Hun vidste godt, at det var dumt at tage med en flok halvfulde unge fyre med hjem, men det havde været virkelig koldt…

Forfatter: Læsehæsten

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Hele indre Århus by var fuld af liv, hvor travle handlende, stressede småbørnsfamilier, samt pakkebude og butiksansatte væltede rundt mellem hinanden. Denne lørdag var Strøget og området omkring Domkirken sort af mennesker, og mindst tre forskellige julesange og -melodier kunne høres fra forskellige steder.

Emma sad og puttede sig på en bænk ved den gamle Domkirke og ærgrede sig over, at hun ikke havde mere snaps. Eller mad. Der var ikke mere goodwill at hente hos Max, der stod og solgte brændte mandler, og både kulden og mørket gjorde det sværere at finde flasker og dåser med pant.

Det var hendes første vinter som hjemløs, og hun var bevidst om, at det sagtens kunne have været værre, men det ændrede ikke på, at det var en hård årstid. Nogle af de gamle og garvede kunne berette om vintre med meget lavere temperaturer, eller der var meget vådere… eller med sne. Tanken fik det til at gyse i hende. Når man boede på gaden, fik man et helt andet forhold til årstiderne.

I det mindste var hendes jakke blevet tør nu, efter at den var blevet vasket, og hun havde forladt Gerts hjem ude i Vejlby. Resten af tøjet havde hun stoppet ind i foret på sin jakke, så den bulede underligt rundt omkring, men det var bedre end at bære det i armene. Hun savnede dog at have et par underbukser, der ikke hele tiden truede med at falde ned.

Det var hendes nitten års fødselsdag i starten af januar, og det var netop, da hun blev atten for snart et år siden, at problemerne for alvor startede. Folkeskolen havde været noget lort, særligt de seneste år, og hun havde afsluttet med elendige karakterer. Ikke fordi, at hun var dum, men hun prioriterede det bare ikke. Hun havde for travlt med at hænge ud med gutterne.

Hendes forældre havde været frustrerede og afmægtige ift. hendes oprør, og hun havde strittet imod ethvert forsøg på hjælp og udredning for eventuelle diagnoser. Nødtvungen gik hun med til at starte på en erhvervsuddannelse, men efter kun et halvt år stoppede hun helt med at dukke op. Fra at hun var sytten, og indtil, at hun blev atten, var det én lang kamp mellem hende og hendes forældre, og nu her i foråret fik hun nok.

Særligt Emmas mor havde været hård hen mod bruddet og gentagne gange truet med, at så måtte hun jo flytte væk, hvis hun ikke ville indrette sig, så det havde hun til sidst gjort. Farvel, assholes. En pose tøj, mobilen, lidt make up og så ud på gaden. Tog bussen væk fra Egå og ud til en af gutterne, blev kærester med ham og boede der i nogle uger, flyttede ud og videre til en anden kammerat. Inden sommeren var slut var hun ikke længere en del af dét slæng, og der var flere og flere nætter, hvor hun måtte sove under åben himmel.

Hun måtte dog indrømme, at der var noget ved juletiden, der føltes meget forkert, når man levede på gaden. På trods af de mange opgør med familien, så føltes det hult indeni ikke at være hjemme og mærke stemningen og varmen. Oftere end nogensinde før overvejede hun, om hun kunne tillade sig at komme hjem til villaen i Egå igen. Og ville hun overhovedet være velkommen?

I løbet af dagen fik hun skrabet lidt sammen til noget mad, og der stod nogle og delte lidt ud ved Mindeparken, men det blev tidligt mørkt, og hun vandrede lidt rundt i gaderne for at finde et godt sted at hvile sig. Hun var vant til at blive jaget væk af butiksejere og restaurationer, der ikke ville have hende til at sidde op af deres facader eller omme i deres gårde, så hun var nødt til hele tiden at være på farten.

Midt på aftenen havde hun sat sig på en trappe i en smal sidegade og pakkede jakken godt og tæt rundt om sig, og hun sendte en varm tanke til Gert, der havde givet hende sine gamle, varme handsker. Byen havde et andet liv i weekenderne, hvor mange skulle i byen og feste, og det kunne nogle gange være en god idé at undgå. Fulde mennesker var generelt mere utilregnelige, og man kunne ikke altid forudse, hvad de ville sige eller gøre, når de stødte på én som hende.

Det var også derfor, at hun puttede sig lidt ekstra, da et selskab på fire fyre passerede hende med højlydte råb og hujen. Hun overvejede med det samme, om hun skulle rejse sig og stikke af, da de stoppede, og én af dem gik hen og kiggede på hende.

“Hey hey! Er du blevet væk fra dine forældre?”

Den dumme kommentar udløste spredt latter blandt de andre fyre. Emma forsøgte at ignorere ham.

“Ej, seriøst, hvorfor sidder du her? Er det ikke for koldt?”

Hun trak bare på skuldrene. Håbede på, at han snart ville miste interessen og gå videre. Det gav et sæt i hende, da han pludselig havde en hånd tæt på hendes ansigt og løftede hendes hætte. Hun fik øjenkontakt med ham, og han smilede til hende.

“Vil du med ind i varmen og have en øl?”

De gik i fem minutter, før de kom til en opgang og låste sig ind. Hun vidste godt, at det var dumt og risky at tage med en flok halvfulde unge fyre med hjem, men det havde været virkelig koldt på den trappesten, og hun kunne godt trænge til en øl. Lejligheden var helt øverst i opgangen på 4. sal, og de gik alle fem indenfor.

Hun blev mødt af intens gøen fra to store hunde, som ejeren, Jakob, fik dysset ned, før de gik ind i stuen. Det så ud som om, at der havde været holdt fest for nylig, og der stod flasker og tomme dåser overalt på sofabordet. En controller til en spillekonsol lå i en tom pizzabakke, og en halvtom æske med snusposer lå på gulvet halvt under sofaen. Emma fik en øl i hånden og blev sat i sofaen mellem to af fyrene.

Udover Jakob, en drenget, smart-i-en-fart type med kort, lyst hår og en ørering, var der også Morten, Patrick og Kasper; hvor de to sidstnævnte var lige så kække som Jakob, så var Morten lidt mere tilbageholdende. De skulle konstant overgå hinanden i smarte bemærkninger, og der blev joket og grinet, og det føltes pludselig, som da hun hang ud med gutterne dengang. Efter lidt tid varmede hun lidt mere op og deltog også mere i snakken.

“Hey. Bor du seriøst på gaden?”, spurgte Jakob pludselig
Hun tog en tår af sin øl og nikkede. Det var ikke noget, hun gad at snakke om, og hun håbede, at han ville droppe det.

“Okay, sindssygt. Hvordan tjener du så penge?”

Hun kiggede på ham og derefter ned på øllen i hendes hånd.

“Jeg tjener sgu ikke no’en penge. Jeg klarer mig med, hvad jeg kan finde og skaffe.”

Et blik blev vekslet mellem fyrene, og hun fik en foruroligende følelse i maven.

“Okay, det lyder tough. Men du kan godt bruge penge, ikk’?”

“Jo, selvfølgelig.”, svarede hun med en lettere vrissen tone i stemmen.

“Okay okay, cool nok. Hvad nu, hvis jeg gerne vil give dig lidt penge? Hvordan vil du have det med dét?”

En alarmklokke begyndte at bimle i hendes baghoved.

“Hvorfor vil du give mig penge? Har du så mange, at du giver dem væk?”

De andre drenge begyndte at gnække, og Jakob sendte dem et tvært blik.

“Nej, du skal se det mere som en business proposition. En god mulighed.”

“Okay… hvad er det for noget business, du foreslår?”

Han kiggede rundt på de andre og hev nogle pengesedler frem fra lommen. Der måtte være tusinder af kroner.

“Hvad nu, hvis jeg gerne vil betale dig hundrede kroner for at tage blusen af?”

Hun ville gerne lytte til alarmklokken og så bare komme ud fra lejligheden… men hun kunne også godt bruge nogle penge. Uden et ord rakte hun hånden ud og fik stukket sedlen i hånden, hvorefter hun begyndte at tage blusen af. Patrick på hendes venstre side lænede sig ind og snuste til hende, mens han kiggede på hendes bryster i den sorte undertrøje.

“Du lugter faktisk ikke som en hjemløs.”

“Nej, jeg har været i bad for mindre end et døgn siden”

Hun rullede med øjnene og tog endnu en tår af sin øl. Jakob sad og kiggede tænksomt på hende.

“Vil du have hundrede kroner mere? For at smide bukserne?”

Der blev stille i stuen, og alle afventede hendes reaktion. Hendes hånd rakte ud efter pengene, og bukserne røg af. Alle fire drenge kiggede nu grådigt på hende og den bare hud, hun havde blottet. Kasper pillede ved kanten af hendes underbukser.

“Er de ikke til mænd?”

Hun klaskede hånden væk med et let dask og et nervøst smil. De skulle ikke have lov til at begynde på noget.

“Det var, hvad jeg kunne finde.”, mumlede hun afdæmpet.

Der blev stillet endnu en øl foran hende, og de snakkede lidt videre, mens de betragtede Emma, der sad i lidt for stort herreundertøj. Efter lidt tid tog Jakob pengene frem igen.

“Hvad skal du have for at tage undertrøjen af? Hundrede kroner?”

Hun grinte og rystede på hovedet over tilbuddet. Tænkte lidt over det og løftede til sidst to fingre. Med et smil trak han to sedler ud af stakken og rakte dem til hende.

“Hov hov, ikke pille!”, sagde hun skarpt, da Patrick pludselig sad med to fingre og prøvede at fange hendes ene brystvorte, der var blevet godt stiv af situationen og den kølige luft.

“Ej, hold nu op med at være så kedelig. Hér – du får lige en ekstra.”

Der røg endnu en hundredkroneseddel over til hende, og hun bed klagerne i sig, mens Patrick endelig kunne komme til hendes bryst, uden at hun forhindrede ham. Hans fingre legede forsigtigt med brystvorten, men øjeblikket efter sad han med hele hendes lille bryst i hånden. Kasper fangede også idéen og tog godt fat i det andet bryst.

“Du får to hundrede, hvis du tager underbukserne af og viser fissen.”

Hun sad kort efter i sofaen og spredte sine lår, så de fire gutter kunne se hende. Det snurrede i maven på hende, men mest fordi, at hun gruede for, hvor det ville ende henne. Patrick sad stadig og legede med hendes bryster og kiggede liderligt på hendes letbehårede køn.

“Fuck, det ser godt ud…”, drævede han, og hun ventede næsten, at han snart savlede på hende.

“Oh yes, du ser virkelig dejlig ud. Hvad skal du have for at være vores hygge-pige i aften? Et tusind?”

Jakobs spørgsmål lammede hende, selvom hun ikke burde være overrasket. De regnede hende kun for at være en hjemløs luder. Hun rystede hurtigt på hovedet.

“To tusind?”

Endnu en gang rystede hun på hovedet. Hun måtte væk herfra.
“Hvad med tre tusind?”, bød han og viftede med pengene. Hun slikkede sig om munden.

“Sidste bud: fire tusind, og så gør du alt.”

Hun mærkede Kaspers hånd krybe op af inderlåret, og hun begyndte at frygte, at hun ikke ville få lov til at gå, før de havde fået deres vilje. Hun kunne lige så godt få mest muligt ud af det. Med hjertet helt oppe i halsen løftede hun sin hånd og viste fem fingre.

“Deal.”, sagde han bare med et overlegent udtryk. “Kom herover og sut min pik.”

På rystende ben rejste hun sig fra sofaen og satte sig på knæ foran Jakob, der ugenert trak sine bukser ned og satte sig i stolen. Lagde en hånd bag hendes nakke og trak hende hen til sit skød, og hun åbnede lydigt sin mund og tog ham ind.

Ud fra devisen om, at jo hurtigere hun kunne gøre dem tilfreds, jo hurtigere kunne hun komme væk, gjorde hun sig ekstraordinært umage, men forsøgte samtidig at gøre det hurtigt. Hendes tunge og læber kælede hele vejen fra spidsen til roden, og hun kunne stolt mærke, at han hurtigt var tæt på. På under to minutter havde hun suttet ham helt til kanten, og han kom med et dybt støn ned i halsen på hende.

“Holy shit, hun kan sutte! I SKAL prøve hendes mund!”

Patrick var hurtig til at vinke hende hen til sig og flettede hurtigt sine fingre ind i hendes blå-grønne hår, så han kunne trække hendes ansigt ned over sit skridt. Det tog hende ikke lang tid at bringe ham ud over rampen, og han kom også hurtigt og voldsomt, mens han pressede sig så dybt ind i munden på hende, som han kunne.

Næste mand var Kasper, der med en brysk stemme kommanderede hende op på alle fire i sofaen, så han kunne kneppe hende bagfra. Hun nåede netop at fugtige sig lidt med noget spyt, før han moste pikken ind og sank i bund.

Hun kiggede til siden og kunne se Jakob og Patrick hælde shots op, og efter en hurtig skål huggede de én ned sammen med Morten. De virkede meget tilfredse med dem selv. Emma lænede sig frem mod armlænet for at få bedre støtte mod Kaspers hurtige stød.

Efter kun fem minutter hamrede han sig i bund en sidste gang og udstødte et langtrukkent, gutturalt grynt, mens den varme sæd fyldte hende. Han gav hende et solidt klask i røven, før han satte sig og rakte ud efter sit shot.

“Morten, hva’ med dig? Vi skal nok lade være med at sige noget til Rikke.”

Den lidt stille fyr skulle kun bruge få sekunder til at overveje det, nu hvor de andre eksplicit havde givet ham lov, og han rejste hurtigt og lynede sine bukser ned. Emma afventede, hvad han ville, og lod sig skubbe om på ryggen i sofaen, hvorefter Morten lagde sig mellem hendes lår.

Ugh! Han hakkede sit jern i bund, som var hun bare en dukke, og hun kiggede tomt ind i sofaens ryglæn, mens han bare kneppede løs i hende. Det var en teknik, som hun efterhånden havde lært i sit korte, hårde liv som hjemløs, hvor det på ingen måde var en fordel at være en ung pige.

Han holdt lidt længere end de andre og sprøjtede til sidst en betragtelig ladning op i hende. Kiggede ned på hende – måske med et lidt skyldigt blik? – inden han rejste sig fra hende. Hun nåede lige at kigge op, før hun så Jakob komme hen med stiv pik og et forventningsfuldt blik i øjnene.

Både Jakob og Patrick tog hende hårdt på sofaen, og langt om længe tænkte hun, at det var slut. Hverken Morten eller Kasper gjorde mine til, at de ville mere, og hun rakte ud efter sit tøj.

“Hov, vi er ikke færdige. Tag det her på øjnene.”

Jakob rakte hende et stykke stof, som hun med et frustreret suk bandt for sine øjne, så hun næsten ikke kunne se noget. Hun mærkede en hånd hjælpe hende op og stå og drejede hende rundt.

“Her, sæt dig på knæ og læn dig ind over sofaen.”

Kunne de virkelig blive ved med at kneppe hende? Hun ønskede inderligt, at det snart var overstået. Så hørte hun en lyd, der fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen.

“Hold hende.”

Kommandoen var hård og kold, og stærke hænder greb hendes arme og pressede hendes krop til at blive i stillingen.

Panikken skyllede gennem hende, og hun begyndte at skrige. Hørte den hæse vejrtrækning fra den ene af de store hunde helt tæt på sig, og så sprang den op på hendes ryg.

Fyrre minutter senere stod hun på gaden nedenfor opgangen med sin jakke i hånden og rystede af kulde og forfærdelse. Begge hundene var blevet ledt hen til hende, men kun den første af dem var lykkes med at gennemføre Jakobs og de andres syge plan. Den anden mistede interessen, og til sidst opgav de at få den til at gøre det. Kasper ville gerne have haft hende til at give ham et afsluttende blowjob, men hun var fuldstændig i chok og kunne ikke, og da han syntes, at det var for klamt at bolle hende efter hunden, blev hun bedt om at få tøj på og gå sin vej.

Hun fik jakken på og rodede i sin bukselomme, men fandt kun de første sedler for at tage tøjet af – de fem tusinde måtte stadig ligge deroppe. Grædende ringede hun på dørtelefonen, men ingen svarede, og til sidst begyndte hun at gå. Hutlede sig langs husmurene og forsøgte at undgå andre feststemte mennesker.
Historien fortsætter under reklamen

Hvor lang tid ville det mon tage hende at komme til Egå?

Læs næste afsnit