- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
Den venstrehåndede morder
Et Lauritz Toft mysterium.
I billardlokalet lå liget af en yngre, velbygget mand…
Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com
Der var blevet begået et knivmord i den eksklusive klub, hvor byens spidser yndede at mødes med hinanden. Mordet var begået omkring kl. 21.00. I hvert fald var liget blevet fundet af et andet klubmedlem på dette tidspunkt, hvorefter politiet omgående var blevet tilkaldt. Tykke Frederiksen fra kriminalpolitiet var på sagen, og som så ofte før havde han inviteret sin ven, den brillante begavelse Lauritz Toft med til undersøgelserne. Ja denne aften var der endda endnu en civil tilstede, idet Lauritz havde været sammen med sin gamle gymnasiekammerat, som netop i gymnasietiden havde fået sit øgenavn, Den Grufulde Gryntauer.
Det venskabelige øgenavn havde han fået, som en sammenskrivning af hans efternavn og ”Den frygtelige Kentaurer”, som klassen havde læst om i oldævl. Netop Lauritz og Gryntaueren havde været klassens intellektuelle spidser, og havde netop derfor følt et åndsfællesskab.
Klubben var et rigtigt hyggested, med et britisk inspireret bibliotek, hyggestuer og lokaler til bridge og billard, som de fleste af klubbens medlemmer, der for resten alle var mænd, ivrigt dyrkede.
I billardlokalet lå liget af en yngre, velbygget mand. Frederiksen undersøgte liget, og kunne ikke finde andre skader end et enkelt knivstik.
Henvendt til de øvrige tilstedeværende politifolk sagde Frederiksen:
”Se på vinklen af det knivstik. Det vil være nærmest umuligt at stikke en mand på den måde, hvis morderen brugte højre hånd. Dette mord må være udført af en mand, der har holdt kniven i venstre hånd.”
Kriminalinspektøren kiggede hurtigt, og lidt nervøst over på sin ven, journalisten Lauritz Toft, og følte sig straks bedre tilpas, da vennen smilede anerkendende tilbage. Hans konklusion måtte være rigtig.
Politiets chefteknikker gik i gang med sine undersøgelser, og kunne kort efter meddele, at sagen måtte være let at opklare.
”Denne bygning er som et fort. Der er kun en indgang, når man ser bort fra en branddør, der beviseligt ikke har været åben. Alle vinduer er sikrede, så de kun kan åbnede få centimeter.” Han gjorde en pause, før han triumferende fortsatte:
”Bygningens hoveddør er videoovervåget, Og optagelserne viser, at der på gerningsaftenen, altså denne aften, kun har været 6 personer i klubben. Offeret plus 5 af klubbens faste medlemmer. Morderen må være en af disse 5 medlemmer, som jo også fandt den myrdede og tilkaldte politiet.”
”Tak for de oplysninger, Jensen. Jeg går ud fra, at de 5 mænd, du har set på overvågningsfilmen, er de 5 herrer, der stadigt er tilstede her?”
Dette kunne Jensen bekræfte.
Frederiksen havde, medens Jensen arbejdede, været i gang med en foreløbig afhøring af de 5 vidner.
Ingen af dem havde set noget, og heller ikke hørt noget.
En af de yngre kriminalbetjente bemærkede, at det var mærkeligt, idet han ville tro, at en mand ville skrige og larme, når han blev knivdræbt.
Müller, et af medlemmerne, gjorde opmærksom på, at bygningen var opført af usædvanligt solide materialer, og at især billardrummet var vældig godt isoleret for støj. Hvis døren havde været lukket, ville medlemmer, der befandt sig i klubbens øvrige lokaler ikke have kunnet høre ret meget.
Spørgsmål om, hvem der havde set hvem i tiden op til kl. 21.00, da Hr. Serup havde fundet den knivdræbte, førte ikke til noget afgørende. De havde alle mest opholdt sig i det store og kringlede bibliotek, hver for sig optaget af læsning af bøger eller aviser. Tidligere på aftenen havde de alle spist sammen, og det var aftalt et bridgespil sidst på aftenen. Men lige op til fundet af liget, havde de underholdt sig selv på forskellige steder. Ud fra de samlede vidneudsagn, syntes alle 5 at have været til stede i biblioteket, hvorimod den dræbte ikke var set af nogen i tiden fra kl. 20.00 til kl. 21.00.
”Ingen har set nogen gå ind i billardrummet, eller komme ud derfra. Alle har tilsyneladende et alibi i form at være set af de øvrige, men disse alibier er i ingen af tilfældene vandtætte. I princippet kan Müller, Serup, Vangmyr, Mogensen og Linke alle være morderen. Det eneste vi med sikkerhed ved er, at en af dem må være den skyldige. Desuden ved vi, at morderen er venstrehåndet.” Frederiksen gjorde en pause.
