Painmaddy for sammen. Jod på de ødelagte bryster,hvor huden næsten var flænset af? Det ville gøre ufatteligt ondt.

Forfatter: kaptajnbligh

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Painmaddy så igen på sine nu renvaskede bryster. Så det uendelige antal af røde, ophovnede linjer. Ikke en millimeter af huden på brysterne var uskadt.

”Er Herren tilfreds?”

”Meget. Du var virkelig sådan en dejlig masochist, som du på forhånd havde sagt. Jeg har nydt sessionen så meget. Men for at undgå, at der kan gå betændelse i dine mange rifter, er jeg nødt til at bruge jod.” Han smilede, mens han sagde ordene.

Painmaddy for sammen. Jod på de ødelagte bryster, hvor huden næsten var flænset af? Det ville gøre så ufatteligt ondt. Men hun vidste jo godt, at det var nødvendigt. Kunne blot ikke udholde tanken om de smerter, der nu ville komme. Jod i de åbne sår. Hun skælvede under hans hænder.

”Jeg sagde jo tidligere, at der var noget, jeg var nødt til at gøre, og som ville gøre ondt på dig. Den lille

masochist troede vel ikke, at det var den blide rengøring af hendes bryster, jeg havde talt om?”

”Jeg ved ikke, hvad jeg forestillede mig, Herre. Men det vil jo gøre så grufuldt ondt. Nok endnu værre end slagene.”

”Vil slavinden hellere have mere pisk på sine smukke patter? For det kan hun bestemt sagtens få.” Det dunkede endnu vildere i hans sprængfyldte pik. Der kunne selvfølgeligt ikke blive tale om at piske de ødelagte bryster mere. Men han nød selve tanken.

”Nej, Herre. Nej.” Painmaddy krummede sig sammen i fosterstilling. Hun kunne næsten føle de nye slag, som Herren talte om. Hun rystede og græd.

Beroligende lagde Kaptajnen sin hård på hendes skulder. ”Rolig, dejlige masochist. Jeg har jo lovet, at jeg ikke vil slå dig mere. Det med jod på dine bryster vil gøre rigtigt ondt. Forfærdeligt ondt. Men det er nødvendigt, og det ved du selv.”

Hvor føltes hans hånd dejligt mod hendes skulder. Som en forlængelse af den dejlige intimitet, de lige havde delt i den lange, vidunderlige after care. Og Herren havde jo ret. Hun måtte tage sig sammen. Smerterne fra det jod ville blive så grusom, men det kunne ikke undgås. Huden var jo flået i stykker, og betændelse ville kunne skade hende alvorligt. Det skulle altså overstås. Desperat bed hun tænderne sammen.

”Jeg bliver desværre nødt til at binde dig. Du vil aldrig kunne ligge stille, når joden rammer sårene. Men denne gang kan du ligge behageligt på ryggen.” Hans stemme var beroligende og næsten venlig. Men hun kunne se noget i hans øjne. Herren næsten dirrede af ophidselse. Glædede Han sig SÅ MEGET til at smøre jod på sårene? Ville smerterne være så enorme, at det frydede hans sadisme?

Meget kort tid senere lå hun fuldstændigt hjælpeløs, uden mulighed for at bevæge sig det mindste. Brysterne strittede stolte, fristende og mishandlede op mod sadisten, der stod med sin store, dunkende pik over hende.

Painmaddy var virkeligt bange. Hun havde slet ikke lyst til nye smerter. Overhovedet ikke. Men når hun kiggede på Manden og pikken over sig, snurrede det alligevel rigtigt meget i hendes underliv. Som om hun igen ville få en vild orgasme, selv efter at være blevet ødelagt af de flere hundrede vilde orgasmer, Herren havde tvunget hende igennem i den vilde, men fuldstændigt pragtfulde session. Kunne hun bede Herren om at pirre hendes fisse lidt? Nej, det ville være SÅ upassende.

Kaptajnen hentede en flaske jod og nogle bløde klude. Han kiggede på flasken. Ikke ”tøse Jod”. Nej, slavinden skulle have den stærke. Den virkede bedst, og ville effektivt modvirke infektioner. Og så ville den gøre meget, meget mere ondt. Hans pik var lige ved at sprøjte ud over pigen under ham. Tanken om de næste minutter gjorde ham høj af liderlig, sadistisk ophidselse.

Han hældte lidt jod ud over hendes højre bryst.

Painmaddy skreg som et slagtet dyr. Spændte kroppen helt vildt, og var ved at sprænge rebene. Det føltes, som om han brændte hendes bryster på glødende kul. Hun skreg og skreg.

Også Kaptajnen udstødte et lille skrig. For hans pik var begyndt at sprøjte vildt, helt uden at han havde rørt den. Kvindens mave og fisse blev dækket af hvide klatter, selv om meget af hans sperm sprøjtede helt over på væggen. Så ophidset havde han ikke været i mange år.

Han lod pikken sprøjte færdig, og pressede den ind i kvindens mund, så hun kunne få de sidste dråber. Beordrede hende til at slikke den ren. Nok måtte hendes bryster brænde som ild, men han stolede på, at hun ikke ville bide tænderne samme, førend han begyndte at gnide joden ned i sårene.

På sengen var masochisten helt væk. Den første smerte havde været så ubeskrivelig ond. Ufattelig. Men refleksmæssigt slikkede hun på den store pik i sin mund.

Han nød det et kort øjeblik. Trak så pikken ud. Den var selvfølgeligt nøjagtig så stiv som før. En enkelt orgasme var slet ikke nok til at dæmpe hans liderlighed. Han trængte til mange flere. Men nu skulle de dejlige patter renses. Og masochisten skulle skrige vildt af smerter. Dog havde hendes reaktion, da han hældte joden på det første bryst fortalt ham, at hun sikkert ville bide tunge eller læber af sig selv, hvis han ikke beskyttede hende. Han pressede en gag ind i slavindens mund, så hun ikke KUNNE bide sig selv.

Roligt og metodisk begyndte han at gnide joden ned i skrammerne. 3 gange hældte han mere jod på, og fortsatte så med at gnide det ind i alle sårene. Selv med gaggen i munden, kunne hun skrige vildt. Sadisten nød de dyriske skrig, og hendes krop, der kæmpede mod båndene. Han gav sig god tid. Nød processen så meget. Men omsider var hele det første bryst dækket af jod. Næsten modvilligt slap han brystet.

For Painmaddy var dette en helt ny form for smerte. Måske ikke værre end de værste slag før. Men anderledes. En brændende smerte, som hun på ingen måde kunne suge ind i sig. Hun havde slet ingen kontrol over sig selv. Hun hørte skrigene, men kunne ikke helt opfatte, at det var hende selv der skreg. Og selv da Herren slap hendes bryst, fortsatte smerten lige intens. Sådan måtte det føles at få sine bryster ristet på en grill.

Hun fortsatte med at skrige, dog gradvist mindre sindssygt.

Med et frydefuldt smil lyttede sadisten til hende. Nød at se hende vride sig vildt i båndene. Han gav hende al den tid, der skulle til. Hvorfor påføre masochisten nye smerter, før de første var forbi?

Først da kvinden på sengen tav, og de spændte muskler i hendes krop slappedes, lagde han en beroligende, varm hånd på hendes fisse.

Høj på smerter fornemmede Painmaddy Herrens berøring. Gennem tåger så hun op i Hans smilende ansigt.

”Det går jo godt. Slavinden skal vide, at hun har givet sin Herre en helt fantastisk nydelse. Og nu mangler vi jo kun dit venstre bryst.” Han var så ophidset, at han dirrede.

Painmaddy kunne ikke rigtigt forstå ordene. Men fornemmede, at Herren var tilfreds med hende. Men da han tog flasken frem igen, forstod hun, hvad der skulle ske. Hun KUNNE ikke klare flere smerter. Det måtte den erfarne sadist da forstå? Og så hældte han en stor klat jod ud over brystet. Igen skreg hun fuldstændigt vildt. Var ved at glide ind i bevidstløshed, men kom desværre tilbage til den verden, hvor det eneste der eksisterede var smerter. Han gned på det ødelagte bryst. Dog blev smerterne mindre skærende. Hun skreg stadigt. Men ikke så højt. Det havde hun ikke længere kræfter til. Og gradvist mistede hun evnen til at opfatte torturen. Da han hældte jod på for sidste gang, lå hun stille, og kiggede op på Ham. Men hun så ikke rigtigt noget. Var ikke bevidstløs, men i en tilstand, hvor hun hverken kunne tænke eller føle smerte. Det føltes så dejligt. Så frit. Hans mund bevægede sig, og der var lyde. Men kvinden opfattede dem ikke som ord. Hun var på et sikkert, dejligt sted.

Smilende så Kaptajnen på kvinden under sig. Frydede sig over, at hun nu var gledet ind i Sub Space. Det havde hun så meget fortjent. Forsigtigt løste han de bånd, der holdt hende fast, og fjernede den gag, der havde siddet i hendes smukke mund. Så lagde han sig på sengen ved hende, og trykkede sin krop ind mod hendes. Nu ville der ikke gå infektion i sårene, så det hele var overstået. Han kunne slappe af, og bare nyde den dejlige kvinde, der lå som i trance ved siden af ham. Han vidste, at hun ganske langsomt ville komme ud af Sub Space, og at det var hans opgave at få hende ud på en god måde.

Det eneste, der slet ikke kunne slappe af, var kaptajnens pik. Den var så hård og opsvulmet, at det næsten gjorde ondt. Han havde en vild lyst til bare at gennemkneppe hende, i hendes nuværende, hjælpeløse tilstand. Men beherskede sig. I stedet kælede han blidt med hendes smukke krop, men undgik at berøre de højrøde bryster. Han ønskede på ingen måde at påføre kvinden flere smerter, også selv om hun ikke ville kunne registrere dem i sin nuværende trancetilstand.

Gradvist kom Painmaddy ud af subspace. Det havde været en vidunderlig oplevelse, og også nu, hvor hun kunne begynde at tænke nogenlunde klart, følte hun sig totalt lykkelig. Og lå helt afslappet og nød de blide kærtegn fra Manden, der for kort tid siden havde været så sadistisk mod hende. Aldrig havde hun følt sig mere tilfredsstillet. På absolut alle måder. Hun havde fået over 100 orgasmer, så seksuelt var hun ikke bare tilfredsstillet, men totalt udtømt. Og hendes oplevelse af subspace opfattede hun selv som en slags ”psykisk orgasme”. Hun havde ikke behov for noget som helst. Kun den vidunderlige tryghed, som hun følte ved den stærke mands intimitet og kærtegn.

Omsider havde hun samlet kræfter nok til at tale, Og til at gengælde mandens kærtegn. Hendes hånd søgte den store, dunkende pik. Hvor var den vidunderlig at røre ved. Hvis hun ikke havde været så totalt seksuelt udmattet, ville hun havde TIGGET ham om at kneppe hende.

”Tak Herre. Det var så hårdt. Mere smertefuldt end noget, jeg har prøvet. Men nu har jeg det vidunderligt.”

”Det glæder mig, at min lille luder har det så dejligt.” Kaptajnen smilede ligesom triumferende. ”For du kan vel på min kongepik føle, at din Herre har brug for SELV at få nydelse af sessionen?”

Ville Han kneppe hende? Den stenhårde pik dunkede endnu voldsommere. Hun kunne ikke tvivle på, hvor stort Hans behov var. Han var tydeligt nok vild af liderlighed. Og sådan set var det jo kun rimeligt, at Han fik de udløsninger, Han havde behov for. HUN havde jo fået orgasme uafbrudt igennem mange timer. Men kunne hendes hudløse, gennemkneppede fisse klare mere? Tanken skræmte hende vildt.

Han skubbede en pude ind under hendes røv, og spredte hendes lår helt. Så stak hen et par fingre op i hendes fisse. Glidecreme var i hvert fald fuldstændigt unødvendigt. Hendes fisse var ved at flyde over af hendes egne, fedtede safter. Han lagde sig over hende, idet han støttede på armene, for at undgå at berøre de ømme, ødelagte bryster. Og så stødte han pikken i bund i en hård bevægelse.

