Hvis Pige?

Klokken er 23:11, da Emma står præcis samme sted op ad væggen. Han holder hende hårdt om halsen. Hun choker sig mod hånden…

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com

Fuck. Hvad fanden laver hun her?

Emma bider sine bløde læber. Det er jo helt absurd. Som i sindssygt. Hun mærker værelses væggen gennem det tynde tekstil i sin sorte blonde-top. Bider sine læber igen. Strækker sine 179 centimeter. Ser ned. Står med flade fødder på parketgulvet. Han er på vej op med en af Bella Skys mange elevatorer, og han ved, hvor hun er. Hvilken etage. Hvilket værelse. For, det har hun jo ligesom selv skrevet til ham. For helvede, Emma. Hun kører sin højre knyttede hånd rundt i sit ansigt. Alt i hende sitrer. Hendes knæ er ved at ekse. Men kan samtidig ikke huske hvornår hun sidst har følt sig så… levende? Alle kontakter er switchet op. Alt lyser grønt.

Fornemmer at der står et menneske på den anden side af den tykke værelsesdør ude på gangen. Hun fryser. Glemmer at trække vejr ind. ‘Gå. Gå hjem med dig’ tænker hun desperat, mens hun prøver at udøve mindcontrol. Hun må spare de sidste ti dage i måneden, så kan hun godt klare udgiften for værelset, som hun lagde ud for i receptionen halvanden time tidligere. ‘Gå. Fis nu hjem til din familie!’ Hun prøver at bruge sin vilje. Tankestyring.

BANK, BANK-BANK.

Fuck. Med fucking fuck på. Så meget for hendes evner med mindcontrol.

DET ER IKKE hende, der gør det. Det er hendes krop.

Hendes krop der træder to skridt til venstre, rækker ud, drejer låsen, åbner døren to centimeter på klem, før hun med en puls som en maratonløber 100 meter fra mål stiller sig tilbage med ryggen mod væggen i skjul fra det lille indhak ved døren. Hendes blik er vendt ud over København, som nærmest aldrig har stået skarpere set fra 12. sals højde denne smukke solskins torsdag aften i maj omkring kl. 18. Men, udsigten er spildt på Emma i disse sekunder, før hun sænker sit blik mod gulvet. Alle kontakter går fra grønt, til rødt på hendes board. Overspænding. En alarm kører i hendes indre. Hun sanser han træder ind, før hun kan se ham. Registrerer at han ikke lukker døren. Som han havde lovet. Så ser hun hans sko. Trækker luft ind. Hæver langsomt blikket op over mørke chinos, det sorte læderbælte, hans hænder (fuck), overkroppen og så op, til hendes blik møder hans. For første gang. Hans brune øjne er smilende, og han holder to meters luft imellem dem. Han er stille. Tager hende ind. Nyder øjeblikket. Så ændrer hans blik sig. Øjnene går fra smilende til drillende. ‘Hej Emma. Må jeg lukke døren?’ (Den stemme? Fuuuuck.) Hun trækker vejr ind.

Kontakterne på hendes board skifter farve, hun fugter sine bløde læber med en ru tunge og rømmer sig lavmælt. Der er kun ét svar på det spørgsmål…

HUN FANDT HANS historier, før hun overhovedet var gammel nok til at dyrke sex. Og det gjorde hun heller ikke. Dyrkede sex. Hendes første gang var da hun var 18, men første gang hun onanerede til hans ord var fem år før da hun var 13, og siden fulgte hans ord hendes liv. I det skjulte. For hun sagde det ikke til nogen. At hun onanerede til historier på et sex-site. Kom til incest, voldtægt og snuff. Ikke at der var noget i vejen med det, for man må alt i fantasiens verden, men det passede slet, slet ikke med hendes billede udadtil. Den del af grundfjeldet der var over jorden. Den pæne del. Den velskurrede del. 12-talspigen.

Hun trak ham uden nølen med ind i voksenlivet, da hun flyttede fra den lille landsby lidt uden for Odense til København.Til sit liv på indre Nørrebro og studiet på medicin.

DA HENDES SIDSTE kæreste faldt i søvn efter et kort, og for hende uforløst, samleje, og bare lå bevidstløs og sov ved hendes side i hendes seng betragtede hun ham længe. Hans profil. Trak dynen af ham. Så på ham. Hans krop. Smuk nærmest, hvis man kunne sige det om en mand. Men, han gjorde det ikke for hende. For 14 dage siden havde hun halvfuld mumlet til ham i samme seng: ‘Slå mig…’ ‘Hvad?’ havde han overrasket svaret. ‘Ingenting’ skyndte hun sig hæst at sige på ryggen under ham. Så han slog ikke. Vanilje med et drys af vanilje på toppen. Og Emma følte ikke han så hende. Hendes grundfjeld uudforsket. Kæresten så kun overfladen. Prinsessen. Smukke Emma. Glansbilledet. Og nu sov han.

Hun slog op tre dage efter.

DEN AFTEN FANDT hun sin telefon på skamlen ved siden af sengen, skruede ned for lysstyrken, gik ind på sitet, og så til sin store glæde at der lå en ny historie. Fra ham. Og Emma tilfredsstillede sig selv til hans ord. HAN så hende. HAN fik hende. Derhen. Fuuuck. Hun onanerede to gange. Holdt sig for munden da hun kom. Hendes kæreste gryntede i søvne. Emmas næsebor vibrerede irriteret. SÅ færdig med ham. Og kæresten var allerede i hendes bakspejl da hun lagde sig til at sove ved hans side. Tankerne et helt andet sted. Var i stedet hos manden, der skar halsen over på en ung kvinde på ROS mens han voldtog hende. Ham der fik Albert forvandlet til Alberte med et frydefuldt twist. Et twist så overraskende at hun kom for sent til forelæsning på Panum den torsdag morgen, for hun blev nødt til at læse historien igennem igen. En gang til. Med den nye viden og nye øjne. Holdt det? Åh ja, det fucking holdt. En 12-årig petite pige står på en høj skammel med fletninger og en løkke om sin hals, iført en engelsk skolepige-uniform indtil en psyko sparker skamlen væk under hende, og pigen raspende falder svajende i døden fra loftsbjælken.

Ligemeget. Emma onanerede sig igennem det hele.

EFTER HUN SLOG op med sin kæreste gik der et par uger. Så startede det. Alle de uendelige mange små trin, hvor hun hver enkelt gang lovede sig selv, at det, DET gjorde hun ikke. Tog næste skridt. Ned af trinnet. Lige indtil hun så selvfølgelig gjorde det. Tog næste skridt.

DET FØRSTE SKRIDT var det mail udkast hun skrev til ham. Den skulle ikke sendes. Det var bare en overspringshandling fra at læse noget neuroanatomi, som hun næsten ikke kunne vikle sit hoved omkring. Som med alt, så gjorde hun sig umage. Med sine ord. Til ham. Selv om han aldrig ville få den. Beskrev kæresten der sov. Hende uforløst. Hans ord. Hvad de gjorde ved hende. At torsdage morgener havde et særligt skær. Ti linjer. KH Emma afsluttede hun.

Så læste hun videre, og pausen havde været god, for nu knækkede hun faktisk koden til den del af lærebogen hun var nået til. Om aftenen læste hun mailen igennem igen. Slettede to ord. Tilføjede et. Morgenen efter oprettede hun en proxy-konto på Gmail. Bare for sjov, selvfølgelig. Emmaaaa1997 skulle naturligvis ikke sende noget. Til ham. Det ville jo være… fucking sindssygt. Morgenen efter igen kopierede hun sit udkast fra sin rigtige mail over i sin nye. Skrev hans adresse ind i modtager linjen, emnet kaldte hun ‘TAK’. Så på teksten. Varmen fyldte hendes krop. Bare én sidste bevægelse på tastaturet, så ville han få den. Og vide det. At hun eksisterede. Fuck.

Smækkede skærmen på sin bærbare ned mens hun lavmælt pustede luft ud mellem sine bløde læber.

SAMME AFTEN DRAK hun et glas vin før hun skulle ud med nogle veninder. Fandt en terning i en gammel skotøjsæske nederst på sin reol som stod tre bøger væk fra “Terningemanden”. Slog sin computer op. Fandt mailen frem. Kastede terningen op i luften. Greb den i sin lille hånd. Ét kast. Kun et. Hvis det blev en sekser, så… Emma kastede terningen. Holdt vejret mens den trillede på spisebordet for så endelig at ligge stille; viste fire øjne mod hende. Emma rynkede på næsen, tømte sit glas vin. Fuck Cockcroft. Trykkede på ‘send’ og lukkede computeren ned med brændende kinder og forhøjet puls.

Hun kom hjem tæt på midnat. Løb op ad trapperne. Fumlede med nøglen i låsen. Tændte computeren, og selv om den var klar på fire sekunder så var det tre for meget. Hektisk så hun sin proxy-konto. Nada. Nilch. Zilch. ‘Ej, men come on…’ mumlede hun lavmælt for sig selv. Morgenen efter var der heller ikke svar. Heller ikke om eftermiddagen. Men, det var der til gengæld om aftenen…

‘KÆRE EMMA, SELV tak, og tak for din mail. Jeg bliver altid glad for at høre fra unge, kvindelige læsere. Det er dejligt, I er derude. Hvad ønsker du at få ud af denne kontakt?’

INTET. SÅ ABSOLUT intet.

Alt.

Tankerne rodede rundt. Hun svarede samme aften. Hans svar lå, da hun vågnede. Elleve dage efter lukkede hun ham ind på sin Insta-konto. Spærrede ham efter ti minutter. Men, han fik set hende. ‘Jeg er på. Meget.’ svarede han. Og Emma legede med tanken. Men, hun måtte ikke se ham, og så duede det jo ikke. Til sidst lokkede hun et billede ud af ham. Først blev hun skuffet. Så blev hun så tændt. En hånd med en synlig underarm. Den var brun. Pæn med markerede blodårer og lige til at åbne op og dissekere. Den hånd måtte gerne røre hendes krop, tænkte hun, som hun lå og onanerede til billedet. Fik en tanke. ‘Gad vide, om det er en stunt-hånd? Én af hans venners, som han har taget et billede af? Hun fnisede af tanken. Så blev hun alvorlig. Ej, tænk hvis det ikke er hans?

DET VAR HENDE selv, der foreslog IRL. Tænkte hun ville springe fra. I sidste øjeblik. Men, hun ville så gerne have mere af ham i sit liv. Have ham. Ses. Af ham.

Det blev den torsdag.

HUN SKULLE IKKE have undervisning. Burde læse. Men, hun lå bare på sin seng i fosterstilling, gjorde rent, løb en tur, handlede ind. Og lå så igen i fosterstilling på sin seng. Fuck. Okay, tænkte hun om eftermiddagen. Jeg kan jo godt pakke en taske. Prøve hvordan det vil være at gå de to hundrede meter ned til Nørrebros Runddel Metro. Det føltes okay. Vildt frækt. Hun syntes folk kiggede mærkeligt på hende. Kunne se, at hun var våd, og havde virkeligt pænt, matchende undertøj i flere sæt i sin taske. Okay, tænkte hun med sin telefon i hånden. Så prøver vi at stige på. For hvert stop lovede hun sig selv, at hun stod af næste gang. Nå, okay. Så næste gang.

Værelset kunne afbestilles helt frem til kl. 18. Jeg tager ind på Bella Sky. Ringer til dem og afbestiller fra en sofa i deres foyer besluttede hun på Kgs. Nytorv. Og hun kørte ud på Amager, stod af metroen, gik de tre hundrede meter hen til det store hotel med sin telefon i hånden. I stedet for at gå hen til et af sofaarrangementerne, gik hun direkte hen til receptionen. ‘Hej’ sagde hendes mund, til den unge svenske mand, ‘jeg hedder Emma, og jeg har reserveret et deluxe-værelse for en nat.’ Skide tak krop. Og mund. For helvede. Svenskeren sagde ‘god fornøjelse’ da han gav hende de to nøglekort i en lille papirfolder, og Emma rødmede som aldrig før.

MEN BARE FORDI hun havde købt værelset behøvede hun jo ikke fortælle ham hvor hun var? Kunne bare køre op. Se værelset. Tage et bad. Onanere i den store seng til alt det som ikke kom til at ske. Skrive ‘sorry’ og skride hjem til Nørrebro. På værelset stod hun i lang tid og kiggede ud over København med tasken over sin skulder og jakken på. Så tog hun alt sit tøj af og tog et bad. Gned lidt. Lod ikke sig selv komme. Slukkede bruseren, viklede et stort, tykt, hvidt håndklæde om sin våde krop, gik direkte hen til skrivebordet, en tur markeret med fugtige aftryk på gulvet, og fandt sin telefon: Er her nu. Etage 12, værelse 1244′ skrev hun til ham.

SLAP TELEFONEN SOM havde hun brændt sig på den. ‘For helvede Emma’, sagde hun for anden sidste gang den dag, mens hun kørte en knyttet hånd rundt i sit kønne ansigt…

EMMA KAN MÆRKE muren gennem den tynde blonde-top. Han skygger for solen, men han har jo også kastet skygger ind over hendes liv siden hun var 13. ‘Hej Emma. Må jeg lukke døren?’ Hun slikker sin underlæbe, rømmer sig. Tør ikke bruge sin stemme, for hun er bange for hun kvækker som en frø. Men ja. Den dør, den skal bare lukkes. Hun nikker. Lidt for meget. Han rører sig ikke ud af flækken. Bare ser på hende. Rare øjne. Atletisk. Slank. Fit. ‘Hvis du svarede dér, så gjorde du det med en meget lille stemme, Emma. Når jeg spørger om noget, så hedder det bare ja-tak eller nej-tak. Er det modtaget?’

HANS ORD GØR hende om muligt mere våd, end hun er i forvejen. Hun nikker næsten febrilsk. ‘Ja, det er det jo så ikke’ smiler han efter nogle lange sekunder, ‘men, nu lukker jeg døren, og så får vi styr på reglerne og din hvilepuls lidt mere ned i normalen. Jeg rør dig ikke de næste fem minutter. Du bliver bare stående der. Så tjekker vi senere om du reelt kan sige noget.’ Emma nikker igen mens hun rødmer op til ørerne. ‘Og hænderne har du selvfølgelig omme bag på ryggen.’ Det har hun, da han vender sig mod hende igen, efter at have lukket værelsesdøren mod gangen, og skabt deres eget lille helle i Universet.

DET FØRSTE HAN gør er at gå hen til skrivebordet, finde nogle pengesedler, som han lægger under hendes telefon, efter først at have slukket den. ‘Jeg tager min telefon frem nu, men, det er bare for at slukke den, og så er den fast placeret i min inderlomme til jeg forlader hotellet igen.’ Hun nikker som en retarderet, men nu er hun jo ligesom i gang med at nikke, så hvorfor stoppe?

Pengene er for værelset. Ikke for hende. Men handlingen går i trussen på hende. Det føles beskidt at se de fysiske sedler. Som er de en del af transaktionen. Emma studerer ham, som han lægger sin slidte læder taske med rem på sengen og træder hen og kigger ud over byen. Står samme sted som hun stod før. Han nikker halvt for sig selv, og hun kan se i hans blik, at han elsker den by. Så drejer han helt rundt. De brune øjne borer sig ind i hendes blå. Hans mundvig vender opad, da han løsriver sig fra synet af hende og rækker ud efter en bøjle til sin sorte blazer. Ughhh… Han har små skjolder af sved under armene på sin stramme, lyseblå skjorte med oprullede ærmer. ‘Det blev hektisk til sidst på job, så jeg nåede ikke at få et bad, men…’ Han klapper tasken.

Så han læser tanker? Okay. Pretty scary.

MANDEN DER KAN sætte bogstaver til ord og ordene til frydefulde, sitrende sætninger står fire meter foran hende. Hun kan læse ud af hans blik, at han kan lide, hvad han ser. Det er i den grad gensidigt. Ikke for at være en indbildsk trunte, men hun har altid vidst, at han ville tænde på hendes slanke model krop, smukke ansigt og tykke blonde hår. At hun med sin højde og 66 kilo ligner den type han ser for sig når fingrene danser over tastaturet og han forsvinder fra den virkelige verden for at lave afstikkere i fantasien. Og hun matcher, tænker hun stolt, over sin sorte blonde trusse der står til den sorte blonde top. ‘Du matcher. God pige’ siger han efter at have rundet hende med øjnene.

Okay. Pretty. Fucking. Scary.

HAN SÆTTER SIG på kanten af sengen, rank ryg, sine hænder i skødet mens han betragter hende tavst i flere minutter.

‘Emma, lige om lidt så rejser jeg mig. Kommer hen og bryder intimsfæren, men fordi det er vores første gang, så kan du hvert øjeblik trække splitten og få alt til at ophøre. Du siger bare STOP, så slutter vi, lige meget hvor vi er. Jeg har aldrig forstået de der kryptiske stop-ord. Vores er STOP. Og det virker hele aftenen, uanset hvor vi er i processen med at lære dig selv bedre at kende. Uanset alt. Modtaget?’ Han ser roligt på hende. Hu nikker. ‘Emma, nu har jeg brug for at høre dig verbalt, for jeg skal være hundrede procent sikker på, at du ikke er et dådyr der bare står frosset fast i skæret fra en forlygte og ikke tror du kan flygte. For det kan du. Du kan tage tøj på lige nu, pengene for værelset og gå, uden jeg vil tænke noget dårligt om dig. Som i overhovedet. Men, hvis du bliver, så er vores stop-ord STOP. Er. Det. Forstået?’

HUN VED IKKE helt, hvordan hun gør det. Men, hun får til sidst løsrevet sin tunge fra sin tørre gane. ‘Ja-tak. Det er forstået.’ Han ser på hende. Afventende. Hendes øjne smiler. ‘Stop-ordet er STOP. Got it.’ Det lød næsten lidt for spydigt de sidste to ord, og hun registrerer, at hans mundvig fornøjet peger lidt opad, mens hans fingre som ved en tanke kærtegner det sorte læderbælte han har om livet. Åhh…. FUCK.

KLOKKEN ER 23:11, da Emma står præcis samme sted op ad væggen. Han holder hende hårdt om halsen. Hun choker sig mod hånden, som han står med blazer på og tasken over skulderen.

EMMA ER ØM og gennemsigtig og lykkelig og har næsten usynlige mærker på sine bryster fra det svirpende læderbælte og, og, og … og han må bare ikke gå.

‘Hvis pige er du, Emma?’ hvisker han, før han kysser hende blidt med tunge. Hun prøver at presse sit underliv mod ham. Gnide lidt mod ham. ‘Ah-ah’ hvisker han, som han trækker sig væk. ‘Hvis pige er du?’ Hendes øjne stråler. ‘Daddys pige’ mumler hun infantilt kælent med sine bløde læber formet i en lille trutmund. Hviler i sig selv nu. I rollen. Det var ikke svært. Nemt. Bare at gøre hvad man får besked på. Det er, som er hendes batteri blevet ladet op på 103%. Han spørger igen. ‘Min Herres pige’ hvisker hun og ser underdanigt ned mod gulvet. Hun mærker hans ophidselse, som hun trykker på hans knapper, uden at ramme den hun ved, han vil have hun trykker ned. Han drejer hendes ansigt op mod sig. Hun svømmer væk i hans store, brune øjne. ‘Din pige’ stønner hun dæmpet, som hans hånd glider op ad hendes inderlår. ‘Hvis pige?’ Hun vil ikke give ham den. Sige hvad han ønsker. Han trækker sig lidt væk fra hende. Han har lovet, at han ikke har flere slag for i aften, så den eneste måde han kan straffe hende på, er ved at gå. ‘Okay, tak for i aften, Emma.’
Historien fortsætter under reklamen

Ser på hende med smilende øjne, bøjer sig frem igen og kysser hende blidt med en læbe der nipper i hendes og en tunge der drillende siger hej for så at trække væk, og så rækker han ud, åbner døren, og fucking går. Dørens forsinkede, dæmpede smæk understreger det definitive i hans afgang.

EMMA GLIDER NED ad væggen og lander på det faux parketgulv med de viltre, blonde lokker hængende omkring sig. Der er ikke tvivl, da hun formålsløst svarer ham alene på værelset, som han nærmer sig elevatorerne nede ad gangen. Hendes krop er forhøjet puls, strittende brystvorter, en våd trusse og et drømmende udtryk i sit smukke ansigt. Ligner 1.000 orgasmer der har selvantændt. Næsten stakåndet svarer hun den lukkede dør med sin hæse, kælne stemme. Lader to ord fylde i rummet:

Marcus pige!

Læs næste afsnit

(1 af 7)

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER