“Altså, du behøver ikk’…du skylder ikke noget…” Mere fik han ikke sagt, før hun satte sig på knæ og begyndte at åbne hans bukser…

Forfatter: Læsehæsten

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Det var blevet fredag, og for mange betød det juleferie, julefrokost eller det sidste juleræs, inden den ventede dag oprandt. Det betød også, at arbejdsplanerne og ferieplanlægningen skulle gå op med hinanden ift. plejepersonale, og det ville kunne mærkes for nogle af de ældre borgere.

Gert var nogenlunde okay med det. Han var forholdsvis selvkørende i sin ældrebolig så længe, at han ikke var nødt til at skulle bruge for meget finmotorik grundet hans invaliderede hænder. Han skulle kun bruge lidt hjælp til f.eks. tøjvask, rengøring og andre småting, samt have besøg af en sygeplejerske ift. medicincheck et par gange om ugen.
Lidt sent fik han lyst til noget andet end de salte Piratos og gik ned til kiosken på hjørnet for at skaffe noget sødt i stedet. Efter en periode med usædvanligt varmt vejr var kulden vendt tilbage, og den hårde vind sørgede for en bidende chillfaktor.

Han nåede det lige kort inden lukketid, og den muntre og joviale kioskejer ønskede ham behørigt god jul, da han stavrede ud i vinterblæsten med en pose Familieguf i lommen og byttepengene i hånden. Han havde ikke taget mere end en håndfuld skridt væk fra kiosken, før alle mønterne klirrede ud mellem hans kolde, krogede fingre. Bandende forsøgte han at sætte sig på knæ for at samle pengene op, men så gled brillerne af og landede et sted på det mørke fortov.

Noget i mørket ved siden af ham bevægede sig, og en skikkelse på en bænk satte sig op og kiggede på ham. En forhutlet person med beskidt, slidt tøj, bleg hud og udmattede øjne kiggede ned på ham, inden den satte sig ned og begyndte at samle pengene op. Gert besluttede sig for, at lade penge være penge og i stedet finde sine briller og komme hjem. Han ville ikke risikere noget, hvis personen var desperat eller utilregnelig.

“Her er dine briller.”

Stemmen var lysere og langt mere blid, end han havde forventet, og hun holdt hans briller frem med fingre, der stak ud af hullede vanter. Samlede de sidste mønter op og hjalp ham op og stå.

“Jeg tror, at det er alle mønterne… hvor mange skulle der være?”, spurgte hun, mens hun lagde pengene i hans hånd og kiggede på jorden efter flere.

“Tusind tak. Bare lad dem være. Hvis du finder flere, så kan du bare beholde dem.”

Hun nikkede med et træt udtryk og vendte sig mod bænken og lagde sig til rette. Gert kiggede tænksomt på hende, før han vendte sig for at gå, men vendte sig så mod hende igen.

“Hør… er det ikke for koldt at ligge og sove her? Eller venter du på nogen?”

Hun løftede på hætten i jakken og kiggede på ham.

“Hvorfor spørger du? Skal du ikke hjem?”

“Fordi jeg kom til at tænke på, at du måske ikke havde et sted at være… og at jeg gerne vil tilbyde dig at komme med ind i varmen lidt, hvis du vil…”

De kom ind i entréen, og han fortrød det næsten, da han bad hende tage skoene af, inden hun gik ind i stuen: hendes fødder stank forfærdeligt, og det var kun den ene fod, der var dækket af en strømpe. Hun beholdte sin jakke på og gik rundt og kiggede.

“Hvad er dit navn? Jeg hedder Gert.”

Han hang sit tøj op og fulgte med hende ind.

“Ja, jeg så det godt på postkassen. Emma.”

Han rakte sin hånd ud med et smil, og hun tog den tøvende. Stoffet i de hullede vanter virkede mørnet og jordslået mod hans fingre, og han fik en idé.

“Dejligt at møde dig. Nu hvor du er her, har du så ikke lyst til et bad? Jeg har håndklæder og noget rent tøj, du gerne må få.”

De blev enige om at vaske Emmas tøj, når hun havde været i bad, men hverken strømpen eller vanterne var værd at gemme, så de blev smidt i skraldespanden. Trusserne var decideret ulækre og efter lidt debat blev de også smidt ud, og hun fik et par underbukser af Gerts, der var lidt små i størrelsen.
Hun var faktisk en meget pæn pige under skidtet og det slidte tøj, og hun virkede som transformeret efter badet og omklædningen: hun havde valgt en sort undertrøje, en forvasket mørkeblå bluse med en hvid stribe over brystet, samt et par mørkeblå jeans. Sokkerne var et par numre for store, men i det mindste var de uden huller, og hun fik et par gamle handsker, som han ikke brugte længere.

Det tog heller ikke meget overtalelse at få hende til at spise et par rugbrødder med leverpostej, og han smilede bare og nikkede, da hun høfligt spurgte, om hun måtte tage en øl fra køleskabet til maden. Efterfølgende ræbede hun og smilede et sjældent smil.

