Patriarken: Generationsskifte (del 3)

Jeg var nu i helt mørke. Jeg mærkede kropsvarmen fra dem da de kravlede hen ved siden af mig på madrassen. Med blide berøringer lod de hænderne glide over min krop

Forfatter: Lester Crest
Læs del 1del 2

Over de næste par dage gjorde jeg alt for at passe ind. Jeg erfarede at der måske var så lidt som 5-10 mennesker på gården der var reelt loyale til Gunter. Resten havde enten fodlænker på og arbejdede i marken eller var fanget og skulle trække den store vandpumpe hele dagen lang.

Jeg erfarede også at de ikke havde nogle våben, hvilket var et særsyn i Mellemamerika, men det var formentlig på grund af deres tro. Så det var et spørgsmål om ren muskelkraft, men jeg var handicappet på grund af at jeg konstant havde fodlænker på.

Gunter sad for det meste på sit kontor og lod Heinz styre gården. Jeg var på marken sammen med dem som ikke blev disciplineret med en tur til vandpumpen. Alle blev kørt hårdt og man accepterede at nogle blev ført væk fra tid til anden og andre kom tilbage.
Historien fortsætter under reklamen

Om fredagen fik alle unge mænd lov til at tage en fra vandpumpen. Her blev alle som var under disciplin ført ind i det rum hvor der var båse som om de var køer og spændt fast hvorefter det var frit for de unge mænd at tage dem bagfra uanset om personen som skulle disciplineres var mand eller kvinde. Jeg tog Nazanin den dag så nænsomt som jeg kunne uden at det vakte opsigt.

Historien fortsætter under reklamen

Mandagen efter fik jeg endelig min chance. Gunter fik hvad der lignede et hjerteanfald og imens Heinz og de andre var fokuseret på ham listede jeg lige så stille ud til vandpumpen. Der råbte jeg til vagterne at Gunter var faldet om og de skulle gå til hovedhuset. De gik og jeg kunne løsne Nazanin. “Kom. Lad os stikke af.”

“Nej” svarede Nazanin. “Lad os løsne de andre først”

“Vil de ikke overfalde os?”

“Nej. Jeg har talt med dem om natten. De ved godt at vi er blevet narret ind i det her.”

Som sagt som gjort. Vi løsnede alle fra deres lænker og jeg fik også mine fodlænker af, da man brugte en universalnøgle til alle lænker.

Fangerne forsvandt ud og løb over mod hovedhuset. Her var der nogle råb og skrig. Vi fulgte langsomt efter og da vi kom derover var Gunter død – formentlig som følge af en kombination af chok over fangeflugten og hans allerede svage helbred. Måske blev han hjulpet lidt på vej. Det var overstået da vi kom derover. Heinz havde erkendt sit nederlag, men blev holdt tilbage af nogle af de unge mænd.

Fangerne fik deres normale tøj på. Kvinderne de traditionelle lange kjoler og alle mænd deres overalls. Nazanin fik tøj af en af kvinderne, da vores gamle tøj var blevet ødelagt og genbrugt til alle mulige ting.

Derefter blev der indkaldt til et stormøde. Nu hvor Gunter’s tid var ovre tog hans enke ordet og opfordrede til tilgivelse selvom der var en del som havde noget at gøre op. Jeg blev spurgt om verdenen udenfor og jeg rådede dem til at lukke op for omverdenen, men også at holde sammen for Mellemamerika dengang var ikke et sted for en person på egen hånd.

Man blev enige om at lave en kollektiv ledelse. Vandpumpen skulle fremadrettet trækkes af æsler i stedet for menneske. Der var der ikke så meget mere for Nazanin og mig at gøre. Vi skulle videre. Dog en lille ting. Enken bad os om at vente med at køre til i morgen. De talte derefter længe med Nazanin før at vi skulle have noget at spise.

Vi fik mad. Da vi havde spist bad enken mig og Nazanin om at følge med over til bygningen nær vandpumpen. Da vi kom ind i hallen adresserede Gunter’s enke mig. “Vi har talt med Nazanin. Vi troede at I var et par som Gunter havde narret til at komme hertil, men vi ved nu at Nazanin ikke er din partner og vi har derfor med hendes velsignelse fået lov til at have sex med dig en sidste gang. Vi har brug for nye gener og vi vil have dine.”

Jeg var rystet. “Men hvad hvis jeg ikke vil.”

“Vil du forklare myndighederne at du havde sex med os mod vores vilje imens vi var bundet?”

Jeg tænkte at et fængselsophold i Belize ikke ville gøre noget godt for mit helbred. Hun bad mig om at tage tøjet af hvilket jeg adlød. De førte mig nu over til et stor madras og hvor jeg fik besked på at lægge mig på. Der var lænker og manchetter til mine hænder og fødder. Jeg protesterede, men der var ikke så meget at gøre. Sidst og ikke mindst fik jeg et bidsel i munden og bind for øjnene.

Jeg var nu i helt mørke. Jeg mærkede kropsvarmen fra dem da de kravlede hen ved siden af mig på madrassen. Med blide berøringer lod de hænderne glide over min krop. De var alle steder. En af dem kærtegnede mine brystvorter, en anden havde hænderne omkring mine nosser, jeg mærkede deres tunger, det var virkelig ophidsende at jeg intet kunne gøre og intet se. Man siger at ens øvrige sanser bliver forstærket når man mister brugen af en. Det er sandt. Min penis var blevet stiv.

Jeg mærkede hvordan en af kvinderne klatrede oven på mig og lod sig sænke ned over min penis som snart fandt op i hendes varme og fugtige revne. Det var skønt. Stille og roligt bevægede hun sit underliv og begyndte at ride mig. Imens kærtegnede de andre min krop. En af dem bed forsigtigt i mine brystvorter. Kvinden som red mig blev mere og mere ophidset og fik en orgasme samtidig med at jeg kom oppe i hende.

Hun løftede mig af. Mine private dele blev vasket. Enken talte til mig. “Vi lader dig lige hvile lidt inden at du skal bruges en gang mere. Derefter får I lov til at gå.”

Jeg ved ikke hvor længe jeg lå. Jeg mærkede hvordan de kom tilbage og begyndte at kærtegne min krop hvilket fik min penis til at springe til live. Der var livlig aktivitet omkring mig. Deres varme hænder gjorde mig liderlig. Jeg mærkede hvordan en af dem satte sig ovenpå mig og guidede min penis ind i hende alt imens at de andre kvinder fortsatte med at kærtegne mig. Det var for meget af det gode. Jeg kom ret hurtigt med et grynt oppe i hende før hun fik orgasme. Hun brokkede sig men så tilbød Nazanin sig og jeg hørte hvordan hun tilfredsstillede kvinden med sin tunge.

Kvinderne gik. Nazanin befriede mig og guidede mig ind til bruserummet. “Hurtigt. Tag et brusebad. Jeg fortalte dem om min bror og hans bevæbnede mænd. De aftalte at du skulle befrugte de to sidste kvinder og så skulle vi forlade stedet imens at de fortsætter med at planlægge hvordan stedet skal køre. De ville egentlig have dig som fange længere, men de har ingen våben, så det ville være selvmord at holde på os.”

Jeg skyndte mig at tage et brusebad. Det eneste tøj jeg kunne finde i en fart var det sæt tøj jeg fik at mennonitterne. Nazanin havde også deres traditionelle tøj på, så det var sådan at vi forlod stedet og kørte nordpå. Heldigvis var papirerne stadig i bilen og vi kunne passere grænsen til Mexico uden problemer.

I Mexico var vejene meget bedre. Hovedvej 186 som den hedder i dag var asfalteret og efter cirka 600 kilometers kørsel nonstop nåede vi til byen Villahermosa hvor vi overnattede på et hotel. Vi begge fandt tøjet vi havde fået behageligt. Jeg forstod hvorfor mennonitterne stort set kun gik i det samme sæt tøj. Næste dag startede vi tidligt og ud på natten nåede vi udkanten af Mexico City som vi dog kørte uden om. Den næste dag efter en lang køretur nåede vi til Durango. Nu var jeg udmattet. I stedet for at køre ind i byen, kørte vi ind til en farm hvor vi kunne se at beboerne var mennonitter. Først så de med lidt mistro på os da bilen signalerede noget helt andet end vores tøj, men vi forklarede at vi havde lånt bilen for at nå hjem til et dødsfald. Vi fik lov til at sove i laden og de bespiste os pænt og høflig. Næste dag kørte vi videre til en farm kun 50 kilometer længere mod nord. Jeg var ødelagt efter 3 dages kørsel og det var dejligt med en pause.

Vi havde besluttet os ikke at drive rovdrift på værternes gæstfrihed og vi havde lang vej igen. Efter yderligere 3 dage kom vi endelig til Mexicali stort set op ad grænsen til USA. Vi kørte nu mod syd ud på halvøen Baja California hvor vores mål var.

Det var sent aften da vi kom til en stor port med vagter. Vi var ved vores mål. Santa Maria Research Hospital. Det var et kæmpe kompleks med en høj stenmur omkring. Der var kameraer overalt langs muren og vagter ved alle åbninger. Vi kørte over til hovedporten, hvor vagterne bad os om at stoppe og identificere os selv.

Vagterne kiggede godt nok noget forbavset på os. Vi havde stadig det klassiske tøj på fra vores ophold hos Mennonitterne. Vi viste dem sedlen som vi havde fået nede i Honduras og vi blev lukket ind i et venteværelse.
Historien fortsætter under reklamen

En læge kom ind. “Velkommen. Vi er så glade for at I kom levende frem. I må være trætte. Følg mig.”

Vi fulgte lægen ned af gangen og blev vist ind i et værelse med to senge. Vi faldt hurtigt i søvn.

Læs næste afsnit

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (27har stemt 4,07 af 5)
Loading...

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight