger, idet den langsomt trykker på knappen. Mine tænder er ved at bide igennem gummiet i min knebel. Så eksploderer hele min verden i smerter. Der findes kun smerter, intet andet. Jeg er i en rød tåge, hvor intet andet findes. Kun de utålelige smerter.

Jeg ligger lammet på madrassen. Pis og lort flyder ud af mine huller. Kan intet se, intet høre. Min hjerne fungerer ikke. Den opfatter kun smerterne, der flænser alt i mit nervesystem. Selv om det er længe siden stødet kom, ophører smerterne ikke.

”Det stød tror jeg, du kunne føle. Du har ligget og vendt det hvide ud af øjnene i flere minutter, men heldigvis besvimede du ikke.” Jeg begynder at forstå hans ord, og får kvalme af hans sadistiske ophidselse.

Han griber om sin pik, men når kun at føre hånden frem og tilbage en enkelt gang, så sprøjter et vandfald af sperm ud i lokalet. Trykket er så voldsomt, at det meste ender på endevæggen. Det plejer ellers kun at være 12 årige drenge, der kan sprøjte så langt.

”Det er sgu liderligt at se dig vride dig, og at høre dine skrig. Men det bliver sgu meget bedre, når strømmen går direkte gennem din klitoris.”
Han har givet mig lidt tid, så jeg forstår hans ord fuldt ud. Han vil virkeligt gøre det. Mine indvolde forsøger at komme ud af min mund.

Desperat tigger jeg om nåde.

Patrick griner, og jeg kan se, at hans pik stadig er stenhård, selv om han lige har sprøjtet store mængder sperm ud i lokalet. Der er ingen tvivl om, at han er ægte sadist, og tænder på sit offers fortvivlelse og skræk. Mine skrig om nåde ophidser ham kun yderligere.

Min fisse står fuldstændigt åben, med det ene ben vredet sådan ud til siden. Han leger lidt med den, men for en gangs skyld kan han ikke gøre mig liderlig. Jeg er våd nok, men det skyldes mit pis, som jeg ligger og svømmer i. Men da han skiller de opsvulmede folder øverst i min fisse, stritter min klitoris desværre stolt frem. Stor og hård. Jeg føler det tydeligt, idet han kæler for den. Kunne den forbandede lystknop dog ikke slappe af? Bare lige nu. Så stor og så strittende er den jo et let mål for de uhyggelig stød, der om kort tid vil riste den som en lille grillpølse.

Patrick presser de to spidser ind mellem mine store skamlæber, og lader dem hvile på de indre, superfølsomme læber. Han viser mig, at hans tommelfinger er ved at trykke knappen ned. Jeg kæmper for ikke at brække mig af rædsel.

Igen og igen sætter han spidserne på mine mest følsomme steder. Og hver gang tror jeg, at nu kommer stødet. Jeg føler ligefrem smerterne. Flere gange skriger jeg i panik. Til sidst lykkes det mig dog at forholde mig i ro, ved at tvinge min hjerne til at tro på, at det kun er trusler.

”Nå, jeg kan ikke skræmme slavinden mere? Så lad os se, hvordan hun reagerer på den ægte vare.”

Med et ubeskriveligt ondskabsfuldt grin sætter han det ene ben direkte på klitoris, medens det andet trykkes hårdt mod en af mine ”små” skamlæber. Bare trykket fra stangen gør uhyggeligt ondt i min følsomme, erigerede tap. Jeg stønner højt, og stirrer som forhekset på mandens tommelfinger. Trykker han knappen ned, bliver min klitoris ristet. Jeg håber jeg dør. Strømmen vil permanent ødelægge min klitoris, og smerterne smelte min hjerne. Så hellere dø.

Jeg kan ikke beskrive ondskaben i hans stikkende øjne, mens hans finger uendeligt langsomt trykker på knappen. Jeg ser, den er halvt nede. Hvor langt skal den ned, før strømmen sluttes. Han kigger mig direkte i øjnene og kniber dem sammen. Så trykker han tommelfingeren helt i bund.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg skriger og skriger i en uendelighed. Skriger så vildt, at jeg ikke kan trække vejret. I en panik, der kun kan beskrives som sindssyge glider jeg ind i bevidstløsheden. Alt bliver sort.

Døden, når jeg at tænke. Jeg opfatter den som en befrielse.

Læs næste afsnit

4 kommentarer

1. Anonym

   16/12/2020 kl 8:02

   Tak for svaret.
   Mit spørgsmål var også lidt retorisk, for tænkte nok det ikke var glemt.
   Det er en super fed historie du endnu en gang skriver. Glæder mig til mere 😉

   1+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     16/12/2020 kl 11:42 - som svar på

     Tak.

     Jeg synes også selv, at lige denne roman måske er det allerbedste, jeg har skrevet.

     I hvert fald har jeg gjort mig ekstrem umage med den. Den er jo skrevet med inspiration i novellen “Sille” som nok er den mest anerkendte novelle på dansk. Og jeg har gjort alt for at nå samme høje kvalitet.

     Dejligt at du kan lide den

     1+

     Besvar kommentar
2. Anonym

   14/12/2020 kl 22:32

   Er malkningen helt ophørt ?

   2+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     15/12/2020 kl 11:32 - som svar på

     Hej Anonym

     Nej, malkningen er ikke ophørt.

     For nu er Barbies mælkeproduktion så stor, at hun slet ikke kan undvære at få brysterne tømt.

     Men som du vel har kunnet gætte ud fra de seneste kapitler, skifter handlingen nu spor, så OGSÅ andre elementer bliver inddraget, når andre personer i de følgende kapitler kommer til at blive vigtige i Barbies tilværelse.

     2+

     Besvar kommentar