Forskningscenteret: Hysteri (Del 1)

dildo vibrator webcamsex ung pigeMed et pressede sygeplejersken vibratoren hårdt mod Nazanins klitoris. Hendes krop spændte op og…

Forfatter: Lester Crest

Et kort resume hvis du er ny læser. Da jeg ikke vidste hvad jeg ville efter gymnasiet, blev jeg skibsdreng. Det var ikke mig. Jeg arbejdede derefter på et shipping-kontor i Panama et halvt års tid før jeg besluttede mig for at køre i bil op til USA. Undervejs samlede jeg Nazanin op som var på flugt fra sin familie. Vi blev rodet ind i noget skidt i Nicaragua og er nu havnet på et hospital i Mexico. Den sidste del af min beretning om min rejse i 1980’ernes mellemamerika følger nu.

Vi vågnede ved at solen skinnede stærkt ind af vinduet.

Historien fortsætter under reklamen

En læge kom ind og præsenterede sig som doctor Kleist.

“Velkommen. Jeg har talt med Rick Norman her til morgen. Man er klar over hvor den kære brormand opholder sig og man vil sætte en fælde op her i nærheden. Han har fået følgeskab af nogle soldater som deserterede from hæren i Nicaragua, men vi mener at kunne håndtere problemet. Det vil tage et stykke tid, da vi helst vil have at de ikke får mistanke om at de er på vej ind i en fælde.”
Historien fortsætter under reklamen
sexlegetøj til mændsexlegetøj til kvinder
Lægen satte sig ned på en stol og fortsatte: “Vi skal finde ud af hvad I skal lave imens vi venter. Nazanin: Du bliver patient. Bare roligt. Du vil ikke blive tvangsbehandlet for noget alvorligt, men det er den nemmeste måde at få dig til at forsvinde i mængden så en medarbejder ikke ved en fejl får sagt noget til de forkerte mennesker. Ser du: Brormand kaster sig om med penge og har fået mange ører. Godt nok er stedet bevogtet, men vi arbejder for den amerikanske medicinalindustri, som ønsker diskretion omkring stedet.”

Lægen vendte sig imod mig. “Rick Norman er glad for din indsats og har bedt mig om at give dig et godt tilbud. Vi tester noget ufarlig medicin som næsten er klar til at komme på markedet. Normalt ville vi bruge studerende på universiteter i USA som forsøgskaniner, men medicinen vil kunne indbringe opfinderne milliarder så man vil gerne holde forsøgene så diskret som muligt. Vil du udføre nogle tests for os. Det er bare nogle piller. Du bliver godt betalt og vi vil under forsøgene måle hjerterytme og alt muligt andet, så det vil være helt uden risiko.”

Jeg nikkede. Hvorfor ikke tjene nogle penge og så længe at Nazanins bror var på fri fod ville jeg aldrig være i sikkerhed udenfor hospitalet.

Lægen var lettet da jeg accepterede hans forslag og gjorde tegn til at nogle sygeplejerske skulle komme ind. Vi blev ført hver sin vej ude på gangen. En sygeplejerske fulgte mig til et skifterum.

Hun bad mig tage et bad. Det var dejligt. Derefter gav hun mig noget tøj. Jeg lignede et spørgsmålstegn, da doktor Kleist kom ind. “Ja. Det er latex. Vi skal passe på med alle de bakterier. Lad sygeplejersken hjælpe dig.”

Det var en slags heldragt i sort lavet af gummi, hvor der var åbninger adskillige steder på kroppen, der kunne knappes op og i så man kunne sætte elektroder til, så hjerterytme osv kunne måles. Der var også åbninger forneden, så man kunne gå på toilettet uden at tage dragten af. Dragten blev lukket på ryggen og sygeplejersken hjalp mig med det. “Den passer fint” sagde doktor Kleist.

“Vi skal over og måle forskellige ting omkring dit helbred, før at vi kan starte vores test-række. Da vi er vant til at arbejde for klienter som ønsker diskretion omkring deres indlagte familiemedlemmer, vil jeg bede dig om at tage denne frakke på, så vi kan skjule din identitet imens vi går rundt i det fri mellem bygningerne.”

Sygeplejersken kom med frakken. Det var en regnfrakke som man kalder Mackintosh. Lidt gammeldags at se på, men hvis det kunne skjule hvem jeg var, ville det være fint. Jeg tog den på. Sygeplejersken knappede den helt op til halsen. Der var en hætte som hun strammede omkring mit hovedet. Jeg havde ikke helt bemærket det, men doktor Kleist havde spændt et bredt læderbælte omkring mit liv og det kunne ikke løses på anden måde end med en speciel lås på ryggen. “Jeg beklager, men hvis du skal ligne de andre patienter, skal du gå klædt som dem. Sæt dig i kørestolen.”

Jeg satte mig i kørestolen. På stolen var der nogle bælter som blev spændt fast med det bælte som gik omkring mit liv. Jeg kunne rejse mig fra stolen.

Ubemærket på grund af min opmærksomhed på stolen havde sygeplejersken spændt manchetter omkring mine håndled og de blev også gjort fast til stolen. Jeg skulle til at kommentere det da doktor Kleist knappede et stykke på hætten, så jeg lige akkurat kunne kigge ud. Der var heldigvis plads til at jeg kunne ånde frit.

“Lad os køre.” Sygeplejersken skubbede og doktor Kleist gik ved siden af. Imens vi gik var den ene anonyme industribygning til den anden fortalte doktor Kleist stolt omkring deres program for narkomaner og unge som på en eller anden måde havde behov for at få behandling uden for hjemmet uden at jeg bed specielt mærke detaljerne.

Vi kom til en bygning og her blev jeg kørt ind i et mørkt rum. Doktor Kleist tog ordet. “Først skal vi vide hvad som tænder dig. Vi sætter noget måleudstyr på dig som kan måle seksuel ophidselse”. Jeg havde prøvet noget lignede i Montana. Kørestolen var indrettet sådan at benstøtterne kunne køres ud til siden og sygeplejersken som havde taget gummihandsker på tog fat i min penis som blev stiv med det samme. En ring med påsat ledning blev skubbet ned over den. Hvad jeg ikke havde set var at der var en revne i stolens siddepude, så der var fri adgang mit bagerste hul. Jeg mærkede en dildo blive presset på og begyndte at protestere. “Det er desværre nødvendigt for at få nøjagtige måleresultater” forsikrede doktor Kleist.

Dildoen trængte ind. Den var nærmest en slags buttplug. Stykket på hætten som skjulte mit ansigt blev knappet af. Før jeg kunne nå at protestere blev det erstattet af en stor gagball.

“Nu er vi klar til forsøget” sagde doktoren efter at sygehuset havde forbundet ledningerne fra ringen og buttpluggen til et instrument.

“Dennis. Nu får du nogle ting at se. Vi måler om du bliver ophidset af at se nogle seksuelt relaterede handlinger.” Han gav tegn til sygeplejersken, som skubbede en skillevæg til siden og tændte lyset i nabo-rummet. Jeg fik et chok.

Der sad Nazanin! Hun var bundet med læderremme til et stol med benene spredt ud til siden. Hun havde en læderhætte på, som dækkede hele hendes hovede. Der var en slags slange som stak ud af hætten. Hætten havde remme og de havde virkelig spændt disse remme stramt. “Det er en isolationshætte. Hun har også ørepropper i indenunder så hun slet ikke kan høre eller se. Det skulle skærpe hendes sanser.” sagde doktor Kleist næsten som om at han havde læst mine tanker”

Lægen tog plads ved et bord, hvor ledningerne fra det måleudstyr de havde sat på mig, gik til. Han nikkede til sygeplejersken som tog en stor vibrator med ledning på og gik hen til Nazanin. Hun tændte den og begyndte forsigtigt at røre Nazanins revne med den.

Hendes krop gav et sæt. Jeg kunne se hvordan hun forsøgte at gøre modstand, men hun var spændt fast til stolen med både remme og manchetter. Lyden af raslende kæder og en svag stønnen var det eneste man kunne høre.

Sygeplejersken knappede op på dragten så man kunne se Nazanins brystvorter. Imens at hun forsigtigt lod vibratoren arbejde, så satte hun sin tunge på Nazanins ene brystvorte. Nazanin svage undertrykte stønnen næsten helt overdøvet af Vibratorens summen viste at hun var blevet ophidset.

Sygeplejersken lod nu vibratoren køre op og ned af Nazanins revne i en slags 8-tals bevægelse. Jeg kunne se sveden perle frem på hendes hud. Min penis dunkede. Det var et ophidsende syn at se hvor Nazanin hele tiden blev bragt tættere og tættere på orgasme.

Med et pressede sygeplejersken vibratoren hårdt mod Nazanins klitoris. Hendes krop spændte op og en undertrykt hvin kom fra hætten. Hendes krop rystede. Musklerne i hendes arme var spændt og pressede på imod remmene. Sygeplejersken blev ved. Hendes hætteklædte hoved drejede fra side til side som om hun ville signalere et nej.

Sygeplejersken fjernede vibratoren et øjeblik men kun for at køre den hårdt op og ned langs hende revne. Det dryppede nu ned fra stolen på grund af hendes sved. Periodisk hørtes undertrykte skrig fra hætten.

Med et stoppede sygeplejersken. Nazanins krop faldt sammen. Så trykkede sygeplejersken på en knap og nu kørte vibratoren meget hurtigere. Med en hurtigt bevægelse trykkede hun vibratoren ned mod Nazanins klitoris. Lyden, der kom fra hætten, lød et skrig. Sygeplejersken blev ved. Lydene fra hætten gik fra skrig over i en slags knurren og efter et kort øjeblik begyndte der at komme nogle lyde der kunne lyde som undertrykte brøl. Nazanins krop var spændt som en flitsbue. Vandet næsten sprøjtede ud fra hendes revne. Hendes krop sejlede i sved. Jeg kunne ikke holde det ud. Jeg var på grænsen til klimax. Hvorfor gjorde den tortur de udsatte hende for mig så liderlig? Hvad var jeg for et menneske? Sygeplejersken blev nådesløs ved. Det dryppede en smule fra min penis. Min krop rystede.

Pludselig faldt Nazanin sammen i stolen. Hun var besvimet. Jeg var ikke kommet og min frustration måtte have været åbenlys for doktor Kleist og sygeplejersken. Imens at sygeplejersken tog gagballen ud sagde doktor Kleist “Jeg finder noget is”. Jeg protesterede, men vi skulle jo igennem flere tests.
Historien fortsætter under reklamen

En anden sygeplejerske kom ind og tog sig af Nazanin. Jeg spurgte om det ikke ville skade hende at de pressede hende ind i så voldsom en orgasme, som de havde gjort. “Nej. Vi behandler hysteri ganske som vi har behandlet lidelsen de sidste 30 år. Ingen af patienterne er døde på vores vagt.”

Vi kørte ned ad gangen. Næste testperson ventede nede af gangen.

Læs næste afsnit

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (25har stemt 4,28 af 5)
Loading...

2 kommentarer

  1. Lester Crest

    31. august 2019 kl 9:32

    Der er noget galt med rækkefølgen, når man læser helt fra start. Kapitlerne skulle være:

    Skibet del 1 – Sabbatår eller arbejdsår
    Skibet del 2 – Catalina
    Skibet 3 – Det store savn
    Nonneklosteret – Den røde mustang (Del 1)
    Nonneklosteret – Vanæret (Del 2)
    Nonneklosteret: Den Costaricanske forbindelse (Del 3)
    Nonneklosteret: Indlogering (Del 4)
    Nonneklosteret: Den første uge i klosteret (Del 5)
    Nonneklosteret: Et ubehageligt gensyn (Del 6)
    Det tabte paradis: Langt ude på landet (del 1)
    Det tabte paradis: Majorens besøg (del 2)
    Det tabte paradis: Emilio (del 3)
    Det tabte paradis: Belize (del 4)
    Patriarken: Mennonitterne (del 1)
    Patriarken: Nyt blod (del 2)
    Patriarken: Generationsskifte (del 3)
    Forskningscenteret: Hysteri (Del 1)

    0

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.