gratis dating sexdating

Det låste værelse

Det mord er umuligt. Vi har en kvinde, der er dræbt i et aflåst rum. Vi ved at der ikke har været andre i rummet, for ingen har kunnet gå ud, og derefter låse døren indefra

Denne novelle indeholder ingen sex

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com

Fede Frederiksen fra kriminalpolitiet var blevet tilkaldt for at undersøge et yderst mystisk dødsfald i Roskilde. Med sig havde han, foruden den unge betjent Esben også sin gamle ven, Journalisten Lauritz Toft. Normalt ville han selvfølgeligt ikke lade en person uden tilknytning til politiet få adgang til et lokale, hvor noget, der meget kraftigt mistænktes for at være et mord, skulle undersøges. Men Lauritz var langt fra nogen almindelig borger. Hans skarpe og analytiske hjerne havde løst så mange sager for Frederiksen, at det nu var svært for ham at nægte vennen adgang, når denne bad om at få lov til at se på sagerne.

I telefonen var Frederiksen blevet orienteret om, at det drejede sig om enkefru Goldmeyer-Sørensen.
Hendes mand var død to år tidligere, og fruen boede nu alene i den store ejendom, bortset fra, at hendes faste tjenestepige havde et værelse i huset.

Efter at tjenestepigen ikke havde hørt fra fruen, da hun skulle servere frokost, og fruen heller ikke svarede, da tjenestepigen bankede på døren til fruens store yndlingsværelse, havde hun forsøgt at åbne døren. Men da stuedøren var låst, og låsen blokeret fra indersiden, havde tjenestepigen valgt at ringe til politiet. Med hjælp fra en låsesmed, lykkedes det politiet at få adgang til lokalet, hvor de fandt fru Goldmeyer-Sørensen sidde død i en lænestol. Der var straks blevet rettet henvendelse til kriminalpolitiet, og derfor stod Frederiksen der nu.

Forsigtigt trådte Frederiksen ind i det meget store værelse, ledsaget af Esben og Lauritz. I lokalet stod en betjent. Ud over ham, var den eneste ”person” i lokalet liget af en kvinde, der halvt sad og halvt lå i en enormt stor og tung lænestol.

”Har der været andre i lokalet, siden det blev åbnet?”
Dette benægtede betjenten.

Han oplyste også at han absolut intet havde rørt i lokalet. Alt var, som da døren blev åbnet.
Frederiksen bad Esben og Lauritz om at stille sig over til en side, sammen med den lokale betjent.
Så begyndte han at undersøge liget.

Det var en middel aldrende kvinde, ulasteligt klædt med både tøj og smykker, der antydede at hun hørte til i de højere samfundslag.

”Om lidt kommer der en retsmediciner der skal lave den officielle undersøgelse, men min foreløbige undersøgelse siger mig, at dødsårsagen er klar. Noget har ramt kvinden i brystet med stor kraft. Der er et hul i hendes bluse, og et stort hul i hendes bryst. Dog er det, der har ramt hende, ikke gået igennem kroppen, Der er intet udgangshul i ryggen. Nu må jeg hellere lade liget være, så en ekspert kan undersøge det. Formodentligt sidder der et projektil inde i hendes krop. Det må have været en frygtelig stor kaliber for at lave så meget skade. Jeg forstår ikke, at det ikke er trængt igennem hende.”

Kvinden var faldet ud mod det ene armlæn, formodentligt efter at være ramt. Frederiksen rørte tæppet under hende.
”Mærkeligt, tæppet er fugtigt. Men der er ingen glas eller kop, som hun kunne have tabt.”

I det hele taget var rummet præget af en tydelig ordenssans. Absolut intet var ude af plads.

Der var 2 lækre, tunge sofagrupper, mange biblioteksreoler fulde af bøger, et velforsynet barskab, og to store vinduer ud mod vejen. Lokalet havde kun den ene dør vi var kommet ind af. Hele den ene endevæg var skjult af et tungt klæde af smukt, rødt fløjl, delt i flere enkelte stykker, og ophængt fra en stang nedhængt fra loftet.
Frederiksen trak forhænget til side. Med et skiftede rummet karakter. Bag forhænget skjulte sig yderligere et par meter af det store værelse. Hele endevæggen var dækket af antikke våben, ligesom enkelte var opstillet på stativer frit i lokalet.

I en glasmontre lå to gamle forlader geværer. På et stativ stod en gammel armbrøst. Frederiksen konstaterede, at den faktisk pegede i retning af den stol kvinden sad i. Men den var ikke spændt, og der sad ingen pile i den. Den var i hvert fald ikke farlig. Der hang store spyd på væggene. Frederiksen studerede dem omhyggeligt. De var tunge og kraftige nok til at have kunnet forårsage det store sår i kvinden. Men der var intet blod på dem.

Den kraftige kriminalbetjent undersøgte døren og låsen omhyggeligt. Døren var tung, stærk og massiv, og helt uden skader, bortset fra nogle, som den lokale betjent oplyste at låsesmeden havde været nød til at lave. Låsen var af høj kvalitet. Usædvanligt for en lås til en indvendig dør, men det havde familien måske valgt, fordi der var så mange antikke, og meget værdifulde, våben i rummet.

Den lokale betjent kunne oplyse, at låsen var af en type, hvor man ikke kunne låse op fra ydersiden, når der sad en nøgle i låsen på indersiden. Og det havde der gjort.

”Ingen har kunnet komme ud af den dør. Ikke efter den blev låst indefra,” konstaterede Frederiksen med eftertryk. ”Så må jeg bare finde ud af, hvordan vores morder har forladt rummet.”

Forsigtigt, for ikke at ødelægge eventuelle spor, undersøgte han vinduerne. Som døren var de stærke og effektivt aflåste. Han kiggede sig rundt. Der syntes ikke at være andre udgange.

Midt på den ene væg var der en pejs. Med besvær bøjede Frederiksen sig ned, og undersøgte skorstenshullet. En gammeldags skorsten uden iso kerne, men hullet var så lille, at kun et meget lille barn ville kunne komme igennem. Selv for en dværg ville det være umuligt.

Der var ingen store luftkanaler. Frederiksen undersøgte lokalet minutiøst, men der var ingen skjulte udgange. Det eneste han fandt, var en lille, delvist knust glasskål ovre i det ene hjørne.

Der kom meddelelse om at retsmedicineren ville være temmelig meget forsinket, så Frederiksen begyndte at afhøre tjenestepigen. Lauritz Toft spurgte høfligt om han måtte kigge sig lidt om i lokalet.

”Selvfølgeligt, gamle ven. Men denne gang tvivler jeg nu på at du finder mere. Jeg har sjældent set et så ordentligt lokale. Jeg tror ikke her kan være nogle spor skjult. Og det hele virker håbløst. Vi VED der er begået et mord. Men der er absolut INGEN måde, hvorpå morderen har kunnet forlade lokalet.” Frederiksen rev sig fortvivlet i håret.

”Det mord er umuligt. Vi har en kvinde, der er dræbt i et aflåst rum. Vi ved at der ikke har været andre i rummet, for ingen har kunnet gå ud, og derefter låse døren indefra. Og såret i kvindens bryst er så stort, og jeg tror også at hjertet er ramt direkte, så vi kan udelukke, at den afdøde selv har kunnet låse døren efter at være blevet tilført det dødelige sår. Det driver mig til vanvid. Teknisk set kan det mord ikke være begået.” Frederiksen kiggede fortvivlet på sin unge kollega Esben.

”Men medens vi venter på retsmedicineren kan vi jo kigge på det igen sammen med Lauritz Toft. Vi ved jo, at mordet ER begået. Så ergo findes der en forklaring på, at morderen har kunnet forlade lokalet. Bortset fra forhænget var der jo ingen steder, hvor en person ville kunne have gemt sig, så vi kan udelukke at gerningsmanden stadigt var i lokalet.

Men allerførst vil jeg gerne høre lidt mere fra dig”, sagde Frederiksen, henvendt til tjenestepigen.
”Hvornår så du senest fru Goldmeyer-Sørensen?” ville Frederiksen vide.

Tjenestepigen rystede nervøst på hænderne, og tog sig til hovedet. ”Fruen havde besøg af sin nevø, Hr Hallandsen. Hallandsen forlod værelset kl 9.00 præcist. Jeg kunne ikke undgå at høre, at han og fruen skændtes meget højlydt. Fruen smækkede døren i, og siden har jeg ikke hørt fra hende. Men jeg ved, at hun skulle tale med sin advokat kl 10.00.”

”Hvordan var forholdet mellem fruen og denne Hallandsen?”
”Det har tidligere været fint. Jeg ved, at det havde været fruens hensigt, at Hallandsen til sin tid skulle arve et meget stort beløb efter hende. Men noget var sket mellem dem. Jeg ved ikke hvad. Men i hvert fald ved jeg, at samtalen med advokaten skulle omhandle testamentet.”

Laurits Toft lyttede omhyggeligt, samtidigt med at han undersøgte rummet minutiøst. Han studerede både døren og vinduerne omhyggeligt, kiggede nøje på hvert enkelt af de antikke våben og på alle andre genstande i lokalet. Han bankede endda på murværket hele vejen rundt. Så undersøgte han forsigtigt liget, og kiggede især på det tydelige hul i kvindens klæder og brystkasse. Mærkeligt nok var der slet ikke sprøjtet blod ud på hendes tøj. Kun lidt var løbet ned af hendes krop under tøjet. Laurits bøjede sig ned, og fandt, godt skjult under sidegavlen af det bord, fruen havde siddet ved, en mobiltelefon der lå på gulvet. Med plastikhandsker tog han den op, og lagde den på bordet.

Frederiksen så det, og bandede indvendigt. ”Den havde jeg overset. Det er bare ikke godt nok.”
Han rettede dog straks sin opmærksomhed mod tjenestepigen igen.

”Var det normalt, at fruen sad i lige DENNE stol?”

”Ja bestemt”, bekræftede Tjenestepigen. ”Fruen sad aldrig noget andet sted, når hun var derinde.”

”Men du kan altså bevidne, at fruen var i live, da Hallandsen forlod lokalet?”

Det kunne tjenestepigen sige med sikkerhed.

”Hvad gjorde denne mand så? Blev han i huset?”

”Bestemt ikke. Han styrtede afsted. Han virkede meget ophidset, og det så ud til, at han skulle skynde sig virkeligt meget.”

”Hvor længe havde Hallandsen været her?”

Tjenestepigen tøvede. ”Det er det mærkelige. Han kom MEGET tidligt i dag, og havde faktisk siddet inde i lokalet og ventet på fruen i nogen tid, før hun kom ned kl 8.10”

”Har Hallandsen normalt adgang til det værelse, uden fruens tilstedeværelse?”

”Jeg kan ikke huske at han før har været derinde alene. Men han færdes frit i huset, så jeg tænkte ikke specielt over det.”

”Er dørene ofte låst til det rum?”

”Ja, rummet er ofte aflåst, men jeg har aldrig set døren være låst medens fruen var inde i rummet.”

”Var rummet låst, da Hallandsen ankom i morges?”

”Nej, ikke i morges. Det ved jeg med sikkerhed. Jeg lukkede ham ind gennem hoveddøren, og fulgte han selv herop.”

”Låste fruen døren, da Hallandsen forlod hende kl 9.00?”

Tjenestepigen tænkte sig om ret længe. ”Det tror jeg ikke. Hun smækkede døren. HÅRDT. Men låsen kan ikke smække, og jeg hørte ikke nøglen blive drejet.”

”Har der været andre i huset i dag?”

Dette kunne tjenestepigen klart benægte.
Frederiksen kiggede fortvivlet på Esben og den lokale betjent.

”Vi ved, at fru Goldmeyer-Sørensen var levende kl 9.00. Vi ved ligeledes, at Hallandsen forlod huset kl 9.00, samt at der derefter kun var denne lille pige”, Frederiksen pegede på tjenestepigen. ”Og så fruen selv i huset.”

Han tænkte sig lidt om. ”Med mindre at det er muligt, at en morder har skjult sig i huset, og måske stadigt befinder sig her?”

Tjenestepigen for sammen. ”Det lyder uhyggeligt. Det ER et meget stort hus, men jeg kan næsten ikke tro det.”
Frederiksen fortsatte: ”Vi ved, at Hallandsen er den oplagte mistænkte. Øjensynligt havde han et økonomisk motiv for at begå forbrydelsen. Men lige nu kan vi ikke påvise, at han har haft MULIGHED for at begå det.”

Han kiggede på Esben. ”Vi kan dog finde ud af lidt mere, bare ved to telefonopkald.”

”Hvad mener du, chef?” spurgte Esben uforstående. Han var en god og ærlig betjent, men ikke altid lige hurtig i opfattelsen.

”Jeg vil vide, om fruen levede kl 10.00. Vil du finde ud af det for mig?” spurgte Frederiksen drillende.

Lauritz Toft blinkede til sin gamle ven, og de smilede indforstået.
”Hvordan kan jeg da finde ud af det?” Esben havde ikke fanget den.

”Dummernik”, hviskede Lauritz.
Fredriksen sukkede. ”Fremtiden for vores stolte afdeling hviler på mænd som dig”

Han nedstirrede sin yngre medarbejder.
”Bed tjenestepigen om nummeret til den omtalte advokat. Vi må da vide, om fruen nåede at føre den samtale.”
Med røde ører gjorde Esben det han havde fået besked på. I løbet af et par minutter kom han igennem til advokat Abel.

Stadigt med advokaten i telefonen talte Esben til Frederiksen. ”Fruen HAR talt med advokaten kl 10.00.”

Frederiksen greb telefonen, og fik oplyst, at fruen ganske rigtigt havde ønsket drastiske ændringer i sit testamente. Hun havde dikteret, hvad der skulle ændres, og krævet, at advokaten kom med testamentet allerede samme dag til underskrivelse. Advokat Abel fortalte, at han havde rådet fruen til at låse den stærke dør til værelset, da han hørte, hvor ophidset Hallandsen havde været.

”Så kan du ringe til Hallandsen, og få oplyst, hvor han har været fra kl 9.00 til nu. Jeg er ret sikker på, at han ikke har noget alibi for tidsrummet fra 10.00 til 12.00. Eller i hvert fald har han det ikke for hele tidsummet.” Frederiksen lød meget skråsikker.

Medens Esben ringede, gik Frederiksen over til sin ven, Lauritz.

”Kom med hen til ydervæggen. Der må være en trækkanal eller et hul jeg har overset. Fruen må være blevet dræbt af et skud affyret udenfor huset. Det er den eneste forklaring, når dette lokale er aflåst og umuligt at komme ind i.”
Ud af vinduerne så de 2 biler parkere foran huset. Retsmedicineren og nogle teknikkere steg ud.
Lauritz Toft kiggede på sin gamle ven, og rystede med et lille, drillende smil på hovedet.

”Der er ingen huller i denne væg. Desuden ville skudvinklen være helt forkert. Og jeg vil garantere, at Hallandsen har et skudsikkert alibi for tiden fra kl 10.00 til nu. Desuden ved jeg med sikkerhed, at din retsmediciner ikke vil finde nogen kugle i kroppen på fruen.”

Frederiksen stirrede rystet på sin ven. Lige i det samme fortalte Esben, at Hallandsen havde siddet i dybe diskussioner med personalet hos told og skat fra kl 9.45, og at han stadigt var hos dem.

Frederiksen sukkede.
”Jeg kender dig jo, og jeg skal nok lade være med at betvivle dine opdagelser. Men hvordan kan du vide det? Og hvad havde jeg overset?”

Lauritz smilede. ”Det kunne da ikke være meget mere indlysende, gamle ven. Det afgørende spor var telefonen. Når den endte på gulvet, betyder det, at Fruen holdt den i sin hånd i det sekund hun døde.”

Han grinede drillende. ”Faktisk kan man sige, at telefonen slog den gamle dame ihjel. Jeres teknikkere vil let kunne finde beviset på telefonen.”

Retsmedicineren skulle jo have liget med til nærmere undersøgelser, efter at han havde foretaget en foreløbig undersøgelse på gerningsstedet. Men på Frederiksens direkte spørgsmål om, hvor vidt der befandt sig en kugle i såret, havde han kigget forvirret på den tykke opdager, og sagt, at det måtte der jo gøre. Og da Frederiksen fortalte, at han havde tungtvejende grunde til at tro, at dette ikke var tilfældet, undersøgte retsmedicineren hurtigt hullet over den afdødes hjerte.

”Der er ingenting. Hvordan er det muligt? Det ligner et skudsår. Og hvordan kunne du vide det?”
Frederiksen sukkede bare.

”Velkommen til min verden. Sådan er det, når man tager den menneskelige elektronhjerne med til et gerningssted.” Han pegede på Lauritz Toft med en blanding af fortvivlelse og beundring.

”Vi ved i hvert fald, at Hallandsen er uskyldig.” Det var Esben meget glad for at have skaffet bevis for.
Lauritz rystede med et overbærende smil på hovedet.

