Sofies lille røvhul var ekstremt stramt, men da hun først havde vænnet sig til analsex, var hun helt ekstatisk. Sofie kunne få orgasme ved at jeg kneppede hendes stramme lille hul…

Forfatter: sugardaddy

Læs del 1 – del 2 – del 3 – del 4 del 5

Alle de mange foruroligende tanker var langsomt gledet i baggrunden. Sofie og jeg, levede et stille og roligt liv. Jane havde vi hverken set eller hørt mere til siden fødselsdagen. Jeg havde fortalt Sofie hvad hun havde sagt, og det havde påvirket Sofie en del. Hun var ængstelig og bange for, at vores hemmelighed ville blive afsløret. Det betød, at vi passede utrolig meget på. Vi var kun kærester når vi var hjemme hos mig. Henrik og Dorthe var som de plejede at være. Tit og ofte var de ude. Det skete heller ikke sjældent, at de var væk i hele weekender. Så levede vi vort eget liv. Kærlighed, sex og venskab fyldte vores alene-weekender.

Vi var nået hen til starten af november, da Henrik og Dorthe spurgte om jeg ville komme ind til aftensmad. De havde noget de ville snakke med mig om. Jeg tog naturligvis imod indbydelsen, og troppede op en fredag aften. Middagen var som sædvanlig dejlig. Veltilberedt mad og god rødvin. Da vi efterfølgende sad og hyggede i stuen, bragte Dorthe det på bane. Henrik og hende havde fået tilbudt en uges ophold i Sölden i Østrig. Kort før jul skulle de af sted, men ville dog nå at være tilbage igen inden jul. Det var en gave fra firmaet, som på den måde ønskede at tilkendegive deres taknemmelighed for de mange timer de brugte.
De ville naturligvis gerne af sted. Det var en ferie hvor der ville være mulighed for at stå på ski, hvilket de elskede, men der ville også være en del mødeaktivitet, som de gerne ville deltage i.

Det ville endnu engang betyde, at Sofie skulle være alene hjemme, og det var grunden til at jeg var blevet inviteret. Endnu engang havde de behov for en ”babysitter”

Jeg ville selvfølgelig hellere end gerne have Sofie hos mig hele ugen, men jeg passede på, ikke at virke alt for glad for det. Vi var tvunget til at passe meget på.

Men inden aftenen var omme, havde vi aftalt at Sofie skulle være hele ugen hos mig. De ville betale for mad. De var som altid generøse i den retning.
Jeg kunne se på Sofie, at hun glædede sig. Hendes øjne strålede, men hun sagde ingenting.

Henrik og Dorthe skulle af sted d. 15. december, og ville være tilbage igen d. 22. december. Juleaften skulle de holde hjemme. De ville lige besøge Dorthes forældre, men ellers skulle de være hjemme. Jeg ville som sædvanlig holde juleaften sammen med mine forældre. Vi så ikke så meget til hinanden, men det var blevet en tradition, at jeg holdt juleaften sammen med dem. Det plejede at være ganske hyggeligt. Mine forældre var rare, men jeg glædede mig altid til at komme hjem igen. Et par dage i familiens skød var nok for mig.

Vi var nået ind i julemåneden. Jeg havde pyntet op med nisser og andet julestads derhjemme. Ikke så meget for min skyld, men Sofie elskede den slags. Hjemme hos hende, var der ikke meget julestemning. Hendes forældre interesserede sig ikke meget for sådan noget.

Jeg havde inviteret Sofie over til en bage-kage-dag. Vi bagte småkager og kogte klejner. Det var en vidunderlig dag. Vi fik lavet det vi skulle, men der var også tid til sjov og ballade. Det endte med, at vi sloges for sjov med dej og mel. Vi grinede og morede os, og lignede begge noget der var løgn. Da vi var færdige måtte vi en tur i bad.

Vi fik taget det beskidte tøj af, og tumlede ud i badet. Vi stod og nød de varme stråler rense melet og dejen af og det udviklede sig hurtigt til sex. Vi vaskede hinanden over det hele. Sofie var sikker på, at min pik var blevet meget beskidt, så hun vaskede den rigtig grundigt. Jeg nød behandlingen og Sofie elskede det. Da hun var færdig med at vaske, ville hun lige sikre sig at jeg var helt ren.

”Jeg er altså tvunget til at smage på den Jan. Bare for at være sikker på at den er helt ren”

Hun tog min pik ind i munden, og begyndte at sutte. Jeg stod med lukkede øjne og nød hendes behandling. Hun gav blowjobs, der var uden sidestykke. Man kunne virkelig mærke, at hun elskede at sutte pik. Hendes tunge var overalt.

Jeg trak hende op til mig. Jeg ville ikke komme i munden på hende, men i hendes vidunderlige fisse. Jeg vendte hende om så hun stod med hænderne op ad fliserne og satte pikhovedet til hendes lille våde fisse. Hun var sindssyg stram, men det var det skønneste i verden. Sofie gispede da jeg trængte ind i hende.
”Åh Jan, Jeg kan aldrig få nok af det her. Hun skød numsen tilbage imod mig og jeg trængte helt i bund. Jeg kneppede hende med rolige dybe stød, mens mine hænder legede med hendes brystvorter.

Vi var begyndt at bruge kondom. Sofie måtte snart få sin første menstruation, så vi måtte passe på. Det ville være katastrofalt hvis hun blev gravid.

Omstændighederne havde dog gjort, at jeg ikke havde fået et kondom på denne gang, så jeg måtte være forsigtig. Da jeg kunne mærke orgasmen nærme sig, trak jeg mig ud og kørte pikken op mellem hendes små baller. Jeg kunne se min pik kneppe hende mellem ballerne. Skaftet masserede hendes lille stjerne og hun nød det. Da jeg kom, sprøjtede jeg min sæd op ad hendes ryg. Det var vidunderligt. Det så vildt lækkert ud, da sæden løb ned over hendes små velformede baller.

Da jeg var kommet lidt til mig selv, satte jeg mig på huk bag hende. Hun skød numsen endnu mere bagud, og jeg havde det dejligste udsyn til hendes glatte små skamlæber, og til hendes lyserøde stjerne. Jeg slikkede hende overalt. Jeg forsøgte at stikke min tunge ind i hendes bageste hul, men hun var alt for stram. Kun tungespidsen kom indenfor. Jeg stak en finger op i Sofies fisse, og kneppede hende med den, mens min tunge legede med hendes stramme numsehul.
Sofie nød behandlingen og stønnede vildt og højt.

Jeg vendte hende om, og koncentrerede mig om hendes lille stive lystknop. Jeg bragte hende op på orgasmens tinder, og hun badede mit ansigt med hendes vidunderlige fissesafter.

Det var en dejlig dag. Sofie gik hjem med en kagedåse fyldt med julebag, og en tilfredsstillet fisse.

Julen og Henrik og Dorthes rejse nærmede sig. Vi stod og vinkede farvel til dem, da de kørte mod Billund.

En hel uge i kærlighedens tegn. Sofie havde stadig den sidste uge tilbage i skole, og jeg fik heller ikke juleferie før end d. 22. december. Men vi nød de hyggelige aftener. Efter aftensmaden så vi Absalons julehemmelighed i TV og når vi gik i seng, elskede vi med hinanden indtil vi begge faldt udmattede i søvn.
Lykken var total lige indtil torsdag d. 21.

Vi sad og så Absalons hemmelighed, da min telefon ringede. En stemme i den anden ende fortalte, at det var politiet. De spurgte ind til mit navn, og om jeg havde Sofie hos mig. Jeg fortalte at hun var her. Manden i den anden ende, fortalte mig at der var sket en ulykke. En gletcher havde begravet en del danske feriegæster i Sölden, og man var bange for, at Sofies forældre var iblandt. Det var sparsomt med oplysninger, men indtil nu, havde det ikke været muligt at få kontakt med Henrik og Dorthe. Jeg stod som forstenet. Det kom som et chok, og jeg anede ikke mit levende råd. Hvad skulle jeg gøre? hvordan skulle jeg fortælle det til Sofie? Skulle vi blive her? eller skulle vi tage til Østrig?

Sofie kunne mærke at der var noget helt galt. Hun stod ved siden af mig, og kiggede meget bekymret op på mig.

Da jeg lagde røret, rystede jeg på mine hænder. Jeg kiggede på det yndige væsen ved siden af mig, og vidste at de næste ord der forlod min mund, ville gøre hende så ondt.

”Sofie. Dine forældre har været ude for en ulykke” Jeg nåede ikke længere. Sofie kastede sig ind til mig hulkende. Tårerne stod ud af hende, og hun ville vide hvad der var sket. Jeg fortalte så godt jeg kunne. Prøvede at berolige hende med, at vi jo ikke vidste noget endnu. Det kunne jo sagtens være, at der ikke var sket dem noget.

Vi fik ikke sovet noget den nat. Vi sad vagt ved telefonen, og ventede med frygt på den opringning der måtte komme.

Da telefonen ringede kl. 7.05 fredag morgen, sad vi begge og halvsov. Telefonens kimen brød stilheden, og vi fløj begge op. Det var som ventet politiet. De havde nyt om Sofies forældre.

Det var lykkedes det lokale redningshold at grave Dorthe fri. Hun var slemt medtaget, men de mente hun var uden for livsfare. Hun var blevet kørt til et hospital i Innsbruck. Han mente at hun ville blive lagt i kunstigt koma, således at hendes krop ville få ro til at restituere oven på den voldsomme påvirkning.
Der var endnu ingen oplysninger om Henrik. Han var ikke blevet fundet endnu, men vi måtte ikke miste håbet, man fandt endnu overlevende.

Jeg fortalte Sofie de gode og dårlige nyheder. Hun var lykkelig over at hendes mor var blevet fundet i live, men de manglende oplysninger om hendes far, var svært at håndtere.

Det lykkedes os at få lidt søvn, vi var begge udmattede, men havde svært ved at sove.

Hen ad eftermiddagen ringede telefonen igen. Igen var der gode og dårlige nyheder.

Dorthes tilstand var stabil. Hun lå i koma, men man regnede med, at det ville være muligt at flytte hende til et dansk hospital mellem jul og nytår.
Henrik var blevet fundet. Han lå begravet under to meter sne. Han havde mistet livet tillige med 4 andre.

Jeg sad som forstenet. Hvordan skulle jeg kunne overbringe de forfærdelige nyheder til Sofie?
Politiet fortalte, at Jane var blevet orienteret og hun ville snakke med Hendes og Dorthes forældre.

Jeg havde intet hørt fra Jane. Det var vel hvad man kunne forvente, men under de her omstændigheder, burde hun efter min mening støtte op omkring Sofie.
Politiet havde også fortalt, at Sofie ville få mulighed for krisehjælp. Vi skulle henvende os på hospitalet, hvor hun ville få al den hjælp man kunne tilbyde.
Jeg fortalte Sofie de gode og dårlige nyheder. Hun var sønderknust.

”Åh gud Jan. Min far er død. Det passer bare ikke.” Hun græd fortvivlelsens tårer. Det var så endegyldigt.

Der var intet vi kunne gøre.

Jeg fortalte Sofie om Den krisehjælp hun var blevet tilbudt. Hun sagde at det var helt op til mig. Hun var ligeglad.
Jeg kørte med Sofie på hospitalet, og var med da hun talte med psykologen. Det var hårdt, men jeg støttede hende så godt jeg kunne.

Psykologen sagde, at Sofie skulle have flere timer med en psykolog, men det blev ikke hende. En anden psykolog ville blive tilknyttet hende på et fast basis.
Vi tog derfra. Krisehjælpen havde ikke hjulpet så meget, men vi havde fået nogle redskaber vi kunne bruge når det så sortest ud.

Juleaften kom, men hverken Sofie eller jeg havde lyst til at fejre noget. Vi gik som i en anden verden. Det hele var så uvirkeligt. Vi havde fået at vide, at Henriks lig ville blive fragtet hjem, så snart at papirerne var i orden. Dorthe ville også blive fløjet hjem snart. Det var den eneste gode nyhed i denne svære stund.

Så snart Dorthe var ankommet til Danmark, besøgte vi hende. Hun skulle vækkes af komaen, og vi skulle begge være der. Vi var nervøse for hvordan det ville gå. Lægerne fortalte, at der ingen fysiske mén ville være, men at det var for tidligt at sige noget om, hvordan hendes psykiske tilstand ville være.

Da Dorthe kom ud af hendes koma, var vi der. Det var hårdt, men det gik godt. Dorthe registrerede ikke ret meget, hvis noget overhovedet. Men vi var der, og lægerne mente det var vigtigt, at hun så kendte ansigter nå hun vågnede. Vi tilbragte hele vores tid på hospitalet.

Da Dorthe kom så meget til sig selv, at hun var bevidst om hvad der skete, var vi hos hende hele tiden. Vi kunne tydeligt mærke, at Dorthe havde forandret sig. Hun virkede apatisk og viste ikke ret megen interesse for hvad der skete omkring hende. Hun holdt af at sidde sammen med Sofie, og holde om hende. Hun knugede Sofie ind til sig og aede hende over håret. Hun sad og vuggede Sofie frem og tilbage, som var hun en lille baby. Jeg snakkede med lægerne om det. De mente at der var tale om post traumatisk stress syndrom. Det var ikke til at sige, om Dorthe havde taget varig skade, det ville vi først kunne fastslå om nogen tid. Rent fysisk fejlede hun intet. Hun var naturligvis stadig præget af den hårde medfart hun havde fået. Hun var blå og gul på kroppen, men det ville snart forsvinde. Lægen mente, det ville være bedst, hvis Dorthe så hurtigt som muligt kom hjem i vante omgivelser.

Når vi prøvede at snakke med Dorthe om ulykken, kiggede hun bare undrende på os. Hun huskede tydeligvis intet. Der var heller ingen rektion at spore, når vi forsøgte at bringe Henrik på bane. Det virkede som havde hun ingen erindringer om ham. Lægen fortalte os, at hendes hjerne blokerede for de ting som ville bringe hende smerte. Det var en sikring som kroppen brugte, for at beskytte mod sådanne ting.

Jeg snakkede med en bedemand, og fik arrangeret begravelsen. Den ville blive lille. Kun Sofie, Jane og mig. Der ville også komme en repræsentant fra firmaet, men ellers ingen.

Sofie gik som i en trance de dage. Hun gjorde ting mekanisk. Hun spiste ikke meget, og hun sov dårligt.

Da vi fik Dorthe hjem, var vi hos hende konstant. Vi plejede og passede hende. Hendes tilstand havde ikke ændret sig. Hun kunne gøre alting selv. Toiletbesøg, spise og sådan noget. Men hun opførte sig, som om hun gik i sin egen lille verden.

Jeg flyttede næsten ind hos Dorthe og Sofie. Jeg havde søgt om at få fri fra job på ubestemt tid. Det var ikke noget problem. Der var tømrere nok, og så lang tid jeg selv betalte, var de ligeglade.

Jeg forsøgte at holde humøret oppe hos Sofie, og jeg passede Dorthe. Da Henrik blev begravet, var Dorthe ikke med. Lægerne mente, at hun ikke ville registrere hvad der skete. I værste fald, kunne det skabe en forværring i hendes psykiske tilstand.

Jane var med til begravelsen, men hun sagde ikke meget. Bagefter fik vi kaffe derhjemme. Jane forsvandt hurtigt med en dårlig undskyldning. Der var alligevel ingen af os der gad høre på hende, så det var fint med os.

Sofie forandrede sig. Hun påtog sig at passe hendes mor. Jeg tror at det gav hende noget at tænke på. Noget der kunne beskytte hende mod de dårlige tanker. Sofie var et kærligt væsen, og hun lagde al sin energi og kærlighed i hendes nye opgave.

Vi fik regelmæssigt besøg af psykologer. De vurderede på Dorthes tilstand. De ville ikke sige meget. Når vi spurgte, sagde de bare, at tiden ville vise om Dorthe ville komme ud af hendes blokering.

Det var en trist tid. Vi havde kun hinanden at trække på. Jeg gav Sofie al den kærlighed hun bad om. Jeg sov hos Sofie og Dorthe. Dorthe registrerede jo ingenting, så det gjorde ikke noget. Vi havde slet ikke sex i den periode. Det var skubbet helt i baggrunden. Men vores kærlighed holdt os oppe.

Tiden gik. Dage blev til uger, og uger til måneder. Da foråret kom, havde vi fundet ind i en rytme. Den første sorg havde lagt sig for Sofie. Hun fik stadig psykologhjælp, men hun var startet i skole igen. Dorthe var psykisk stabil, men uden nogle tegn på forbedring. Hun var begyndt at tage interesse i hendes have. Hun passede og plejede den. Jeg købte en masse blomster, og vi fik lavet en utrolig smuk have. Dorthe brugte meget af sin tid i haven. Hun virkede glad når hun gik der. Hun kunne sagtens tage vare på sig selv. Hun spiste når hun var sulten og hun kunne sagtens være i huset selv. Så jeg var startet på job igen. Vi havde fået installeret en GPS sender i Dorthes tøj, så vi kunne hele tiden følge hvor hun var.

Et nyt stort problem var dukket op. Dorthe kunne af gode grunde ikke være ansvarlig for Sofie. Hvem skulle så overtage rollen som forælder for Sofie? Der var kun Jane og mig som kom på tale.

Jane var den der naturligt skulle overtage rollen, men Sofie ville ikke have noget med hende at gøre, og jeg forstod hende godt. Jeg ville ikke indgå som plejeforælder for Sofie. Det ville gøre vores i forvejen dårlige situation endnu værre.

Jeg aftalte et møde med Jane. Vi måtte have en løsning på problemet.

Rent økonomisk var både Dorthe og Sofie sikret. Henrik havde tjent gode penge, og en del var investeret i firmaet. Dorthe havde tjent lige så godt, og havde investeret ligesom Henrik. Desuden havde Henrik en livsforsikring, der udløste en betragtelig sum. De manglede helt afgjort ikke penge. Henrik havde lavet et testamente, hvor der stod hvordan alt skulle ske i tilfælde af en ulykke. Sofie ville få et fast månedligt beløb, der ville sikre hende indtil hun blev myndig. Derefter ville hun arve de penge der var. Medmindre selvfølgelig at enten Henrik eller Dorthe stadig levede.

Jane troppede op til det aftalte møde. Jeg lagde kortene på bordet. Jeg vidste, at Jane ikke var interesseret i at have Sofie boende, og det gav hun mig ret i. Hun havde som hun sagde, hendes liv at leve. Et andet alternativ var, at Sofie skulle Flytte til en fremmed plejefamilie. Det ville være forfærdeligt for hende. Den stakkels pige havde lidt nok. Jeg havde et trumfkort at spille ud. Pengene.

Jeg regnede med at Jane kunne købes for penge, og jeg fik ret. Jane skulle stå som Sofies plejemor. Hun ville få adresse hos Jane, men hun skulle fortsat bo hos sin mor. Jane ville hver måned modtage de 7.000 kr. som Henrik havde bestemt at Sofie skulle have. Jane skulle deltage i skolesamtaler og hun skulle virke som den kærlige plejemor.

Jane tyggede lidt på den og kiggede ondt på mig.

”Og så kan du have Sofie for dig selv dit perverse svin”

”Hvad der foregår mellem mig og Sofie, er ikke dit problem. Du har en beskidt tankegang Jane”

”Men hvis du ikke vil have pengene, så må vi jo se om vi kan finde en anden løsning”

Pengene gjorde udslaget. Jane havde ikke noget imod at få de ekstra penge hver måned. Hun var til salg, lige som jeg havde regnet med.

Aftalen var, at indtil Sofie blev myndig, ville Jane få udbetalt 7.000 kr. hver måned, og derudover skulle hun lade os være i fred. Hun havde ingen interesse i sin søster og i sin niece, så det blev ikke noget problem for hende. Jane skulle sørge for at alt det formelle blev ordnet.

Dette arrangement ville være en fordel for alle. Jane fik penge, Dorthe ville have sin datter hos sig og Sofie og jeg kunne leve et stille og roligt liv sammen.
Sofie var glad for den løsning. Pengene var hun ligeglad med. Hun havde hvad hun behøvede. Hendes mor fik udbetalt rigeligt penge hver måned, så de kunne sagtens klare sig.

Dorthe var helt uvidende om aftalen. Hun var glad og tilfreds så længe hun havde sin elskede have, og så længe hun havde Sofie og mig.

Tingene faldt på plads. Og tiden læger som sagt alle sår. Sofie savnede selvfølgelig hendes far, men sorgen var ikke så dyb som i starten. Hun elskede sin mor. Måske endnu højere nu end før. Sofie havde taget et stort ansvar på sig, og i længden var det ikke holdbart. Men det måtte vi tage stilling til senere. Hun passede sin mor med stor kærlighed, og gjorde alt hvad der stod i hendes magt for at give hendes mor så sorgløs en tilværelse som muligt.

Alt var gået i orden med myndighederne. Jane havde fået forældremyndigheden over Sofie. Vi hørte intet til hende. Hun fik sine penge og mødte som aftalt op i skolen, når der var behov for det.

Nøgternt set, havde Sofie og mig fået vores ønske opfyldt. Vi levede et liv i kærlighed, og uden andres indblanden. Selvfølgelig kunne vi ikke offentliggøre vores kærlighed, men når vi var hjemme, levede vi som et par.

Vores sexliv var blevet normalt igen. Sofie elskede sex, og en gang om dagen var sjældent nok til at tilfredsstille hendes behov. Nu hvor hun hastigt nærmede sig 13 år, havde hendes krop udviklet sig yderligere. Hun have de dejligste bryster. Mere end en håndfuld var der. Hun var endnu ikke færdigudviklet, men hun var godt på vej.

Vi havde ingen problemer med at have sex i Dorthes hus. Hun gik som regel i seng ved 8 tiden, og så var hele aftenen vores.
En enkelt gang, var det dog nær gået galt. Dorthe var gået i seng, og vi lagde op til en hed gang sex. Vi gik i bad først, og så ind på Sofies værelse. Vi lagde os nøgne på hendes seng, og lå og nussede med hinanden.

Sofie Varmede mig op med at sutte på min pik. Hun var en sand mester. Uanset hvor træt jeg var, kunne hun altid få min pik på højkant med hendes tunge. Hun var begyndt at slikke mig under kuglerne. Det elskede hun. Nogen gange lod hun tilmed hendes tunge lege med mit bageste hul. Det føltes himmelsk. Det gjorde hun mens hendes hånd kørte op og ned på pikken. Hun vidste lige nøjagtig hvad jeg kunne lide, og hun elskede at gøre det.

Mens hun suttede mig, slikkede jeg hendes vidunderlige fisse. Jeg kneppede hende med tungen mens jeg legede med hendes bageste hul. Jeg kunne nu sagtens få en finger op, og hun elskede når jeg fingerkneppede hendes lille stjerne.

Da vi begge var godt oppe at køre, lagde jeg mig på ryggen. Sofies yndlingsstilling var at ride mig.

Hun lod sin dejlige våde fisse synke ned over min kampklare pik. Hendes fisse omsluttede min pik og holdt den som i en skruestik. Hun var stadig helt fantastisk snæver. Hun red mig mens hun kiggede mig dybt i øjnene.

”Jeg elsker at mærke din pik oppe i mig sådan her Jan”

Hun kyssede mig mens hun malkede min pik med hendes lille pigefisse.

Vi var nok lidt højrøstede for lige pludselig stod Dorthe i døren. Hvad laver i spurgte Dorthe med et smil om munden?
”Åh mor. Jeg er bare ved at massere Jans skuldre. Han er så frygtelig øm der”

”OK. Sov i nu godt kære børn”

Dorthe gik i seng igen. Hun forstod ikke hvad vi lavede, og det interesserede hende ikke rigtigt.

Sofie fortsatte sit ridt. Dog ikke så højrøstet som før. Da vi kom, rystedes begge vore kroppe af den vildeste orgasme. Sofie bed mig i skulderen, og forsøgte at kvæle hendes lille skrig.

Sex var fantastisk og vi elskede at eksperimentere med forskellige stillinger.

Jeg glemmer aldrig, da vi et års tid senere prøvede analsex for første gang. Sofie havde længe vist interesse for dette, men jeg mente at hun stadig var for lille. Men da hun nærmede sig de 14 år, prøvede vi for første gang. Vi gik stille og roligt frem, og vi brugte meget glidecreme. Det blev en fantastisk oplevelse for os begge. Hendes lille røvhul var ekstremt stramt, og det tog lang tid at få hende til at slappe så meget af, at hun kunne acceptere min pik. Men da hun først havde vænnet sig til det, var Sofie helt ekstatisk. Sofie kunne få orgasme kun ved at jeg kneppede hendes stramme lille hul. Det havde jeg ikke troet muligt.

Da Sofie blev 18 år flyttede vi. Ingen havde mere ret til at dømme os. Vi fandt et hus i udkanten af Århus. Det havde et lille anneks, hvor Dorthe blev installeret. Hun levede lykkeligt og satte ikke spørgsmålstegn ved, at vi nu åbenlyst viste vores kærlighed frem. Nogen kiggede måske lidt langt efter os. På trods af, at Sofie virkede ældre end hendes 18 år, kunne man godt se den store aldersforskel.

Sofie blev gravid, og vi venter nu vores første barn. Det har været nogle fantastiske år. Vi har oplevet med og modgang. Vi har følt stor sorg og stor glæde. Men vi elsker hinanden lige så højt som vi altid har gjort. Når jeg i dag kigger på Sofie, kan jeg til trods for årene der er gået, stadig se den lille vidunderlige 11 årige pige i hende. Hun er og vil altid være mit livs kærlighed.

27 kommentarer

1. ung mor

   02/10/2013 kl 15:42

   Den må jeg da lige få læst.
   Nu er jeg ret nysgerrig af natur 🙂
   Hvor gammel er du irl?

   1+

   Besvar kommentar
   • XX

     05/10/2013 kl 0:59 - som svar på ung mor

     hej lyst til at skrive til mig ung mor? lidt hygge måske versusdjango(a) y a hoo. com

     1+

     Besvar kommentar
2. bo

   01/10/2013 kl 11:13

   rigtig god novelle , om forbudt kærlighed
   ung pige ældre mand, kender alt for godt til dette,
   vil gerne vide hvordan hun kunne skjule det for dem i skolen og reten af famillem og hvordan du kunne skjule det for din famile

   1+

   Besvar kommentar
3. TheBrutalViking

   30/09/2013 kl 18:22

   Jeg har læst alle dine afsnit, og jeg er dybt imponeret af din stil…
   Du formår at gøre emnet til noget smukt og poetisk.. Til forskel for mange andre på den her side omkring samme emne…
   Ser frem til mange flere noveller fra dig, og håber at du formår at holde den høje standard som du har sat…
   Ville ønske det var mig der fandt så dejlig en pige, ikke nødvendigvis ligeså ung men stadig…. Så meget kærlighed… Så jeg gerne i mit liv 😉

   1+

   Besvar kommentar
4. tabumand@live.dk

   30/09/2013 kl 16:04

   Den er som de andre ikke mindre end fantastisk. Tusind tak for det Jan. Tabumand@live.dk

   1+

   Besvar kommentar
5. ung mor

   29/09/2013 kl 9:47

   Velskrevet novelle.
   Spændened og intens, ikke klam trods aldersforskellen.
   Alle os omsorgssvigtet piger, hunger efter det.
   Kom på skrivebanen igen.

   2+

   Besvar kommentar
   • ole.s4@ofir.dk

     29/09/2013 kl 13:46 - som svar på ung mor

     hej ung mor

     jeg vil gerne skrive lidt med dig og gerne frækt og om fantasier , er du int ? måske vi kan ses engang i fremtiden ??
     hilsen
     ole.s4@ofir.dk

     1+

     Besvar kommentar
   • tømrerjan

     29/09/2013 kl 16:17 - som svar på ung mor

     Hej ung mor. Er super glad for din kommentar. Min målsætning var, at skrive en historie, der viser at et forhold kan være fint og smukt på trods af at det er et tabubelagt emne. Det er dejligt hvis nogle kan se lidt af sig selv i mine historier.

     1+

     Besvar kommentar
     • ung mor

       30/09/2013 kl 16:40 - som svar på tømrerjan

       Har du overvejet, at skrive en ny?
       Mange stjerner herfra.

       1+

       Besvar kommentar
       • tømrerjan

         01/10/2013 kl 12:23 - som svar på ung mor

         Hej ung mor.
         Jeg er i gang med at skrive “Marias åbenbaring” Første del er lagt op og jeg skriver på anden del.
         Og mange tak for stjernerne 😉

         1+

         Besvar kommentar
     • ung mor

       30/09/2013 kl 16:43 - som svar på tømrerjan

       -Ole. Har du selv været ” forfatter aktiv” herinde?
       Giver jo et lille indblik 🙂

       1+

       Besvar kommentar
       • ole.s4@ofir.dk

         30/09/2013 kl 21:30 - som svar på ung mor

         hej ung mor

         jeg har ikke skrevet noget her inde jeg vil helst ha en at skrive til/med det er lidt mere formål med at kunne ophidse en og tænde og evt sende billeder 🙂

         du må meget gerne skrive til mig ole.s4@ofir.dk

         hilsen
         ole

         1+

         Besvar kommentar
       • Daniel

         09/10/2013 kl 10:38 - som svar på ung mor

         Hej ung mor..
         Jeg vil rigtig gerne skrive med dig 🙂
         Skriv endelig danielhojen_@live.dk

         1+

         Besvar kommentar
6. 21-årige

   28/09/2013 kl 14:22

   Mmm… Jeg har lige læst alle afsnittene, og hold da op hvor er det lækkert. Virkelig godt skrevet og et stille og roligt tempo, hvor du formår at bygge en stemning op. Jeg håber du skriver mere for hold da op hvor blev jeg våd af at læse med.

   1+

   Besvar kommentar
7. Linda

   28/09/2013 kl 1:43

   Rigtig flot skrevet. Har lige læst alle afsnit og er helt varm inden i og min behåret k**** er ikke helt upåvirket 😉

   1+

   Besvar kommentar
   • john

     28/09/2013 kl 7:24 - som svar på Linda

     davz linda..

     vil du skrive sammen over mail.. kunne da godt tænke mig at vide du kan lide af sex og sådan..

     og om du er frisk på lidt sjov hygge.. 😉

     johncool@live.dk

     1+

     Besvar kommentar
8. Nådige Herre

   27/09/2013 kl 8:48

   Tak for en anderledes slutning. Det var meget tragisk, men det gav en helhed, som man aldrig ellers får med.

   1+

   Besvar kommentar
9. Christian

   24/09/2013 kl 19:11

   en flot skrevet historie, selv om slutningen var meget mere tragisk en en sex storie som flest, må jeg sige at det har været en helt igennem flot historie. Glæder mig til at læse mere fra dig.
   Det ville dog glæde mig, hvis du skrev mere, på din dejlige facon om erotikken, end alt det udenomsliv.

   1+

   Besvar kommentar
10. tømrerjan

    23/09/2013 kl 20:46

    Det var så sidste del. Håber i nød at læse ligeså meget som jeg nød at skrive. Det er den første novelle jeg har skrevet, og det var ret spændende. Hvem ved, måske jeg kunne finde på at skrive en mere.

    1+

    Besvar kommentar
    • Lars

      23/09/2013 kl 22:15 - som svar på tømrerjan

      Tak for en dejlig læseoplevelse 🙂 Jeg håber helt bestemt at du skriver mere, for du har et stort skrivetalent.

      1+

      Besvar kommentar
    • Anonym

      24/09/2013 kl 18:17 - som svar på tømrerjan

      Ja skrive endelig noget mere i samme stil

      1+

      Besvar kommentar