Painmaddy udstødte et gisp. Lidt af smerte, for hendes fisse var virkeligt slidt op. Men også af nydelse. Da manden begyndte at kneppe hende rytmisk og med stor kraft, begyndte hun at klynke. Og at støde imod. Hun havde ikke kunnet tro, at hun kunne blive liderlig igen, men Hans hårde, næsten brutale brug af hendes fisse var så ophidsende. Hvordan kunne Han undgå at komme? Hun havde jo følt, hvor hård og dunkende pikken var. Og fra sine tidligere elskere vidste hun, at de fleste mænd kom, før de havde kneppet hårdt i 5 minutter. Men Kaptajnen blev bare ved og ved. Og da han omsider satte tempoet op til en fuldstændig brutal vold knepning, og så sprøjtede, sprøjtede og sprøjtede, næsten i det uendelige, udstødte Painmaddy et vildt orgasmeskrig. Utroligt at hun kunne komme nu igen. Og så voldsomt. Hun gennemrystedes af den vildeste orgasme.

Kaptajnen smilede kærligt til kvinden under sig. Men hans pik var stadigt stiv, og han trak den ikke ud af fissen.

”Dejligt at vi kunne komme samtidigt. Nu er det mest voldsomme tryk ude af nosserne. Så den næste omgang bliver endnu bedre.”

Painmaddy var helt væk i tåger fra den voldsomme orgasme. Og forstod næsten ikke Hans mening. Men følte at Hans pik igen begyndte at arbejde i hende, Mere blidt og roligt. Chokeret opdagede hun, hvor dejligt det var. Hvordan var det muligt, at hun kunne have lyst til sex nu?

Gennem flere timer gennemkneppede Kaptajnen sin slavinde på alle måder, i alle huller og i alle stillinger. Først da han sprøjtede for sjette gang, følte han sig fuldstændigt tømt. Hvor mange orgasmer, Painmaddy havde fået, havde han opgivet at tælle. Men hun lå udmattet og uklar i sengen, da han omsider gled ned ved hendes side.

Han greb sin telefon, og gav en kort besked.

Udmattet, både fysisk og følelsesmæssigt slog masochisten øjnene op. ”Jeg troede ikke, jag kunne nyde sex efter de endeløse orgasmer. Og alligevel var det så vidunderligt. Tak, søde Herre.”
Ordene snublede ud af hendes mund. Hun var slet ikke sig selv.

”Jeg har bestilt noget mad. Det står sikkert i varmekasser udenfor døren nu. Så vi kan spise nu. Slavinden må jo være hundesulten.”

Painmaddy havde slet ikke tænkt på mad. Men da Herren nu nævnte det, følte hun, at hun ganske rigtigt var forfærdeligt sulten. Dejligt at Herren havde sørget for mad. Det frydede hende, at Han, samtidigt med at Han var så hård, OGSÅ var omsorgsfuld. Hun var mere betaget af Ham, end hun ønskede at indrømme. For det havde jo hele tiden været hendes mening, at dette skulle være en enkeltstående oplevelse. Det var sådanne hun havde skrevet, at hun søgte. Hun havde kraftigt understreget, at hun absolut ikke søgte et fast forhold.

Det var som om Han kunne læse hendes tanker. ”Før vi spiser, vil jeg bede dig om at træffe et valg, slavinde. Vores aftale var jo, at dette var en enkelt session, der skulle afsluttes i dag. Meget af dagen er jo gået, så i henhold til vores aftale er du fri, og kan gå lige efter vi har spist.”

Painmaddy kiggede lidt overrasket på Ham. Dejligt at høre, at Han respekterede aftalen. At Han ikke ville misbruge den magt, Han havde, og holde hende som fange mod hendes vilje. Hvis Han begyndte at pine hende igen, ville det ødelægge hende fuldstændigt. Hun havde aldrig troet, at Han ville opføre sig som en psykopat. Men alligevel var det beroligende at høre, at Han respekterede aftalen. Hun havde det vidunderligt nu. Men havde absolut ingen ønske om at der skulle være nye sessioner de næste dage. Det kunne hverken hendes krop eller psyke holde til. Det havde været grusomt og skønt på samme tid. Men nu skulle hun hjem og slappe af. Slappe af i mange dage. Hun søgte jo netop ikke et fast forhold. Men skulle hun prøve en session mere med denne mand. Nu snurrede det igen i hendes overanstrengte fisse. Tanken gjorde hende så liderlig. Men hun måtte bruge sin fornuft også. Smerterne havde jo været så ubærlige. Og ved en anden session, ville Han sikkert ikke være mindre hård. Snarere tværtimod. Det kloge ville nok være, ikke at lave nye aftaler. Men hvad var det, Herren ville foreslå?

Hun skulle ikke vente længe.

”Slavinden kan som aftalt gå, lige efter vi har spist. For sådan er vores aftale jo. Men jeg tilbyder hende en anden mulighed. Det er ved at være sent. Så jeg tilbyder, at slavinden kan sove her.

Kaptajnen gjorde en pause. Han vidste, hvor omtåget slavindens hjerne var, og at hun havde brug for god tid, for bare at forstå NOGET af det han sagde.

”Jeg ved jo, hvor meget det tomme, nøgne lokale inde ved siden af ophidser dig. Det skrev du jo selv, efter bare at have set et foto af det. Og det var også så tydeligt at se, da du kom. Jeg tror, det vil være meget ophidsende for dig at være min fange i det usle rum, bundet og hjælpeløs hele natten. Du vil føle det som om du var lænket i et middelalderligt fangehul. Og det vil gøre dig vildt liderlig.”

Kvinden forsøgte at fatte hans forslag. Men hjernen virkede ikke rigtigt. Hvad ville Han gøre ved hende? Omsider spurgte hun: ”Hvad indebærer det? Vil du piske mig eller på anden måde påføre mig smerter?”

Kaptajnen smilede beroligende til hende. ”Jeg lover, at jeg ikke vil dyrke SM med dig på nogen måde, før du har forladt mig og er gået hjem. Jeg vil ikke engang kræve sex af dig i morgen tidligt. Jeg kommer bare kl. 8, løsner dig og giver dig morgenmad. Og derefter kan du tage hjem.”

Painmaddy følte en mærkelig skuffelse. På en måde havde hun håbet, at Herren ville kneppe hende lige så vildt og længe næste morgen, som Han lige havde gjort det. Men hun måtte overfor sig selv indrømme, at tanken om at ligge lænket i det nøgne rum inde ved siden af, ophidsede hende sindssygt.

Måske var det billedet af det rum, der havde fået hende til at vælge netop DENNE mand til den første af de mange sessioner, hun havde planlagt at afvikle med forskellige Mastere og sadister. Rummet de sad i nu, var udmærket, og fyldt med spændende BDSM udstyr. Men det lignede for meget et almindeligt værelse. Det var det andet rum, der gik direkte i fissen på hende. Hun måtte tænke klart, men kunne ikke. Dels var hun omtåget af alle de ting, hun havde været udsat for. Dels var hun syg af liderlighed ved tanken om at ligge lænket i det dejligt ulækre rum.

Hun kæmpede med ordene, men kunne kun fremstamme: ”Ja, Herre, jeg vil gerne sove lænket i det rum hele natten, hvis bare du ikke pisker mig, og jeg bliver sluppet fri i morgen kl. 8.00”

Kaptajnen smilede og holdt omkring hende. ”Jeg er meget glad for din beslutning. Som jeg dog også havde forventet. Du kan ikke skjule, at det rum påvirker dig helt vildt. Så nu har vi aftalt, at du skal tilbringe natten bundet stramt i det rum. Dejligt. Og lad os nu spise.”

Han åbnede en yderdør, og sekunder senere stod han med en meget stor termokasse.

Kaptajnen dækkede et bord, der stod længere nede i lokalet. Fra kassen kom der et antal lune retter.

”Kom, pragtfulde slavinde. Din Herre vil føre dig til bords.” Næsten som en middelalderlig adelsmand tog han hendes hånd, og førte hende hen til den nærmeste stol, som han trak ud for hende. Og først da hun havde sat sig, satte han sig selv ned.

For Painmaddy var måltidet utroligt dejligt. Der var 8 lune retter at vælge imellem, og de var alle så lækre. Og Kaptajnen behandlede hende med udsøgt venlighed og opmærksomhed. Hun havde det fuldstændigt vidunderligt. Først da hun ikke kunne spise mere, og havde drukket endnu en sodavand, samt havde takket kaptajnen for det skønne måltid, rejste Han sig op, og sagde:
”Som jeg sagde før, har vores session virkeligt taget lang tid. Så det er faktisk tid til at sove. Og slavinden ved jo, at hun kommer til at sove nøgen og bundet inde i det andet lokale?”

”Ja, Herre,” hviskede Painmaddy. Nu hvor hun under måltidet havde haft det rart og afslappet, var hendes hjerne begyndt at fungere igen. Mon det var en dårlig ide, at hun havde indvilget i at tilbringe natten derinde? Selve det at være nøgen, hjælpeløs og bundet i det usle lokale, gjorde hende jo vildt liderlig. Men hun anede, at Herren havde lumske planer. Han havde lovet, at Han ikke ville piske hende. Og heller ikke kneppe hende. Desværre. Men kunne Han have andre udspekulerede planer med hende? Nu var hun næsten sikker på, at Han havde noget planlagt. Men nu var det for sent. Aftalen var indgået, og hun var igen Hans hjælpeløse fange. En ny orgasme pressede på. Men hun kunne jo ikke gnide sin liderlige fisse. Ikke foran Herren. Det ville være for ydmygende.

”Kom slavinde. Nu skal du føle, hvordan din nat bliver.”

Herren greb hendes overarm med sine stærke hænder. Og førte hende afsted.

Det føltes helt rigtigt for Painmaddy. Den mand, der under måltidet havde været så høflig og hensynsfuld, havde nu grebet hende og med magt ført hende afsted. Hun var helt i Hans magt, og nød det vildt. Og endnu dejligere blev det, da Han førte hende ind i det tomme, ophidsende rum, og lukkede døren bag dem. Nu var de der, hvor selve lokalet fik safterne til at strømme ned af hendes inderlår.

Bordet, hvor Kaptajnen tidligere havde haft sine ting liggende, var nu tomt. Han havde vel tømt det helt, mens hun var uklar. Først nu lagde hun mærke til, at bordet var noget lavere end et normalt spisebord. Hvorfor mon? Det var et tungt bord, men Kaptajnen skubbede hårdt til det. Forbavset så hun, at det slet ikke rokkede sig. Han pegede ned. Først nu så hun, at der var nogle beslag i gulvet, der nu lænkede bordet fast. Det kunne ikke rokkes.

Han placerede hende for enden af bordet.

”Læg din krop ind over bordet, slavinde.”

Hun så, at to pølseformede puder lå på tværs af bordet. Taknemmeligt forstod hun, at hendes Herre havde lagt dem der, så hun kunne lægge brysterne ned mellem dem, og undgå, at støtte direkte på de smadrede bryster. Det varmede, at Han viste, at Han ønskede at skåne hende.

Hun adlød omgående. Det føltes mærkeligt at ligge der. Hendes ben var for lange til at hun kunne stå på fødderne, så hun strakte den bagud. Kaptajnen beordrede hende til at lægge sine arme ned langs kroppen.

Hun mærkede, at Herren spændte 3 bagagestrammere rundt om hendes krop. Hun var fuldstændigt fastlåst. Bag sig følte hun Herrens hænder om sine ben, og kort efter var begge knæ trukket ud til siderne og lænket til bordbenene. Hendes ben var vidt spredte, og hun kunne let forestille sig, hvor udstillet hendes fisse nu var. Den stod sikkert helt åben i denne besværlige stilling. Hvis Han tvang hende til at ligge sådan hele natten, ville det blive slemt. Bare hun ikke fik krampe i benene. Men det føltes liderligt at vide, at hendes drivvåde fisse stod fuldstændigt åben. Og at Herren kunne se helt op i hende. Det ærgrede hende så meget, at Han havde lovet ikke at kneppe hende. Hun ønskede utroligt meget at føle Hans kraftfulde pik lige nu.

Med kroppen mast mod bordet af de 3 bagagestrammere, armene låst ind mod kroppen, og benene bundet meget stramt, var det eneste hun kunne flytte en smule sit hoved, hænder og fødder. Hun følte sig fuldstændigt hjælpeløs. Og bølger af liderlighed skyllede gennem hendes krop. At være bundet, udstillet og fuldstændigt hjælpeløs i dette fantastiske lokale føltes vidunderligt. Hendes fisse skreg igen på en orgasme, selv om hun jo allerede havde fået så mange, at de ikke kunne tælles.

Kaptajnen gik hen foran hende. Han var stadigt nøgen, og hans store pik var igen stenhård og pegede hen over hendes hoved. Ønskede hendes Herre, at hun skulle sutte pik nu? Det ville være besværligt, men ikke umuligt, i den bundne stilling.

Hans ord fortalte hende hurtigt, at det ikke var planen.

”Så er du bundet smukt. Jeg kan garantere dig, at du ikke kan komme fri. Men kl. 8 i morgen kommer jeg og løser dig. Og så spiser vi morgenmad, og derefter kan du tage hjem.

Et sug af skuffelse gik gennem maven på Painmaddy. Han VILLE åbenbart ikke kneppe hende næste morgen. Og hun VIDSTE, at hun ville være skummende liderlig efter en nat på denne vildt ophidsende, hjælpeløse måde. Men Han havde jo sagt, at der ikke ville blive sex mellem dem næste dag.

Kaptajnen gav hende et klask i røven, og spredte hendes skamlæber endnu mere. Stak fire fingre op i fissen, og grinede. Hun var FYLDT af fissesafter. Det løb ned af hendes inderlår. Det passede perfekt til hans planer.

”Hav en dejlig nat, slavinde.”

Hvorfor smilede Han så lumsk? Hun vidste, at natten ville blive slem i den ubekvemme stilling, men så var det da heller ikke værre. Hvad betød det smil?

Hun så Ham gå væk, og hørte døren åbne og lukke. Sådan som hun lå, kunne hun ikke se døren. Nu var hun fuldstændigt alene.

Kaptajnen var gået. Hun var helt alene i den ophidsende, nøgne rum.

Frygten bredte sig i den hjælpeløst bundne kvinde. Hvis der nu skete noget? Hun havde jo absolut ingen mulighed for at slippe væk. Hvis nu det gamle hus brændte? Nå, det var nok usandsynligt. Men hvis hun fik krampe i benene? Eller blev syg?
Historien fortsætter under reklamen

Hun prøvede at berolige sig selv. Og følelsen af rummet og sin egen hjælpeløshed var vildt ophidsende. Stemningen voksede i hende, og hun følte, at hun når som helst kunne eksplodere i de vildeste orgasmer. Selv smerterne i brysterne var næsten gledet i baggrunden. Fortrængt af hendes altfortærende liderlighed.

Læs næste afsnit

10 kommentarer

1. Nysgerrig og opsøgende

   09/02/2025 kl 20:11

   Kaptajn, venter stadig.. hvornår kommer der nyt fra dem?

   Hvornår kommer de andre “smukke” blomsters historier ?

   0

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     10/02/2025 kl 14:08 - som svar på Nysgerrig og opsøgende

     Hej Nysgerrig og opsøgende.

      

     Jeg er også lidt nysgerrig med gensyn til dig. Er du en, jeg allerede kender?

     Når du bliver ved at spørge til “De andre smukke blomsters historier”, og du IKKE dermed mener hverken “Den prægtige rosenbusk” eller Marlene, så kan jeg næsten kun forestille mig, at du tænker på

     Hvor markblomsterne vugger
     Kvinden bag denne historie er jo (eller har været) selv forfatter her på siden. Jeg kan ikke skrive mere om hende, idet jeg ikke længere har kontakt til hende, selv om jeg meget ofte tænker på hende. Hun er bestemt en aldeles pragtfuld kvinde, men desværre blev vi uenige om visse ting, hvilket førte til, at vi ikke længere har kontakt.

     Med hensyn til, hvornår du hører nyt fra mig, vil det freemgå af det svar, jeg vil sende til dit indlæg under min forfatterprofil.

     0

     Besvar kommentar
2. Nysgerrig og opsøgende

   13/10/2024 kl 10:33

   Spændende, jeg henviser dog netop til de andre der ikke er Malene/rosen, for hun er så fint beskrevet i flere historier. Men min tanke er at selv med alle deres mange historier så virker der dog stadig til at være huller i tidslinjen der ikke er udfyldt, også i persongalleriet, nogle hvis historie slet ikke optræder i noget tidligere skrevet. Men vil da glæde mig til at læse mere, uanset hvad de finder på. Og krydser fingre for at der ikke går alt for længe

   2+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     13/10/2024 kl 12:02 - som svar på Nysgerrig og opsøgende

     De fleste piger/kvinder som jeg beskriver i mine noveller, optræder jo kun i en enkelt.

     F.eks er denne novelle noget jeg skrev til en kvinde der kalder sig PainMaddy. Jeg vidste en del om hendes lyster, og så sendte hun mig et foto af et tomt, usselt lokale, og spurgte, hvad jeg ville gøre ved hende, hvis jeg havde hende der og havde helt frie hænder.

      

     Jeg forventer ikke at skrive mere om hende, med mindre vi mødes, og f. Eks. Udlever de her beskrevne fantasier.

     1+

     Besvar kommentar
     • Nysgerrig og opsøgende

       13/10/2024 kl 20:24 - som svar på Kaptajn Bligh

       Ja på nær Malene og rosenbusken 😉 men føler stadig at der mangler person i galleriet

       0

       Besvar kommentar
       • Kaptajn Bligh

         13/10/2024 kl 22:35 - som svar på Nysgerrig og opsøgende

         Er det en bestemt person, du savner at høre mere om?

          

         Er det eventuelt dig selv?

         For jeg ved jo fortsat ikke, hvem du er.

         Hvis det er noget, du ikke vil skrive her, er du velkommen til at skrive til min mail

         0

         Besvar kommentar
3. Nysgerrig og opsøgende

   12/10/2024 kl 20:53

   Kunne næsten tænke mig at rosen blomstrer flottere end nogensinde.. men dens historie er jo nærmest for længst fortalt, så hvor er resten af de/den blomst der rent faktisk blomstrede i Kaptajnens haves historie. De må da trods alt have kunne gøre noget i haven siden de blomstrede der…?

   0

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     13/10/2024 kl 7:08 - som svar på Nysgerrig og opsøgende

     Jeg er blevet lidt usikker på, præcist hvilke piger, du henviser til.

     I mit første svar til dig, gik jeg ud fra, at du talte om pigen, der blandt andet er beskrevet i eventyret “En blå rose”. Hende, som jeg i mange noveller har beskrevet som “Malene”. Min VIRKELIGE Prinsessee.

      

     Men din kommentar her kunne lige så godt være en henvisning til eventyret “Den prægtige rosenbusk”, der både er udgivet som et selvstændigt eventyr og som en lille del af novellen “Det store gensyn”.

      

     Pigen bag “Den prægtige rosenbusk” har jeg desværre ikke kontakt med.

     Men det har jeg til gengæld med flere af de andre piger, der optræder i “Det store gensyn”

     Og som skrevet i mit første svar til dig, er det bestemt muligt, at der en gang kommer historier om dem.

     1+

     Besvar kommentar
4. Nysgerrig og opsøgende

   11/10/2024 kl 22:01

   Kaptajnen er som altid yderst velskrevet, har været igennem alle af deres historier. Men kan ikke lade være med at tænke på at kaptajnen aldrig fik sin rose, hvad skete der med den visnede den helt…

   Og især de andre blomster hvor er deres rigtige fortælling, for der må da have været en eller nogle med betydning der mangler at blive udfoldet/fortalt om…

   2+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     11/10/2024 kl 23:24 - som svar på Nysgerrig og opsøgende

     Nysgerrig og opsøgende.

     Ja, din kommentar viser jo tydeligt, at du kender noget til mig og mine noveller.

     Og delvist har du ret. Jeg er desværre ikke i et forhold til min rose. Men har dog den store glæde at vide, at denne pragtfulde pige nu omsider har det rigtigt godt.

     Så Rosen er bestemt ikke visnet, men trives fint.

     Den Blå Rose vil altid betyde noget helt særligt, og hun vil for evigt være min prinsesse.

     Men der har da heldigvis været andre blomster i min have. Og de blomstrer stadigt.

     Måske kommer der engang nogle nye historier om dem.

      

     Hvem er du?

     Er du en person, som jeg tidligere har haft kontakt med?

     2+

     Besvar kommentar