”Du har vundet en badetur i Salt Lake i Utah, USA. Hallandsen er skyldig, og en hurtig undersøgelse af telefonen vil vise, at han har haft MULIGHED for at begå mordet. Hvis han har båret sig dumt ad, vil den endda bevise at han HAR GJORT DET.”

Frederiksen var for klog til at modsige sin ven, og satte sig bare opgivende ned.
”Kom så. Forklar os dødelige, hvad du ser, som vi andre ikke kan fatte?”

Kære læsere. Kan i finde en forklaring på, hvordan mordet er begået? Hvilken betydning telefonen havde? Og hvorfor den gode Lauritz kunne være så sikker på, at der ingen kugle var i såret?

Måske kommer den fuldstændige forklaring i kommentarsporet. MEN HVIS det denne gang skulle ske, at gåden ikke bliver fuldt opklaret, vil jeg om ca. en uge tilføje Lauritz Tofts forklaring på mysteriet om mordet i det låste værelse.

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (15har stemt 3.20 af 5)
Loading...

5 kommentarer

  1. Den Liderlige Bedstefar

    13. februar 2018 kl 2:00

    Jeg vil tro, at det er mobiltelefonen, der er mordvåbenet, afskudt fra armbrøsten, der blev udløst at vibrationen fra mobiltelefonen, da Hallandsen (Ham fra Olsen Banden??) ringede til mobiltelefonen.

    Hans gamle tante har jo ikke mobiltelefon selv, men bruger den gamle telefon på skrivebordet.

    0

  2. Kaptajn Bligh

    12. februar 2018 kl 18:29

    Flot Drews.

    Drabsmetoden er ganske rigtigt en pil af is, afskudt fra armbrøsten.
    Manglen på en kugle i såret, og det, at tæppet var fugtigt, afslører is pilen. Og armbrøsten pegede direkte på den stol, som fruen ALTID sad i.
    Men der var jo ingen i lokalet. HVORDAN blev pilen affyret?

    1+

  3. dims og June

    12. februar 2018 kl 18:14

    Nu ikke noget med at snyde, skriv jeres bud før I læser mit bud.

    Umiddelbart er der et par muligheder på hvordan mordvåbnet er blevet affyret, men det er helt klart at det er en isbolt fra ambrøsten der er det dræbende.
    Jeg kan komme i tanke om et par måder det kunne være gjort på, men ud fra at de ter tunge møbler i rummet, skorstenen er ublokeret og der ligger en knust skål i hjørnet vil jeg sige at udløsermekanismen er noget der er styret af et signal fra hendes telefon hvor der er gået et kabel under møblerne og op igennem skorstenen som har enten smidt skålen på gulvet hvor den er knust, eller smidt den ind i hjørnet imod væggen hvor den er knust idet kablet er blevet trukket op igennem skorstenen.
    Beviset på telefonen er nok en app der sender signalet ved en samtales ophør. Derudover må der så være spor på taget efter spillet der har trukket kablet.

    En anden variant er at det er vores mistænkte der har kastet med skålen og udløseren findes indeni ambrøsten som en fjederdims der udløses med telefonen.

    Og jeg har ikke læst kommentarer..

    1+

    • Kaptajn Bligh

      12. februar 2018 kl 18:53 - som svar på dims og June

      Flot Dims og June
      Også i havde løst den første del, nemlig is pilen.
      Og i havde tænkt længere og stort set kommet med den forklaring, som jeg som forfatter har tænkt på mysteriet.

      I min version er den knuste skål kun vildledning. (jeg havde den med i en lidt anden variation, og lod den så ligge, for at ikke ALLE oplysninger automatisk skulle bruges)

      Min (og Lauritz) tanke er, at der ganske rigtigt ligger en apps på telefonen, af den type som det i kan få til avanceret sexlegetøj aktiveret via din telefon. Selve fjernbetjeningen har Hallandsen let kunnet skjule, måske i et af de tunge møbler.
      I selve armbrøsten har han lavet en minimal ændring. så strengen fra den spændte armbrøst har hvilet på en ganske lille split, der, styret af fjermbetjeningen kunne trækkes ned, og dermed affyre våbnet.
      Vores mesterdetektiv havde selvfølgeligt set spidsen af denne metaltap i armbrøsten.

      Flot klaret, Dims og June

      1+

  4. Drews

    12. februar 2018 kl 16:46

    Hun er skudt med en pil af is affyret fra armbrøsten. Men jeg har ikke regnet ud hvordan triggeren er udløst 😉

    1+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight