Jeg sluger den fantastiske teenagekrop med mit blik. Hendes stramme hvide jeans, der klemmer sig tæt om ..

Forfatter: ZisurSF

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Sofie drejer hurtigt om på hælen, og tager retning mod døren med fødderne stampende i gulvet. Jeg glor måbende med opløftede øjenbryn, og ser hende tage sin trøje og bagefter smække døren i efter sig. Hvad fanden sker der for hende? Vi havde det lige så godt. Shit. Var det fordi hun hellere ville have mit cumshot i ansigtet? Åh Gud. Jeg håber virkelig ikke, at jeg har fornærmet hende så groft over sådan en lille bagatel. Helt ærligt man. Det er da uden tvivl at overdrive på allerhøjeste plan. Kvinder!

Når samfundet består af firsporcent kvinder og tyveprocent mænd, så skal der ikke meget til før man bliver set ned på som mand. Det er lige før du kan blive sigtet for overgreb, hvis man som mand hæver stemmen. Jeg skal nødig blive lagt i håndjern på grund af, at jeg forsvarede mig mod Sofie. Hvis hendes furiøse udtryk i ansigtet kunne dræbe, så ville jeg have været endt som en bunke aske.

Frygten for konsekvenser brænder som ild i mig. Det gør den altid, og det er ikke kun hos mig, men også mange andre hankøn. Vi har fået så utrolig mange privilegier i samfundet, fordi menneskeracen er livstruet på grund af manglen på mænd. Men den anden side af mønten er, at vi skal behandle kvinder med respekt, vise dem værdighed og imødekomme dem med venlighed og integritet. Man tænker nok det er en selvfølge, men for at skære det ud i pap, så er fænomenet ”bad boy”, enkeltvis blevet ulovligt, og straffen kan være rigtig hård. Oh yes. Believe it or not. Hæve stemmen, opføre sig som en rigtig drengerøv med bøvser og prutter, bliver set ned på af alle feministerne. Det er dog en rigtig frustrerende ting, for der findes stadig en hel del kvinder, som elsker den side af os mænd.

Jeg sukker, og tænker på, hvad Carl og Mathias vil sige, hvis de kommer ind ad døren, og ser al min stolthed forsvinde hen. Jeg håber de vil omfavne mig med forståelse og anerkendelse, og opmuntre mig til at fortsætte. Jeg ligger stadig i sengen med min amygdala i allerhøjeste beredskab, og stirrer forskræmt mod døren og venter. Venter på, at Sofie skal komme ind med Henriette, og give mig det allerstørste møgfald, som jeg i mit liv har modtaget. Men der sker intet.

”Pyha.” Jeg ånder lettet ud. Fuck et blowjob Sofie lige har præsteret med. Den ros skal hun da have. Tænk at hun virkelig har gjort sådan en fantastisk indsats på at glæde mig. Hendes evner i at forløse en mand sidder stadig i mig, og en fantastisk, rar og behagelig ro i min krop spreder sig. Ahhh. Afslappet for alle spændinger, rolig, og forløst på alle tænkelige måder. Hvad et blowjob altså ikke kan gøre ved mig. Absolut. Fantastisk!

Er det kun mig, der tænker, at det ville have været en synd, ikke at afslutte i munden på hende, shit det var frækt, shit det var sexet, shit det var … fuldendende. Okay, jeg indrømmer da gerne, at måske bør jeg lige have givet hende en påpegelse om, at jeg var på vej til at komme, men jeg turde bare ikke tage chancen. Tænk nu hvis hun trak sig ud, og lod mig komme i ansigtet. Eller værre endnu på mig selv. Nej. Nej. Jeg kunne ikke ødelægge dette fantastisk stykke kunstværk uden toppen af kransekagen. Jeg forstår heller ikke, hvorfor hun blev så sur. Hun slugte min ladning uden problemer. Det var jo et førsteklassesblowjob. Hun burde være stolt og klappe sig selv på skulderen. Hvad fanden tænker hun også på at få et job på en blowjobcafe, hvis hun ikke sluger. Ahmen for helvede da også. Jeg forstår ikke kvinder. Nej. Kællinger.

Jeg kommer op fra sengen. Får mit tøj på og lister hen til døren. Varsomt titter jeg hovedet frem og kigger ned ad gangen. Åh gudskelov. Der er ikke nogen. Jeg træder ud af værelse et, og lister langsomt ned i den anden ende, hvor døren til Henriettes kontor er lukket.

Det giver et sæt i mig, da døren går op. Jeg farer panisk sammen og gemmer mig i døråbningen til et af de andre værelser. Sofie kommer ud og lukker døren efter sig. Hun ser godt nok ikke glad ud. Fuck. Er det min skyld? Har hun sagt noget til Henriette? Den kælling. Hvorfor kan hun ikke bare holde det for sig selv? Lad os dog tage den i enerum uden at blande alle andre ind i konflikten. Jeg sukker og vender øjne. Idet hun forsvinder ned ad trappen til cafeen, kommer jeg ud fra mit skjul, og tager retning mod personalestuen.

Mathias og Carl sidder i sofaerne i hyggehjørnet og ser en tilfældig fodboldkamp. Jeg kaster mig tungt ned i sofaen til dem, og finder hurtigt ud af at Chelsea og Real Madrid spiller mod hinanden.

”Hvaa bro, er du alright?” spørger Mathias. Det kommer i starten bag på mig, at han spørger. Men jeg burde have set den komme. Han er en skarp og begavet ung gut i midten af tyverne, og der er næsten ingenting der går ubemærket hen hos ham. Han opfanger alt. Selvom jeg virkelig har lyst til at dele min oplevelse omkring Sofie, med undladelse af slutningen, så er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig kan være det bekendt. Jeg tør ikke risikere at gøre Sofie mere gal i skralden, og især ikke vække Henriettes opmærksomhed. Godt nok fortalte hun, at Sofie specifikt var blevet ansat til at sørge for at gøre os klar til eventuelle kunder, men hvorfor hører jeg først om det nu? Gad vide om Carl og Mathias ved noget?

Jeg prøver at undvige samtalen og spørger ind til fodboldkampen, hvilket forbløffende nok virker, desværre kun i et kort stykke tid. Deres nysgerrighed overmander dem, og jeg skal netop til at indrømme mine forseelser over for dem, men i samme sekund bliver jeg reddet af Sofie.

”Oliver,” vi alle tre flytter vores opmærksomhed mod døråbningen til personalestuen. Hun står i sin sexede arbejdsuniform, og ser med sammensnerpet mund på mig. Hendes fure mellem øjenbrynene, bliver tydeligere og viser klart, at hun hverken har glemt eller tilgivet mig for, hvad der skete tidligere. Åh fuck. Here we go. Jeg er dødsens. Hjælp mig gutter!

”J-ja?” svarer jeg forsigtigt. Mit blik flakker fra Sofie og hen til Carl og Mathias. Jeg håber inderligt på, at de vil redde mig fra den kvindelige djævel. Men mine to kolleger er dybt fascinerede og flakker deres hoved skiftevist fra mig og hen på Sofie. Jeg kan se på dem, at deres nysgerrighed vokser med ustoppelig hast, og de vil gerne vide, hvad der sker. Desværre er de så velopdragende, at de ikke blander sig. Eller også er det fordi de ikke tør blande sig, og blive en del af de uheldige intriger.

Sofie vipper med hovedet, som tegn til at jeg skal komme med. Jeg synker en klump i halsen, og smiler skævt til mine to mandekolleger, som sender trøstfulde og lydløse signaler for at ønske mig held og lykke på min vej. Fucking idioter. Så meget for et tæt broderskab.

Jeg går ud med Sofie og positionerer mig bagved, så jeg kan betragte hendes formidable kvinderøv. Den vakler fra side til side i fantastiske bevægelser. Jeg er så optaget af den, at jeg ikke registrerer, at vi går forbi trappen og til sidst stopper op et stykke nede ad gangen. Hun vender sig om, og jeg prøver at redde den sidste stolthed jeg har tilbage, men det er for sent.

”Undskyld,” siger jeg lavmælt, og presser læberne sammen af fortrydelse. Fuck. Hun ved jeg kiggede. Hendes udtryk i ansigtet siger det hele. Det er skarpt, og det spidder mig smertefuldt. Hun løfter armen med flad hånd, og jeg kniber hastigt øjnene sammen ved ren refleks. Men hun formår at stoppe sig selv. Jeg er imponeret. Jeg bakker et skridt bagud, for at komme ud af hendes rækkevidde. Jeg tør ikke tage chancen. Jeg kan fornemme hun har lyst til at råbe ad mig, men i stedet sukker hun dybt, og kigger ned.

”Jeg vil bede dig om, ikke at sige noget til Henriette omkring min reaktion fra tidligere.” Hun løfter hovedet, og ser op med store dirrende øjne. Jeg mærker en uventet krølle i mit hjerte, og får med det samme ondt af hende. Jeg får lyst til at holde om hende, og kramme alle hendes bekymringer væk. Hvordan fanden gør hun det her ved mig?

”Ehm … jo,” jeg træder et skridt frem og håber på tilgivelse, men hun træder selv et skridt baglæns.

”Lad være,” siger hun bestemt, men hendes stemme knækker, og jeg kan se de grå øjne bliver våde.

”Din næste kunde er i øvrigt klar … værelse fire,” snøfter hun bagefter, og tørrer sit ene øje med håndryggen. Jeg ser bedrøvet på hende, men hun ænser ikke at få øjenkontakt med mig. Uden at sige noget lunter hun nærmest væk, og tager retning mod trappen. Jeg følger hende med blikket, og hun når lige at sende et hurtigt øjekast op til mig, inden hun forsvinder ned til cafeen. Jeg sukker, og får dårlig samvittighed. Fuck. Hun er virkelig ramt og påvirket. Jeg ryster på hovedet, hvorfor kan vi ikke leve uden følelser og bare leve i nuet? Jeg sukker tungt og går bagefter ud på badeværelset med tunge skridt.

Det er tid til den sædvanlige og hurtige svømmehalsskyller. Sæbe under armene, pikken og røvsprækken, og så er jeg klar til min næste kunde. Mor og datter, det skal nok blive spændende.

Jeg sidder på sengekanten i værelse fire, og hører en velkendt stemme fra gangen. Det er Henriettes. Hun kommer ind ad døren, og er ikke alene. En kvinde i midten af fyrrerne med mellemlangt mørkebrunt hår kommer også med ind. Hendes bølgede og fedtede frisure ligger som et løst tæppe over skulderne.

”Dette er Oliver,” præsenterer Henriette, og peger med sin hånd mod mig.

”Åh, hyggeligt at møde dig,” siger den fremmede kvinde og træder frem for at give mig hånden. Jeg rejser mig op, og hendes mørkebrune øjne smiler til mig bag de firkantede briller, da jeg gengælder hendes hånd med et klem. Hun træder tilbage og gør et lynhurtigt elevatorblik ned ad min krop. Jeg står, som der står skrevet i retningslinjerne, med et hvidt håndklæde bundet om livet, og intet andet.

”Amanda, kom,” siger den ældre kvinde og kalder en person hen til sig ude fra gangen med sin hånd. Jeg står stille og observerer, hvordan situationen udspiller sig, mens jeg undrer mig over hvorfor pokker Henriette dog er her.

En ung pige med langt, glat leverpostejsfarvet hår dukker op. Hun stiller sig genert i døren og kigger ned. Hun gnider nervøst i sine hænder og løfter hovedet et par gange for at få et kig på mig. Jeg kan lige nå at ane, at hun har et rundt lille ansigt, magert kindben, lille næse, og små ører. Hendes øjenbryn er tykke og næsten sorte, mens øjenvipperne er smurt ind i et tyndt lag mascara, der får den lysebrune øjenfarve til at virke glødende. Hun er spinkel og lige så høj som den ældre kvinde.

”Amanda, dette er Oliver. Oliver, dette er Amanda,” introducerer Henriette, og peger skiftevist på os begge.

”Hej, og velkommen til,” siger jeg med den mest varmeste og roligste tone jeg kan præstere med.

”Og jeg er Sussi, det glemte jeg at sige,” indskyder den ældre dame. Hun står ved siden af den unge skønjomfru af en datter. Fuck. Bare synet af Amanda sender alarmerende signaler til min pik, om at vågne op til dåd. Jeg nikker og ser bagefter afventende over på Henriette, så hun kan forklare sin tilstedeværelse. Hun registrerer ikke min hentydning i første omgang, og kigger blot glad og nysgerrigt rundt på vores ansigter. Der er et tavst øjeblik, indtil hun langt om længe får hidkaldt sin situationsfornemmelse.

”Jamen velkommen til, og så håber jeg, at I får en fantastisk oplevelse,” Henriette klapper sine hænder sammen, smiler sit alt-for-overflødende-serviceminded-smil og forlader værelset. Ih Guder, endelig. Moderen går med ud på gangen og skal åbenbart have afrundet nogle sidste detaljer, før vi går i gang.

Tilbage står jeg alene med den yndige Amanda. Seksten år. Tænk at jeg skal have et blowjob af en sekstenårige. Jeg ved sgu ikke rigtig om jeg skal føle mig heldig eller uheldig. Når jeg tænker tilbage på mine tidlige gymnasieår for kun et par år siden, så var det de færreste, som kunne finde ud af at sutte ordentlig pik. Tanken får mig til at tænke på Sofie. Fuck, jeg er lige ved at dåne. Hvis der er nogen som kan finde ud af at sutte pik, så er det sgu Sofie. Hun ved virkelig, hvordan hun skal bruge sin mund og tunge. Min pik giver efter og et lystigt sus sætter sig i min mave.

”Er du nervøs?” får jeg spurgt i et forsøg på at lette den tunge og akavede stemning, der svæver i luften. Selvom hun er sød og ung, så er hun lige så genert, som hun er smuk. Det behager mig ikke særlig meget. Hun virker som en livløs marionetdukke, der venter på at de usynlige strenge skal koordinere hende. Åh Gud. Jeg mærker min tålmodighed bliver sat på prøve. Jeg husker mig selv på, at den drengede fantasi om mor og datter er virkelighed. Det er da også det eneste lige nu, som kan holde min pik i live. Og så selvfølgelig fantasien om at voldkneppe dem begge, men det er også hvad det bliver til. Fantasi. Damn.

Amanda nikker med små hurtigt bevægelser, og sender et hurtigt øjekast. Hendes små kinder blusser tæt ved øjnene. Det er på en måde sødt og bedårende, men også pisseirriterende. Bare det at holde øjenkontakt med mig, er en vanskelighed for hende. Jeg sukker, og tænker at det her bliver et kedeligt møde. Hvorfor skal jeg havde det sådan her? Havde jeg ikke været begrænset af retningslinjerne, så ville jeg bestemt kunne få en fantastisk oplevelse ud af det.

Jeg sluger den fantastiske teenagekrop med mit blik. Hendes stramme hvide jeans, der klemmer sig tæt om de korte fyldige lårbasser, er en fryd for mit øje. Jeg elsker også hvid. Uskyldighedens farve. Damn. Det ville ikke gøre mig noget at kaste hende ned i sengen, og tag hende hårdt bagfra. Hendes røv er dejlig rund og fyldig. Den kalder nærmest bønfaldende på mig. Åh fuck, hvordan skal jeg kunne koncentrere mig med sådan en dejlige lille nips? Oh yes. Men det er desværre svært at vurdere hende fuldt ud. En tyk og smagløs hættetrøje skjuler nogle af de afgørende teenageformer hos hende. Jeg kan hverken se hendes talje, mave eller brystparti. Tre vigtige punkter på en kvindekrop, som er tiltrækkende på hver sin måde. Var det ikke på grund af de stramme hvide jeans, så havde jeg nok været mere pessimistisk omkring hendes krop. Jeg håber, at hun på et tidspunkt tager hættetrøjen af. Jeg er ikke særlig glad for at være afhængig af fantasien.

”Så fik jeg det sidste på plads,” Sussi kommer ind igen og lukker døren efter sig. Hun afbryder min tankevandring. Jeg føler mig irriteret, men måske er det alligevel meget godt, at hun får mig tilbage i nuet.

”Vil du selv fortælle Oliver, hvorfor vi er her?” Sussi lægger sin ene arm om Amanda, og krammer hende tæt ind til sig. Jeg sænker øjenbrynene og får rynker i panden.

”Jeg har en delekæreste i min klasse, det er ret nyt, og jeg kan virkelig godt lide ham,” begynder Amanda roligt at forklare, men tøver et kort øjeblik.

”Derfor vil jeg gerne gøre et godt indtryk, når jeg skal være sammen med ham,” Amanda rødmer og smiler et jeg-er-forelsket-smil. Hendes ansigt lyser næsten helt op, og jeg bliver en smule forbløffet over, hvad hun er villig til at gøre for denne her fremmede og meget heldige delekæreste, hun har. Jeg husker selv, at jeg på et tidspunkt var delekæreste med fire piger på én gang. Uh, ha, det var gode tider. Men ja, delekæreste er meget normalt. Jeg har endnu ikke mødt en mand, som kun har haft én kæreste.

Det er heller ikke længe siden, at der har været tale om at indføre en lov, der vil gøre det forbudt for mænd at have én kæreste. Det gav stort postyr. På den ene side står de kvinder, som desperat længes efter mandlig opmærksomhed, og på den anden side står de traditionelle kvinder, som stadig tror på at mor, far og børn kan blive en realitet. Det siger lidt om, hvor stor en mangel der er på mænd, og hvilken krise vores samfund står i. Nå ja, hvad så med os mænd? Vi er en minoritet og har intet at skulle sige. Jeg smiler indvendigt, og tænker at det har både sin fordele men også ulemper at være mand i denne samtid.

”Min Amanda har brug for en pik, som hun kan øve sig på,” præciserer Sussi uden videre, og afbryder mit tankemylder. Hendes direkthed overrasker mig, og det får mig til at spærre øjnene op.

”Okay … hvordan tænker I så, at det skal foregå?” spørger jeg venligt, og kan på en eller anden måde ikke lade være med at føle mig stødt over, at jeg bare opfattes som et stykke kød, Amanda kan øve sig på. Hvem tror de egentlig de er? Jeg sukker og kvæler min indre frustration. Jeg gad sgu godt være Amandas kæreste. Der er reelt set kun tre års forskel mellem os. Måske hvis hun får en god oplevelse, at hun kommer igen? Forhåbentligt alene.

”Det styrer du,” siger Sussi til sin datter og ser bestemt på hende. Jeg ser på Amanda. Hun synker en klump i halsen, og får et uroligt sus gennem kroppen, der får hende til at reagere med et lille spjæt.

”Det var aftalen min skat. Du skal bare forestille dig, at det er Hjalte, som står foran dig lige nu,” fortsætter moderen. Hendes uventede information får det til at sitre indeni mig. Hjalte, er det hendes delekæreste? Tænk at jeg virkelig skal forestille mig at være en eller anden fremmed gut. Fuck. Jeg væmmes en smule, men kommer dernæst i tanke om, at Hjalte nok ikke ved, at hans såkaldt delekæreste er på vej til at gå på knæ for mig. Uh yeah. Den tanke kan jeg meget bedre lide.

Amanda træder tøvende et skridt frem, og jeg kan se på hende, at der går tusindvis af tanker igennem hendes skrøbelige teenagesind. Det må virkelig være en hård kamp, som hun bokser med i sit indre. Hendes blik flakker rundt og undviger mit. Er jeg virkelig så intimiderende? I det mindste tjekker hun min krop ud. Hun strammer læberne, og jeg ved at det er et tegn på, at hun kan lide hvad hun ser.

Hun stopper op en halv meter fra mig. Med et langt og roligt elevatorblik løfter hun hovedet lige så stille og møder mig. Endelig, det tog sin tid. Vi kigger dybt ind i hinandens øjne, og jeg får en indre trang til at slikke mig om munden, idet hendes glødende lysebrune øjne minder mig om sukkersødt Nutella. Fuck. Hun kigger ned på min brystkasse og lægger nysgerrigt sin ene hånd på. Hold da op, det er uventet.

Jeg gisper let ved hendes berøring. Hånden er en smule kølig. Med forsigtige skridt går hun rundt om mig og lader sin hånd køre med. Jeg mærker den kører fra min skulder, om på ryggen, over til den anden skulder, og til sidst hen på min brystkasse igen.

Jeg er næsten to hoveder højere end hende, og hendes lille uskyldige skikkelse gør mig ør. Jeg lukker øjnene, spænder i hænderne, og må kæmpe hårdt for at bevare roen. Fuck, hvor har jeg bare lyst til at gøre alle mulige ting ved dig lige nu, Amanda. Jeg tager en dyb indånding, og sender et skarpt blik over på Sussi, der fascinerende står og betragter sin nysgerrige datter på afstand.

Amanda træder et skridt frem, så hun står klos op ad mig. Hendes vidunderlige duft fylder mine næsebor. Åh shit, hvor er det dog berusende. Den fylder mig med længsel og et voldsomt begær. Fuck. Kære Gud giv mig styrke. Giv mig styrke til at bevare kontrollen.
Historien fortsætter under reklamen

Mens jeg beder en bøn til den usynlige person i himlen, giver det et pludseligt sæt i mig, da jeg mærker Amandas små hænder fumle med det hvide håndklæde bundet om mit liv. Jeg kigger hastigt ned, og både ser og mærker håndklædet slippe mig og lande på gulvet. Så det nu. Åh ja. Jeg skal mærke hendes yndige lille og stramme mund om mig. Fuck hvor jeg glæder mig.

Læs næste afsnit