Konfirmanderne del 1 +2 (dansk)

Ingen af ​​pigerne havde prøvet vibratorer før. Og det føltes ikke rigtigt at sidde og have den fornemmelse her midt i kirken..

Forfatter: Kinky1
Oversat fra norsk af Bare Mig


Konfirmanderne, del 1, indledningen

Kirken var fuld. Alle fik besked på at møde op mindst en halv time før, og at kirken kunne være fuld, så de fleste var kommet en time før. Der var nu fyrre minutter til ceremonien begyndte. Hele øens befolkning var på plads, plus nogle besøgende, bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og lignende.

Nogle af fotograferne gik rundt og tog målinger. De flyttet lidt rundt på kamerastativer og talte i en mikrofon de havde siddende i halsudskæringen. Gennem ørepropper modtog de instruktioner fra producenterne som sad i bussen der stod ude i klostergården.

Ingen i forsamlingen vidste, hvem fotograferne var. De var først dukket op for et par dage siden, talte med præsten og havde lånt nøgler til kirken. Han havde taget det for givet, at det var familierne til konfirmanderne, der havde ansat fotograferne.

Der var mange kameraer og mange mikrofoner. De var diskret placeret i hele kirkerummet. Alt blev kontrolleret fra bussen.

Konfirmanderne var samlet i undervisningsrummet som var inde i det gamle kloster der ligger lige ved siden af ​​kirken. Det var her de havde modtaget al konfirmationsundervisningen. I går eftermiddag havde de haft en generelprøve. Det var også blevet filmet, men ingen undtagen fotograferne vidste det.

Fotograferne havde bedt om et stykke tid alene med konfirmanderne, så da præsten og kirkebetjenten blev færdig med deres sidste instruktioner. Så var de gået ind for at lave deres egne opgaver. Tyve minutter før ceremonien startede var de i kirkerummet.

Konfirmanderne vidste heller ikke noget om fotograferne, men de var heller ikke overrasket over, at nogen skulle filme deres konfirmation. De blev dog overrasket, da fotograferne pludselig rettede våben mod dem. Der var magtfulde håndvåben. De havde kun set sådanne våben på film før, men de indså at de var ægte og meget farlige.

“Rejs jer op! Og rør ikke ved jeres telefoner”

Alle havde deres mobiltelefoner på bordet foran sig. De havde ingen lommer i hverken de kapper de snart skulle ha på, eller de kjoler, de havde på nu. Planen var, at deres mobiltelefoner skulle blive i undervisningslokalet, når de skulle ind i kirken.

En af de tre mænd sænket sit våben og indsamlede hurtigt telefonerne. Han lagde dem i en taske, der hang i sit bæltet. Så løftede han våbenet igen og rettede det mod pigerne.

Pigerne fik besked om at tage et par skridt tilbage, så de stod i midt mellem døren og bordet. De skulle stå på række. Tre automatvåben pegede på dem, så de indså, at de måtte gøre hvad de fik besked på.

Alle fem havde pæne korte kjoler på. Det var de blevet enige om fordi Kristinas familie ikke havde råd til en meget dyr kjole, så syntes de andre fire at det ville være fjollet hvis alle havde dyre kjoler på, undtagen Kristina. Dette var dog ikke noget, de talte om. Alle vidste at Kristinas familie havde dårligt råd, og de forsøgte at hjælpe dem så godt de kunne, uden at det virket for meget.

En aften hvor pigerne var samlet, da var de begyndt at tale om hvad de skulle ha på til konfirmationen, og så havde de fundet ud af, at de ville tage de kjoler på de havde haft på til skolefesten i de tidligere klasser. Kjolerne var allerede korte på det tidspunkt, og da pigerne var vokset lidt i det halvandet år der var gået, så nu var de nu både stramme og meget korte.

“Af med trusserne!” sagde en mændene.

Et øjeblik fik de store øjne og kiggede på hinanden. Skulle de virkelig smide deres trusser nu? Men en lille bevægelse med et våben overbeviste dem om, at de måtte gøre som der blev sagt.

Ham, der havde indsamlet deres mobiltelefoner, lagde sit våben igen. Så gik han rundt og samlet trusserne op som pigerne trådte ud af, og lagde dem i en anden pose. Han gik hen og lagde den, åbnede så en anden taske. Så gik han rundt og uddelte nye trusser til pigerne. De tog dem hurtigt på. Og straks mærket de, at der var noget specielt ved dem, men de turde ikke undersøge det nærmere, for mændene forlangte deres opmærksomhed.

”Nu skal i gøre nøjagtigt som i gjorde til generalprøven. Gør ikke noget anderledes, i må på ingen måde vise der er noget galt. prøver i på noget der kan få nogen til at opdage at der er noget er galt. Så skyder vi. Vi er parate til at skyde en person for at vise, at vi mener det her alvorligt, men vi foretrækker ikke og skyde. Så hvis alle gør som vi siger, kommer ingen til skade. Forstået?”

Pigerne tog de lange hvide kapper på inden de gik den korte vej fra undervisningslokalet til kirken. Lige indenfor hovedindgangen var præsten klar med det store kors. Han smilte til Vanessa da hun tog korset fra ham. Selvom det var svært at få blikket fra hende, vendte han sig mod de store døre, der førte fra vestibulen og ind i kirkerummet. Han var klar til at gå.

Mændene havde gemt deres våbne på indersiden af tøjet. De blev uden for døren, indtil kirkeklokkerne begyndte og ringe. Så gik de ind og nikkede kort til den mand, der holdt øje med døren.

Musikken begyndte at spille. Dørene åbnede, præsten begyndte at gå, og konfirmanderne fulgte lige efter. Mændene lukket og låste de store udgangsdøre bag dem. Så nu ville ingen kunne slippe ind eller ud, før ceremonien var forbi.

Vanessa var utroligt smuk. Ikke nok med hun et havde et perfekt udseende, men hun havde også en fantastisk personlighed og en dejlig udstråling. Alle var forelsket i hende, både kvinder og mænd. Det havde været sådan i lang tid, men endnu mere i de senere år, da hun havde udviklet sig fra barn til ung kvinde.

Det var næsten en selvfølge at hun gik først, da det var en tradition at det var en konfirmand der bar korset. Efter hende fulgte Kristina og Kaitlin. Bagerst kom så de to lyse piger, Heidi, og Johanna.

Alle stirrede på Vanessa. Hun virkede smukkere nu end nogensinde i den hvide kappe. Selvom de fire andre var klædt på samme måde, var de ikke nær så smukke i forhold.

Præsten stoppede, vendte sig mod konfirmanderne, han så på Vanessa, der kom til ham med korset. Hun stoppede, så han måtte tage et skridt mod hende for at modtage korset igen. Han blev som sædvanligvis fuldstændig lamslået over hvor smuk hun var, så meget at det næsten var umuligt at modtage korset hun skulle give ham.

Han gik roligt hen og satte korset op ad væggen, på samme tid som konfirmanderne gik hen og stod foran deres pladser. De kiggede på ham. Han stod foran dem og lod organisten spille musikken før han gjore tegn til at alle skulle sætte sig ned.

“Hjertelig velkommen!” begyndte han.
Historien fortsætter under reklamen


Konfirmanderne, del 2

Alle lyttede, mens præsten holdt velkomsttalen. Konfirmanderne udvekslede blikke. De vidste at trusserne de havde på, ikke var som andre trusser. Der var noget syet ind i dem, noget blødt, der formet sig efter kroppen og fyldte det bløde område ved skridtet.

De sang den første salme mens præsten gik op til alteret. Han stod med ryggen til menigheden og var klar til at bede for dem alle. Bagefter skulle en af ​​konfirmanderne læse en tekst fra Bibelen. Så snart salmen var færdig, rejste Johanna sig op og gik til det sted hvor præsten før stod og holdt velkomsttalen.

Johanna var den bedste til og læse. Hun var også meget smuk. Det var alle fem af dem. Nu da Vanessa sad med ryggen til, var det lettere at se, hvor smuk Johanna var. Hun havde også en dejlig karakter og en meget behagelig stemme.

Hun begyndte at læse. Stemmen var stabil og kraftig. Selv uden en mikrofon hørte alle hende tydeligt, også nede på de bagerste rækker.

Alle kiggede på hende. Det tog ikke lang tid, før de indså, at der skete noget med hende. Hun blev urolig i kroppen og kunne ikke helt stå stille. De som sad nærmest, bemærkede, at de andre konfirmanter også begyndte at trækkede vejret anderledes.

Der var syede vibratorer i trusserne, og de var fjernstyret. De vibrerede temmelig svagt, men nok til at stimulere pigerne. Nu begyndte de fire piger at stønne. Vibratorerne virket stærkere på dem end hende.

Johanna læste videre, men lejlighedsvis mistede hun vejret. Der var ligesom en hikke midt i en sætning. Og hendes stemme mistede lidt af styrken, den blev lav og så meget høj igen.

De der havde fjernbetjeningen, vidste ikke, hvilken pige de kontrollerede, så de legede rundt med vibrationens kraft for at prøve at finde ud af det. Nu stønnede konfirmanderne højt, den ene efter den anden. De forsøgte at holde stønnet tilbage, men det var så overvældede, og det kom endnu stærkere end det ville have gjort hvis de ikke havde prøvet at holde dem tilbage.

Ingen af ​​pigerne havde prøvet nogen form for vibratorer eller været stimuleret på nogen måde før. Det var en helt ny følelse for dem. Og det føltes ikke rigtigt at sidde sådan og have den fornemmelse her midt i kirken, og sammen med deres venner og med hele øens befolkning plus nogle besøgende og pårørende. Men de kunne jo ikke gøre noget ved det. Så de fik den ene orgasme efter den anden, mens Johanna fortsatte med at læse.

da Hun afsluttede og havde læst hele teksten. Så skyndte hun sig til sin plads. Men ligesom hun var ved at sætte sig ned, gik den på hende og hun fik orgasme, ikke en gang, men flere små i rækkefølge.

Hele menigheden var helt stille. De eneste lyde var pigernes stønnen. Alle stirrede på Johanna, som stod og prøvet og holde det tilbage, let bøjet fremad, med munden åben. Hun var rød i ansigtet og hendes øjne var fugtige.

Præsten stod med ryggen til og hørte lydene, men forstod ikke hvad der skete. Han spekulerede flere gange på, om han skulle vende sig, men gjorde det ikke. Alt var vidst ikke som det skulle være, men han vidste ikke hvad han skulle gøre ved det. Langsomt vendte han sig med den store bog i hånden. Nu var det hans tur til at tale:

“Lad os bede for konfirmanderne …”

En støn mere kom fra Johanna. Hun havde sat sig, men orgasmerne var stadig i hendes krop, og det føles stærkere nu hvor vibratoren blev klemt mod hendes skridt fordi hun sad på den. Vibrationerne havde ikke været så stærke da hun stod op, og den bare hang løst mod skridtet. Ham der holdt fjernbetjeningen som styrtet hende, gav hende nogle ekstra vibrationer, og hun stønnede igen, højere.

“Hvad sker der?” Lød en damestemme.

Nogen mumlede, og nu begyndte Kristina at stønne igen. Præsten tøvede. Så blev der hørt en stemme fra salen:

“Nu!”

En mand og en ung pige, begge med våben i hænderne, kom frem. De havde gemt sig bag trappen op til prædikestolen. Nu rettede de deres våben mod menigheden. På bagsiden af ​​rummet var der yderligere to mænd med samme type våben. En mand på balkonen var også bevæbnet.

“Hænder i vejret, alle sammen!” sagde pigen. “Rejs jer op!”

Alle rejste sig, stadig med hænderne strakt lige op. Manden, der stod ved siden af ​​pigen, fandt en pose. Det gjorde en af ​​de to mænd bagved også.

“Alle mobiltelefoner skal indsamles!” råbte pigen
De to mænd gik på hver side af gangen og så på posen gå fra hånd til hånd på tværs af rækkerne, og alle lagde en mobiltelefon i posen. Et par meter væk stod pigen og en af ​​de andre mænd og fulgte med. To gange bemærkede de, at nogen ikke efterlod en mobiltelefon i posen. Så stirrede de på dem og slap ikke øjnene fra dem.

Da de var færdige med at indsamle mobiltelefoner, lagde de to mænd poserne og rejste deres våben op igen. Nu var det pigen, der satte sikringen på sit våben og sænkede det ned. Dem der havde efterladt posen på hendes side, overtog jobbet med at stirre på dem der ikke havde afleveret en mobiltelefon.

Det var helt stille. Pigen stod foran den første række og startede fra venstre side. Hun fik en efter en til at tage et skridt fremad. Hun gennemsøgte dem først og fremmest for at kontrollere, at de ikke havde en mobiltelefon, men også for at kontrollere, at de ikke havde noget på sig der kunne bruges som våben. På mændene følte hun også lidt ekstra på det udstyr, de havde mellem deres ben.

Kvinder, børn og ældre blev sendt tilbage i rummet. Døren til venstre på bagsiden var åben og den førte til trappen ned til kælderen. Der stod manden, der havde stået på balkonen. Han havde bragt den kvindelige organist med ned, og hun havde været den første til at gå ned ad trappen.

De var enige om, at de, der ville blive tilbage i kirkerummet, bortset fra dem selv og konfirmanderne, var mænd i alderen 16 til 55 år. Der var nogen uenighed om, hvorvidt de tre drenge, der gik i klasse med de fem konfirmander, ville blive efterladt, men de besluttede i sidste ende at de også skulle gå ned i kælderen.

Pigen fortsatte baglæns. Række for række måtte alle gå ud i gangen og møde hende. Der blev de gennemsøgt. Og så måtte de enten gå tilbage og ned i kælderen eller fremad i rummet.

De andre så lidt forundret ud, da hun sendte en mand frem, der helt tydeligt var over 55 år. Hun nikkede til dem, og de forstod, at hun havde sine grunde. Kort efter sendte hun en pige frem. Der blev de endnu mere forbløffet.

Hun havde genkendt Vanessas lillesøster og var kommet på en idé. Hun var tretten år gammel. Som sin storesøster var hun smuk, men på ingen måde så smuk som Vanessa. Hun var tynd og havde ikke meget selvtillid. Hun var mest vant til at være i skyggen af sin storesøster. Pigen havde bemærket, at hun nok var sulten efter opmærksomhed.

Leticia, eller Letti, som hun blev kaldt, fik lov til at sidde alene på en række bænke midt i rummet, mens mændene samlet sig foran i rummet. Alle kvinder, børn og ældre blev sendt i kælderen. Da omkring halvdelen af folk havde begyndt nedstigningen, fulgte ham der havde stået ved døren efter. Der var overbelastning i bunden af trappen.
Historien fortsætter under reklamen

“Træk helt ind i rummet, så der er plads til flere!” råbte han. “I skal trække tæt sammen!”

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

7 kommentarer

  1. julie lover

    21/02/2020 kl 19:00

    uh kom snart med mere der er virkelig lagt op til noget godt her.

    2+
    Besvar kommentar

  2. Far med konfirmation

    20/02/2020 kl 8:31

    Kommer der flere afsnit

    5+
    Besvar kommentar

  3. Damernes Ven

    19/02/2020 kl 9:10

    Dejligt med oversættelser til ‘dansk’.

    OG mener, at jeg kan læse norsk 95-98%, men så bliver det svært med de vigtige og måske afgørende… og sensuelle og erotiske norske ord… til do. danske!!

    flot, hvis nogen orker… til GLÆDER for os andre!
    TAK og TAK
    Damernes Ven

    3+
    Besvar kommentar

  4. Bare Mig

    19/02/2020 kl 8:12

    Hej OnkelWaldo.
    Nej det vidste jeg faktisk ikke, måske det så skulle ha været SWOs brugernavn ?
    Med hensyn til at oversætte en norsk novelle. Så var det faktisk mest for min egen skyld. Tænkte det måske var en god måde og blive bedre til og læse og forstå de norske noveller, som jeg faktisk har store problemer med. Og får kinky1 så flere læser til hendes novelle er det jo bare en super god bonus.
    Har desværre ikke fået læst nogle af dine endnu, men det vil jeg nok begynde på efterhånden som jeg forhåbentligt bliver bedre til og læse norsk.
    Mvh
    Bare Mig.

    4+
    Besvar kommentar

  5. OnkelWaldo

    19/02/2020 kl 4:16

    Svært hyggelig av deg, Bare Mig, å oversette, slik at enda flere dansker kan få glede av kinky 1’s prestasjoner! Visste du forresten at «mig» på norsk er et annet ord for «tis»? ?

    2+
    Besvar kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *