sexdating

Patriarken: Mennonitterne (del 1)

Der gik dog ikke lang tid før at jeg mærkede en penis presse sig på. Det gik hurtigt da jeg allerede var blevet udvidet af dildoen.

Forfatter: Lester Crest
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Efter at have læst lidt på instruktionerne og kortene opdagede Nazanin at der var noget galt. Vi blev taget til fange i Nicaragua. Vi blev ført til en kælder. Her blev vi holdt fanget i lang tid. Vi blev ført ud i junglen. Pludselig var vi i Belize. Hvordan kunne det gå til?

Svaret fik vi da vi kom til næste by. Vi var ikke i Belize. En stor lagerbygning i byen El Paraisos udkant havde ordet “Belize” skrevet ud over det. Det var klart at Belize ikke var ment som landet Belize, men derimod navnet på en bygning. Uden for bygningen kunne vi se flere personer læsse militært udstyr fra lastbiler til gaffeltrucks i bygningen.

Dette må være majorens base på den anden side af grænsen. Hvor kunne alle de våben komme fra og var navnet bare brugt for at lede folk på vildspor? År senere sad jeg hjemme i Danmark og så TV-avisen. Jeg var ved at tabe den kop kaffe jeg sad med da et indslag om en høring i kongressen blev bragt. Den Amerikaner vi havde mødt på landevejen, var den samme Amerikaner som vidnede for kongressen. Det var noget med penge fra Mellemøsten som var gået til frihedskamp i Nicaragua. Da Belize til dato har et udestående med nabolandet Guatemala omkring landområder, var der ingen som tænkte over at Belize som Englænderne støttede, købte våben ind.

For os betød det at vi pludselig var meget langt fra vores mål i Mexico. Honduras var endnu et land som skulle overstås. Ironisk nok skulle vi til Belize. Guatemala er et fattigt land med bandekriminalitet. Det skulle vi jævnfør instruktionerne undgå, ligesom vi så hurtigt som muligt skulle krydse Honduras.

Første mål fra byen San Pedro Sula næsten 400 kilometer væk. Derefter skulle vi køre ud til Atlanterhavskysten og krydse ind over et lille stykke Guatemala og så fortsætte ind i Belize, for så at køre ind i Mexico.

Turen gik uden hændelser. Vi var tavse. Vi havde ikke nogen fornemmelse af hvor længe vi havde været holdt fange. Vi var blevet presset psykisk på en måde som vi aldrig havde oplevet før. Måske dengang jeg var udvekslingsstudent i Idaho og var fanget hos “Ulven” (En anden historie), men så alligevel ikke. Vi stoppede nogle gange for at købe nogle spiselige ting hos lokale købmænd, men holdte os ellers i gang. Vejene var ikke supergode, men heller ikke deciderede dårlige. Mange steder så vi unge amerikanere som hjalp landet med at komme på fode. Det var dengang. Senere trak USA sine frivillige hjem fordi bandekriminaliteten bredte sig fra nabolandene så det blev usikkert at leve der.

Vi kom til San Pedro Sula og fortsatte mod Puerto Cortés, som vi skulle køre igennem for at komme til grænsen. En dejlig ferieby, men også en by med en stor havn.

Vi kom til grænsen til Guatemala. Vores papirer var i orden og vi krydsede den smalle landtange på kort tid. Vi kom til byen Chocon. Jævnfør vores instruktioner skulle vi kontakte en købmand som blev drevet af en Hr. Hernantez. Vi gav ham vores instruktioner og han nikkede og bad os om at følge med. Guatemala og Belize var genstand for en evig konflikt omkring grænsedragningen og derfor skulle vi krydse grænsen via en af de mere uofficielle grænseovergange. Så han kørte foran i en bil og vi kørte op til en lille landsby kaldet Los Angeles, hvor vi kørte ned af grusveje indtil vi mødte nogle soldater. Hernantez gav dem nogle penge og vi blev vinket ned af en lille sti. Stien så ud til at vare uendelig, men pludselig blev vi stoppet af nogle andre soldater. En af dem tog sin radio og talte med en eller anden. Vi blev vinket videre af stien. Stien var heldigvis i god stand. Den så ud til have været brugt temmelig meget af tunge køretøjer. Vi kom efter lang tid til en landsby som hedder Dolorez. Vi var endelig i landet Belize.

Vi havde kørt nogle timer da vi kom til en lille landsby. Vi var lettede over at være sluppet levende fra vores eventyr i Nicaragua, men også sultne. Jeg var segnefærdig efter over et døgn bag rattet. Vi måtte have en pause. Vi kørte ind i landsbyen og blev mødt at det mærkeligste syn. Alle mænd og drenge gik rundt i overalls og kvinderne havde kjoler og hovedbeklædning på som om at de levede i det forrige århundrede.

Vi fandt et spisested og var blevet færdige da en mand i overall som sad på bordet ved siden af spurgte om vi havde et sted at sove. Da vi svarede nej, tilbød Gunter som han hed at vi kunne sove på hans gård hvor han boede sammen med sin familie. Vi fulgte efter ham i hans bil og vi kom til en samling af huse som udgjorde den gård som familien drev.

Her blev vi præsenteret for hans søn. På markerne omkring gården gik piger og drenge rundt – alle i traditionelle klædedragter. Vi fik at vide at der oprindelig havde været 3 søskende som havde drevet gården, men at de to af dem var faldet bort på grund af sygdom og vores vært derfor var den sidste af de oprindelige tilflyttere. Vi fik anvist et værelse og faldt snart i søvn.

Næste morgen kom Gunter ind på værelset og sagde at vi skulle følge med. Vi var lidt trætte, men lige så snart vi havde forladt værelset blev vi grebet af en række unge mænd i overalls. Vi blev under protester ført ned til en rund bygning i udkanten af bebyggelsen.

Da vi kom ind i bygningen fik vi et chok. Omkring en søjle af massiv jern var der monteret en række runde stolper. Der havde man bundet kvinder, piger og drenge til som alle trak i en af stolperne. Det var en stor karrusel. “Velkommen til vores vandpumpe. Centralnerven i vores lille samfund som sørger for at pumpe vand op fra floden og ud til markerne hvor vi skal bruge det. Det er en vigtig opgave og som I kan se bruger vi det også som et middel til disciplin. Ser i. Vi mennonitter lever et pagt med naturen og har frasagt os elementer fra det moderne samfund. Mange lader sig friste og hvis vi mener at der er brug for korrektion, så ender de her. Tag dem og gør dem klar.”

De mange unge mænd i overalls var i overtal. Vores tøj kom hurtigt af. Imens de holdte vores arme fik vi et bredt læderstykke spændt om livet. De strammede godt til i stropper som man kunne spænde på ryggen. Det virkede nærmest som et læderkorset. Luften blev nærmest slået ud af mig. Derefter fik vi et halsbånd af læder på. Det var lavet så vi blev tvunget til at se lidt opad. halsbåndet blev forbundet til læderstykke både foran og bagved. Et læder-bidsel blev tvunget ind i munden på os og det havde remme under hagen og rundt om hovedet så det sad stramt. Jeg mærkede at noget trængte ind i mit bagerste hul. Det føltes som en dildo. Jeg var kun i stand til at grynte nogle protester og dem ignorerede de. Dildoen sad på en rem som blev ført mellem vores ben. Foran blev vores private dele dækket af en stykke læder. Remmen blev hårdt så dildoen i vores bagerste hul ingen-steder rendte.

Vores hænder blev bundet sammen med manchetter på ryggen. Vi blev ført over til en de træstolper som udgjorde armene til systemet og lænket til dem med besked om at gå og trække i dem. Læder-korset kostumet som vi var kommet i fungerede som en slags harnisk fordelte belastningen ud på hele kroppen. Vi begyndte at gå sammen med de andre som var fastgjort på lignede måde. Gunter efterlod en ung mand i overall som havde en lille pisk. Fulgte man ikke hastigheden så gav han den som gik langsomt et lille rap med pisken. Hvad havde vi nu rodet os ind i?

Der gik måske et par timer, hvorefter en masse unge mænd og drenge kom ind. Vi blev befriet fra vandpumpen og ført ind i en tilstødende hal. Her blev vi ført over en lang polstret bænk hvor der foroven var række af gabestokke monteret. Mange af dem som blev befriet fra vandpumpen forsøgte at gøre modstand, men de var med bundne hænder ingen match for dem som var i overall. En efter en blev vi ført over til bænken som vi skulle lægge os på maven på alt imens at hovedet blev låst fast i gabestokken. Jeg mærkede hvordan overkroppen blev spændt fast til bænken med en læderrem.

Jeg kunne ikke se hvad der skete, men de andre fanger begyndte at stønne og grynte. Pludselig kunne jeg mærke hvordan at remmen mellem benene blev løsnet og dildo blev taget ud. Der gik dog ikke lang tid før at jeg mærkede en penis presse sig på. Det gik hurtigt da jeg allerede var blevet udvidet af dildoen. Penisen blev stødt længere og længere ind. Jeg kunne høre at det samme var ved at ske for de andre personer som var låst fast til bænken uanset om det var mænd eller kvinder.

Efter et stykke tid så kom personen som havde kneppet mig med et grynt. Vedkommende trak sig ud. Pludselig satte Gunter sig på hug foran mig. “Nu ved du hvad der venter dig hvis du ikke hjælper vores lille farm med at overleve. Vil du gøre mig en tjeneste og slippe for dette her?”

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (27har stemt 4,11 af 5)
Loading...

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight