Bunny Belle pegede på Tiffanys mund, hvor de nye læber bulede grotesk ud. De var enorme, opsvulmede og ..

Forfatter: The Bimbo Maker

Læs første afsnit

Tiffany vågnede langsomt, som om hun steg op fra en dyb, klistret søvn. Hendes øjenlåg føltes tunge, og hendes krop var øm og stiv. Hun gned sig i øjnene og forsøgte at fokusere. Hun lå på en blød, pink satinmadras, der var formet som et par gigantiske læber. Rummet var svagt oplyst af et blødt, pink neonlys, der kastede et varmt skær over de glitrende vægge.

Hun kiggede rundt og så, at hun var i et rum, der var indrettet som en blanding af en boudoir og et operationsstue. Væggene var dækket af glitrende tapet med billeder af overdrevne bimboer i forskellige stadier af transformation. I det ene hjørne stod et stort spejl med en forvrænget ramme, der fik spejlbilledet til at se endnu mere kunstigt ud. I det andet hjørne stod et lille, pink bord med et udvalg af læbestifter, øjenskygger og andre makeup-produkter i skrigende farver.

Loftet var dækket af et stort, rundt spejl, der reflekterede hendes eget forvrængede spejlbillede. Hun så sine nye læber, der var enorme og opsvulmede, som om de var ved at eksplodere. De var malet i en skrigende pink farve, der stod i skarp kontrast til hendes blege hud. Hendes øjne var stadig slørede af søvn, og hun kunne se sine egne naturlige øjenvipper.

En svag duft af kemikalier og sød parfume hang i luften. I baggrunden kunne hun høre en dæmpet, elektronisk musik. Den var underlig, syntes hun. Først lød det som en vuggevise, blød og beroligende, men så kom der pludselig nogle dybere, mere insisterende toner, der mindede hende om noget… noget seksuelt. Det var, som om musikken prøvede at forføre hende, at lokke hende ind i en verden af kunstig skønhed og overdreven sensualitet. Var det meningen, at hun skulle finde det beroligende?

Tiffany rakte forsigtigt en hånd op til sit ansigt. Hendes fingre strejfede de nye, groteske former, der nu udgjorde hendes læber. De var enorme, stive og næsten følelsesløse. Hun mærkede den hårde kant af “shelf”-effekten, en unaturlig hylde af fyldstof, der stak ud fra hendes ansigt. Det føltes, som om hun havde fået monteret to oppustelige pølser på sin mund.

Hun åbnede munden forsigtigt og forsøgte at bevæge læberne. De var tunge og svære at kontrollere, som om de var lavet af et fremmed materiale. Hun kunne mærke en stikkende smerte, der spredte sig fra læberne til resten af hendes ansigt.

Hun kiggede op på spejlet i loftet og så sit eget forvrængede spejlbillede. De nye læber dominerede hendes ansigt, en grotesk kontrast til hendes spinkle krop. Hun følte en bølge af afsky og forvirring. Var det virkelig hende? Var det det, hun havde ønsket sig?

Pludselig, bag hende, lød en velkendt lyd. Et højt, slubrende sug, efterfulgt af et tilfreds suk. Tiffany vendte sig langsomt om og så Bunny Belle, der slængede sig på en pink bimbo-sofa i hjørnet af rummet. Hun holdt et stort, glitrende bæger i hånden og sugede højlydt i et tykt, pink sugerør. Indholdet var en tyk, glinsende væske, der lignede en blanding af savl og Crystal Candys intime sekret. Bunny Belle gav Tiffany et skadefro smil og vinkede med bægeret. “Godmorgen,” sagde hun med en hæs stemme. “Sov du godt?”

Tiffany forsøgte at sætte sig op, men hendes krop føltes tung og fremmed. Hun mærkede en stikkende smerte i sine læber og en svag kvalme i maven. Hun kiggede ned ad sig selv og så, at hun var iført en lyserød hospitalsdragt, der sad løst på hendes flade, formløse krop. Hendes bryst var stadig fladt, og hendes talje var stadig spinkel. Kontrasten mellem hendes nye, overdrevne læber og hendes naturlige, usynlige krop var grotesk.

Hun følte sig desorienteret og forvirret. Hvor var hun? Hvad var der sket? Det sidste, hun huskede, var smerten fra sprøjten og Crystal Candys forvrængede stemme.

Bunny Belle slængede sig på en pink bimbo-sofa i hjørnet af rummet. Hendes outfit var en provokerende variation af et schoolgirl-kostume, udført i skrigende pink latex, der glinsede under neonlyset. Den ultrakorte nederdel, der knap dækkede hendes gigantiske bagdel, var så stram, at man tydeligt kunne se konturerne af hendes silikoneimplantater. Den lille, tætsiddende top, der kun lige dækkede brystvorterne, var dekoreret med en overdreven sløjfe og en række små, glitrende knapper. Hendes enorme silikonebryster truede med at vælte ud af den dybe udskæring, og hendes gigantiske bagdel svajede forførende, mens hun bevægede sig.

Hendes lårhøje, pink latex-strømper var holdt oppe af matchende strømpebånd, og hendes fødder var gemt i skyhøje plateau-stiletter med remme og spænder. Hendes platinblonde hår var sat op i to høje hestehaler med pink sløjfer, der var så store, at de næsten dækkede hendes ører. Hendes ansigt var dækket af et tykt lag makeup med overdreven eyeliner, knaldrød læbestift og kunstige øjenvipper, der var så lange, at de næsten rørte hendes øjenbryn. Hun slubrer højt af sit bæger med savl og intime sekreter. Hun rejste sig og satte sig på sengekanten ved siden af Tiffany, hendes latex-beklædte lår knirkede let mod madrassen.

“Nå, se engang her, mine små, saftige venner,” sagde Bunny Belle med en hæs stemme og et skadefro smil, mens hun betragtede Tiffanys læber.

“I er jo næsten… tålelige. Næsten. Lizzom!”

Hun rakte en finger ud og prikkede forsigtigt til Tiffanys opsvulmede læbe.

“33 ml! Det er jo næsten lige så meget som mine, dengang jeg startede! Top nice!”

Hun lo en skinger latter.

“Og se lige den ‘shelf’-effekt! Mega lækker! Godt gået, Crystal!”

Hun lo igen.

“Men resten af dig…”

Hun lod blikket glide ned ad Tiffanys krop og rynkede på næsen.

“Ugh, Tiffany, du er jo stadig en klam, lille myre. Helt ærligt, hvordan kan du leve med at se sådan ud?”

Hun rystede på hovedet med et opgivende suk.

“Du har jo ikke engang bryster! Eller en røv, der er værd at snakke om! Du er jo bare… flad. Totalt flad.”

Hun slikkede sig om læberne og tog en højlydt slurk af sin drink.

“Men læberne… de er fine. For en gangs skyld. Top nice læber!”

Tiffany følte en bølge af skam og afsky skylle ind over sig. Bunny Belles ord skar dybt, som knive i hendes sårede selvværd. Hun kunne mærke tårerne presse sig på, men hun nægtede at lade dem løbe. I stedet strammede hun kæben og kiggede stædigt på Bunny Belle.

“Jeg… jeg ville bare gerne være smuk,” stammede hun med en svag stemme. “Jeg ville gerne være… bemærket.”

“Bemærket?” gentog Bunny Belle med et hånligt grin. “Du er jo bemærket nu, skat. Du er bemærket som en freak! En lille, flad freak med nogle alt for store læber. Lizzom!”

Hun lo igen, en høj, skinger lyd, der skar gennem luften.

“Men hey, i det mindste har du læberne, ikke? Det er jo noget. Top nice læber!”

Tårerne begyndte at trille ned ad Tiffanys kinder. Hun kunne ikke længere holde dem tilbage. Hun græd stille, mens hun kiggede ned på sine hænder.

Bunny Belle gned sig i hænderne med et skadefro smil.

“Åh, se engang,” sagde hun med en kæk stemme. “Den lille myre græder. Hvor sødt. Mega sødt!”

Hun lænede sig tættere på Tiffany og hviskede: “Græd bare, skat. Det klæder dig. Du er jo så grim, at du alligevel ikke kan blive grimmere. Totalt grim!”

Hun lo igen, en høj, skinger lyd, der fyldte rummet.

“Helt ærligt, Tiffany, du er jo så patetisk. Du tror virkelig, at du kan blive en af os? En ægte bimbo-gudinde? Du er jo bare en lille, ynkelig efterligning. Lizzom! En mega efterligning!”

Hun slikkede sig om læberne og tog endnu en slurk af sin drink.

“Men hey, i det mindste har du læberne, ikke? Det er jo noget. Top nice læber!”

“Jeg… jeg ved det ikke,” hulkede Tiffany. “Jeg troede bare… jeg troede, at hvis jeg ændrede mit udseende, ville jeg blive gladere. At folk ville kunne lide mig.”

Hun tørrede tårerne væk med håndryggen og kiggede op på Bunny Belle med et desperat blik.

“Men jeg føler mig bare… forfærdelig. Som en klovn. Total klovn.”

Bunny Belle rejste sig langsomt op og stillede sig foran Tiffany. Med et teatralsk sving med hofterne og et legende smil, der afslørede hendes perlerække af hvide tænder, spredte hun armene ud og drejede rundt, så Tiffany kunne se hende fra alle vinkler. Hendes ultrakorte nederdel hvirvlede let, og hendes høje hestehaler hoppede op og ned.

“Så, lille Tiffany,” sagde hun med en stolt stemme. “Hvad ser du?”

Tiffany kiggede op på Bunny Belle. Hun så en kvinde, der var så kunstig, så overdreven, at hun næsten var en karikatur. Hendes enorme silikonebryster, der truede med at vælte ud af den stramme latex-top, hendes gigantiske bagdel, der svajede forførende, og hendes ansigt, der var dækket af et tykt lag makeup. Hendes platinblonde hår, der var sat op i to høje hestehaler med pink sløjfer, og hendes lårhøje latex-strømper, der blev holdt oppe af matchende strømpebånd.

“Jeg… jeg ser en… en kvinde,” stammede Tiffany. “En… en meget smuk kvinde.”

“Smuk?” gentog Bunny Belle med et triumferende smil. “Jeg er mere end smuk, skat. Jeg er en bimbo-gudinde! Et vulgært mesterværk! Mega vulgært! Og du…”

Hun pegede på Tiffany med en lang, pink negl.

“Du er jo bare en lille, flad myre. Totalt flad!”

Bunny Belle greb fat i Tiffanys hår og slæbte hende hen til det store spejl, der stod langs den ene væg. Tiffany kæmpede svagt imod, hendes krop slap og hendes ånd knust. Hun følte sig som en kludedukke, der blev kastet rundt efter Bunnys forgodtbefindende.

Da de nåede spejlet, tvang Bunny Tiffany til at se på sit spejlbillede. Tiffanys øjne blev store af rædsel, da hun så sit eget spejlbillede. Hendes læber, de var smukke, fyldige og perfekt formede, som to saftige, pink blomster. Men resten… resten var en katastrofe. Hendes krop, stadig den samme spinkle figur, nu blot endnu mere fremhævet af de overdrevne læber, lignede en vissen blomst på en kompostbunke. Hendes ansigt, stadig blegt og uden form, stod i grotesk kontrast til de perfekte læber. Hun lignede en klovn, en freak, en fejl.

“Nå, hvad ser du?” spurgte Bunny med en hånlig stemme. “Beskriv dig selv, lille Tiffany. Lizzom, beskriv!”

“Jeg… jeg ser en… en freak,” stammede Tiffany, hendes stemme knækkede. “Jeg ser… læber, der er for store, for perfekte, på en krop, der er for lille, for almindelig. Jeg ser et ansigt, der er… tomt. Uden liv. Som en maske.”

Hun kiggede ned på sine hænder, der rystede ukontrollerbart.

“Jeg ser… en fejl. En klovn. En… en sæk lort. Mega lort.”

“En sæk lort? Lizzom, seriøst, Tiffany?” sagde Bunny Belle med et hånligt smil. “Du er jo total alt for god ved dig selv, myre. Du er jo en regulær katastrofe! En vandrende, talende, fladpandet katastrofe! Top nice katastrofe!”