”Jeg håber, at i alle vil samarbejde med politiet. Idet det jo må være i de 4 uskyldiges interesse at sagen bliver opklaret, så i kan blive renset for mistanke. Vores teknikere er lige nu i gang med at undersøge liget for fingeraftryk og eventuelle biologiske spor, stammende fra gerningsmanden. Ligeledes vil i 5 blive undersøgt meget grundigt. Men sideløbende hermed vil jeg gerne foretage mine egne undersøgelser, og stille nogle spørgsmål.”
De mistænkte tilkendegav alle, at de helt stillede sig til rådighed for Frederiksen.
”Er der nogen af jer, der er venstrehåndede?”
Alle svarede benægtende.
”Jeg vil gerne have, at i lige beviser det, ved at skrive et par ord på dette papir.”
En efter en gik de 5 mænd frem, og skrev hver et par linjer. Alle havde en pæn skrift, og for alle virkede skrivningen naturlig og utvungen.
Frederiksen fortsatte sine spørgsmål, idet han forsøgte at opbygge et begivenhedsforløb i tiden op til liget blev fundet. Men der dukkede ikke noget afgørende op.
Lauritz brugte tiden til omhyggeligt at undersøge lokalerne, og sluttede sig først til gruppen af mænd, da Frederiksens forhør var afsluttet.
”Har du fundet noget, Lauritz,” spurgte Frederiksen næsten desperat. Den tilsyneladende simple sag virkede umulig at løse.
”Næ, ikke rigtigt. Jeg har undersøgt lokalerne i alle detaljer, og der er ganske rigtigt absolut ingen mulighed for, at nogen kan være kommet ind eller være gået, uden at overvågningskameraerne ved udgangen havde vist det. Selvfølgeligt skal politiets teknikere først bekræfte, at der ikke er pillet ved optagelserne, men jeg er ret sikker på at de er i orden. Og ligeledes kan jeg garantere, at der ikke er en person skjult i lokalerne. Kredsen af mistænkte er begrænset til de 5 herrer her. For selvmord er absolut ikke en mulighed.”
”Kan du ikke på nogen måde hjælpe politiet denne gang, gamle ven?”
”Der er vel altid en mulighed. Må jeg have lov til at udspørge vidnerne, og undersøge dem lidt?”
”Det må du bestemt, forudsat at i 5 stadigt er villige til at samarbejde?”
Igen blev der nikket hele vejen rundt.
”Hr. Linke. Hvilke forbindelser havde du til den afdøde?”
Hr. Linke trådte frem. En ældre mand, men stor og kraftig.
”Vi er begge store entreprenører, og har ofte lavet projekter sammen. Og vi har været medlemmer af denne klub i flere år. Desuden er vi begge, ligesom de øvrige 4 mistænkte ivrige billardspillere, og har brugt utallige timer ved billardbordet sammen.”
Lauritz bad manden om at række sine hænder frem. Det var store, grove hænder, med tykke puder af hård hud. På Lauritz spørgsmål bekræftede Linke, at han, selv nu, hvor hans firma var vokset sig stort. Indimellem deltog i det manuelle arbejde. Lauritz talte højt om sine iagttagelser, for at alle politifolkene kunne få del i hans observationer.
Tilfreds konstaterede Lauritz, at mandens hårde hud var mere udviklet i den højre hånd, hvilket jo fint passede med, at denne mand ikke var venstrehåndet. Der var selvfølgeligt ikke det mindste spor af blod på mandens hænder.
”Det, at i laver så mange, store projekter sammen, kunne indeholde et motiv til at du ville dræbe manden. Du kunne have et økonomisk motiv for at ønske ham væk.”
Linke kiggede lidt hånligt på Lauritz. ”Ja, Hr. amatøropdager, sådan kunne det måske være. Men det er det ikke. Jeg er helt uskyldig. Og du vil finde ud af, at alle de tilstedeværende klubmedlemmer har indgået i den slags samarbejder indbyrdes. Så din analyse af motivet vil ikke være let.”
Lauritz trak Vangmyr frem. ”Har du, som Hr. Linke har fortalt, tilsvarende relationer til den afdøde?”
Det kunne Vangmyr kun bekræfte. Han havde et stort tømrerfirma, og havde udført mange entrepriser i samarbejde med den dræbte. Og også han havde spillet tusindvis af timers billard med den afdøde på klubbens bord.
Vangmyr var er lille mand. Men meget yngre end Linke, og han så stærk og senet ud.
Lauritz ville gerne se mandens hænder. De var fine og glatte. Lidt som en skoleelev. Her var tydeligvis tale om en virksomhedsejer, der udelukkende beskæftigede sig med kontorarbejdet. Kun ganske tynde puder af hård hud ved roden af fingrene. Og mandens negle var velplejede, men ikke helt kortklippede. Hænderne var fuldstændigt rene og uden blodspor.
Den næste i rækken var Serup, den mand der havde fundet liget.
En usædvanligt høj mand, slank og præsentabel.
”Jeg ejer byens største WWS firma, og jeg har også ofte udført større opgaver i samarbejde med den døde,” startede Serup med at fortælle. ”Og også jeg har spillet billard med manden på bordet her utallige gange.”
Hans hænder var ikke specielt grove, men lidt hård hud på begge hænder viste dog, at han var vant til at deltage i manuelt arbejde. Lauritz kunne dog ikke udlede noget om, om manden eventuelt kunne være venstrehåndet. Men der var spor af blod på Serups højre hånd.
”Ja, jeg rørte liget, lige da jeg fandt det. Jeg skulle jo vide, om manden var død.”
Den yngste af de tilstedeværende kriminalbetjente skyndte sig at lufte sin mening: ”Det er jo meget muligt, at Hr Serup udførte mordet, og derved fik blodet på sig. Og derefter slog alarm.”
Frederiksen så irriteret på sin unge kollega. ”Naturligvis er dette ikke udelukket. Men vi søger efter mere afgørende spor.”
Lauritz trak Hr. Müller frem. En slank, høj og spændstig mand.
”Jeg har også et entreprenørfirma, og jeg har flere gange samarbejdet med den afdøde. Men jeg hører faktisk til i en by 40 kilometer herfra, så det er først i de seneste uger, jeg er begyndt at komme i klubben. Faktisk har jeg kun spillet billard med den afdøde her på bordet et par gange, og slet ikke med de øvrige medlemmer. Selv om jeg faktisk har spillet enormt meget andre steder.”
Historien fortsætter under reklamen
Lauritz undersøgte også denne mands hænder. De var slanke og fine. Tydeligvis ikke hænder, der havde udført meget fysisk arbejde. Der var små puder af hård hud ved roden af fingrene på den højre hånd, og en ret stor pude ved håndroden, længst væk fra tommelfingeren. På venstre hånd var der nærmest ingen hård hud. Der var ingen spor af blod nogen steder.
Som den sidste blev Mogensen kaldt frem.
En enorm mand, bygget som en bjørn. Utvivlsomt i besiddelse af kæmpekræfter.
”Også jeg har et byggefirma, og har gjort forretninger med den afdøde. Og vi har også spillet en del billard sammen. Jeg holdt rigtigt meget af den mand.”
Lauritz undersøgte mandens hænder. De var store som skinker, og fyldt med hård hud på begge håndflader. Her var tydeligvis en mand, der havde arbejdet hårdt med sine egne hænder.
”Nå Lauritz, blev du klogere,” spurgte Frederiksen, med en lidt usikker stemme. For selv havde han intet nyt lært af det hele.
Den unge, ivrige opdager kunne ikke holde sig tilbage mere.
”Det er da åbenlyst. Motivet må være forbundet med nogle af de forretninger, som i alle havde lavet med den afdøde. Og morderen er slet ikke venstrehåndet, men har udelukkende brugt kniven i sin venstre hånd, for at narre os.”
Frederiksen kiggede på sin ven, Lauritz.
”Din unge medarbejder har jo sandsynligvis ret med hensyn til motivet. Derimod tror jeg ikke på hans teori om, at en morder skulle have haft så meget overskud, at han kunne have brugt sin svagere hånd til at begå mordet. I så alle, hvor velbygget den afdøde var. Mod en svagere mand ville en snu morder måske have kunnet gøre det, men ikke mod en så stærk mand.”
Frederiksen kløede sig i nakken. ”Men alle 5 mulige gerningsmænd har jo bevist, at de er højrehåndede. Og du udelukker jo selv, at der kan have været andre i klubbens lokaler en dem. Kan du give os en forklaring?”
Lauritz kiggede ned. Sagen irriterede ham. For første gang kunne han ikke give en færdigpakket opklaring af den forelagte sag til sin ven.
”Jeg har en kraftig mistanke til, hvem den skyldige er. Og der er jo helt tydelige indicier. Men det afgørende bevis findes desværre ikke.”
Hidtil havde Den Grufulde Gryntauer stået helt passivt og lyttet til sin gamle gymnasiekammerat. Men nu trådte han frem.
”Sjovt at opleve en sag, du ikke kan opklare. Især fordi du faktisk har gjort de nødvendige observationer. Jeg VED næsten med sikkerhed, hvem du mistænker, og hvilken oplysning, der så voldsomt antyder, at det er ham. Men du har faktisk det afgørende bevis. Du mangler bare baggrundsviden til at tolke det rigtigt.”
Henvendt til Frederiksen fortsatte han: ”Jeg synes i skal arrestere…………………………….”
HVEM udpegede både Lauritz og Gryntaueren som den skyldige?
Hvilket indicium havde de begge fundet mod manden?
Og hvilket afgørende bevis havde Gryntaueren kunnet finde i Lauritz iagtagelser?
9 kommentarer
Skriv et svar
-
Kære venner Vi er desværre stadig ramt af sygdom på redaktionen, og [...]
Krudtkanonen
03/11/2018 kl 20:52
Jeg hælder også til, at det er hr. Müller, der gjorde det for at overtage afdødes forretninger.
At hr. Müller er venstrehåndet (ihvertfald når han spiller billiard) bekræftes af placering af den hårde hud. Hvis han virkeligt spiller meget billard, vil han have hård hud på håndroden af den hånd, der ikke er dominerende. Han styrer og sigter med køens tunge ende med venstre hånd og stabiliserer med højre og har derfor hård hud her = hr. Müller er venstrehåndet (som undertegnede)
Kaptajn Bligh
04/11/2018 kl 8:03 - som svar på Krudtkanonen
BRAVO
Du har fundet det virkelige bevis.
Hr. Müller er ganske rigtigt den virkelige morder.
Her får du (og andre) afslutningen af novellen:
Henvendt til Frederiksen fortsatte han: ”Jeg synes i skal arrester Müller. Du er vel enig, Lauritz?”
“Absolut. Som jeg sagde, er der meget tydelige indicier på, at det må være Müller. Nemlig den kendsgerning, at han er et helt nyt medlem i klubben, hvorimod de øvrige har omgås hinanden i årevis. HVIS en af de andre havde været venstrehåndet, ville de øvrige have bemærket dette. Men hvilket yderlige bevis havde du udledt af de observationer jeg havde gjort?”
Gryntaueren smilede: “Müller sagde selv, at han var en meget ivrig billardspiller, måske endnu mere end de øvrige. Du kiggede på hans hænder. Ved håndroden af hans højre hånd var der en stor pude af hård hud. Billardspillere har deres “gode” hånd bagerst på køen, og den modsatte hånd liggende på klædet , når de støder. Spiller du nok, vil den gentagne kontakt med klædet danne hård hud lige der. Næsten alle ivrige billardspillere har denne klump af hård hud på deres VENSTRE hånd. Men du fandt den på Müllers HØJRE hånd, fordi han er kejthåndet. Begynd at undersøge hans firmas regnskaber grundigt, så er jeg næsten sikker på, at i vil finde et økonomisk motiv for drabet.”
Tillykke til Krudtkanonen for den flotte opklaring. Er du selv billardspiller?
Newbie
03/11/2018 kl 15:39
Müller spiller måske billard med venstre hånd og vil nok gerne overtager den afdødes firmaaktiviteter i byen.
Kaptajn Bligh
03/11/2018 kl 20:29 - som svar på Newbie
Med hensyn til motivet, har du jo ret. Motivet for forbrydelsen skal søges i forretningsrelationer mellem den dræbte og hans morder.
Og din mistanke til Müller er da interessant.
Men hvorfor tror du, han spiller billard med den “forkerte” hånd forrest?
Styggeulv
03/11/2018 kl 5:49
1 det er sgu en fantastisk historie… mere at den slags!!!
2 den kan jeg sgu ikke greje
Kaptajn Bligh
03/11/2018 kl 6:12 - som svar på Styggeulv
Lad os nu se, om der ikke kommer nogle læserforslag til, hvilken af personerne, der har skjult, at han i virkeligheden er venstrehåndet, og dermed den sandsynlige morder.
Men ellers får Lauritz Toft og Gryntaueren lov til at brillere.
Den Liderlige Bedstefar ?????
02/11/2018 kl 19:15
Nu har jeg 6-7 gange gennemlæst mordmysteriet. Og selv om jeg sluger krimier på TV. For tiden: “Døden i Paradis”, hvor jeg hyppigt løser gåderne.
Men dette mysterie kan jeg skutte løse!
Den Liderlige Bedstefar ?????
02/11/2018 kl 20:08 - som svar på Den Liderlige Bedstefar ?????
Morderen er efterhånden i mine sammenstykkede tanker: “Mogensen”!
Han kan bruge begge hænder, han er stærk som en bjørn. Men motivet. Det er en gåde – som det hele jo er !!!!
Kaptajn Bligh
03/11/2018 kl 4:42 - som svar på Den Liderlige Bedstefar ?????
Jeg vil ikke komme med løsningerne endnu.
Men du har ret i, at morderen har den egenskab, at han, selv om han er venstrehåndet, er i stand til at skrive med højre. Det er der en del mennesker der kan.