Alle siger, at de vil gøre hvad som helst, når først der er konsekvenser. Hvad har I, som er lige så meget værd…?

Forfatter: Læsehæsten

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Det var først, da der blev rusket i ham, at han så småt begyndte at vågne fra sin døs. Fragmenter af drømme blandede sig med virkeligheden, og det tog ham en rum tid, før han forstod, at det var hans kæreste, der ruskede og kaldte på ham, og at der lød en voldsom banken på yderdøren.

“Morten! Vågn nu op, for helvede!”

Langsomt satte han sig op og tog sig til hovedet. Det var helt sikkert blevet til et shot eller to for meget i aftes. Og der var også hende den hjemløse pige… Så blev han mindet om de høje bank på døren.

“Jeg kommer, jeg kommer.”, mumlede han mest for sig selv, mens han rejste sig og trak en t-shirt over hovedet. Han havde nær åbnet op, da Rikke stoppede ham.

“De ser altså sure ud. Hvem er de?”

Han kiggede gennem dørspionen, og hjertet sank i livet på ham. Årh fuck. Det var Anton og to andre mænd, og de så rigtig nok sure ud. Med et bekymret suk rakte han op og slå låsebolten fra, så han kunne lukke dem ind i lejligheden.
Morten var treogtyve og udlært salgsassistent i en herretøjsbutik inde på Strøget, men det var på erhvervsskolen, at han havde mødt Jakob, Patrick og Kasper og havde fået smag for spil. I studietiden havde de en lille spilleklub, hvor de spillede på fodboldkampe hver uge med regler, hygge og præmier, og det var først efter afgangseksamen, at det begyndte at løbe løbsk for ham.
Der kom et tidspunkt, hvor han spillede på alt muligt, hvis bare oddsene og mavefornemmelsen var rigtig, og inden længe skyldte han penge flere steder.

Da Jakob en dag sagde, at han kendte en fyr, der lånte penge ud, var Morten klar, fordi han havde en god fidus, hvor han kunne score kassen. Imod alle odds faldt det hele dog fra hinanden – pengene var væk – og han skyldte pludselig femoghalvfjerds tusinde til Anton.

Hans kæreste, Rikke, vidste ingenting om hans spillegæld, men brokkede sig ofte over, at de aldrig havde råd til noget sjovt. Hans kammerater kaldte hende en kæmpe overscoring – endda til hendes ansigt – og Morten var tilbøjelig til at give dem ret. Hun var kun atten, gik stadig på gymnasiet og lavede fotoshoots og modelarbejde i fritiden, men hun drømte om at kunne leve af at være model på længere sigt.

Anton og hans to følgere trådte roligt ind i lejligheden og kiggede sig omkring. Fik øje på Rikke og nikkede til hende, men der gik adskillige sekunder efter, at de var blevet lukket ind, før nogen sagde noget.

“Jeg kan forklare…-”, startede Morten, men blev afbrudt.
“Jeg er ikke kommet efter forklaringer.”

Den ene fyr, høj og skaldet, stillede sig ved lejlighedens yderdør, mens den anden henslængt lænede sig op af dørkarmen til køkkenet. Anton stod i midten af rummet med hænderne over kors og kiggede fraværende på en vintagelænestol, mens han talte med en kold og rolig stemme.

“Jeg er kun kommet efter penge – mine penge – som jeg har været venlig og låne til dig.”

Morten sukkede fortvivlet og skulle til at komme med endnu en forklaring, men Anton kom ham i forkøbet:
“Aftalen var fem tusinde d. 1. i hver måned startende fra november… men jeg har ikke set noget til nogen penge endnu.”
“Helt seriøst, det var min mening…-”

Længere nåede han ikke, før den høje, skaldede fyr havde trådt et hurtigt skridt hen og hugget ham i maven. Et hårdt knytnæveslag, der fik ham til at knække sammen i smerte og hive efter vejret. Rikke udstødte et forskrækket hvin og skulle til at løbe over til sin kæreste, men blev stoppet af den henslængte fyr i den modsatte ende af rummet.

“Ingen forklaringer. Kun penge. Forstået?”

Lånehajens rolige stemme var i skarp kontrast til den afstumpede voldshandling, og han kiggede afventende på den hostende og stønnende skyldner. Morten nikkede anstrengt.
“J-jeg har ikke pengene…”, gispede han med en hæs stemme.
Antons ansigtsudtryk ændrede sig ikke, men alligevel virkede det til, at nogle skygger samlede sig i hans mimik. Han vendte sig og spadserede langsomt og tænksomt rundt i stuen. Han var ikke nogen stor mand; middel højde og uden al for meget overflødig vægt. Var nok i starten af fyrrerne og havde kort, mørkt hår og høje tindinger.

“Så lad os gøre en lang historie kort: du får en ny frist til 1. januar til at betale de femten tusind, som du totalt skylder mig pr. dén dato…” Han holdt en foruroligende kunstpause. “… til gengæld får du en huskekage i dag, så du ikke glemmer at betale. Den er samtidig en blid forsmag på, hvad det vil koste dig, hvis du ikke husker at betale…”

Anton nikkede, og den høje, skaldede fyr gik hen til lænestolen, tog fat og brækkede den fra hinanden. Han samlede et af stolebenene op og vendte sig med truende øjne mod Morten, der stadig lå på knæ på gulvet og øjeblikkeligt begyndte at trygle.

“Jeg skal nok huske det! Please, lad vær med at slå mig!”
“Nix. Jeg går ikke herfra uden noget – enten finder du mine penge, eller også får min ven her lov til at give dig blå mærker.”

Fyren med stolebenet gik langsomt tættere på, og Morten krøb forskræmt væk fra ham.

“Please! I må ikke gøre det! Vi gør hvad som helst – bare lad være med at banke ham!”

Rikke kæmpede mod den anden fyrs greb, men det afholdte hende ikke fra at råbe af Anton. Han kiggede nysgerrigt på hende.
“Hvad som helst? Alle siger, at de vil gøre hvad som helst, når først der er konsekvenser. Hvad har I, som er lige så meget værd som min huskekage til ham, den glemsomme?”
Hun kiggede forvirret på ham, dernæst på den høje skaldede mand, der havde fået trængt hendes kæreste op i et hjørne ved reolen, og kiggede så dernæst desperat tilbage på Anton med bedende øjne.

“Vil du betale for ham? Vil du have hans huskekage?”
Lånehajen gik tættere på hende, og Morten blev bekymret for, at han ville slå hende. Han bad til, at de blot var ude på at skræmme dem og ikke ville gøre alvor af truslerne. Anton stod pludselig og kiggede meget indgående på hans kæreste.

“Du vil måske gerne tage hans huskekage… derinde?”

Den skaldede mand sænkede stolebenet og kiggede over på sin chef og pigen. Morten forstod ikke, hvad de snakkede om. Hans kæreste talte med en meget lille stemme.

“Hvad skal jeg gøre derinde, for at Morten ikke får tærsk?”
Den midaldrende mand smilede blot, vendte sig mod sin høje håndlanger og bad ham tage Morten med sig. Pegede på en stol og gav et signal, hvorefter han blev låst fast til stolen med strips. De var alle fem i soveværelset nu, og Anton kiggede afventende på hans kæreste.

“Af med tøjet. Vi har ikke hele dagen.”

Morten fik øjenkontakt med hende, og han kunne ane hende tavst forme ordene, jeg elsker dig, med munden, inden hun begyndte at afklæde sig. Det var egentlig tænkt som en stille og doven søndag, så hun var kun iklædt en stor t-shirt og undertrøje, samt et par løse bukser og hjemmesko.

Den unge fortvivlede mand kunne kun se på, mens hans kæreste tog tøjet af foran de tre mænd. Hendes mørkebrune, glatte hår flød blødt og løst ned over skulderstropperne på den hvide undertrøje, og hendes store, brune øjne virkede blanke, som om de truede med at flyde over med tårer, hvert øjeblik det skulle være. Så røg undertrøjen og til sidst de små trusser.
Den henslængte fyr udstødte et anerkendende fløjt, mens han lod sit klamme blik glide over hendes tynde modelkrop. Huden var glat og gylden, hofterne smalle og både hendes arme og ben var slanke og elegante som forventet af en model. Anton kiggede over på Morten i stolen og pegede på ham med en belærende finger.

“Husk at takke din kæreste bagefter. Det er hendes fortjeneste, at du kan gå på arbejde i morgen.”

Derefter vendte han sig mod Rikke og skubbede hende blidt ned at ligge på sengen. Åbnede sine bukser og kravlede op mellem hendes ben, uden at hun gjorde modstand. Han kunne se Anton fugte sin hånd med noget spyt og førte den ned til hendes skridt, hvorefter han tog fat i pikken og styrede den op i hende.

Han kiggede magtesløst ned, men han kunne ikke holde blikket væk særlig længe af gangen. Rikke var næsten forsvundet under den noget større mand, der bare kørte sin pik ind i hende med rytmiske hug, og hun søgte hele tiden hans blik. Det var ikke til at tyde, hvad hun tavst forsøgte at kommunikere, men hun virkede oprørt og forfærdet over, hvad der skete.

Så gav hun pludselig et uventet støn. Et genkendeligt støn, og hun havde med ét lagt sine hænder på den langt ældre mands skuldre… lidt på samme måde som… hun kiggede endnu engang over på ham, og han begyndte at forstå.

Hun stønnede nu i takt med Antons stød, og en slank hånd lagde sig på hans hofte. Klemte ham og trak i ham. Inderligt. Lagde hovedet tilbage og åbnede sin mund i et mere langtrukkent suk. Lånehajen satte farten op og gryntede dybt, da han til sidst maste sig ned i hende og fik sin udløsning. Lå i et par sekunder, inden han kiggede over på Morten med et sigende blik og smilede selvtilfreds. Han rejste sig fra hende og lavede et nik til den henslængte, der ligeledes åbnede sine bukser og lagde sig op i sengen til Mortens kæreste.

Endnu en gang søgte hun hans blik, og han indså, hvad hun forsøgte at sige: at hun havde brug for, at han tilgav hende. At hun håbede, at han kunne rumme, at hun ikke kunne holde igen sammen med disse mænd, og at han ikke ville hade hende for det. Blikket flakkede, da den klamme håndlanger uden omsvøb trængte op i hende og lagde sin store hånd om hendes slanke hals.

Han kunne se hende lukke øjnene og give sig hen med halvåben mund, mens manden udnyttede hendes unge krop med tunge, dybe stød. Så hende lægge en lille hånd på hans skulder og den anden om hans håndled, mens hun kiggede bedende og inderligt op på ham. Det var som en scene taget ud af en pornofilm at se hans modelsmukke kæreste ligge og blive kneppet så grundigt af en ufølende gorilla.

Da hun i total overgivelse begyndte at løfte sin knæ og ud til siden, så han kunne komme endnu bedre til, mærkede Morten noget vokse og klemme i skridtet, og skamfuldt gik det op for ham, at den vanvittige scene foran ham tændte ham. Rikke var ubeskrivelig i rollen som den lille killing, der blev misbrugt af de grumme mænd, og i et øjebliks liderlig psykose ønskede han, at han kunne se det igen og igen.

Hun udstødte et gisp, da manden til sidst klemte ekstra til om halsen på hende og med al mulig tydelighed tømte sig i hende. Øjnene rullede op og bagud, inden hun lukkede dem, og han kunne se hende spjætte lidt i ufrivillig ekstase. Det var langt mere intenst, end han nogensinde havde oplevet det med hende.

Sidste mand, den høje, skaldede, åbnede ligeledes sine bukser og fik vendt hende om på alle fire, hvorefter han trængte hårdt ind i hende. Pressede hendes overkrop ned i madrassen og begyndte med et hårdt greb om hendes hofter at kneppe hende hårdt og hurtigt. Der var ikke et øjebliks pause, og hendes støn blev til en lang sammenhængende klynken.

Det tog ikke mere end få minutter, før den store mand med en skurrende knurren pressede sig hårdt mod Rikkes røv og tilføjede sin ladning til de andres inde i hende. Gav hende et hårdt klask over ballen, der gav genlyd i soveværelset, og skubbede hende omkuld på lagnet. Anton lænede sig ned til Morten.

“Du har en meget dygtig lille kæreste. Lad os sige, at du kun skylder tolv tusind til d. 1., okay? Jeg har mødt mange ludere, der ikke var nær så godt et knald som hende…”
Et væmmeligt smil spillede om hans mund, og hans ansigt kom endnu tættere på.

“… og hvis du ikke har pengene næste gang… så håber jeg for dig, at hun stadig er kærester med dig. Uanset hvad, så har jeg flere folk med, et kamera, et brændejern… og så er det enten dig eller hende. Det bliver nok en smule sjovere for hende, end det gør for dig, men kun en smule…”

Han sluttede samtalen med at give Morten et skarpt lille klask på kinden, hvorefter alle tre mænd forlod dem, og kort efter hørte de yderdøren lukke sig.

Morten sad som forstenet på stolen, og det sved i hans pik af at være så hård og indespærret. Rikke satte sig udmattet op og kiggede flovt og skyldigt ind i væggen. Der gik lidt tid, uden nogen af dem sagde noget.

“… vil du være sød og klippe mig fri…?”

På usikre ben gik hun ud i køkkenet efter en saks og fik ham løsnet fra stolen, men han kunne mærke, at hun trak sig lidt fra ham. Han forsøgte at sætte sig over til hende i sengen og lægge en hånd om skulderen på hende, men hun virkede kold og utilnærmelig.

“Undskyld…”, startede han, men tav så.

Hvad fanden kunne han overhovedet sige? Hun kiggede på ham med våde øjne.

“Også undskyld… du må tænke, at jeg er en klam slut…”

Han kyssede hende på kinden og kunne smage salte tårer.

“Nej, aldrig. Jeg forstår…”

Hun kiggede mere alvorligt på ham nu, og hun tog hans hånd og klemte den.

“Lov mig, at du skaffer de penge til ham, okay? Jeg mener det seriøst: hvis du ikke har skaffet de penge inden nytårsaften, så bor jeg her ikke mere. Så er vi ikke kærester mere, hører du?”

Han nikkede brødebetynget. Han ville aldrig kunne betale hende tilbage for, hvad hun havde gjort for ham i dag, og, at han overhovedet fik en chance til, var et mirakel. På grund af hende kunne han faktisk gå på arbejde i morgen og tjene sin løn. Tårer af lettelse og lykke begyndte at løbe ned af hans kind, og de kyssede hinanden. En notifikationslyd bimlede kort i hans bukselomme, og han fiskede mobilen frem. Det var fra Jakob.

*hey p0rnstar! her et et minde fra i går. husk at slette det igen så Rikke ikke ser det. mözz!*

Forvirret kiggede Morten på skærmen, og et billede dukkede frem i chatten. Et billede af ham og en hjemløs pige på Jakobs sofa.
Historien fortsætter under reklamen

Febrilsk slukkede han skærmen og kiggede panisk på Rikke, der bare gloede vantro på hans sorte skærm. Rettede langsomt sit blik mod hans ansigt, der pludselig var lige så blegt, som da Anton trådte ind i stuen.

“Jeg kan forklare…”, startede han.

Læs næste afsnit

1 kommentar

1. Anonym

   23/12/2025 kl 9:40

   Det kunne da være en fræk ekstra historie hvis Rikke fik besøg igen, men det sker nok ikke nu hvor hun hat set billedet på mortens telefon

   1+

   Besvar kommentar