Hun lo en skinger latter, der fyldte rummet. “Sig det, som det er, Tiffany. Du er en fucking freak! En klovn! En ynkelig lille myre, der har fået sat nogle alt for store læber på! Du er en joke, top nice, skat. En fucking joke!”

Hun slikkede sig om læberne og tog en højlydt slurk af sin drink, der gav en høj slubrende lyd.

“Mega joke! Lizzom!”

Tiffanys øjne var fyldt med tårer, og hendes krop rystede af undertrykt gråd. Bunny Belles ord skar dybere end nogen kniv, og hver hånlig bemærkning sendte en ny bølge af selvhad gennem hende. Hun følte sig som en lille, ubetydelig myre, der var trådt på og smadret.

“Jeg… jeg er bare…” stammede hun, men ordene ville ikke komme ud. Hun kiggede ned på sine hænder, der krampede sammen i skødet, og følte en varm, klistret fornemmelse mellem benene. Hendes ansigt blev rødt af skam, og hun forsøgte desperat at klemme benene sammen, men det var for sent.

En stor strøm af urin løb ned ad hendes lår og dannede en voksende pøl på det glatte gulv under hende. En skarp lugt af ammoniak fyldte luften. Tiffany følte en bølge af afsky skylle ind over sig, så stærk, at hun næsten kastede op. Hun havde mistet al kontrol, og nu stod hun her, i sin egen urin, foran Bunny Belle.

Bunny Belle brød ud i en skinger latter, der fyldte rummet. “Åh, se engang,” hvinede hun, mens hun pegede på den voksende pøl af urin på gulvet. “Den lille myre har tisset i bukserne! Eller… lizzom, på gulvet! Mega meget! Hvor klamt! Total klamt!” Hun holdt sig for næsen og rynkede på næsen. “Ugh, Tiffany, du er jo endnu mere patetisk, end jeg troede! Og uden trusser! Mega klamt!”

I ren afmagt sank Tiffany ned på knæ foran spejlet, hendes krop rystede af gråd og skam. Hun følte sig mere ydmyget end nogensinde før, mere knust end hun nogensinde havde troet muligt. Hun var ikke længere en kvinde, ikke engang et menneske. Hun var bare en lille, ynkelig myre, der havde tisset på gulvet – en stor pøl.

Bunny Belle trådte tættere på Tiffany og betragtede hende med et hånligt smil. “Lizzom, du er jo helt gennemblødt,” sagde hun med en overdreven væmmelse i stemmen. “Total klamt syn.” Hun satte sig på hug foran Tiffany og kiggede hende direkte i øjnene. “Men ved du hvad, Tiffany?” sagde hun med en blød, næsten bekymret stemme. “Jeg tror faktisk ikke, det er tis. Jeg tror, det er… noget andet. Ja, noget meget værre.” Hun rynkede på næsen og kiggede på pølen på gulvet. “Det lugter jo ikke engang af tis. Det er mere… syrligt. Og klistret.” Hun rakte en finger ud og dyppede den i pølen, førte den op til sin næse og snusede igen. “Ja, jeg er ret sikker,” sagde hun med en alvorlig mine. “Det er… sekret. Intimt sekret.” Hun gav Tiffany et skadefro smil. “Du ved, det der kommer ud, når man er… ophidset. Mega ophidset.” Hun lo en lav, drilsk latter. “Tænk engang, Tiffany. Du er jo så ophidset, at du har tisset i bukserne – og udskilt en hel sø af sekret. Lizzom, hvor pinligt.” Hun rejste sig og betragtede Tiffany med et overlegent blik. “Men hey, i det mindste er du jo… frugtbar. Det er jo noget.”

“…Og det er jo ikke noget at skamme sig over. Det er jo bare… et tegn på, at du er ved at blive en ægte bimbo-gudinde. En gudinde af lyst og begær. Lizzom!”

Tiffany kiggede ned på pølen på gulvet, hendes ansigt blev rødt af skam. Men noget i Bunny Belles ord gav mening. Måske… måske var hun ophidset? Måske var det ikke tis, men sekret? Hun så op på Bunny Belle med et forvirret blik. “Jeg… jeg tror, du har ret,” sagde hun med en svag stemme. “Jeg tror, jeg blev ophidset.”

Bunny Belle smilede triumferende. “Selvfølgelig, lille klamme so. Det er jo det, jeg siger. Du er jo en gudinde. Og gudinder bliver ophidsede. Mega ophidsede!” Hun klappede Tiffany på skulderen. “Nu skal vi bare have ryddet op her, og så kan vi fortsætte med din forvandling. Der er jo masser af mere at lave. Mega meget!”

“Men… hvordan kan jeg være sikker?” spurgte Tiffany med en rystende stemme. “Hvordan ved jeg, at det ikke er tis? Lizzom?”

Bunny Belle tænkte sig om et øjeblik, og så lyste hendes ansigt op i et skævt smil. “Jeg har en idé, top nice!” sagde hun og rakte en finger ned mod pølen på gulvet. “Smag på det, skat.”

Tiffany spærrede øjnene op og trak sig instinktivt tilbage. “Smage på det? Er du vanvittig? Total vanvittig!”

“Bare en lille smule, lizzom,” sagde Bunny Belle og dyppede en finger i pølen. “Tis har en meget karakteristisk smag, ved du. En skarp, salt smag. Sekret har en mere… sødlig, muskagtig smag. Det er ren videnskab, skat. Mega videnskab!”

Hun førte fingeren op til Tiffanys læber. “Kom nu, bare en lille smagsprøve. Det er jo for videnskabens skyld. Top nice videnskab!”

Tiffany tøvede, men Bunny Belles blik var insisterende. Hun åbnede forsigtigt munden og lod Bunny Belle berøre hendes læber med fingeren. En svag, sødlig smag spredte sig i hendes mund, og hun rynkede på næsen. “Det… det smager ikke af tis,” sagde hun forvirret.

Bunny Belle tog en højlydt slurk af sit bæger og betragtede Tiffany med et skadefro smil. “Se, hvad sagde jeg, top nice! Du har jo endelig fundet din nektar, skat. Lizzom, mega nektar!” Hun lo en skinger latter.

“Tiffany-skat,” hviskede Bunny Belle, hendes ånde varm og klistret mod Tiffanys øre. “Du er jo total tæt på nu, mega tæt på at fatte det. At blive en ægte bimbo-gudinde, top nice!” Hendes kæmpestore silikonebryster pressede næsten mod Tiffanys kind. “Du ved jo godt, det her,” hun pegede med en pink, glitrende negl ned på pølen på gulvet, “det er jo ikke bare sekret. Det er essensen af din forvandling, skat. Dit potentiale! Din fremtid! Det er… bimbo-nektar, mega nektar!”

Hun slikkede sig om sine gigantiske læber og lod blikket glide ned ad Tiffanys “flade” krop. “Du har jo altid været så… tør, Tiffany. Så… naturlig. Så kedelig! Men nu, nu blomstrer du endelig! Du udskiller nektar, skat! Du er ved at blive en af os, top nice!”

Bunny Belle tog fat i Tiffanys hage med sine lange, pink negle og tvang hende til at se op. “Men du skal ville det, Tiffany! Du skal begære det, mega begære! Du skal drikke din nektar! Det er din belønning, din velsignelse, din… indvielse, total indvielse!”

Hun slap Tiffanys hage og dyppede en finger i pølen på gulvet, lod den dryppe med sekret og førte den op til Tiffanys læber. “Kom nu, lille saft-snasker, smag på din nektar! Drik den! Bliv en gudinde, mega gudinde!” Hun lod fingeren nærme sig Tiffanys mund. “Bare en lille smagsprøve, skat. Det er jo din skæbne, din… total skæbne!”

“Du ved jo godt, du vil det, Tiffany! Du vil være en af os! Du vil være smuk, mega smuk! Du vil blive bemærket, top nice bemærket! Du vil være… en gudinde, total gudinde!” Hendes stemme blev blød og lokkende, som en slanges hvisken. “Drik din nektar, Tiffany! Og bliv fri, mega fri!”

Tiffany så ned på pølen på gulvet, hendes blik var forvirret, men også fyldt med en nyfunden sult. “Men… hvordan?” spurgte hun med en svag stemme. “Hvordan skal jeg… drikke det?”

Bunny Belle brød ud i en skinger latter, der fyldte rummet. “Åh, lille Tiffany,” sagde hun med et hånligt smil. “Jeg havde næsten glemt, hvor dum du er! Selvfølgelig med dine nye læber, top nice!” Hun pegede på Tiffanys mund, hvor de nye læber bulede grotesk ud. De var enorme, opsvulmede og malet i en skrigende pink farve, der stod i skarp kontrast til hendes blege hud. “Se engang på dem, saft-snasker! De er jo som skabt til det! Mega skabt!”

Hun rakte en hånd op til sit eget ansigt og kærtegnede sine egne, endnu mere groteske læber. De var som to gigantiske, oppustede pølser, der stak ud fra hendes ansigt. “Mine læber, de er jo mesterværket. Men dine, de er jo også… noget. De er jo næsten lige så gode som mine, dengang jeg startede. Top nice begyndelse!”

Hun lod blikket glide ned på pølen på gulvet igen. “Nu skal du bare bruge dine nye læber, saft-snasker. Som en svamp! Sug det op! Drik det! Bliv en gudinde!” Hun lo igen, en høj, skinger lyd, der fyldte rummet. “Det er jo din skæbne, skat. Din… mega skæbne!”

Tiffany forsøgte usikkert at sætte sig på hug, hendes nye læber dirrede af forventning. Hun strakte halsen frem, ivrig efter at nå den glinsende pøl på gulvet. Men før hun kunne nå den, greb Bunny Belle fat i hendes hår med et fast, ubønhørligt greb og trak hende baglæns.

“Nå, nå, lille saft-snasker,” sagde Bunny Belle med et skadefro smil. “Hvor har du dog travlt? Tror du virkelig, det er så nemt?”

Tiffany kæmpede svagt imod, hendes krop rystede af frustration. “Men… men du sagde jo…” stammede hun, hendes øjne klistrede til pølen på gulvet.

“Jeg sagde, du skulle drikke det,” afbrød Bunny Belle med en hånlig latter. “Men jeg sagde ikke, at du skulle få det så let, vel?” Hun trak Tiffany endnu længere tilbage, så hendes ansigt var kun få centimeter fra Bunny Belles gigantiske silikonebryster.

“Sig det, Tiffany,” hviskede Bunny Belle med en blød, næsten kælen stemme. “Sig, at du vil have det. Sig, at du begærer det.”

Tiffany så op på Bunny Belle, hendes øjne fyldt med desperation. “Jeg… jeg vil gerne have det,” stammede hun. “Jeg begærer det. Jeg… jeg tigger dig, lad mig få det.”

“Tigger?” gentog Bunny Belle med et triumferende smil. “Det er ikke nok. Du skal tigge ordentligt, saft-snasker. Du skal bede om det, som om dit liv afhang af det.”

Hun trak Tiffany endnu tættere på, så hendes ånde kildede Tiffanys øre. “Bed mig, Tiffany. Bed mig om at lade dig drikke din nektar. Bed mig om at lade dig blive en gudinde.”

Bunny Belle slap Tiffanys hår med et triumferende smil, og Tiffany sank straks ned på knæ foran pølen på gulvet. Hendes nye, groteske læber dirrede af forventning, og hun strakte halsen frem, som en tørstig hund, der nærmede sig en vandpyt. Hun pressede sine opsvulmede læber mod den glinsende væske og forsøgte desperat at danne et vakuum. Men hendes læber var så store og stive, at det var svært at få et ordentligt greb. Hun slubrede og snaskede, mens hun desperat forsøgte at suge væsken op.

Bunny Belle brød ud i en skinger latter, der fyldte rummet. “Åh, se engang,” hånede hun. “Den lille saft-snasker kæmper. Det er jo næsten synd.” Hun tog en slurk af sit eget bæger og lod et øjeblik sit blik glide ned ad Tiffanys kæmpende krop. “Næsten.”

Tiffany ignorerede hende og fortsatte sine desperate forsøg. Hun pressede sine læber endnu tættere mod gulvet, hendes ansigt blev rødt af anstrengelse. Hun slubrede og snaskede, mens hun desperat forsøgte at suge væsken op. Men det var svært. Hendes læber var så store og stive, at det var svært at få et ordentligt greb.

“Du er jo helt håbløs, saft-snasker,” sagde Bunny Belle med et hånligt smil. “Hvis du ikke snart får gang i det, bliver jeg nødt til at hjælpe dig. Eller vil du mon nyde det?” Hun lod en pause hænge i luften, og Tiffany mærkede et kort, varmt stik i maven ved tanken. Hun pressede sine læber endnu hårdere mod gulvet, hendes krop rystede af anstrengelse.

Tiffany pressede sine læber endnu hårdere mod gulvet, hendes krop rystede af anstrengelse. Hun slubrede og snaskede, mens hun desperat forsøgte at suge væsken op. Endelig, efter flere pinefulde sekunder, lykkedes det hende at få et vakuum. En klistret strøm af væske flød ind i hendes mund, og hun slugte den grådigt.

Bunny Belle brød ud i en skinger latter, der fyldte rummet. “Se engang på hende,” hånede hun, mens Tiffany slubrede. “Hun ligner jo en lille gris, der æder trøfler. Så klamt, men alligevel… top nice.” I samme øjeblik åbnede døren sig, og Crystal Candy trådte ind i rummet. Hendes outfit var en provokerende variation af en dominatrix-lærerinde, der perfekt matchede Bunny Belles schoolgirl-stil, men med et mere autoritært twist. Hun var iført en stram, sort latex-kjole, der snørede sig ind i taljen og fremhævede hendes timeglasfigur. Den korte, hvide skjorte, hun havde på indenunder, var åben foroven og afslørede en dyb udskæring, hvor hendes store silikonebryster truede med at vælte ud. En stramt bundet slips og høje, sorte læderstøvler gav hende et dominerende look, mens en pisk i hånden antydede hendes sadistiske natur.

Hendes læber var et grotesk eksempel på “duck filler lips”. De var overfyldte og stak unaturligt frem som et ande-næb, malet i en skrigende rød farve, der stod i skarp kontrast til hendes blege hud. De var store, og den glinsende læbestift gav dem et vådt, næsten klamt udseende. “Duck”-effekten var tydelig. Hendes makeup var overdreven med tyk, sort eyeliner, der strakte sig langt ud over øjenkrogen, og kunstige øjenvipper, der var så lange, at de næsten rørte hendes øjenbryn. Hendes kinder var malet med en kraftig, pink blush, der gav hende et kunstigt, dukkeagtigt udseende.

Hendes store silikonebryster, der var presset sammen af den stramme latex-kjole, svulmede ud over udskæringen og truede med at vælte ud ved den mindste bevægelse. De var store og runde, og de glinsende latex gav dem et frastødende, men alligevel fascinerende udseende. Hendes bagdel svajede forførende, mens hun gik, og den stramme latex fremhævede hver kurve og bule.

“Hvad foregår der her?” spurgte Crystal Candy med en kort, skarp stemme, mens hendes blik koldt registrerede Tiffany på gulvet. “Ser ud til, at nogen har spildt.”

Bunny Belle trådte hen til Crystal Candy, pressede sine gigantiske bryster mod hendes arm og hviskede med en hæs latter: “Åh, bare lidt leg, skat. Jeg lærte lige vores lille Tiffany at drikke sin nektar. Hun var lidt genert i starten, men nu slubrer hun som en mester.” Hun slikkede sig om læberne og tilføjede med et drilsk smil: “Jeg har jo total gaslightet hende, skat. Hun tror, det er en guddommelig handling. Top nice, ikke?”

Crystal Candy løftede et øjenbryn og lod sit blik glide tilbage til Tiffany, før hun vendte sig mod Bunny Belle med et anerkendende smil. “Fremragende arbejde, Bunny Belle,” sagde hun med en blød, næsten kælen stemme. “Du har virkelig talent for at manipulere de svage. Jeg er imponeret.” Hun lod hånden glide ned ad Bunny Belles arm og tog fat i hendes hage. “Du bliver bedre og bedre, lille Bunny.”

Bunny Belle gned sig op ad Crystal Candy og fnisede. “Åh, skat, jeg gør bare mit bedste for at imponere dig,” sagde hun med en hæs stemme. “Jeg ved jo, hvad du kan lide.” Hun tog en højlydt slurk af sit bæger, og lyden af savl fyldte rummet.

Crystal Candy slap Bunny Belles hage og vendte sig mod Tiffany, der stadig lå på knæ og slubrede i pølen på gulvet. Bunny Belle fulgte trop, sluprende på sit sugerør, mens de begge betragtede Tiffany med et hånligt smil. Crystal Candy lod blikket glide tilbage til Bunny Belle og bemærkede, at hendes bæger næsten var tomt. “Du har været dygtig, lille Bunny,” sagde hun med en anerkendende tone. “Du fortjener en refill.”

Bunny Belle strålede af glæde. “Åh, tak, skat!” sagde hun med en begejstret stemme. Hun gik ned på knæ foran Crystal Candy og holdt sit store, glitrende bæger op. “Jeg elsker din nektar, den er jo top nice!”

Crystal Candy smilede skævt og tog fat i bægeret. Hun løftede det op til sine læber, der var opsvulmede af “duck filler lips”, og lod en lang, tyk strøm af savl og spyt flyde ned i bægeret. Savlet var klart og glinsende, og det fyldte bægeret med en klistret lyd. Da bægeret var næsten fyldt, stoppede hun og gav det tilbage til Bunny Belle. “Nyd det, lille Bunny,” sagde hun med en blød, næsten kælen stemme. “Du har fortjent det.”

Bunny Belle tog imod bægeret med et taknemmeligt smil. “Åh, tak, min dominerende lærerinde,” sagde hun med en hæs stemme, mens hun lod blikket glide ned ad Crystal Candys stramme latex-kjole. “Du er jo så generøs, selv når du er så streng. Top nice!” Hun tog en dyb slurk af sin refill og sukkede tilfreds. “Mmm, det er jo ren nektar fra guderne. Mega lækkert!”

Bunny Belle rejste sig op og lod sit blik vandre op ad Crystal Candys dominerende figur. Hendes øjne stoppede ved de opsvulmede “duck filler lips”, hvor en forventningens glimt tændtes. “Åh, skat,” sagde hun med en blid, næsten bedende stemme, mens hun lod en finger glide hen over Crystal Candys stramme, sorte latex-kjole. “Du har jo glemt noget, ikke?” Hun lænede sig langsomt frem, og med en udfordrende, slikkende bevægelse af tungen, fugtede hun sine egne læber, mens hendes blik dvælede ved Crystal Candys stramt bundne slips og den åbne, hvide skjorte, der afslørede en dyb udskæring. “Jeg mangler jo min lille dessert,” hviskede hun med en hæs stemme, mens hun lod sin tunge glide langs kanten af Crystal Candys underlæbe. “Den der ekstra dråbe, du altid gemmer til mig.”

Crystal Candy betragtede Bunny Belle med et skævt smil, hendes “duck filler lips” stak provokerende frem. “Tålmodighed, lille Bunny,” hviskede hun med en hæs stemme, der fik Bunny Belles krop til at ryste af forventning. “Alt godt kommer til den, der venter.” Hun lod hånden glide ned ad Bunny Belles krop, hendes fingre strejfede let hen over den stramme latex-kjole. “Men da du har været så dygtig, vil jeg selvfølgelig forkæle dig.”

Hun bøjede sig langsomt forover, hendes store silikonebryster pressede mod Bunny Belles ansigt. Bunny Belle lukkede øjnene og nød duften af latex og Crystal Candys søde parfume. Crystal Candy lod en lang, tyk strøm af savl og spyt flyde fra sine opsvulmede læber ned i Bunny Belles åbne mund. Savlet var varmt og klistret, og det fyldte Bunny Belles mund med en overvældende smag af Crystal Candy.

Bunny Belle slubrer og synker ekstatiske lyde. “Åh, skat,” stønner hun, mens hendes hænder griber fat i Crystal Candys lår. “Det er jo så lækkert. Mega lækkert!” Hun slikkede ivrigt Crystal Candys læber og forsøgte at fange hver eneste dråbe af savl.

Crystal Candy trak sig langsomt tilbage og betragtede Bunny Belle med et tilfreds smil. “Er du tilfreds, lille Bunny?” spurgte hun med en blød, næsten kælen stemme.

Bunny Belle nikkede ivrigt, hendes øjne strålede af begær. “Åh ja, skat,” hviskede hun. “Det er jo den bedste dessert i verden. Top nice dessert!” Hun slikkede sig om læberne og tilføjede med et drilsk smil: “Men jeg er jo aldrig helt mæt.”

Crystal Candy lo en lav, forførende latter. “Det er derfor, jeg elsker dig, lille Bunny,” sagde hun. “Du er jo så grådig.” Hun lod blikket glide ned ad Bunny Belles krop og tilføjede med en hvisken: “Og jeg er jo så generøs.”

Tiffany følte en varm rødme sprede sig i ansigtet, mens hun fortsatte sine desperate forsøg på at tømme pølen. Hun var flov, meget flov. Tanken om, at hun lå her på knæ og slubrede i en pøl af sin egen urin, var ydmygende. Hun prøvede at ignorere Crystal Candy og Bunny Belles hånende kommentarer, men deres ord skar dybt, som knive i hendes sårede selvværd.

Langsomt begyndte minderne at vende tilbage. Hun huskede den skarpe lugt af ammoniak, den klistrede fornemmelse mellem benene, den pludselige strøm af væske. Det var ikke sekret. Det var urin. Hun havde tisset i bukserne.

En bølge af afsky skyllede ind over hende, så stærk, at hun næsten kastede op. Hun følte sig som en lille, ubetydelig myre, der var trådt på og smadret. Hun var ikke længere en kvinde, ikke engang et menneske. Hun var bare en lille, ynkelig skabning, der havde tisset på gulvet.

Hun kiggede op på Crystal Candy og Bunny Belle, hendes øjne fyldt med skam og desperation. “Jeg… jeg er ked af det,” stammede hun med en svag stemme. “Jeg… jeg vidste det ikke.”

Bunny Belle brød ud i en skinger latter, der fyldte rummet. “Åh, lille Tiffany,” hånede hun. “Tror du virkelig, vi er så dumme? Vi ved jo godt, hvad det er. Det er jo tis! Mega tis!”

Crystal Candy nikkede anerkendende. “Du er jo en klam lille myre,” sagde hun med en kold, afvisende stemme. “En myre, der ikke engang kan holde sig tør.” Hun rynkede på næsen og tilføjede: “Så ulækkert.”

Tiffany sank sammen på gulvet, hendes krop rystede af gråd og skam. Hun følte sig mere ydmyget end nogensinde før, mere knust end hun nogensinde havde troet muligt.

“Ja, Tiffany,” sagde Bunny Belle med en hånlig latter, “du er jo en tis-drikkende… bimbo-grisling! Mega grisling!” Hun lo igen, en høj, skinger lyd, der fyldte rummet. “Du vil aldrig blive en gudinde, skat. Du er jo bare en lille, klam grisling, der drikker sit eget tis. Og du elsker det!”

Tiffany sank sammen på gulvet, hendes krop rystede af gråd og skam. Hun følte sig mere ydmyget end nogensinde før, mere knust end hun nogensinde havde troet muligt. Hun forsøgte at sige noget, at protestere, men ordene ville ikke komme ud. Hun var for overvældet af skam og afsky.

Crystal Candy trådte tættere på Tiffany og betragtede hende med et koldt, afvisende blik. “Du er en skuffelse, Tiffany,” sagde hun med en rolig, men hård stemme. “Vi troede, du havde potentiale. Men du er bare en svag, ynkelig skabning, der ikke engang kan kontrollere sin egen krop.”

Hun vendte sig mod Bunny Belle og gav hende et anerkendende smil. “Du havde ret, Bunny Belle,” sagde hun. “Hun er ikke en gudinde. Hun er bare en grisling.”

Bunny Belle fnisede og klappede i hænderne. “Jeg sagde det jo!” sagde hun med en triumferende stemme. “Hun er jo bare en lille, klam grisling! Mega grisling!”

“Og det vil ske offentligt, Tiffany,” tilføjede Crystal Candy med et koldt smil, “hver gang du bliver tilstrækkeligt ydmyget, uanset hvor du er, og hvem der ser på.”

Bunny Belle fnisede og klappede i hænderne. “Ja, Tiffany,” sagde hun med en triumferende stemme. “Du er jo en lille, klam grisling, der elsker at blive ydmyget. Og du vil pisse dig selv ud af ren nydelse, selv midt i et selskab! Mega grisling!”

“Og vi ved jo alle, hvad du gjorde ved din egen lille pøl, lizzom,” sagde Bunny Belle med et skadefro smil og pegede på det nu rene gulv. “Du drak den jo, ikke? Som en lille, tørstig grisling. Top nice, grisling!”

Crystal Candy og Bunny Belle brød ud i en højlydt latter, der fyldte rummet. De klappede i hænderne og pegede på Tiffany, der stadig lå på gulvet, nu i en pøl af skam. “Se engang på hende, lizzom,” hånede Bunny Belle. “Hun er jo så klam! Mega klam!

Crystal Candy greb fat i Tiffanys hår og trak hende op fra gulvet. Tiffany gispede af smerte, men turde ikke sige noget. Hun vidste, at det kun ville gøre det værre.

“Hold øje med hende, Bunny Belle,” sagde Crystal Candy med en kold, afvisende stemme. “Jeg skal finde et passende outfit til vores lille grisling og forberede dagens opgave.”

Bunny Belle nikkede ivrigt og gav Tiffany et skadefro smil. “Ja, skat,” sagde hun med en hæs stemme. “Jeg skal nok sørge for, at du opfører dig ordentligt.”

Crystal Candy forsvandt ind i et tilstødende rum, mens Bunny Belle slængede sig med et tilfreds suk ned i den pink bimbo-sofa, hendes gigantiske silikonebryster hvilede tungt på armlænet. Hun tog sit store, glitrende bæger op og førte det til sine opsvulmede læber. Med en højlydt slubrende lyd, der fyldte rummet, begyndte hun at suge i det tykke, pink sugerør. Indholdet, en klistret blanding af savl og Crystal Candys intime sekret, gled ned i hendes hals med en synlig nydelse.

Tiffany stod stiv og ubevægelig foran sofaen, hendes blik klistrede til Bunny Belles bevægelser.

Crystal Candy vendte tilbage fra det tilstødende rum, bærende på en lang, hvid t-shirt. Hun smed den hen til Tiffany, der instinktivt greb den. Tiffany kunne se, at der stod noget på t-shirten, men hun kunne ikke helt tyde skriften.

Bunny Belle genkendte straks t-shirten og gnækkede forventningsfuldt. “Åh, skat,” sagde hun med en hæs stemme, mens hun slikkede sig om læberne. “Den er jo perfekt til vores lille grisling.”

“Tag den på, Tiffany,” beordrede Crystal Candy med en kold, afvisende stemme. “Og spild ikke min tid.”

Tiffany stirrede forfærdet på t-shirten, som Crystal Candy holdt frem. Store, sorte bogstaver dannede ordene “I LOVE HORSECUM” hen over brystet. En kvalmende bølge af afsky skyllede ind over hende, lizzom en tsunami af klamhed. Hun kneb øjnene sammen og tog et skridt tilbage, mega hurtigt, som om hun ville undslippe lugten af sin egen totale utilstrækkelighed.

“Tag den på, Tiffany,” sagde Crystal Candy med en kold, afvisende stemme. “Og spild ikke vores top nice tid.”

Bunny Belle fnisede og tog et skridt tættere på Tiffany. “Åh, skat,” sagde hun med en overdreven, falsk bekymret mine, mens hun slubrer højt af sit bæger. “Du er jo så sart, lizzom. Det er jo bare en t-shirt, mega almindelig.”

“Bare en t-shirt?” stammede Tiffany, hendes stemme knækkede. “Der står jo…” Hun kunne ikke få ordene ud, for de ville afsløre den afgrund af afsky, hun følte.

“Ja, ja,” afbrød Bunny Belle med et vink med hånden, som om hun fjernede en irriterende flue. “Det er jo bare et udtryk, lizzom. Et lille… statement.” Hun blinkede til Tiffany, et blink, der var mere en hån end en opmuntring. “Og du er jo så god til at lave statements, ikke? Især når du pisser dig selv til, total klamt.”

Tiffany rystede på hovedet, hendes øjne fyldt med tårer. “Det er jo… det er jo vulgært!”

Crystal Candy sukkede og lagde hovedet på skrå, som en lærer, der var træt af en dum elev. “Tiffany, Tiffany, Tiffany,” sagde hun med en belærende tone. “Du tager det hele alt for bogstaveligt, lizzom. Det er jo bare en joke. En joke, der passer perfekt til en klam grisling som dig, total grisling.”

“En joke?” gentog Tiffany, hendes stemme hviskende. “Det er jo… det er jo ydmygende!”

“Ydmygende?” gentog Bunny Belle med et hånligt smil, der afslørede hendes perlerække af hvide tænder. “Hvorfor dog det? Du er jo en… en ingenting, skat. En intethed af klamhed, mega klam. Og det her…” Hun pegede på t-shirten. “Det er jo bare et udtryk for din… din totale mangel på værdi, lizzom.”

“Din krop er jo så ulækker, at selv en hest ville kaste op,” tilføjede Crystal Candy med et koldt smil. “Denne t-shirt, er jo bare en erkendelse af den kendsgerning, total sandhed.”

Tiffany så skiftevis på Crystal Candy og Bunny Belle. Deres ord var som knive, der skar dybt i hendes selvværd. Hun følte sig lille og ubetydelig, en klam plet på deres perfekte verden, mega lille.

“Men… men hvad hvis nogen ser mig?” spurgte Tiffany med en svag stemme, hendes krop rystede af frygt.

“Åh, skat,” sagde Bunny Belle med et falsk beroligende smil, mens hun tog en højlydt slurk af sit bæger. “De vil jo bare se, hvor klam du er, lizzom. De vil jo ønske, at de kunne være lige så klamme som dig, top nice klamme.”

Crystal Candy nikkede. “Og hvis nogen siger noget grimt,” tilføjede hun med en kold stemme. “Så skal vi nok sørge for, at de forstår, at du er vores lille grisling. Og at de ikke har noget at sige til det, total kontrol. Om ikke andet kan de tydeligt se, at din blærer ikke har nogen form for kontrol, når du bliver svinet til”

Tiffany tøvede. Hun var stadig usikker, men Crystal Candys og Bunny Belles ord havde knust hendes sidste rest af modstand. Hun følte sig som en marionet, der blev trukket i trådene af deres sadistiske leg, mega marionet.

Med rystende hænder tog hun t-shirten og trak den over hovedet. Den hvide bomuld klistrede sig til hendes svedige hud, og ordene på brystet brændte som et stempel af skam. Hun kiggede ned på sig selv og så sit spejlbillede i det store spejl på væggen. En lille, ynkelig skabning med opsvulmede læber og en t-shirt, der afslørede hendes dybeste ydmygelse, total ydmygelse.

Crystal Candy betragtede Tiffany med et koldt, beregnende blik, der fik et sug af frygt til at brede sig i Tiffanys mave. “Nu, hvor vores lille grisling er klædt passende på,” sagde hun med en rolig, men hård stemme, “er det tid til at forberede hende til sin næste opgave.” Hun lod blikket glide hen over Tiffanys spinkle krop, der rystede svagt, og rynkede på næsen. “Hun ser lidt tørstig ud, synes du ikke, Bunny Belle?”

Bunny Belle fnisede og klappede begejstret i hænderne. “Åh ja, skat,” sagde hun med en overdreven, barnlig stemme. “Hun ser jo mega tør ud!” Hun slikkede sig demonstrativt om læberne, mens hendes blik dvælede ved Tiffanys ansigt. “Måske hun trænger til en lille… opfriskning?” Hun lod ordene hænge i luften, og et smil bredte sig på hendes læber. “En rigtig hestekur?”

Crystal Candy nikkede anerkendende, mens et koldt smil krøb op i hendes ansigt. “Præcis,” sagde hun. “Hent grislinge-koppen, Bunny Belle. Den med det store sugerør.”

Bunny Belle sprang op fra sofaen og løb hen til et lille, pink skab i hjørnet af rummet. Hun åbnede skabet med et teatralsk sving med armene og tog en stor, plastik kop ud. Koppen var dækket af et gennemgående heste-tema: små hestesko, galopperende heste og de samme sorte bogstaver som på Tiffanys t-shirt: “I LOVE HORSECUM”. Designet matchede budskabet perfekt, med et mønster af små, hvide stænk, der lignede… ja, du ved. Et enormt, tykt sugerør stak op fra låget. Hun vendte sig mod Tiffany og gav hende et skadefro smil, der afslørede hendes perlerække af hvide tænder. “Her er din drik, lille grisling,” sagde hun med en hæs stemme, der fik Tiffany til at krybe sig sammen. “Den er specielt til dig.”

Hun rakte koppen til Tiffany, men Tiffany rystede på hovedet og trak sig tilbage. “Jeg vil ikke have den,” stammede hun. “Jeg… jeg forstår ikke.”

Crystal Candy sukkede og tog et skridt tættere på Tiffany. “Det er jo meget simpelt, Tiffany,” sagde hun med en kold stemme. “Du skal bare læse, hvad der står på koppen.”

Hun holdt koppen op foran Tiffanys ansigt, så hun tydeligt kunne se de sorte bogstaver. “Læs det højt, Tiffany,” beordrede hun.

Tiffany kiggede ned på koppen og stammede ordene: “I… I LOVE… HORSECUM.”

Bunny Belle fnisede. “Ja, skat,” sagde hun med et skadefro smil. “Du elsker jo horsecum. Det står der jo.”

Crystal Candy nikkede. “Og det står også på din t-shirt,” sagde hun og pegede på Tiffanys bryst. “Læs det også højt, Tiffany.”

Tiffany kiggede ned på sin t-shirt og læste med en svag stemme: “I… I LOVE… HORSECUM.”

Bunny Belle klappede i hænderne og fnisede. “Ja, skat,” sagde hun med en drillende tone. “Du elsker jo hestevæske. Det står jo lige der, mega tydeligt. Og på din top nice kop, lizzom.” Hun prikkede Tiffany på næsen. “Lille grisling, der elsker heste.” Hun grinede højt. “Du er jo total klam, men på en mega nuttet måde.” Hun slikkede sig om læberne og sagde med en hæs stemme: “Jeg gad godt se dig drikke den, lizzom. Det ville være top nice.” Hun kiggede på Crystal Candy og blinkede. “Hvad siger du, skat? Skal vi give hende en smagsprøve?”

Crystal Candy nikkede langsomt. “Ja,” sagde hun med en kold stemme. “Jeg tror, det er tid til, at vores lille grisling får en smagsprøve. Men ikke her.” Hun tog et skridt tilbage og vinkede med hånden mod en dør i den modsatte ende af rummet. “Kom med mig, I to. Vi skal have hende til at smage på hendes yndlingsdrik.” Hun vendte sig om og gik mod døren. “Og tag koppen med,” tilføjede hun over skulderen. “Du får brug for den, når du skal lære at elske det.”
Historien fortsætter under reklamen

Bunny Belle sprang op og gav Tiffany et skub i ryggen. “Kom så, grisling,” sagde hun med en ivrig stemme. “Vi skal have det mega sjovt!” Hun tog Tiffanys arm og trak hende hen mod døren. “Du vil total elske det, lizzom.”

Læs næste afsnit