“Tak for mad. Jeg var død af sult i nat, hvis du ikke havde taget mig med hjem.”

Gert kluklo og tog en tår af sin egen øl.

“Aargh, mon dog. Det var det mindste, jeg kunne gøre.”

Han opdagede, at hun sad og kiggede på ham med et granskende blik, og han kiggede spørgende tilbage på hende. Hendes hår var en falmet, blågrøn farve, og de lyse rødder viste, at det var flere uger siden, at farven oprindeligt havde været påført. Han ville skyde hende til at være knap tyve eller i starten af tyverne, men hun virkede også bare så slidt og hårdfør, at han kunne være helt ved siden af.

“Hva’ så? Er der noget, som du vil sige?”, spurgte han, da hun fortsatte med at kigge på ham.

“Du vil have noget til gengæld, ikk’?”

Han kiggede forvirret på hende.

“Noget til gengæld? For at invitere dig med ind?”

Hun nikkede. Han spekulerede på, hvilke oplevelser hun havde haft for at være blevet så kynisk.

“Næh, ikke spor. Jeg er bare glad for at kunne hjælpe. Det koster dig ikke noget.”

Hendes blik veg ikke, og hun rejste sig for at gå over til ham. Stod foran ham, mens han stadig sad i sofaen.

“Er du sikker? Jeg hader at have gæld…”

Hun løftede blusen sammen med undertrøjen, så hendes tynde mave kom til syne. Omklædningen inden badet var foregået bag døren ud til badeværelset, men han kunne godt fornemme, at hun ikke havde meget kød på knoglerne, da han fik hende ud af jakken og smed den til vask. Han kunne snart ane undersiden af de små bryster.

“Altså, du behøver ikk’… du skylder ikke noget…”

Mere fik han ikke sagt, før hun satte sig på knæ og begyndte at åbne hans bukser. Han fik straks déjà vu til dagen forinden, hvor en anden ung kvinde havde haft hans pik mellem hænderne, og stadig med brysterne blottede begyndte Emma at sutte ham.

Hun var god til det – alt for god ift. sin unge alder – og kaotiske tanker om, hvordan hun havde erhvervet sig sådanne kompetencer, fløj gennem hovedet på ham. De samlede sig imidlertid ikke til andet end dyrisk lyst, mens han nød hendes evner med sin mund.

Læberne gled langsomt op og ned af ham, og hun kiggede observant op på ham for at holde øje med hans reaktion. Tungen spillede på undersiden af skaftet, og hvis han ikke vidste bedre, så ville han tro, at hun nød at give ham nydelse. Hun gav hans pik et sidste kys, og spillede den langsomt af på ham med hænderne.

“Jeg var bange for, at du var for gammel til at få den op og stå… du har også en ret fin en…”

Han kiggede bare måbende på hende, mens hun sendte ham et frækt smil og det mest forførende blik. Hun vidste virkelig, hvad hun lavede. Få minutter efter rejste hun sig og trak ham op og stå.

“Kom med. Lad os gå herind.”

Hun fik sat ham i sengen og trak hans bukser af, hvorefter hun åbnede sine egne. De var alt for store og faldt tungt til jorden, så hun nemt kunne træde ud af dem, og de halvstore herreunderbukser fulgte efter. Behåringen var sparsom og lys.
“Læg dig tilbage, så ordner jeg resten…”

Han gjorde, som han blev bedt om, rykkede endda lidt længere ind på sengen, og hun fulgte efter. Satte sig ind over ham, greb hans pik og begyndte at køre den frem og tilbage mellem sine fugtige kønslæber. Hun kiggede ham direkte i øjnene og blinkede liderligt ved følelsen, da hun begyndte at glide ned over ham.

Bevægelserne var langsomme og omhyggelige, og det føltes som om, at hun gjorde alt, hvad der var fysisk muligt for hende, for at gøre det godt og lækkert for ham. Hævede og sænkede sine spinkle hofter, så han næsten gled ud af hende, for så derefter at lade ham langsomt komme helt i bund. Det var en fantastisk og utrolig ophidsende følelse.

Han holdt længere, end han havde regnet med, men til sidst blev det for meget. Emma satte farten op, og kort efter var han på udløsningens rand. Med et dybt støn kom han som et godstog og fyldte hendes indre med sin sæd.

Da Gert vågnede igen, lå han under dynen, og lyset var slukket. Klokken var knap fire om morgenen, og han kiggede sig forvirret rundt efter sin gæst, men Emma var væk. Det samme var gældende for hendes tøj, der umuligt kunne være helt tørt endnu, samt de få småting, som hun havde haft i lommerne. På køleskabet hang der imidlertid en besked:
Tak for hjælpen og venligheden. Nu er vi kvit.
Historien fortsætter under reklamen

Han var lidt bedrøvet over at skilles med hende på denne måde, men for en eksistens som hende, var det nok den bedste og sikreste måde at komme videre på. Han håbede bare, at hun kunne holde varmen. Så var det, at han opdagede, at hans snaps var væk.

Læs næste afsnit