Klinik MEGA BIMBO

“MEGA-PLUMP 9000,” læste hun højt fra etiketten med triumferende stemme… “Perfekt til at skabe de mest ekstreme ‘shelf’-læber.

Forfatter: The Bimbo Maker

Tiffany kiggede på sit spejlbillede og knuste næsten glasset i sin hånd. Hver en detalje i hendes krop var en påmindelse om, hvor flad, hvor formløs, hun var. De tynde læber, der knap nok var mere end en usynlig streg, den blege hud, der lignede pergament, den manglende kurve, der havde givet hende øgenavnet “strygebrættet” i skolen. Hun var en skygge, en statist i sit eget liv, en freak, der altid var blevet udstødt af de andre. Hun var træt af det. Træt af de hånende blikke, træt af de spydige kommentarer, træt af at føle sig som en fejl. Hun ville være noget, nogen, noget, der fik folk til at spærre øjnene op, noget, der fik dem til at misunde hende. Hun ville være en bimbo-gudinde, en levende fantasi, en kvinde så overdådig, at hun ville tvinge verden til at se hende, til at anerkende hende.

Hun havde længe søgt efter en udvej, en måde at transformere sig selv på. Internettet var hendes eneste ven, et endeløst hav af billeder og videoer af kvinder med læber så store, at de næsten ikke kunne lukke munden, bryster så fyldige, at de truede med at sprænge deres toppe, og taljer så smalle, at de så ud som om de var blevet snøret sammen af en korset. Det var et look, der fascinerede og forfærdede hende på samme tid, et look, der var så langt fra hendes eget, at det næsten var en anden verden, en verden, hun kun kunne drømme om. Men der var også noget andet, noget, hun knap nok turde indrømme over for sig selv. En snigende følelse af opstemthed, en varm, kriblende fornemmelse, der bredte sig i hendes mave, når hun så de ekstreme billeder. Det var, som om de vulgære former, den overdrevede sensualitet, vækkede noget i hende, noget, hun ikke vidste, hun havde. Og alligevel, efter endnu en håbløs onani-session uden nogen form for klimaks, pga hendes egen klamme og ekstremt frastødende flade krop, hvor hun, i et desperat forsøg på at finde lidt trøst, rørte ved sin egen krop, blev hun altid mødt af den samme skuffelse. Lige inden klimaks, når hun instinktivt rakte ud efter et fyldigt bryst, var der intet andet end flad hud og knogler. En påmindelse om, hvor langt hun var fra den kvinde, hun drømte om at være.

En aften, mens hun scrollede gennem en endeløs strøm af bimbo-billeder, stødte hun på en annonce for klinikken MEGA BIMBO. Billederne var endnu mere ekstreme end dem, hun havde set før, og teksten var fyldt med løfter om total transformation. ‘Lad os gøre dine drømme til virkelighed,’ stod der. ‘Lad os skabe en bimbo-gudinde ud af dig.’ Tiffany vidste, at det var her, hun skulle gå hen. Bare tanken om at blive forvandlet til en “bimbo silikone ko” fik hende til at gyse af opstemthed. Ordet i sig selv, “bimbo silikone ko”, sendte en bølge af varme gennem hendes krop, og ubevidst søgte hendes fingre efter et bestemt sted, mens hun stille mumlede et lille, forsigtigt “muhh”.”

Næste morgen sneg solen sig ind ad vinduet og kildede Tiffany på kinden, men hun åbnede ikke øjnene. I stedet lå hun der, stiv som en pind, mens gårsdagens tanker og billeder flimrede forbi hendes indre blik. Bimbo silikone ko… Ordene rungede i hendes hoved, en blanding af opstemthed og frygt. Var hun virkelig klar til det her? Var hun klar til at forvandle sig selv til en levende karikatur, en plastikdrøm? Hun tvivlede, hun vaklede, hun var bange. Men dybt inde i hende, under alle lagene af usikkerhed og frygt, brændte en lille gnist af håb. Et håb om at blive set, om at blive anerkendt, om at blive elsket.

Hun satte sig langsomt op i sengen, hendes krop føltes tung og træt. Hun kiggede på sit spejlbillede i det lille spejl på natbordet. Det var det samme gamle ansigt, det samme gamle “strygebræt”, der stirrede tilbage på hende. Men noget var anderledes. Noget havde ændret sig. Hun var ikke længere den samme usynlige pige, der havde gemt sig i skyggerne. Hun var en bimbo-gudinde i svøb, en silikone-ko under opsejling.

Hun rejste sig, tog et dybt åndedrag og gik hen til klædeskabet. Hun valgte det mest udfordrende outfit, hun kunne finde: et outfit, der var udfordrende i sin totale mangel på stil. Det var en gråmeleret sweatshirt, et par slidte, alt for store jeans og et par hvide, beskidte kondisko. Det var det kedeligste, mest anti-bimbo tøj, hun ejede, men i dag føltes det som en uniform, en rustning, der skulle beskytte hende mod verden. Hun overvejede et øjeblik at tage makeup på, men opgav hurtigt. Hun havde aldrig rigtig lært at lægge makeup, aldrig haft nogen veninder, der ville vise hende hvordan. Hun var jo alligevel bare flad og klam, nytteløs, ubrugelig, et stykke pigeaffald.

Med et hjerte, der hamrede i brystet, forlod hun sin lejlighed og begav sig ud i morgensolen. Kliniken MEGA BIMBO lå ikke langt derfra, kun et par gader væk. Men for Tiffany føltes det som en rejse til en anden verden. En verden af plastik og silikone, af overdrivelse og sensualitet, af bimbo-gudinder og silikone-køer. Hun var bange, hun var i tvivl, hun var usikker. Men hun var også træt af at være bange, træt af at være i tvivl, træt af at være usikker. Hun var træt af at være et “strygebræt”. Hun var klar til at tage springet.

Tiffany trådte ud af sin lejlighed, en grå skygge i den grå morgen. Hendes tøj var kedeligt, hendes ansigt udtryksløst, som om hun forsøgte at gå i et med de falmede mure og de visne planter, der prydede opgangen. Hun var en del af byens anonyme masse, en usynlig tilstedeværelse, der gled gennem gaderne uden at efterlade sig et spor. Hun var klam og kedelig, som hun havde set sig selv så mange gange i spejlet.

Gaderne blev smallere, mere skumle, efterhånden som hun nærmede sig sit mål. Lysstofrørene flimrede i de dunkle gyder, og lugten af affald og fugt hang tungt i luften. Hun drejede ind i en sidegade, der var så smal og mørk, at den næsten var umulig at se. Her, midt i et hav af forladte lagerbygninger og nedslidte facader, lå klinikken MEGA BIMBO.

Facaden var tom og anonym, uden skilte eller prangende reklamer. Det var bare en dør i en mur, en diskret indgang til en verden af plastik og silikone. Hvis man ikke vidste, hvad man ledte efter, ville man nemt overse den. Tiffany stoppede op, trak vejret dybt og skubbede døren op.

En uventet ro sænkede sig over Tiffany, da hun trådte ind. Her var intet af det overdådige cirkus, hun havde forestillet sig. I stedet åbnede døren sig til et spartansk rum, hvor væggene var malet i en støvet rosa nuance, der gav en dæmpet, næsten drømmeagtig atmosfære. En foruroligende ro, tænkte hun. Som at træde ind i en operationstue, hvor tiden stod stille.

Møblerne var få, men udvalgte: en enkelt, overdådig plys-sofa i en skrigende pink farve, der stod langs den ene væg, og et lavt, rundt bord med en glasplade, hvorunder der lå et lag af glitrende glimmer. Sofaen var blød og indbydende, men dens overdådige udseende stod i skarp kontrast til rummets ellers minimalistiske stil. Der var ingen prangende dekorationer, kun et par grønne planter i minimalistiske potter, der stod ensomme i hjørnerne, et svagt forsøg på at tilføje liv til det ellers sterile rum. En svag lugt af desinfektionsmiddel hang i luften, men den blev overdøvet af en sød, tung duft, der hang i luften. Det var duften af “Bimbo Bliss”, en blanding af jordbær, vanilje og et strejf af syntetisk moskus, der kom fra et par store, lyserøde duftlys, der stod på bordet.

Men så var der billederne. Ikke overalt, men strategisk placeret på væggene hang store, stilfuldt indrammede fotografier af bimboer. De var inddelt i kategorier: “Læber”, hvor billederne viste opsvulmede læber i groteske nærbilleder; “Bryster”, hvor de silikonefyldte bryster truede med at sprænge rammerne; “Hår”, hvor platinblonde extensions var stylet i overdådige frisurer; og “Booty”, hvor bagdelene var så store og runde, at de så ud som om de var skulptureret i plastik. Det var som at se en udstilling af bimbo-perfektion, en pervers fantasi, der var blevet forvandlet til kunst.

Belysningen var dæmpet, et blødt, diffust lys, der kom fra indbyggede spots i loftet. Det var en beroligende kontrast til det skarpe neonlys, hun havde forventet, og det gav en følelse af ro og professionalisme. Men under overfladen lurede en følelse af uro. Hvad var det, der foregik bag denne facade af ro? Og var hun virkelig klar til at finde ud af det? Midt i rummet stod en firkantet disk af blank, hvid plastik. På disken stod duftlysene, og på forsiden var der et stort, lyserødt logo: to overlappende læber, der dannede et hjerte, og under dem stod der med store, glitrende bogstaver “MEGA BIMBO”. Bag disken var der en dør, der førte ind til et baglokale

Tiffany nærmede sig disken, og hendes blik faldt på kvinden bag den. Crystal Candy. Hver en detalje ved hende var en overdrivelse: det platinblonde hår, de opsvulmede læber, den overdrevne figur. Hun var en levende karikatur, en bimbo-gudinde i sin mest ekstreme form. Et diskret, lyserødt navneskilt på hendes bryst sagde “Crystal Candy”. Under hendes navn stod der i mindre, glitrende bogstaver:

Lips: 40 ml
Boobs: 5000 ml
Booty: 8000 ml

Henover hendes enorme bryster var butikkens logo trykt i store, lyserøde bogstaver: “MEGA BIMBO”. Hun var iført en stram, pink latex-top, der fremhævede hendes silikonefyldte brysters overdrevne former. Stoffet glinsede i det dæmpede lys, og de perfekt formede, men tydeligt kunstige, bryster var presset så tæt sammen, at der næsten ikke var plads til mere.

Crystal Candy betragtede Tiffany med et køligt, næsten afskyeligt blik. “Kan jeg hjælpe dig?” spurgte hun med en stemme, der var lige så kunstig som hendes udseende. Der var en tydelig foragt i hendes tone, som om hun var forfærdet over at skulle tale til noget så ordinært som Tiffany. “Du ser… tabt ud.”

Tiffany åbnede munden for at svare, men blev afbrudt af en skingrende stemme fra sofaen. “Åh, halløj da, er det ikk’ ret tydeligt? Hun er jo kommet for at få lavet om på den der… katastrofe!” En anden kvinde, med en endnu mere overdådig figur end Crystal Candy, rejste sig fra sofaen og kom hen mod Tiffany. Hendes silikonefyldte figur svulmede ud af en lårkort, pink latex-kjole, der sad så stramt, at det virkede som om den ville sprænge. Hendes ben var lange og tonede, og de endte i et par pink lak-boots med plateau-stilethæle, der var så høje, at de næsten virkede farlige. Hendes hår var en overdådig masse af platinblonde extensions, der var touperet og stylet i en absurd høj frisure, og glitrende hårnåle var drysset tilfældigt over det hele, som stjerner på en nattehimmel. I hånden holdt hun et stort, pink bæger, og deri lå kun ét langt, sort sugerør.

Først da hun var tæt på, så Tiffany hendes navneskilt: “Bunny Belle”. Under navnet stod der:

Lips: 75 ml
Boobs: 8000 ml
Booty: 9000 ml

“Halløj, se lige hende! Hun er jo så… naturlig. Så… klam. Så… ulækker. Hun må jo være mega desperat for at få lidt hjælp.” Hun fnisede og rullede med øjnene, mens hun højlydt sluprede på det sorte sugerør i bægeret. Tiffany bemærkede, at Bunny Belles læber var så vulgært store, at hun kun lige kunne få dem til at slutte tæt om det ellers tykke sugerør. “Det er jo totalt nice, at hun endelig har fundet et sted, hvor hun kan blive forvandlet til noget, der er bare lidt mere… lækkert, lizzom!”

Med en hurtig bevægelse puffede Bunny Belle Tiffanys ansigt opad med sine enorme bryster, så Tiffany næsten mistede balancen. De to kvinder havde nu direkte øjenkontakt. “Nååå, kigger du på mine tal, skat?” spurgte Bunny Belle med et smørret smil. “Eller er det noget helt andet, du kigger på, lizzom?” Hun kiggede ned på sine bryster og lo skingert. “Jeg ved, jeg er total mega imponerende.” Hun lo skingert. Efter at have puffet Tiffany væk, lod Bunny Belle sine fingre glide ned ad sine egne bryster, mens hun klemte let til. Hendes blik var flakkende og pirrende, og hun lod tydeligt Tiffany se, hvordan hun nød berøringen. “Men bare rolig, skat, du skal nok også få nogle tal, der er værd at kigge på.” Hun rynkede på næsen og betragtede Tiffany med et afskyeligt blik. “Selvom du stadig er mega klam.”

Tiffany rødmede og forsøgte at se væk. “Jeg… jeg kiggede ikke… jeg… jeg læste bare dit navneskilt,” stammede hun.

Bunny Belle og Crystal Candy udvekslede et hånligt blik og brød ud i latter. “Åh, skat, vi ved jo godt, hvad du kiggede på,” sagde Bunny Belle med et skælmsk smil. “Det er jo totalt forståeligt, lizzom. Hvem ville ikke kigge på de her?” Hun klemte endnu engang til sine bryster og smilede bredt. “De er jo mega fantastiske.”

Crystal Candy smilte sødt til Bunny Belle, et smil der fik hendes opsvulmede læber til at strække sig endnu mere. “Bunny, skat,” sagde hun med en stemme, der var overraskende blød i betragtning af hendes overdrevne udseende. “Jeg tror, vores lille gæst har brug for en mere… indgående præsentation.”

Uden at vente på et svar begyndte Crystal Candy at bevæge sig om på siden af Bunny Belle, hendes høje hæle klaprede mod det glatte gulv. Hendes enorme bagdel svajede let, og det ultrakorte skørt afslørede et glimt af hendes silikonefyldte lår. Mens hun gik, lod hun sine fingre glide hen over Bunny Belles arm, en let, næsten kærlig berøring.

“Se på Bunny, Tiffany,” sagde Crystal Candy, hendes stemme fyldt med en blanding af stolthed og sensualitet. “Hun er et sandt mesterværk, ikke? En levende legende inden for bimbo-kunsten.” Hun stoppede op ved siden af Bunny Belle og lagde en hånd på hendes skulder. “Og hendes tal… de er intet mindre end inspirerende.”

Crystal Candy lod sit blik glide ned ad Bunny Belles krop, og hendes øjne stoppede ved hendes enorme bagdel. “9000 ml,” sagde hun med en hvisken, som om hun talte om et helligt tal. “Forestil dig det, Tiffany. 9000 ml ren, uforfalsket bimbo-perfektion.” Hun lod sin hånd glide ned ad Bunny Belles ryg og stoppede ved hendes talje. “Og denne talje… så smal, så skrøbelig. En perfekt kontrast til hendes… generøse bagdel.” Hun klemte let til Bunny Belles talje, og et lille gisp undslap fra Bunny Belles læber.

“Og så er der hendes bryster,” fortsatte Crystal Candy, hendes stemme fyldt med beundring. “8000 ml, Tiffany. 8000 ml af det fineste silikone, der findes. De er så fyldige, så spændte, at de næsten truer med at sprænge hendes top.” Hun lod sine fingre glide hen over Bunny Belles bryst, og et lille smil krøb op på hendes læber. “Og læberne… 75 ml, Tiffany. 75 ml af det mest overdådige, opsvulmede læder, du nogensinde har set.” Hun kiggede direkte på Tiffany, hendes øjne funklede med en næsten ondskabsfuld glimt. “Ser du, Tiffany? Det her er, hvad en rigtig kvinde skal se ud som. Ikke som dig, din slatne, klamme lille lort. Du ligner jo en udmagret rotte, der har gravet sig op af en skraldespand. Hvordan tør du overhovedet vise dit åsyn her? Du er jo en skændsel for hele bimbo-racen.

Crystal Candy og Bunny Belle brød ud i en hånlig latter, der fyldte det lille rum. “Se hende lige, Bunny,” fnisede Crystal Candy. “Hun er jo helt grøn i hovedet. Hun har ingen anelse om, hvad det vil sige at være en rigtig bimbo.”

“Hun er jo bare en klam, lille pjevs,” tilføjede Bunny Belle med et skælmsk smil. “Hun burde skamme sig over at vise sig her.”

Crystal Candy lagde sin hånd på Bunny Belles barm og klemte let til. “Mmm, Bunny, skat,” sukkede hun. “Dine bryster er jo så faste, så fyldige. De er som to perfekte, silikonefyldte meloner.” Hun lod sine fingre glide hen over Bunny Belles hud, og et lille gisp undslap fra Bunny Belles læber. “De er så glatte, så bløde. Det er næsten som at røre ved en sky.” Hun klemte igen let til Bunny Belles bryst, og et lille smil krøb op på hendes læber. “Og de er så store, så tunge. De er jo næsten for meget at bære.” Hun lo skingert og kiggede på Tiffany med et hånligt blik. “Er du misundelig, Tiffany? Er du misundelig på, hvor perfekte Bunny’s bryster er?”

Tiffany rødmede dybt og forsøgte at se væk, men Crystal Candys intense blik tvang hende til at blive. Hun følte sig lille og ubetydelig, en usynlig mus i et rum fyldt med overdådige gudinder.

Crystal Candy lo højt og tog nu et hårdere greb om Bunny Belles barm. “Åh, Tiffany, skat,” sagde hun med en spottende tone. “Du er jo helt rød i hovedet. Er du virkelig så let at chokere? Måske er du bare misundelig på, hvor fantastiske Bunny’s bryster er.” Hun klemte til Bunny Belles bryst med en næsten aggressiv kraft. “De er jo så store, så vulgære. De er som to gigantiske, silikonefyldte bomber, der truer med at eksplodere. Og de føles… åh, de føles så fantastiske.” Hun lod sine fingre glide hen over Bunny Belles hud, og et lille støn undslap fra Bunny Belles læber. “De er så faste, så spændte. De er som to perfekte, plastikagtige kugler, der er klar til at blive æltet og knust.”

“Åh, Bunny, skat,” lo Crystal Candy sukkersødt, mens hun fortsatte med at ælte Bunny Belles barm. “Du er jo så sød, når du er så desperat. Dine bryster er jo så lækre, så fyldige. Jeg kan slet ikke lade være med at røre ved dem.”

Hun klemte let til Bunny Belles brystvorter, og et lille støn undslap fra Bunny Belles læber. “Ja, Crystal, ja, lizzom,” hviskede hun med en hæs stemme. “Mere, lizzom. Jeg vil have mere, lizzom. Dine hænder er så fantastiske, lizzom. De får mig til at føle mig så… levende, lizzom.”

Crystal Candy lo igen og lod sine fingre glide ned ad Bunny Belles mave. “Du er jo så utålmodig, Bunny, skat,” sagde hun med en drillende tone. “Men bare rolig, jeg skal nok tage mig af dig.” Hun lod sin hånd glide ned under Bunny Belles skørt og klemte let til hendes silikonefyldte bagdel. “Mmm, du er jo så lækker, Bunny. Så blød, så rund, så… perfekt.”

Bunny Belle gispede og pressede sig ind mod Crystal Candy. “Åh, Crystal, lizzom,” stønede hun. “Ja, der, lizzom. Rør mig der, lizzom. Jeg elsker, når du rører ved mig sådan her, lizzom. Please, stop ikke, lizzom.”

Tiffany stod som forstenet og betragtede scenen foran sig. Hendes kinder var blussende røde, og hendes hjerte hamrede i brystet. Hun følte en blanding af forvirring, fascination og en snigende fornemmelse af opstemthed. Hun havde aldrig set noget lignende før, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle reagere.

Hun var vant til at føle sig usynlig, overset, som en skygge i baggrunden. Men nu var hun midtpunktet i en scene, der var så overdådig, så vulgær, så… pirrende. Hun følte sig både frastødt og tiltrukket, som om hun blev trukket i to modsatte retninger.

På den ene side var hun chokeret over Crystal Candys og Bunny Belles åbenlyse sensualitet, deres overdrevne udseende, deres åbenlyse nydelse ved hinandens kroppe. Det var så langt fra hendes egen oplevelse af seksualitet, så langt fra den usikkerhed og skam, hun altid havde følt.

På den anden side var der noget ved deres selvsikkerhed, deres frigjorthed, der fascinerede hende. De virkede så frie, så ubekymrede, så… magtfulde. Og Tiffany, der altid havde følt sig magtesløs, kunne ikke lade være med at spekulere på, hvordan det ville være at have den samme følelse af kontrol, den samme følelse af at være ønsket.

Hun betragtede Bunny Belles krop, der buede sig under Crystal Candys hænder, hendes støn, hendes hvisken, hendes åbenlyse nydelse. Og hun kunne ikke lade være med at spekulere på, hvordan det ville føles at blive rørt på samme måde. Hvordan ville det føles at have en krop, der var så eftertragtet, så elsket?

Crystal Candy stoppede et øjeblik sine berøringer og kiggede på Tiffany med et hånligt smil. “Se hende lige, Bunny,” fnisede hun. “Hun står jo bare der og savler. Hun har aldrig set noget så lækkert før, vel?”

“Hun er jo bare en klam, lille pjevs,” svarede Bunny Belle med et skælmsk smil. “Hun har ingen anelse om, hvordan det føles at blive rørt på den her måde.”

Crystal Candy lo højt og vendte sig tilbage til Tiffany. “Hvad er der, Tiffany, skat?” spurgte hun med en spottende tone. “Er du helt mundlam? Har du aldrig set to rigtige kvinder før? Eller er du bare for bange for at indrømme, at du er misundelig?”

Hun klemte igen let til Bunny Belles brystvorter, og et lille støn undslap fra Bunny Belles læber. “Se på hende, Bunny,” hviskede Crystal Candy. “Hun er jo helt rød i hovedet. Hun er så pinlig, så klam, så… naturlig. Hun burde skamme sig over at vise sig her.”

“Hun er jo bare en klam, lille pjevs,” svarede Bunny Belle med et skælmsk smil. “Hun har ingen anelse om, hvordan det føles at blive rørt på den her måde.”

Bunny Belle vred sig let under Crystal Candys hænder, og et lille, undertrykt skrig undslap hendes læber. “Åh, Crystal,” stønede hun, hendes stemme fyldt med desperat længsel. “Ja, der, lizzom. Mere, lizzom. Jeg vil have mere, lizzom. Dine hænder er så fantastiske, lizzom. De får mig til at føle mig så… levende, lizzom.”

Crystal Candy lo blidt og lod sine fingre glide ned ad Bunny Belles mave. “Rolig nu, skat,” hviskede hun. “Du skal jo ikke blive helt overophedet, lizzom.” Hun tog Bunny Belles bæger og førte sugerøret til hendes læber. “Drik lidt, skat. Det vil hjælpe dig med at køle lidt ned.”

Bunny Belle gispede og tog en lang, grådig slurk af sin drink. Hun sluprede højlydt, da hendes opsvulmede læber ikke kunne slutte tæt omkring det store sugerør, og der lød en klistret lyd, da væsken blev suget gennem det. “Mmm, ja, lizzom,” sukkede hun, mens hun lod sugerøret glide ud af sine opsvulmede læber. “Det er jo så lækkert, lizzom. Men jeg vil stadig have mere af dine hænder, Crystal, lizzom. Please, lizzom.”

“Åh, Bunny, skat,” lo Crystal Candy sukkersødt og klemte let til Bunny Belles barm. “Du er jo så dejlig ivrig. Men bare rolig, skat, du skal nok få mere senere. Men vi skal jo også tage os af vores kunde. Vi vil jo ikke have, at hun skal føle sig overset, vel?”

Bunny Belles smil forsvandt langsomt, og hun kiggede skuffet på Crystal Candy. Hendes opsvulmede læber hang let åbne, og hendes øjne mistede deres glimt. Hun lod sin krop synke lidt sammen, og et lille suk undslap hendes læber. Hun ville tydeligvis gerne have haft, at legen fortsatte, men hun vidste, at Crystal Candy havde ret. De havde en kunde at tage sig af.

Hun tog Bunny Belles hånd og trak hende med hen mod en af væggene. “Kom, skat, lad os vise Tiffany, hvad vi kan gøre.” De stoppede foran tre store billeder, der hang side om side. Over billederne stod der med store, glitrende bogstaver: “LIPS”.

“Så, Tiffany, skat,” sagde Crystal Candy med et nedladende smil, mens hun trak Tiffany hen foran billederne. “Lad os nu se på dine muligheder, hvis man overhovedet kan kalde dem det. Du er jo mildest talt en katastrofe, så der er nok at tage fat på. Men lad os starte med det vigtigste: Læberne. Det er jo det, der adskiller en rigtig bimbo fra en… ja, dig.” Hun rynkede på næsen og pegede på det første billede.

“Disse her er vores Duck Lips. Og lad mig fortælle dig, skat, de er jo ikke bare læber, de er et statement. De er et “fuck you” til alle de kedelige, naturlige fjæs, der tør kalde sig kvinder. De er så fyldige, at de næsten truer med at sprænge, så opsvulmede, at de ser ud som om de er blevet stukket af en hel sværm bier – på den gode måde, selvfølgelig. Og den der perfekte “ande-næb”-effekt, den er jo ikke bare til pynt, skat. Den er jo til at suge pik med, til at kysse med, til at gøre alt det, dine små, sammenpressede læber aldrig vil kunne. Og som du nok kan se,” sagde hun og pegede på sine egne, overdrevne læber, “så er det jo dem, jeg selv har. Perfekte, ikke? I modsætning til dine egne, altså, som jo mest af alt ligner en tørret abrikosrøv.”

Tiffany stirrede på billedet, hendes øjne var vidt åbne af rædsel. Læberne på billedet var så store og opsvulmede, at de næsten virkede deforme. Hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan det ville føles at have sådan nogle læber, at have så meget plastik, så meget… vulgær opmærksomhed.

Crystal Candy lo let og pegede på det næste billede. “Og her,” sagde hun med en hånlig tone, “har vi vores Sausage Lips. Og lad mig fortælle dig, skat, de er jo ikke bare læber, de er en invitation. En invitation til at blive slikket, suget, æltet, indtil de er helt ømme og røde. De er så fyldige, at de næsten ikke kan lukkes sammen, så runde og blanke, at de ligner to saftige pølser, der er klar til at blive spist. Og som du nok kan se,” sagde hun og pegede på Bunny Belle, der stod ved siden af dem og sluprede sin drink, “så er det jo dem, Bunny har. Faktisk er de jo så ekstreme, at hun kun kan drikke via et specialt sugerør der er overdimensioneret tykt, så det kan slutte tæt. Og selv med det sugerør, så sluprer hun jo helt vildt, fordi de jo stadig ikke slutter helt tæt. Virkelig lækre, ikke? I hvert fald mere lækre end dine egne, som jo mest af alt ligner to blege regnorme, der har ligget i solen for længe.”

Bunny Belle nikkede og smilede, hendes “Sausage Lips” strålede i det dæmpede lys, mens hun demonstrativt sluprede sin drink med en høj, klistret lyd. “Ja, de er jo totalt mega fantastiske, lizzom,” sagde hun med en hæs stemme. “De er jo så fyldige, at de næsten ikke kan lukkes sammen, og de er jo så bløde, at de føles som to små puder, lizzom. I modsætning til dine egne, altså, som jo mest af alt ligner to stykker sammenkrøllet pergament, der har været igennem en vaskemaskine.”

Tiffany rødmede og forsøgte at se væk, men Crystal Candy tvang hende til at se på det sidste billede. “Og til sidst,” sagde Crystal Candy med en dramatisk gestus, “har vi vores Shelf Lips. De er jo ikke bare læber, skat, de er en trone. En trone for tunge, en hylde for læbestift, en platform for pik. De er så fyldige i underlæben, at de danner den perfekte hylde, så runde og glatte, at de ligner to polstrede puder, der er klar til at blive brugt. Og de er jo så perfekte til at lægge læbestift på, så du kan skabe den mest vulgære, overdådige mund, verden nogensinde har set. De er jo helt unikke, og de vil jo give dig et look, som ingen andre har. I hvert fald ingen, der ligner dig, din klamme, lille pjevs.”

Tiffany stod som forstenet, hendes blik flakkede mellem de tre billeder, hendes hjerte hamrede i brystet. Hun følte sig overvældet, forvirret, næsten kvalm. Crystal Candys vulgære beskrivelser havde truffet hende som en lussing, og hun kunne ikke helt finde ud af, hvad hun skulle tænke.

På den ene side var hun frastødt. Billederne var ekstreme, næsten groteske, og Crystal Candys ord var rå og stødende. Hun havde aldrig forestillet sig, at læber kunne se sådan ud, at de kunne blive beskrevet på den måde. Det var vulgært, perverst, næsten afskyeligt.

På den anden side var der noget, der pirrede hendes nysgerrighed. Hun havde altid drømt om at være smuk, ønsket, elsket. Og her, i dette bizarre rum, blev hun præsenteret for en mulighed for at opnå alt det, hun havde drømt om. Crystal Candy og Bunny Belle var levende beviser på, at det kunne lade sig gøre.

Hun kiggede på Crystal Candys “Duck Lips”, så opsvulmede og vulgære, og hun kunne ikke lade være med at spekulere på, hvordan det ville føles at have sådan nogle læber. Ville de virkelig være så fantastiske, som Crystal Candy påstod? Ville de virkelig kunne tiltrække så meget opmærksomhed, så meget begær?

Hun kiggede på Bunny Belles “Sausage Lips”, så fyldige og røde, og hun tænkte på, hvordan det ville føles at blive kysset med dem. Ville de virkelig være så bløde, så sensuelle, som Bunny Belle beskrev dem? Ville de virkelig kunne vække så meget lyst?

Og til sidst kiggede hun på billedet af “Shelf Lips”, så unikke og overdådige, og hun undrede sig over, hvordan det ville føles at have sådan en mund. Ville de virkelig være så perfekte til at lægge læbestift på, til at skabe den mest vulgære, overdådige mund, verden nogensinde havde set? Ville de virkelig kunne forvandle hende til en bimbo-gudinde?

Hun følte sig trukket i to modsatte retninger. På den ene side var der hendes fornuft, der sagde hende, at det her var vanvittigt, at hun skulle løbe skrigende væk. På den anden side var der hendes desperation, hendes længsel efter at blive set, efter at blive elsket, der sagde hende, at hun skulle tage springet, at hun skulle lade sig forvandle.

Hun kiggede på Crystal Candy og Bunny Belle, deres selvsikre smil, deres overdådige kroppe, deres åbenlyse nydelse ved deres egen sensualitet. Og hun kunne ikke lade være med at tænke, at måske, bare måske, var det her hendes chance for at blive den kvinde, hun altid havde drømt om at være.

“Jeg… jeg ved ikke, hvad jeg skal vælge,” stammede Tiffany, hendes blik flakkede mellem de tre billeder. “De er alle… så… ekstreme.”

Crystal Candy lagde en arm om Bunny Belles skulder og smilede bredt. “Åh, Tiffany, skat,” sagde hun med en blid tone. “Det er jo ikke bare læber, skat. Det er jo kunst. Se nu bare på Bunny her.” Hun pegede på Bunny Belles fyldige læber. “De er jo som to saftige pølser, så røde, så indbydende. De er jo et mesterværk.”

Bunny Belle rødmede let og smilede tilbage. “Åh, Crystal, skat,” sagde hun med en hæs stemme. “Du er jo så sød. Men se nu bare på dine egne læber. De er jo som to perfekte ande-næb, så fyldige, så sensuelle. De er jo et kunstværk i sig selv.”

Crystal Candy lo let og klemte let til Bunny Belles arm. “Du er jo for sød, skat,” sagde hun. “Men du har jo ret. Vores læber er jo noget helt særligt. De er jo et symbol på, hvem vi er. Bimbo-gudinder.”

“Disse læber,” hviskede Crystal Candy, mens hun lod sine fingre glide hen over Bunny Belles overdrevne læber, “er jo selve essensen af bimbo-guddommelighed. Et sandt mesterværk.”

Bunny Belle gispede let og lænede sig ind mod Crystal Candy, hendes “Sausage Lips” nærmede sig Crystal Candys “Duck Lips”. “Åh, Crystal,” hviskede hun, hendes stemme var hæs. “Dine er jo også himmelske. Så fyldige, så opsvulmede.”

Crystal Candy lo lavt og klemte let til Bunny Belles lår. “Du ved lige, hvordan du skal få mig i gang, skat,” sagde hun med en spottende tone. “Men dine egne læber, de er jo også et syn for guder. Så røde, så saftige.”

Hun lod sine fingre glide op ad Bunny Belles lår og stoppede ved hendes talje, hendes blik var fyldt med lyst. “Jeg kan slet ikke lade være med at tænke på,” hviskede hun.

Bunny Belle gispede og pressede sine læber mod Crystal Candys øre. “Åh, Crystal,” stønede hun, hendes ånde var varm og fugtig. “Jeg vil have…”

Crystal Candy lo lavt og bed let i Bunny Belles øreflip. “Utålmodig, skat?” spurgte hun med et skælmsk smil. “Vi har jo en kunde.”

Hun kiggede på Tiffany, der stod forstenet og betragtede dem. “Men bare rolig, skat,” hviskede hun til Bunny Belle. “Vi skal nok tage os af dig senere.”

Hun kyssede let Bunny Belles læber, et langt, fugtigt kys, der fik Bunny Belle til at stønne. “Meget senere,” tilføjede hun med en hvisken, der fik Bunny Belle til at gispende trække vejret.

Tiffany var i en tilstand af chok og fascination. Hun var både frastødt og tiltrukket af den åbenlyse sensualitet, der udfoldede sig foran hende. Hun følte sig forvirret, nysgerrig og en smule opstemt. Hun var revet mellem sin fornuft og sin længsel efter at blive accepteret og ønsket.

Tiffany bemærkede, hvordan Crystal Candy og Bunny Belles læber pludselig glinsede endnu mere end før. En tykkere, næsten klistret dug af spyt dannede sig på deres opsvulmede læber, der nu reflekterede det dæmpede lys som små spejle. Deres åndedrag blev tungere og mere stødvis, og en lavmælt, næsten dyrisk stønnen undslap Bunny Belles læber, da Crystal Candy med et fast greb klemte til hendes silikonefyldte barm.

Tiffany så, hvordan deres blikke mødtes, nu endnu mere intense og fyldt med et næsten desperat begær. Crystal Candys hænder æltede Bunny Belles bryster med en næsten aggressiv iver, og Bunny Belle vred sig højlydt under berøringen, hendes krop buede bagover i en ukontrolleret bevægelse. En tyk, glinsende strøm af spyt løb nu ned ad Bunny Belles hage, og hun slikkede det langsomt og sensuelt væk med et højt, tilfreds støn.

Deres læber nærmede sig hinanden, nu våde og glinsende, og Tiffany kunne næsten mærke varmen fra deres ånde, der var fyldt med en sød, tung duft. En dyb, gurglende lyd kom nu fra Bunny Belles hals, og hun pressede sin krop hårdt ind mod Crystal Candy, hendes hænder krøllede sig ind i Crystal Candys hår. Crystal Candy lænede sig ind, hendes blik var nu mørkt og fyldt med lyst, og deres læber mødtes i et langt, dybt og meget vådt kys. Lyden af deres sammenflettede læber, blandet med lyden af deres støn og den klistrede lyd af spyt, fyldte nu det lille rum, og Tiffany kunne ikke længere undertrykke den snigende følelse af opstemthed, der nu var blevet til en brændende lyst.

Bunny Belle stønede højlydt ind i kysset, hendes hænder klamrede sig til Crystal Candys ryg, som om hun var bange for at falde. Hendes krop buede bagover i en ukontrolleret bevægelse, og hendes silikonefyldte bryster pressede sig ind mod Crystal Candys barm. Hun vred sig og stønede, hendes læber var nu helt opsvulmede og glinsende af spyt, og en tyk strøm af spyt løb ned ad hendes hage. Hendes ben gav efter, og hun sank langsomt ned i knæ, så hun nu så op på Crystal Candy, der dominerede hende med sit blik.

“Åh, Crystal,” hviskede hun med en hæs stemme, hendes ånde var varm og fugtig. “Ja, der, lizzom. Mere, lizzom. Jeg vil have mere, lizzom. Dine læber er jo så fantastiske, lizzom. De får mig til at føle mig så… levende, lizzom.”

Hun pressede sine læber hårdere ind mod Crystal Candys, og et højt, gurglende støn undslap hendes hals. Hendes krop rystede let, og hun følte sig som om hun var ved at miste kontrollen, som om hun var ved at blive overvældet af en bølge af lyst.

“Ja, Crystal, ja, lizzom,” stønede hun igen, hendes stemme var nu næsten uhørlig. “Jeg elsker, når du kysser mig sådan her, lizzom. Du får mig til at føle mig så… vulgær, så… lækker, lizzom.”

Hun gispede, da Crystal Candy legede med hendes underlæbe, og pressede sine læber endnu hårdere ind mod Crystal Candys. Crystal Candy, der nu dominerede situationen, begyndte at savle ned på Bunny Belle, en tyk strøm af spyt løb fra hendes læber og ned på Bunny Belles opsvulmede læber og hage.

“Mere, Crystal, mere, lizzom,” hviskede hun desperat, hendes stemme var nu fyldt med en næsten dyrisk trang. Hun sank helt ned på knæ, hendes silikonefyldte bryster vippede let, og åbnede sin mund vidt, hendes opsvulmede læber dannede en våd, glinsende ring. “Ja, Crystal, ja,” stønede hun, hendes stemme var nu kun en hvisken. “Giv mig mere, lizzom. Jeg vil have dig, lizzom. Jeg vil have dit spyt, lizzom. Jeg vil have dine læber, lizzom.”

Crystal Candy lo lavt og klemte let til Bunny Belles hage, så hendes mund åbnede sig endnu mere. “Åh, Bunny, skat,” hviskede hun med en hæs stemme, mens hun betragtede Bunny Belle med et blik fyldt med lyst. “Du er jo så… desperat. Så vulgær. Så perfekt en lille bimbo-luder.” Hun nød følelsen af magt, der strømmede gennem hende, mens hun så Bunny Belle tigge om mere. Hun stoppede pludseligt, ordene frøs fast i hendes hals.

Tiffany, der havde betragtet scenen med en blanding af forfærdelse og frygt, bemærkede, hvordan Crystal Candys hals pludselig begyndte at bule ud i bølger, som om noget kæmpede for at komme op. En tyk, glinsende masse pressede sig opad, og Crystal Candy åbnede forventningsfuldt munden. Hun nød følelsen af, at hendes krop var så fyldt med spyt, at det næsten var en overnaturlig kraft. En tyk strøm af spyt løb fra hendes læber og ned på Bunny Belles opsvulmede læber og hage, der nu var dækket af et lag glinsende spyt. Crystal Candy lo lavt, en dyb, gurglende lyd, der vibrerede i hendes bryst. Det var en del af hendes bimbo-magt, denne evne til at producere så meget spyt.

Bunny Belle gispede, hendes øjne lyste op med en næsten febrilsk glød, da hun så, hvordan Crystal Candys hals bulede ud i bølger. Hun kendte det tegn, denne vulgære demonstration af bimbo-magt. En tyk, glinsende masse pressede sig opad, og Bunny Belle åbnede sin mund endnu mere, hendes opsvulmede læber dannede en våd, glinsende ring.

“Åh, Crystal,” hviskede hun med en hæs stemme, hendes øjne var fyldt med et næsten dyrisk begær.

“Det der, lizzom, det er jo så… ulækkert. Så vulgært. Så perfekt! Jeg kan slet ikke vente, lizzom. Det er jo så klamt, at det er helt vidunderligt, lizzom. Du er jo så god til det, Crystal, lizzom. En sand bimbo-gudinde!”

Hendes krop rystede af forventning, hendes silikonefyldte bryster vippede let, og hendes hænder klamrede sig til Crystal Candys lår. Hun var i en tilstand af ren, uforfalsket bimbo-ekstase, klar til at modtage den vulgære gave, som Crystal Candy var ved at give hende.

Crystal Candy åbnede munden, og en overvældende strøm af spyt væltede ud og ned i Bunny Belles åbne mund. Bunny Belle tog gurglende imod gaven, hendes hals arbejdede hårdt, mens hun slugte den klistrede masse. Hun stønede af tilfredshed, hendes øjne rullede bagover i hovedet, og en tyk strøm af spyt løb ned ad hendes hage. “Mmm, ja, Crystal, ja,” hviskede hun med en hæs stemme. “Det er jo så… lækkert, lizzom. Så klamt. Så perfekt.”

Hun slikkede ivrigt det overskydende spyt fra sine læber og hage, og et tilfreds støn undslap hendes hals. “Mere, Crystal, mere,” hviskede hun desperat. “Jeg vil have mere af din… nektar, lizzom.” Hun gned sig let mod Crystal Candys lår, hendes øjne var fyldt med et næsten dyrisk begær. “Du er jo så god til det, Crystal. Så vulgær, så… bimbo. Du er jo den ultimative bimbo-gudinde, lizzom.”

Crystal Candy lo lavt, en dyb, gurglende lyd, der vibrerede i hendes bryst. “Åh, Bunny, skat,” hviskede hun med en hæs stemme. “Du er jo så ivrig. Så desperat. Så perfekt en lille spyt-bitch.” Hun klemte let til Bunny Belles hage, så hendes mund åbnede sig endnu mere. “Men bare rolig, skat. Jeg elsker at forkæle min lille spyt-bitch.” Hun pegede på et lille, glinsende bæger, der stod på bordet ved siden af dem. “Hent dit bæger, Bunny. Så skal jeg nok fylde det op for dig.”

Tiffany så forfærdet til, mens Bunny Belle forventningsfuld hentede bægeret, tog låget af, knælede og holdt det op. Crystal Candy smilede bredt, hendes øjne strålede af pervers nydelse, mens hun fyldte bægeret med en tyk, glinsende strøm af spyt.

Da bægeret var fyldt til randen, kiggede Bunny Belle op på Crystal Candy med et taknemmeligt smil. “Tusind tak, Crystal,” sagde hun med en blød stemme. “Du er jo den bedste, lizzom.”

Tiffany så skiftevis på det fyldte bæger og de to kvinder. Hendes ansigt var blegt, og hendes øjne var store af rædsel. “Er… er det virkelig det, der har været i bægeret hele tiden?” spurgte hun med en skælvende stemme. “Er det… jeres spyt?”

Bunny Belle kiggede forvirret på Tiffany, mens hun slikkede lidt af det overskydende spyt fra sine læber. “Ja, selvfølgelig, lizzom,” sagde hun med en selvfølgelig tone. “Hvad troede du ellers, det var, lizzom? Rosévin?”

Tiffany sank sammen i en stol, hendes krop rystede af afsky. “Jeg… jeg forstår det ikke,” stammede hun. “Hvordan kan I… hvordan kan I drikke det? Det er jo… klamt.”

Bunny Belle rystede på hovedet, som om Tiffany var dum. “Det er jo lækkert, lizzom,” sagde hun med et skuldertræk. “Det er jo Crystal’s spyt, lizzom. Det er jo det bedste spyt i hele verden, lizzom.”

Crystal Candy nikkede bekræftende, hendes øjne strålede af pervers nydelse. “Ja, skat,” sagde hun med en hæs stemme. “Mit spyt er jo fyldt med bimbo-magt. Det er jo det, der gør mig så stærk, så vulgær, så… perfekt.” Hun lod blikket glide ned ad Bunny Belles krop, der nu var dækket af et tyndt lag glinsende spyt. “Og se nu på Bunny, skat. Hun elsker det jo.”

Bunny Belle nikkede ivrigt, hendes øjne var fyldt med en næsten barnlig glæde. “Ja, Crystal, ja,” sagde hun med en blød stemme. “Jeg elsker det, lizzom. Det er jo det bedste, der findes, lizzom.” Hun lænede sig ind og gav Crystal Candy et langt, dybt kys, hendes læber smurte Crystal Candys læber ind i et lag af det tykke spyt. “Tak, Crystal,” hviskede hun, da hun trak sig tilbage. “Du er jo den bedste bimbo-gudinde i hele verden, lizzom.”

Crystal Candy slikkede omhyggeligt det resterende spyt fra Bunny Bells læber, hage og bryster. Det var tydeligt, at de begge nød det.

Bunny Belle tog endnu en sluprende slurk fra bægeret, spyttet klukkede højlydt i hendes mund, og en tyk strøm løb ned ad hendes hage. “Mmm, ja,” sukkede hun med et tilfreds smil, mens hun slikkede det overskydende spyt væk. “Det er jo så lækkert, Crystal.”

Tiffany betragtede hende med afsky. “Hvordan kan du drikke det?” spurgte hun med en rystende stemme. “Det er jo… klamt.”

Bunny Belle kiggede op fra sit bæger, hendes læber glinsede af spyt. “Det er jo bimbo-juice,” sagde hun med et smil. “Det er det bedste, der findes.” Hun tog endnu en slurk og sluprede igen højlydt. “Mmm, ja,” sukkede hun med en hæs stemme. “Det er jo så lækkert.”

Crystal Candy betragtede Bunny Belle med et varmt blik. “Åh, Bunny,” hviskede hun med en hæs stemme. “Du er jo min lille spyt-bitch.” Hun nød at se, hvordan Bunny Belle villigt drak hendes spyt, hvordan hun nød den klistrede konsistens og den salte smag. “Du er jo så god til det,” sagde hun med en lav stemme. “Du er jo den bedste spyt-bitch, jeg kender.”

Bunny Belle rødmede let og gav Crystal Candy et kærligt smil. “Jeg vil jo bare gøre dig glad, Crystal,” sagde hun med en blød stemme. “Jeg elsker jo at drikke din bimbo-juice.” Hun tog endnu en slurk og sluprede igen højlydt. “Mmm, ja,” sukkede hun med en hæs stemme. “Det er jo så… lækkert.

Bunny Belle tømte bægeret i en enkelt, lang slurk, spyttet klukkede og gurglede, mens det gled ned i hendes hals. Hun sukkede dybt og slikkede de sidste dråber fra sine læber, hendes tunge strøg ivrigt hen over den glinsende inderside af bægeret. “Åh, Crystal,” hviskede hun med en sukkersød stemme, hendes øjne var fyldt med et næsten barnligt begær. “Jeg vil have mere, Crystal. Bare lidt mere. Please?”

Crystal Candy smilede skælmsk og betragtede Bunny Belle med et varmt blik. “Åh, Bunny,” sagde hun med en hæs stemme. “Du er jo så grådig. Men hvem kan bebrejde dig? Min bimbo-juice er jo også uimodståelig.” Hun tog bægeret fra Bunny Belle og førte det hen til sin mund. Med en kontrolleret bevægelse åbnede hun munden og en tyk, glinsende strøm af spyt væltede ud og fyldte hurtigt bægeret til randen. En lav, gurglende lyd fyldte rummet, mens spyttet strømmede ned i bægeret, og Bunny Belle gispede af forventning. “Her, skat,” sagde hun og rakte Bunny Belle bægeret tilbage, mens en tynd strøm af spyt stadig løb fra hendes læber. “Nyd det, men drik det nu langsomt. Vi har trods alt kunder i butikken.”

“Og nu, Tiffany,” sagde Crystal Candy med en stemme, der skar gennem luften som en kirurgisk kniv, “er det tid til at vælge. Tid til at tage springet fra din kedelige, naturlige eksistens og ind i bimbo-gudindernes rige. Du har set mulighederne, du har hørt beskrivelserne. Nu skal du vise os, hvad du er lavet af.”

Tiffany stod som forstenet, hendes blik flakkede mellem de tre billeder, men hendes opmærksomhed blev konstant trukket tilbage til “Shelf Lips”. De var så absurde, så vulgære, så… perfekte. Hun forestillede sig, hvordan de ville se ud på hendes eget ansigt, hvordan de ville ændre hendes udseende, hendes attitude, hendes liv.

“Jeg… jeg vil have ‘Shelf Lips’,” stammede hun, hendes stemme knap hørbar.

Crystal Candy smilede et bredt, rovdyrsagtigt smil. “Et fremragende valg, Tiffany. Et valg, der viser, at du har potentiale. Du er ikke bare en anden kedelig, naturlig pige, der er kommet her for at lege. Du er en… investering.”

Bunny Belle klappede begejstret i hænderne, hendes “Sausage Lips” vibrerede med hver lyd. “Total mega nice, lizzom! Du vil jo se såååååååååå lækker ud!” Hun tog sin drink og sluprede den med en høj, klistret lyd, og lod som at hun ville kysse Tiffany med sin mund fuld af Crystal Candys spyt. Tiffany kiggede på Crystal Candy og Bunny Belle, og hun vidste, at hun var ved at tage et stort skridt, et skridt ind i en verden, hvor hun ville blive set, hvor hun ville blive ønsket, hvor hun ville blive elsket.

“Godt,” sagde Crystal Candy og klappede i hænderne. “Så lad os komme i gang.” Hun og Bunny Belle gik over på hver sin side af Tiffany, og deres blikke faldt med største afsky på hendes læber. Crystal Candy stak en finger frem og berørte let Tiffanys overlæbe, som om hun undersøgte en inficeret byld.

“De er jo endnu værre, end jeg huskede,” sagde hun med en rynket næse, mens hun forsigtigt pressede Tiffanys underlæbe nedad. “Helt utroligt, at nogen kan se sådan ud. De er jo helt flade og livløse.”

Bunny Belle nikkede og slikkede sig om læberne, hvorefter hun med to fingre tog fat i Tiffanys overlæbe og trak den lidt ud. “De er jo totalt mega klamme, lizzom. De ligner jo to stykker visnet salat, der har ligget i en burger for længe.” Hun slap Tiffanys læbe og tørrede sine fingre af på sin latexkjole med et udtryk af afsky.

Tiffany krøb sig sammen under deres blikke og berøringer. Hun følte sig som et insekt under et mikroskop, dissekeret og vurderet. Deres ord skar dybt, og hun kunne ikke lade være med at føle en bølge af selvhad. Hun havde altid hadet sine tynde læber, men hun havde aldrig indset, hvor forfærdelige de virkelig var. Hun ønskede bare, at de ville stoppe, at de ville lade hende være i fred. Men samtidig var der en lille stemme inde i hende, der sagde, at de havde ret, at hun var grim, at hun var nødt til at ændre sig.

“Vil du mærke dem?” spurgte Crystal Candy med et smil, der var mere et rovdyrs gab. Hun bøjede sig frem og tilbød Tiffany at røre ved sine egne, overdrevne læber. Tiffany tøvede, men rakte så forsigtigt en finger frem og berørte Crystal Candys læber. De var hårde og kunstige, men alligevel bløde på en underlig måde.

“De er jo totalt mega fyldige, lizzom,” sagde Bunny Belle med en drømmende stemme, mens hun så på Crystal Candys læber. “De er jo som to gigantiske pik-puder, der er klar til at blive suttet på.” Hun gispede let, og hendes øjne blev store og blanke. “Bare at se på dem gør mig jo helt… åh…” Hun sukkede dybt og lagde en hånd på sine egne bryster, mens hun forsigtigt masserede dem.

“Nok nu, Bunny,” afbrød Crystal Candy med en skarp stemme. “Vi har en klient her, der har brug for vores opmærksomhed.”

Bunny Belle sukkede slukøret og tog sin drink. Hun førte sugerøret til munden og sluprede med en høj, klistret lyd.

“Den absolut bedste måde at mærke læber på, Tiffany,” sagde Crystal Candy med et smil, der var koldt som is, “er selvfølgelig ved et kys. Et dybt, lidenskabeligt kys, hvor man kan føle hver eneste kurve og fylde.” Hun kiggede på Tiffany med et udtryk af afsky. “Men lad os være ærlige, skat. Dine læber er jo så klamme, at selv jeg ikke ville røre dem med en tang. Og det siger ikke så lidt.”

Bunny Belle nikkede og slikkede sig om læberne. “Total mega klamme, lizzom,” sagde hun med en fnisende stemme. “De er jo så ulækre, at selv en rotte ville vende sig i graven.” Hun rystede på hovedet med et udtryk af afsky. “Nej, du, Tiffany. Der er jo ingen chance for, at vi kysser de der… ting.”

“Nok snak,” sagde Crystal Candy med en utålmodig gestus. “Lad os få de her klamme mikro-læber fikset. Kom med os, Tiffany.” Hun vendte sig om og begyndte at gå mod en dør i baggrunden. Bunny Belle fulgte trop med et skadefro smil. “Ja, kom nu, Tiffany,” sagde hun med en hånlig tone. “Vi har en lille overraskelse til dig i baglokalet.” Tiffany følte sig overvældet og bange, men hun havde intet valg. Hun blev tvunget til at følge med, da de to bimboer førte hende ind i baglokalet, døren smækkede i efter dem.

Baglokalet var en kontrastfyldt affære, en blanding af klinisk sterilitet og vulgær overdådighed. De hvide fliser på væggene reflekterede det skarpe lys fra operationslampen, der hang fra loftet, og skabte en næsten blændende effekt. I midten af rummet tronede en lænestol, der var beklædt med pink laklæder, som så ud til at være taget direkte fra en BDSM-klub. Men denne lænestol var ikke som andre. Ved fodenden var der monteret to justerbare holdere til fødderne, der kunne låses i forskellige positioner. Mellem disse holdere stod en lille stol på hjul, lav og polstret, designet således, at en person kunne sidde mellem benene på den, der sidder i lænestolen. I det ene hjørne af rummet var der et forhæng på hjul, der kunne trækkes for, så man kunne klæde om i afskærmning.

På et rustfrit stålbord ved siden af lænestolen lå en række kirurgiske instrumenter, arrangeret med en præcision, der var både fascinerende og skræmmende. Sprøjter, skalpeller og nåle lå side om side med tuber af silikone og andre mystiske væsker. I et hjørne af rummet stod et stort spejl, der var omgivet af blinkende lys, som kastede et forvrænget og surrealistisk billede af rummet tilbage.

Lugten i rummet var en blanding af desinfektionsmiddel, sød parfume og en underliggende metallisk lugt, der fik Tiffany til at rynke på næsen. På en hylde langs den ene væg stod en række trofæer og diplomer, der tilsyneladende fejrede Crystal Candy og Bunny Belles bedrifter inden for bimbo-transformation.

Rummet udstrålede en atmosfære af kontrol og magt, og Tiffany følte sig endnu mere lille og uvæsentlig i dets nærvær.

“Vent her, Tiffany,” sagde Crystal Candy med en autoritær tone. “Vi skal lige klæde om, så vi er klar til at fikse de der… mikro-læber.” Hun gav et nik til Bunny Belle, og de to bimboer trak forhænget for og forsvandt bag det.

Bag forhænget lød dæmpede stemmer. “Gud, hvor er hun klam,” hviskede Crystal Candy. “Jeg fatter ikke, hvordan nogen kan se sådan ud.”

“Total mega ulækker, lizzom,” svarede Bunny Belle. “De der læber… ad! De er jo værre end en snegl, der er blevet kørt over.” Hun rakte ud og forsøgte at røre ved Crystal Candys bryster. “Må jeg lige…?”

Crystal Candy skubbede hendes hånd væk med et smil. “Senere, skat. Vi skal lige gøre os klar. Vi har jo en ‘klient’ at tage os af.”

“Men bare lige lidt,” plagede Bunny Belle og forsøgte igen at røre ved Crystal Candy. “De er jo såååååååååå lækre.”

“Bunny, tag dig sammen,” sagde Crystal Candy med en kærlig, men bestemt stemme. “Vi skal være professionelle.” Hun gav Bunny Belle et hurtigt kys på kinden. “Nu klæder vi om, og så tager vi os af Tiffany.”

Et øjeblik senere trådte de to bimboer frem fra bag forhænget. Tiffany gispede. Crystal Candy og Bunny Belle havde skiftet deres almindelige latex tøj ud med stramme, hvide latex-uniformer, der var stærkt inspireret af sygeplejerskeuniformer. Det hvide materiale fremhævede deres overdrevne former og gav dem et klinisk, men alligevel dominerende look. Crystal Candy bar en kort, figursyet kjole med en dyb udskæring og høje, hvide lakstøvler, mens Bunny Belle havde en todelt uniform med et lille skørt og netstrømper. Deres makeup var den samme som før, men Crystal Candy havde nu taget lange, pink latexhandsker på, der strakte sig op til albuen, og Bunny Belle bar et stramt, hvidt læderkorset, der fremhævede hendes talje og bryster. De lignede en blanding af dominaer og sygeplejersker, og Tiffany kunne ikke lade være med at føle en blanding af frygt og fascination.

De to bimboer så hånligt på Tiffany, som om hun var et stykke beskidt vasketøj. “Godt, Tiffany,” sagde Crystal Candy med en kommanderende stemme, mens hun satte sig i lænestolen og spredte benene. “Bunny, placer patienten på stolen foran mig. Vi har nogle læber, der skal fikses.”
“Godt,” sagde Crystal Candy med en kommanderende stemme, mens hun satte sig mageligt til rette i lænestolen og spredte benene. “Bunny, fiksér den klamme patient. Vi har nogle læber, der skal fikses.”

Bunny Belle gned sig i hænderne med et skadefro smil og gik hen til et skab langs væggen. “Selvfølgelig, Crystal,” sagde hun med en fnisende stemme og åbnede skabet. Indenfor lå en række farverige bælter og remme, alle i glitrende materialer og med små, blinkende lys. “Lad os se… hvad har vi her?” Hun trak et par pink, pelsbeklædte bælter frem. “Disse her er perfekte til en lille ‘patient’,” sagde hun og blinkede til Crystal Candy.

Hun gik hen til Tiffany og begyndte at lægge bælterne omkring Tiffanys og Crystal Candys ankler. “Sådan, så sidder du fast,” sagde hun og strammede bælterne til. “Nu kan du ikke løbe nogen steder.” Hun grinede og tilføjede: “Og bare rolig, skat. Det her er jo totalt mega sikkert.” Derefter tog hun et par andre bælter og spændte Tiffanys lår fast til Crystal Candys. Til sidst trak hun et meget langt og bredt bælte frem, der var dækket af små, blinkende lys. “Og nu, for at gøre det helt sikkert,” sagde hun med et grin, “tager vi lige det her.” Hun spændte bæltet stramt omkring både Crystal Candys og Tiffanys maver og ryg, så de to kvinder var spændt tæt sammen.

Bunny Belle nød tydeligt sin rolle som fangevogter. Hun fnisede og slikkede sig om læberne, mens hun strammede bælterne, og hun holdt en intens øjenkontakt med Tiffany. “Du skal se, skat,” sagde hun med en hæs stemme. “Det her bliver jo totalt mega sjovt.” Inden hun fortsatte, tog hun en lang, pirrende slurk af sit savlbæger med sugerøret. Hendes øjne blev store og blanke, mens hun langsomt tømte bægeret, og hun holdt blikket fast på Tiffany hele tiden. Tiffany følte en bølge af panik skylle ind over sig, mens Bunny Belle spændte hende fast. Hun krøb sig sammen på stolen, hendes hjerte hamrede i brystet, og hun kunne mærke en kold sved bryde frem på panden. Hun følte sig som et dyr i et bur, fanget og hjælpeløs. Hendes blik var låst til Bunny Belles, og hun kunne se det skadefro smil på hendes læber. Hun vidste, at hun var i deres magt, og hun frygtede, hvad de ville gøre ved hende.

Bunny Belle slikkede sig om sine giga-læber og gav Tiffany et lummert smil. “Når du er færdig, skat,” sagde hun med en hæs stemme, “så skal jeg nok finde en god måde at bruge de læber på. Jeg skal nok snave hele dit ansigt, så du bliver helt klistret. Og måske… måske skal jeg også bruge dem til noget andet.” Hun blinkede og gned sig i skridtet, mens hun holdt øjenkontakten med Tiffany.

Mens hun talte, begyndte Bunny Belle langsomt at lade sine hænder glide op ad sine egne lår. Hun kærtegnede det glatte latex, mens hendes fingre legede med folderne og kurverne. Hun lod hænderne glide op til sin mave, hvor de langsomt begyndte at massere hendes bryster over korsettet. Hendes øjne blev endnu mere blanke, og hun gispede let, mens hun fortsatte med at kærtegne sig selv. Hun lod en hånd glide ned mellem sine ben, hvor hun forsigtigt masserede sin klitoris gennem stoffet. Tiffany kunne se, hvordan Bunny Belles krop begyndte at rykke let, og hun vidste, at bimboen nød sin egen berøring.

“Bunny, skat,” afbrød Crystal Candy med en sukkersød stemme. “Vi har en patient, der venter på os. Og husk på, hun er jo stadig mega ulækker.” Hun gav Bunny Belle et lille skub med foden. “Kom nu, tag dig sammen. Vi har vigtigere ting at tage os af.”

“Så, Bunny, hvad siger du?” spurgte Crystal Candy, mens hun betragtede Tiffany med et kritisk blik. “Hvor meget skal vi putte i de der… stakkels læber?” Hun kiggede bebrejdende på Tiffanys tynde mund. “De ligner jo nærmest en streg, Bunny. En sørgelig lille streg.”

Bunny Belle gned sig i hænderne og gav et skadefro smil. “Jeg tænker… 30 ml! Det er jo totalt mega lidt i forhold til mine 75 ml, men det er jo også meningen, at hun skal ligne en lille lorte-bimbo.” Hun slog en latter op, der fik hendes gigantiske læber til at vibrere. “Hun skal jo lizzom aldrig op på mit niveau, vel Crystal? Mine læber er jo et kunstværk, et bevis på ultimativ bimbo-perfektion, et vulgært mesterværk!” Hun slikkede sig om munden, og et tykt lag savl glinsede i lyset. “Hendes læber skal jo bare være en lille, ynkelig efterligning.”

Crystal Candy nikkede med et overlegent smil. “Præcis, Bunny. Vi skal jo ikke have hende til at tro, at hun er lige så meget bimbo som os. Se på mine læber, Bunny. 40 ml, og selv de er jo for store til hende. Perfekt proportioneret, et mesterværk i sig selv. Hendes læber skal jo bare være en lille, latterlig kontrast til vores. Vi skal holde os under 35 ml, måske endda 32 ml. Vi skal jo have hende til at ligne en lille amatør, ikke en af os.” Hun kiggede ned på Tiffany med foragt. “Forestil dig, Tiffany, dine små, ubetydelige læber ved siden af vores. Det ville jo være som at sammenligne en myre med en gudinde.”

“Men Crystal,” indvendte Bunny Belle med en pibende stemme, mens hendes blik kærtegnede Crystal Candys læber. “De er jo sååååååååååååå perfekte, Crystal,” hviskede hun med en hæs stemme. “Jeg ved jo præcis, hvordan de føles, så fyldige og saftige, når de møder mine.” Hun slikkede sig om sine egne læber, et minde om deres tidligere kys, og gav Crystal Candy et lumsk smil. “Men Tiffany…” Hun vendte sit blik mod den bundne kvinde og rynkede på næsen. “Hendes læber? De er jo bare… klamme. Som to små, tørre rosiner. Hvis vi putter for meget i, ligner hun jo en oppustelig dukke – en billig en af slagsen, der er gået i stykker.”

Bunny Belle tænkte sig om et øjeblik og nikkede så ivrigt. “Ja, du har jo ret, Crystal. Vi skal jo holde hende nede! Hvad med 33 ml? Det er jo et godt kompromis.”

Tiffany begyndte at græde stille. Tårerne trillede ned ad hendes kinder og blandede sig med den kolde sved, der allerede dækkede hendes pande. Hun forsøgte at sige noget, men hendes stemme svigtede hende.

Bunny Belle brød ud i en hånlig latter. “Hvad er der, skat?” spurgte hun med en pibende stemme. “Er du bange? Er du bange for lidt filler? Vent til du oplever, hvordan det føles at få fyldt 75 ml i mine læber, så skal du se smerte!” Hun slikkede sig om sine gigantiske læber, så de glinsede af spyt, og gav Tiffany et ondt smil. Hun lod blikket glide ned ad Tiffanys ansigt, nød hendes frygt, og lænede sig så langsomt frem. Med en bevidst, hånlig bevægelse spyttede hun en tyk, glinsende strøm af spyt direkte i Tiffanys ansigt. Spyttet løb langsomt ned ad Tiffanys kind og efterlod et klistret spor. Bunny Belle lo, en dyb, tilfreds latter. “Det gjorde sååååååååå ondt,” sagde hun med en hæs stemme, “at jeg næsten skreg mine lunger ud! Men det var jo det hele værd, ikke? Se på mine læber nu! De er jo et vulgært mesterværk, en hyldest til den ultimative bimbo-perfektion!” Hun poserede og lod sine læber vibrere, så de næsten lignede to svulmende kødboller. “Dine læber, Tiffany? De bliver jo bare en lille, ynkelig efterligning, en sørgelig skygge af mine.”

Crystal Candy kiggede beundrende på Bunny Belle, men med et dominerende smil. “Du ved jo godt, skat,” sagde hun med en flirtende, men autoritær stemme, “at det er mig, der bestemmer, hvem der får lov til at opleve min bedøvelse.” Hun lod blikket glide ned ad Bunny Belles krop og stoppede ved hendes læber. “Og du ved også, at jeg kun bruger den på dem, der fortjener det.” Hun samlede en gigantisk spytklat i munden, en klump næsten på størrelse med en tennisbold, og sendte den så med et hurtigt, præcist spyt afsted mod Bunny Belles læber. Spyttet ramte Bunny Belle med et højt “SPLASK!” og løb langsomt ned ad hendes hage og bryst og efterlod et stort klisteret spor. “Så opfør dig ordentligt, skat, ellers risikerer du, at jeg holder den for mig selv.” Hun gav Bunny Belle et dominerende blik. “Og husk, det er min spyt, der er den ægte bedøvelse. Dit er jo bare en lille, klistret efterligning.”

Tiffany stirrede måbende og forfærdet på den gigantiske spytklat, der nu dækkede Bunny Belles bryst. Hun havde aldrig set noget lignende, og hun kunne ikke tro, at nogen kunne producere så meget spyt.

Bunny Belle gispede, men hendes øjne lyste op. “Åh, Crystal,” sagde hun med en sukkersød stemme. “Du er jo så god ved mig! Tak, skat, for denne fine, slimede gave.” Hun begyndte at skrabe spyttet sammen med sine fingre og samlede det i sit spytbæger. “Det er jo næsten synd at spilde så meget god bedøvelse,” sagde hun med et grin.

Crystal Candy rejste sig langsomt fra lænestolen og gik om bag Bunny Belle. Med en hurtig, bestemt bevægelse tog hun fat i Tiffanys hoved og pressede det bagover. Tiffanys nakke knækkede let, og hendes blik blev tvunget op mod loftet. Crystal Candy skubbede Tiffanys hoved længere tilbage, indtil det var låst fast mellem hendes gigantiske, svulmende silikonebryster. Tiffanys ansigt blev presset ind i den bløde, men faste masse, og hun kunne næsten ikke trække vejret. Hun kunne lugte den søde, kemiske duft af latex og silikone, blandet med en undertone af Crystal Candys parfume.

Bunny Belle, der stadig havde spytbægeret i hånden, gik hen foran Tiffany og holdt kærligt sin hånd foran Tiffanys mund og næse, så hun ikke kunne få luft. “Sådan, lille Tiffany,” hviskede Bunny Belle med en hæs stemme. “Nu skal du lære, hvad det vil sige at være en rigtig bimbo.” Hun tog en larmende sug af sugerøret, så det gurglede og klukkede, og spurgte flirtende og forførende: “Crystal, skat, hvilken slags filler skal jeg finde frem? Skal det være den, der giver de mest ekstreme ‘shelf’-læber, eller skal vi prøve noget nyt?”

Crystal Candy kiggede ned på Bunny Belle med et overlegent smil. “Vi skal selvfølgelig bruge MEGA-PLUMP 9000, skat,” sagde hun med en bestemt stemme. “Det er jo den eneste filler, der kan give de mest ekstreme ‘shelf’-læber, som en ægte MEGA BIMBO fortjener. Vi skal jo ikke have Tiffany til at tro, at hun kan slippe afsted med noget halvt. Hun skal lære, hvad det vil sige at være en ægte MEGA BIMBO, og det kræver det bedste af det bedste.”

“Bunny, skat,” sagde Crystal Candy med en stemme, der var både kærlig og befalende, “gå over til skabet og find MEGA-PLUMP 9000. Vi skal jo ikke spilde tiden på den her… ting, vel?” Hun gav Bunny Belle et lille smæld på numsen med sin pink latex-handske. “Og husk, skat, kun det bedste… eller det, der er tættest på det bedste, til den her… patient.” Hun rynkede på næsen, som om hun havde lugtet noget dårligt.

Bunny Belle gned sig i hænderne med et skadefro smil og gik hen til det store, rustfrie stålskab langs væggen. Hun drejede på den blanke stålhåndtag og åbnede døren, der knirkede let. Indenfor var skabet fyldt med rækker af farverige sprøjter, tuber og flasker, alle mærket med mystiske navne og symboler. Bunny Belle lod blikket glide hen over rækkerne.

“Lad os se, hvad vi har her af… legetøj,” mumlede hun og trak en lille, blå sprøjte frem. “Nå, LIP-LIFT 3000,” læste hun højt med en skuffet mine. “Den er jo kun til småjusteringer. Som om den her… ting kan nøjes med småjusteringer.” Hun lagde sprøjten tilbage med et fnys og fiskede en større, grøn sprøjte frem. “CHEEK-CHUNKER 5000,” læste hun igen med en rynke på næsen. “Den er jo til kinder, skat. Og den her… ting har jo ikke engang kinder, der er værd at snakke om.”

Hun fortsatte sin søgen og trak en tyk, rød tube frem. “BOOTY-BOOSTER 7000,” læste hun med et hånligt grin. “Den er jo til bagdelen, Crystal. Men hendes røv er jo allerede en flad katastrofe. Hvad skal hun bruge det til?” Hun lagde tuben tilbage med et suk og fandt en lille, gylden flaske. “NOSE-NIP 2000,” læste hun med en opgivende suk. “Den er jo til næsen, skat. Og hendes næse er jo alligevel bare en lille knop.”

Endelig fik hun øje på en stor, gennemsigtig sprøjte, der lå bagerst i skabet. Den var fyldt med en tyk, glinsende væske, der lignede smeltet perlemor. “MEGA-PLUMP 9000,” læste hun højt fra etiketten med en triumferende stemme. “Perfekt til at skabe de mest ekstreme ‘shelf’-læber. Måske kan vi trods alt få den her… ting til at ligne noget, der bare minder lidt om en bimbo.” Hun holdt sprøjten op mod lyset og beundrede væskens glans. “Denne her lille sag vil måske kunne gøre et eller andet ved de der… læber.”

Hun lukkede skabet med et tilfreds smil og gik hen til Crystal Candy, der sad mageligt i lænestolen. “Her er den, skat,” sagde hun og rakte sprøjten til Crystal Candy. “Klar til at forvandle den her… ting til noget, der måske kan tåle at blive set på.

“Lad os se, hvad vi har her af… skrald,” mumlede hun og trak en lille, blå sprøjte frem. “Nå, LIP-LIFT 3000,” læste hun højt med en skuffet mine. “Den er jo kun til småjusteringer. Som om den her… ting kan nøjes med småjusteringer.” Hun lagde sprøjten tilbage med et fnys og fiskede en større, grøn sprøjte frem. “CHEEK-CHUNKER 5000,” læste hun igen med en rynke på næsen. “Den er jo til kinder, skat. Og den her… ting har jo ikke engang kinder, der er værd at snakke om.”

Crystal Candy nikkede kort til Bunny Belle og rettede derefter blikket mod Tiffany.

“Og du, min ven, er ved at blive en af os.” Crystal Candy gav Tiffany et lumsk smil og viftede med sprøjten foran hendes ansigt. “Nu skal vi bare lige have de der… læber fikset.”

Bunny Belle gned sig i hænderne med et skadefro smil. “Ja, skat,” sagde hun. “Det her bliver jo totalt mega sjovt.” Hun tog en larmende slurk af sit savlbæger og betragtede Tiffany med et ondt smil. “Jeg kan næsten ikke vente med at se, hvordan du ser ud, når vi er færdige.”

Tiffany følte en bølge af panik skylle ind over sig. Hun forsøgte at rykke sig fri af bælterne, men de holdt hende fast som en skruestik. “Vent… nej… lad være,” stammede hun. “Jeg vil ikke have det der i mine læber.”

Crystal Candy rynkede på næsen. “Åh, skat,” sagde hun med en nedladende tone. “Du har jo ikke noget valg. Vi er jo allerede i gang.” Hun gav Bunny Belle et nik. “Bunny, skat, hold hende lige fast, så vi kan få det overstået.”

Bunny Belle gik hen til Tiffany og tog fat i hendes hage med et fast greb. “Sådan, lille Tiffany,” sagde hun med en hæs stemme. “Nu skal du bare slappe af, så går det hele meget nemmere.” Hun tvang Tiffanys hoved tilbage og holdt det fast, mens hun samlede Crystal Candys gigantiske bryster og pressede dem endnu tættere sammen om Tiffanys hoved.

“Før vi går i gang, skal vi lige have dig bedøvet, skat,” sagde Crystal Candy med en forvrænget stemme, mens hun stadig kæmpede for at få vejret. “Det her er vores egen specielle bedøvelse,” sagde hun med en hæs stemme, der næsten var uhørlig. “Den er lavet af de fineste… ingredienser…” Hun lo en dyb, gurglende latter, der lød mere som en dødsrallen. “Eller i hvert fald det meste af den.”

Crystal Candys hals begyndte at bule ud i groteske former, som om en række tennisbolde kæmpede for at komme igennem.
Huden strakte sig til bristepunktet, og man kunne se de underliggende muskler og sener vride sig i en unaturlig dans.
En dyb, gurglende lyd steg op fra hendes strube, og hendes øjne rullede tilbage i hovedet.
Med et voldsomt, ukontrolleret stød sendte hun en kaskade af tykt, klistret spyt ud.

Det var ikke en naturlig væske, men en tyktflydende masse, der lignede en blanding af smeltet plastik og rå æggehvider.
Spyttet ramte Tiffany med et uhyggeligt “splat” og dækkede hendes ansigt og bryst i et tykt, glinsende lag, der næsten syntes at smelte ind i hendes hud.
Mængden var absurd, som om en hel spytkirtel var blevet tømt på én gang.

Det løb ned ad Tiffanys ansigt og dannede små søer i hendes øjenhuler og mundvige.
Det dryppede ned på hendes bryst og dannede en klistret pøl, der bredte sig ned ad hendes krop.

Bunny Belle gned sig i hænderne med et forventningsfuldt smil, mens hun så til, at spyttet langsomt gled ned ad Tiffanys ansigt. “Ja, skat,” sagde hun med en stemme, der var både kærlig og uhyggelig. “Den her bedøvelse er jo helt speciel. Den er lavet af enhjørningetårer og drømme, der er blevet knust.” Hun blinkede med øjnene og slikkede sig om læberne, mens en tyk strøm af savl løb ned ad hendes hage. “Og et par andre… hemmelige ingredienser, som vi ikke taler om.” Hun lo igen, en høj, skinger lyd, der skar gennem luften. “Men bare rolig, skat. Du kommer jo til at elske den.”

Crystal Candy, som stadig var spændt fast til Tiffany med bælter om ankler, lår og mave, kunne ikke bevæge sig frit. Hun måtte nøjes med at vride sin overkrop lidt, mens hun førte sprøjten hen til Tiffanys mund. Hun betragtede Tiffanys tynde læber med foragt. “Sådan,” sagde hun med en forvrænget stemme. “Nu skal vi bare lige give dig et par… nye læber.” Hun førte sprøjten hen til Tiffanys mund, og Tiffany kunne se den tykke, glinsende væske i sprøjten. Nålen stak ind i hendes overlæbe, og Crystal Candy begyndte langsomt at presse stemplet i bund.

“Åh, Crystal,” hviskede Bunny Belle med en hæs stemme. “Det her er jo… ren magi. At se, hvordan du forvandler hende, at mærke hendes smerte… det tænder mig helt vildt.” Hun lod blikket glide ned ad Crystal Candys krop og lod sine hænder glide op under hendes latex-top. “Du er jo så dygtig, skat. Jeg kan næsten ikke vente med at se, hvordan hun ser ud, når du er færdig.” Hun kastede et nedladende blik på Tiffany. “Hun bliver jo aldrig lige så smuk som os, men hun bliver da i det mindste lidt mere… tålelig.” Hun sukkede dybt og kyssede Crystal Candy på halsen, mens hendes fingre legede med Crystal Candys brystvorter. “Jeg tror, jeg bliver nødt til at tage mig af dig bagefter. Det her er jo for fristende.”

Åh, Crystal,” hviskede Bunny Belle med en hæs stemme. “Det her er jo… ren magi.”

“At se, hvordan du forvandler hende, at mærke hendes smerte… det tænder mig helt vildt.”

Hun lod blikket glide ned ad Crystal Candys krop og lod sine hænder glide op under hendes latex-top. “Du er jo så dygtig, skat. Jeg kan næsten ikke vente med at se, hvordan hun ser ud, når du er færdig.”

Crystal Candy svarede ikke. Hun var fuldt koncentreret om at presse stemplet i sprøjten langsomt i bund, mens hun omhyggeligt formede Tiffanys læber.

“Hun bliver jo aldrig lige så smuk som os, men hun bliver da i det mindste lidt mere… tålelig,” fortsatte Bunny Belle og kastede et nedladende blik på Tiffany. “Men du, min skat,” sagde hun og lod sine fingre lege med Crystal Candys brystvorter, “du er jo et sandt mesterværk.”

Crystal Candy sukkede let, uden at tage øjnene fra Tiffanys læber. “Bare et øjeblik endnu, skat,” mumlede hun. “Så er jeg færdig.”

“Jeg tror, jeg bliver nødt til at tage mig af dig bagefter,” sagde Bunny Belle og kyssede Crystal Candy på halsen. “Det her er jo for fristende.” Hun lod sine hænder glide længere ned og begyndte at gnide Crystal Candys lår. “Jeg vil slikke hver eneste dråbe af dit spyt op, skat,” hviskede hun.

Tiffany skreg, da den tykke væske blev sprøjtet ind i hendes læber. Hun følte en brændende smerte, der spredte sig i hele hendes ansigt. Hun forsøgte at vride sig fri af Bunny Belles greb, men det var umuligt. Smerten blev mere og mere intens, og Tiffany følte, at hun var ved at miste bevidstheden.
Historien fortsætter under reklamen

Til sidst blev alt sort. Tiffany besvimede af smerte. Det sidste hun hørte, var lyden af to sæt læber over hende, der mødtes i et langt og slimet kys.

Læs næste afsnit

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

5 kommentarer

JulieL

03/04/2025 kl 22:41

Har du en mail, hvis man gerne vil sparre med dig?

1+

Besvar kommentar
- The Bimbo Maker
  
  04/04/2025 kl 7:27 - som svar på JulieL
  
  totalmand@gmail.com
  
  0
  
  Besvar kommentar
The Bimbo Maker

19/03/2025 kl 8:58

jeg modtager meget gerne inspiration – og – også meget gerne dialog med IRL bimboer

1+

Besvar kommentar
Just me

18/03/2025 kl 19:42

Altså lizzom det skriger på forsættelse ❤️❤️❤️ mega fed historie og vildt gode billeder som du får gang i på nethinden.

2+

Besvar kommentar
- The Bimbo Maker
  
  19/03/2025 kl 8:59 - som svar på Just me
  
  jeg er allerede i gang med to’eren – der kan du godt glæde dig, skattemis 😉
  
  1+
  
  Besvar kommentar