Hvis Pige? (VIII)

En hjerteballon følger hendes krop i bevægelsen i luften over hende, og hun ved, hun har den ..

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Emma slukker sin telefon i baren og placerer den i sin taske. Ser op på ham, Emilsen. ‘Det var ikke vigtigt?’ Hun forsvinder næsten helt i Emils levende, sprælske, intelligente og blide blå øjne.‘Nej, det var det ikke!’

HAN BLIVER AFLØST af to nye bartendere, da hans vagt slutter, ligesom der kommer et kæmpe rykind af nye gæster i den ellers øde bar. ‘Skal vi følges?’ Emma nikker. De går. Bare går. Han skal også mod Nørrebro, siger han, og København er denne aften rammet ind i gyldent, blødt aftenlys og glade turister. Dem efterlader de, som de går over Dronning Louises Bro og rammer Nørrebro.

Han køber en is til dem begge. Spørger ikke, hvad hun gerne vil have. ‘Jeg så dig som en hindbærsorbet slash stracciatella-pige.’ ‘Nå nå, du.’ Emma er færdig af grin. Synes det er flabet ikke at spørge. Og røvsexet. Rækker ugenert sin gule plastik ske ned i hans bæger. Tager den første skefuld af den øverste lakridskugle. Sutter isen af skeen. Aldrig har hendes læber været mere fyldige eller glinsende. Hans blik er låst på hende. Står som frosset. ‘Hvis du havde smidt lakrids i loopet, så havde du ramt den perfekt.’ Han sukker. Emma kan ikke dy sig. Slikker dovent noget fedtet lakridsis væk fra sin underlæbe. Hun kan næsten føle hans hjerte banke. Hun prikker ham på næsen. ‘Men…’ hendes stemme er dæmpet, hæs, og forbudt for børn ‘jeg elsker hindbær og vaniljeis med chokolade. You did good, boy.’

EMMA PRØVER AT gå langsommere, at trække tiden ud, men til sidst løber hun tør for fortov. ‘Det er mig, her.’ Han stopper op ved hendes side, da de står foran hendes opgang. ‘Hvor skulle du hen?’ Han forklarer, at han skal hjem til sin lejlighed, han deler med en ven på Vesterbro. ‘Jamen…’ Emmas mave er en knude af glæde og boblende eufori. ‘Det er jo så meget ikke den vej her?’ Han smiler. ‘Jojo. Jeg plejer tit at gå over Nørrebro når jeg skal til…’ Han stopper. Den vil alligevel ikke rigtigt lykkes den sætning.

De står virkeligt tæt. Emma fisker sine nøgler frem fra sin taske. Taber dem på fortovsflisen de står på. Rimeligt, pænt meget med vilje. Han sætter sig på hug og rejser sig op med dem, før Emma kan nå at reflektere over, hvad det havde betydet, hvis ikke han havde reageret sådan? ‘Tak’ siger hun, da han rækker hende nøglerne, men, det hun mener er egentligt bare “JA-TAK”. Der står gnister op fra deres hænder, da hun fisker metal bundtet til sig.

‘Hey jeg tænkte på…’ De begynder at grine. Begge sagde de den samme sætning unisont. Emma får lov. Og han vil gerne. Med ind på Assistens Kirkegården med hende og et tæppe og en kop kaffe næste formiddag. ‘Men… men så er det en aftale. Henter du mig her?’ Han nikker. ‘Hey’ siger Emma, vender sig rundt, men drejer om sig selv og får front mod ham igen. ‘Vent lige.’Unødvendigt, for han står bare helt stille i sommeraftenen på indre Nørrebro og ser betaget på hende. ‘Jeg…’ Emma rækker ud. Fjerner det tykke hår fra hans øjne, der falder i bølger ned og dækker for hans udsyn. Han lader hende. Som om han ved, at det er det første af tusindvis af kærtegn fra Emma til ham. Han lukker sine øjne. Han har lange øjenvipper. Emma stiller sig helt, helt tæt op ad ham. I alle verdener, denne og de millioner af parallelle, ville de kysse nu. Øjeblikket er perfekt. Han dufter svagt af barens interiør, mint chokolade og en deo hun godt kan lide, og som hun kommer til at elske. ‘Tak for is’ hvisker hun hæst, og sætter blidt et aftryk af sine bløde læber på hans kind.

Han står stadig med lukkede øjne, da hun ser ud på ham fra trappeopgangen. Det kræver al hendes viljestyrke ikke at åbne døren og hive ham med op i lejligheden, ind i sengen og under dynen.

EMMA HAR DYNEN halvt over sig. Emils ene arm er om hendes krop. Det er stadig nat, klokken kun 04:46 på clockradioen på gulvet, men solen er stået op, og det er ved at lysne uden for de hvide gardiner. Hun vender sig. Han sover. Hun bruger sin venstre hånd til at føre håret væk fra hans øjne. Det er, som om han smiler i søvne. ‘Du er så fin’ hvisker hun. Rækker ned. Fører sin hånd over hans nøgne bryst, over den flade mave, ned over et spændstigt inderlår og ind mellem hans ben. Allerede halvtung vokser han hurtigt i hendes hånd, men, selv om del af ham vågner, så sover han stadig. Det er ikke spildt på Emma. Hun har godt tanken. At hun leger med én, der sover. Som ham, Fucking M. I samme seng. For fire uger siden.

Hun skubber tanken væk. Kysser blidt Emils kind. Bruger sin højre hånd i lange, blide strøg. Han sover. Pulsen lav. Smil om læberne. Emma tager om sin egen hals med venstre hånd. Choker sig selv, mens hun ligger op ad Emils varme, nøgne krop. Mens hun leger med ham. Hun var våd, nu driver hun. Han rør på sig, og Emma slipper sin hals, som om hun har brændt sig. ‘Hey’ mumler han. Emma lægger sig ned på ryggen, og Emil glider oven på hende og ind i hende. Fletter sin ene hånd ind i hendes. Kysser hende, næsten stadig sovende. Han smager af søvn og chilli con carne. Emma er ligeglad. Hun fik det samme i aftes, så, han må tænke det samme om hende. De knepper ikke. Eller knalder. Eller boller. De elsker.

Emil er så blid og rolig og stor og Emma elsker at mærke ham. Elsker at mærke hans hjerte, elsker at se op i hans kærlige blå øjne, elsker når det lykkes dem at time det, så de kommer inden for sekunder af hinanden. Og en lille del af hende er halvtrist og uforløst, for selv om de ikke har været fra hinanden mere end et par timer de sidste fjorten dage, siden den formiddag på Assistens Kirkegården, så er det stadig ikke lykkedes hende at sige til ham, Emilsen. At han gerne nogle gange må tage fat. Må slå. Må være en dominerende Daddy. Har han det overhovedet i sig?

‘Hey, hvor er du?’ spørger han blidt oven over hende. ‘Her’ lyver Emma. Lover sig selv, at hun aldrig mere vil lyve for ham. Rækker op. Kysser ham. Slikker hans kind, hans øre. ‘Vent’, hvisker hun. De ser på hinanden. Blåt der lyser i blåt. Gardinerne blafrer dovent fra de åbne vinduer. En måge har noget den gerne vil dele med verden, som den falder i et glidende dyk i luften i gården. Emils frie hånd kæler for hendes ene bryst mens han bevæger sig i hende. Emma ser ned. Den brune hånd på hendes krop. Hun ser op på ham. Former sine bløde, fyldige læber i et: ‘Kom.’ En hvisken, der glider over i et indestængt klynk, for han kommer i hende et-to sekunder efter at hun strammer for vildt om ham. Hun kommer næsten lige så godt som med ham. Fucking M. Næsten.

De lægger sig på siden. Han er stadig inde i hende. Aer hende. Hun kysser hans hånd. Nu. Nu siger hun det. ‘Emil…’ Han gør, hvad hun allerede nu har lært, er karakteristisk for ham. Venter. Giver hende plads. Nu. Hun siger det. Nu. ‘Emil, er du sikker på, du ikke bare er sammen med mig, for at spare penge på bøgerne til tredje år?’ Okay, senere så.

‘Det er kun derfor’ hvisker han. Kæler for hendes kind. ‘Men, må jeg låne dem? Bonus.’ Han glider ud af hende, men, sikrer hende med en arm. Holder om hende. ‘Emma, er du okay?’ ‘Ja’ lyver Emma. Lover sig selv, at nu stopper det. At, nu siger hun det. Men, hendes puls falder, og med den glider hun ind i søvnen igen, og hans øjne lukker også i, men, hans arm holder om hende, mens de ligger tæt op ad hinanden i hendes seng i sommermorgenen på indre Nørrebro.

EMMA DRØMMER OM en en engelsk graffiti-kunstner, og da hun vågner omkring klokken ni, kan hun ikke finde ud af, hvad han lavede i hendes drømme, men, wait for it. Hun løser gåden under en regnbue i løb gennem Amaliehaven senere samme dag.

EMIL LIGGER MED åbne øjne og ser på hende, da hun vågner. ‘Hvad er det, Emma?’ hvisker han på den blideste, kærligste måde, men, med et fintunet øre, kan man godt høre angsten lure tre-fire hjerteslag væk. Hun skal lige ryste søvnen af sig. Og hun skal tisse. ‘Det…vent lige her’ siger hun lavmælt. Det kan hun godt, tænker hun, da hun tisser, med et stykke sammenfoldet toiletpapir i hånden. Hvorfor skamme sig? Ser på sig selv i spejlet, da hun vasker hænder. Forelskelsen får hende til at stråle. Hun er så nervøs.

Hun udskyder samtalen med en overspringshandling. Maler kaffebønner i køkkenet. Koger vand. Stiller sig nøgen i dørkarmen ind mod soveværelset, mens hun venter på at vandet kommer i kog. Han ligger i sengen. Dynen halvt over sig. Adonis. Lår formet af løb. Overkroppen og skuldrene formet af svømning. De ser på hinanden. ‘Jeg… jeg ved godt det er… vi har lige mødt hinanden, men… vil du… vil du have en ekstranøgle til min lejlighed?’

Hun ser hans krop blive afslappet. Ser ham nikke. Og nikke. Får sat ord på. En hæs stemme. ‘Ja-tak, Emma. Meget gerne. Men…det… det var ikke det, vel?’ ‘Fedt.’ prøver Emma. Kører en hånd rundt i sit ansigt. ‘Nej, det var ikke det. Det var også det. Men… vent lige, jeg henter lige kaffe.’ ‘Fucking bare sig det’ hvisker hun, mens hun hælder vand på bønnerne. Venter i køkkenet, til hun kan trykke stemplet ned. Hælder op i to krus.

I soveværelset giver hun ham det ene. Han sætter sig op. ‘Kom her’, siger han dæmpet. Hun sætter sig i skrædderstilling så tæt op ad ham, hun kan komme. Kaffen er for varm, så hun kysser ham i stedet. ‘Hey…’ hvisker han. Emma trækker sig væk. Nu siger hun det. Nu! Drikker i stedet af kaffen. Brænder sig på tungen. Han nipper af sin. Så sætter Emma sit krus fra sig på stolen ved siden af sengen. Tager hans krus ud af hans hænder og placerer det ved siden af hendes eget. Hendes hænder ryster. Nu gør hun det. Hele hendes krop sitrer af nervøsitet. ‘Der er… der er noget, som jeg er bange for at sige, men, hvis jeg ikke får det gjort nu, så gør jeg det aldrig, og… Og så vil det vi har sammen, det vi får, bare altid mangle fem procent for mig, og så vil jeg være glad og let ulykkelig, og…Lidt som at få en vaffelis med kugler uden lakrids er med i mikset. Giver det mening?’

Han er blå øjne og brunt hår ned i øjnene men han nikker afventende. Emma løfter sig. Tager dynen helt af ham. ‘Må… må jeg gøre noget? Vise dig noget? Hvad du gerne engang imellem må gøre med mig?’ Han nikker igen. ‘Læg dig ned!’ mumler hun. ‘Dine hænder skal være samlet under din ryg.’ Hendes stemme er let kommanderende, og han adlyder. Hun har halvåben mund. Lader sin hånd glide ned over hans bryst. Ridser ham med vilje med sine negle. Hans øjne er afventende. Hun griber om ham mellem hans ben. Pumper ham fra halvfed til næsten fed. Bøjer sig ned. Putter spidsen af hans pik i sin mund bag en mur af udslået, blondt hår. Sutter ham helt strunk og hård, mens hun pumper og gnider på ham. Han stønner let. Emma hæver hovedet.

‘Emil. Lig stille. Ti stille.’ Det føles godt. At være i kontrol. Det går op for Emma, at hun har begge sider af mønten. Fedt. Pikken er helt glinsende og fedtet ind i hendes spyt. Hun er så fucking våd til ham. Gnider sig selv, så glider hun over ham. ‘Se på mig’, hvisker hun. Sutter på sine fingerspidser og nulrer sine brystvorter til de står strittende og hårde ud i luften.

Hun rider ham. Han stønner. ‘Kæft Emilsen’ stønner hun. Så slår hun ham. En lussing. Han stønner. Hans blå øjne er disede. ‘Du må ikke komme’ klynker hun, mens hun giver ham en hårdere lussing på den samme kind. Så bøjer hun sig ned. Rider ham hårdt og hurtigt, mens hun slikker hans kind. ‘Du skal ikke være bange for at tale til mig, når vi har sex’ stønner hun. ‘Er din lille pige stram om din pik?’ Hun stønner tungt. ‘Er jeg en god, lille pige for dig? Hva Emil?’ Han nikker under hende. Hun kan se, han er ved at være med. Forstår hende. Og han har nærmest aldrig været stivere. Hun brænder ikke broer lige nu, det ved hun instinktivt. Hun retter sig lidt op. Ser på ham. Så slår hun ham igen. Og igen. Lægger sig helt ned oven på ham. ‘Du er så dejlig, Emil. Så dejlig.’ Slikker hans hals, hans kind, og hun er tæt på nu, og før hun tænker sig om, har hun begge sine hænder om hans hals. Hårdt. Strammer fingrene. Choker ham, mens hun får en orgasme.

Og hun kommer for sindsygt vildt. Det er bedre end med ham, fucking M, for hun kan mærke på Emils tænding, at hun ikke har skræmt ham væk. Tværtimod. Og deres fundament er bygget på kærlighed og fælles mål i livet om at gøre noget for andre, og de er andet og mere end begær, men, nu har de også denne brik i deres kasse med puslespilsbrikker.

Emma klasker sammen ovenpå Emil. Svedig og med fugtigt hår. Løfter sig og glider halvt ned ved hans side. ‘Er…’ Hun er stakåndet og rækker ud med en slap arm. Aer ham. ‘Er du okay?’ Han får gjort sine arme fri og fører sin højre arm om hende. Nikker. Hans venstre hånd bruger han på sin pik. Gnider sig selv. ‘Meget.’ Han slipper grebet om sig selv. ‘Var det det?’ Emma nikker, men, det var det jo ikke helt. Bider sig i sin læbe. ‘Hvad?’

Emma kan ikke sige det, så hun hvisker det. At han engang imellem gerne må være hendes Daddy. Kalde hende for sin lille pige. ‘Yeah?’ ‘Ja’ hvisker Emma. ‘Jeg lover dig… jeg kommer for sindssygt, hvis du engang imellem spørger, om jeg er Daddys lille pige, når du knepper mig.’ ‘Okay.’ Emma hæver sig op på sine arme. ‘Bare okay? Jeg har lige åbnet en kasse med de mest sindssyge kinks, og du siger bare “okay”?’ Han nikker. ‘Ja. Det tænder mig. Det du gjorde. Det du gerne vil have jeg skal gøre mod dig.’ Emma strækker sig, men før hun når at sige noget, har Emil sin hånd om hendes hals og glider oven på hende, op i hende, og han taler hæst og det er ikke som med ham, fucking Marcus, da han bruger hende hårdt, det er, som tusinde, trillioner gange bedre.

DA DE ENDELIG er færdige i sengen, er kaffen kold, men, det er lige meget. Emma lader distræt en finger glide over hans brystkasse. ‘Babe, jeg har noget, jeg lige skal have… noget jeg lige skal have lukket ned, okay?’ Han spørger, om det er ham fra telefonen? Emma nikker. Er træt af den skygge, han kaster over hendes seng og liv. På tide at lukke den. Helt. Rejser sig. Finder en ren trusse i sin kommode. Hopper rundt på et ben, mens hun prøver at tage et par jeans på. Siger hun lige går en tur. Og det gør hun.

HUN GÅR OG går og går og går gennem København fra Nørrebro over Østerbro og gennem Frederiksstaden, hvor hun til sidst sætter sig på ryglænet af en bænk ved indsejlingen til København, lige ud for Amaliehaven. Det har regnet over Refshaleøen, men nu er solen brudt frem og en regnbue materialiserer sig for hendes øjne; står næsten lodret over Kongeskibet. Hun sidder med sin telefon i hånden. Er ved at skrive. Til ham. Mr. M. At det er slut. Bruger alt, alt for mange ord. Hun vil gerne være koncis uden at være kold. Ser op igen. Tager et billede af regnbuen. Bare fordi. Bider sig i sin læbe. Han skrev igen-igen-igen-igen-igen i aftes. “HVIS. PIGE. ER. DU??”

Emma vil gerne skrive, at hun er ked af, at de ikke skal ses mere, men, det er jo en løgn. Hun er ikke ked af det. Overhovedet. Hun er virkelig, virkelig glad. Hun vil gerne fortælle, at hun har mødt én, og det er derfor, men, det er heller ikke rigtigt, for det har ikke noget med Emil at gøre. Det er hende selv. Hun er i mål. Ved hvad hun ikke vil, og mere vigtigt, hvad hun har lyst til. Og hvem ved, hvor lang tid der går, før han afslører et eller andet karaktertræk, som gør, hun bare ikke kan leve med ham, ham Emilsen? For eksempel, at han slikker sin kniv ren ved bordet, når de spiser; sætter toiletrullen den forkerte vej på holderen på toilettet eller nulrer sine tæer, når de ser en film i sofaen eller noget andet earth crushing på det niveau? Hun smiler. Som om. Ham har hun vist på den virkeligt lange bane.

Emma vil gerne skrive til Marcus, at hvad han gjorde sidst i hendes lejlighed, det ikke var ok. Så langt fra skiven som det næsten kunne være. Men, det ved han jo godt. Hun vil gerne skrive, at hun altid tjekker ind på TS torsdage morgener, for at se, om han har sluppet et nyt kapitel eller en ny historie. At det vil hun aldrig stoppe med at gøre. En guilty pleasure hun vil have for sig selv og uden begge hænder nødvendigvis er over dynen. Hun vil gerne skrive, at han har lært hende, at stå ved sin seksualitet og de lyster, der stikker under vandspejlet. At der ikke er noget, der er forkert. Så går det op for Emma, at hun overtænker det. Der er kun ét svar at give ham. Fingrene danser over telefonens glas: “Jeg er min egen! Farvel M.”

Og send. Hun sletter ham fra sine kontakter fra Skype, men blokerer ham ikke. Ved, han vil lade hende være i fred. At han ikke engang vil respondere på hendes farvel. Respektere hendes streg i sandet. Bum. Emma er ude. Og med ét er hun rastløs. Og fyldt med et savn. Efter Emil. Hopper ned fra bænken.

EMMA KENDER GODT sin slutning, når hun ser den. Har læst hans historier i så mange år. Men, hun vil fandeme ikke løbe mod metroen for at komme hurtigere hjem til Emil, selv om det vil se fantastisk ud. Det er netop problemet. Det er for filmagtigt og for over-the-top med The End credits skrevet på skærmen med en regnbue aftegnet på en blå himmel og en rød helium hjerte ballon, der langsomt stiger til vejrs og mere end skindet kan bære.

Hun ringer til Emil. ‘Hey, er du stadig hjemme hos mig?’ Hun lytter til svaret. ‘Babe, vil du ikke tage dit tøj af og lægge dig nøgen ind i min seng uden dyne over?’ Han svarer. Hun smiler fra maven og hele vejen op gennem brystet og ud gennem sine slørede blå øjne.‘Og i øvrigt, så er det lige gået op for mig. Jeg mistede ikke ballonen. Jeg slap selv snoren. Der er en kæmpe forskel. Pigen smiler. Det er fucking Banksy.’

Emils latter rammer hende gennem det matte metal og glas. Hun presser hans stemme helt, helt tæt på sit øre. Friktion. Tøj bliver fjernet i den anden ende. ‘Jeg forstår ikke helt… og Emma? Jeg kan heller ikke høre alt, hvad du siger?’ Emma fniser. Det blonde, tykke hår er udslået og blafrer efter hendes slanke krop i hastig fart gennem Amaliehaven mod Marmorkirken og metroen og Emilsen.
Historien fortsætter under reklamen

Hun er hæs og lykkelig og stakåndet.

En hjerteballon følger hendes krop i bevægelsen i luften over hende, og hun ved, hun har den, selvom hun har sluppet snoren, og hun ved, den aldrig vil sprænge, uanset trykket i atmosfæren.

‘Det… det… det er, fordi jeg løber…’

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

8 kommentarer

  1. KJ

    26/07/2023 kl 20:48

    💔

    5+
    Besvar kommentar

    • Marcus

      27/07/2023 kl 9:06 - som svar på KJ

      Nåhh… KJ-skat. Skriv til mig på min mail. Lad os få helet dit hjerte.

      Det er tid for IRL.

      Kh Daddy-Marcus

      5+
      Besvar kommentar

    • Anonym

      28/07/2023 kl 13:31 - som svar på KJ

      Virkelighedens Emma?

      0
      Besvar kommentar

  2. Signe

    20/07/2023 kl 21:31

    Tak for en længe ventet slutning. Lige hvad der manglede daddy.

     

    kys din pige

    4+
    Besvar kommentar

  3. Skærmfissen

    20/07/2023 kl 12:58

    En usædvanlig slutning fra dén hånd  – forfriskende og……..kær, men efterlader også lidt tomhed, hmmm

    3+
    Besvar kommentar

  4. cille

    20/07/2023 kl 7:31

    Meget smukt, daddy. Tak.

    9+
    Besvar kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *