Frygten for, hvad der ville ske, hvis den video kom ud, overmandede hendes lyst til at flygte. Med rystende hænder greb hun


Forfatter: Midnatsfortælleren

Læs første afsnit

Der var gået tre dage, og Maja havde knap nok forladt sin lejlighed. Hun sad i sofaen og drak af en kold sodavand, mens hun stirrede på sin telefon, som var det en tidsindstillet bombe. Mindet om nytårsaften kørte i ring: Lars’ tunge krop, følelsen af at blive taget i mørket, og vigtigst af alt – Henrik, der stod i døråbningen med sin telefon.

Pludselig lyste skærmen op.
Henrik (Lines far): “Hej Maja. Er du hjemme? Jeg har brug for at tale med dig.”

Maja mærkede en isnende kulde sprede sig fra maven og helt ud i fingerspidserne. Hun lagde telefonen fra sig med skærmen nedad. Hun kunne ikke overskue det. Hun ignorerede ham i en time, mens hun forsøgte at overbevise sig selv om, at han bare ville sige tak for sidst eller spørge til noget, hun havde glemt i villaen.
Men telefonen vibrerede igen. Denne gang var beskeden kortere og langt mere direkte.

Henrik: “Maja, jeg ved, du læser det her. Vi er nødt til at tale om den video, jeg har. Svar mig nu.”
Hendes hjerte galoperede. Nu var det ikke længere bare en mistanke – han indrømmede det. Han havde det på film. Frygten for, hvad der ville ske, hvis den video kom ud, overmandede hendes lyst til at flygte. Med rystende hænder greb hun telefonen og tastede et kort svar.
Maja: “Jeg er hjemme.”

Svaret kom øjeblikkeligt, som om han havde siddet og ventet med fingeren på skærmen.
Henrik: “Fint. Jeg kommer og henter dig om en time. Vi skal tale sammen under fire øjne. Vær klar.”

Maja mærkede en knude i halsen. Han ville ikke tale i telefon; han ville have hende ind i sin bil. Hun kiggede ned på sit tøj og derefter ud i entreen, hvor den sorte lædernederdel stadig hang over en stol som et tavst vidne om det, der var sket. Hun følte sig fanget. Hun havde 60 minutter til at finde ud af, hvordan hun skulle håndtere Lines far, før han holdt nede foran hendes opgang.

Maja mærkede, hvordan hendes hænder rystede så voldsomt, at hun måtte stille sodavanden fra sig på bordet, før hun spildte den. En time. Hun havde kun en time, før Henrik holdt nedenfor.

Hun gik ud på badeværelset og kiggede sig i spejlet. Hendes ansigt var blegt, og der var mørke rande under øjnene efter de søvnløse nætter. Hendes blik faldt på den sorte lædernederdel, der stadig hang over stolen i entreen. Hun mærkede et stik af væmmelse og vendte hurtigt ryggen til den. Hun skulle ikke have noget på, der mindede om den nat.

Hun fandt et par helt almindelige, løse jeans og en stor, grå striktrøje frem. Hun ville dække sig til. Hun ville ikke være den “smukke Maja”, som mændene havde stirret på i villaen; hun ville bare være usynlig. Hun satte sit hår op i en stram knude og undlod at tage makeup på. Alligevel føltes det som om, tøjet ikke kunne beskytte hende mod den viden, Henrik lå inde med.

De næste 45 minutter var de længste i hendes liv. Hun vandrede hvileløst rundt i den lille lejlighed. Hvert minut tjekkede hun uret, og hver gang en bil kørte forbi ude på vejen, stivnede hun. Hendes mave trak sig sammen i smertefulde kramper af ren nervøsitet. Hun overvejede at ringe til Line, men hvad skulle hun sige? “Din far har filmet mig, mens hans ven forgrebet sig på mig”? Ordene virkede umulige at udtale.

Hun følte sig kvalt af tavsheden i lejligheden. Tanken om videoen kørte som en besættelse i hendes hoved. Hvor meget havde han filmet? Havde han delt den med Lars? Eller værre endnu – var det noget, de havde planlagt sammen?

Præcis en time efter den sidste besked lyste hendes skærm op igen.
Henrik: “Jeg holder udenfor nu. Kom ned.”
Maja trak vejret dybt og mærkede tårerne presse på, men hun bed tænderne sammen. Hun tog sin jakke på, greb sine nøgler og gik mod døren med tunge skridt. Da hun trådte ud af opgangen, så hun hans store, mørke bil holde i tomgang ved kantstenen. De tonede ruder gjorde det umuligt at se hans ansigt, men hun vidste, han sad derinde og holdt øje med hende.

Hendes ben føltes som bly, da hun gik hen mod passagerdøren. Hun tøvede et kort sekund med hånden på håndtaget, før hun trak det op og satte sig ind i den varme kabine, hvor duften af læder og hans dyre parfume ramte hende med det samme.

Henrik satte bilen i gear uden at sige et ord til at begynde med. Han rullede stille gennem byens gader, mens den dæmpede belysning fra instrumentbrættet kastede et skarpt lys op på hans ansigt. Han virkede afslappet, næsten som om han nød situationen.
“Det var en vild nytårsaften, hva’ Maja?” startede han og kastede et hurtigt blik på hende. “Alle hyggede sig. Men du fik vist lidt mere ud af det end de andre. Du fik jo pik, så det batter. Lars er ikke en mand, der holder sig tilbage, når han først kommer i gang.”

Maja mærkede en brændende fornemmelse i brystet. Hun stirrede stift ud af ruden og kiggede på de mørke huse, der gled forbi. “Jeg var fuld, Henrik… Jeg vidste ikke engang, hvad der skete,” fremstammede hun.
“Det ved jeg,” svarede han koldt. “Jeg så det jo selv.”
Han rakte hånden ned i sidelommen på døren og fiskede sin telefon frem. Med et par hurtige tryk åbnede han en fil og holdt skærmen hen foran hende. Maja lukkede øjnene halvt, men hun kunne ikke undgå at se det. Videoen kørte. Hun så sig selv ligge helt passiv, mens Lars arbejdede hårdt bagfra. Hun så sin egen krop blive skubbet frem og tilbage, og hun hørte de rytmiske lyde, som hun havde prøvet at fortrænge i tre dage.
“Slet den… please, Henrik, slet den nu,” bad hun, og hendes stemme knækkede.

“Det vil jeg også gerne,” sagde Henrik og trak telefonen til sig igen. “Men først skal vi bruge den. Den video er nemlig 40.000 kroner værd.”

Maja kiggede uforstående på ham. “Hvad mener du?”
“Lars har masser af penge, men han har også en familie og et pænt ry, han gerne vil beholde. Han skal betale for sin diskretion. Men han skal ikke vide, at det er mig, der står bag. Han skal tro, det er dig, der afpresser ham.”
Henrik rakte ind i handskerummet og tog en billig taletidstelefon frem. Han havde allerede indtastet Lars’ nummer. Han begyndte at taste en besked, mens han forklarede planen.
“Det skal se ud som om, det er dig, der sender den,” sagde han koldt. Han viste hende skærmen på taletidstelefonen, hvor han havde vedhæftet videoen og skrevet en besked i hendes navn:
“Du troede vel ikke, du bare kunne udnytte mig, fordi jeg var fuld? Jeg filmede det hele, Lars. Jeg har brug for 40.000 kroner for at glemme det her, ellers sender jeg videoen til din kone og dine børn i London med det samme. Pengene skal overleveres til mig personligt i morgen. Jeg skriver hvor og hvornår.”

Maja rystede over hele kroppen. “Henrik, du kan ikke gøre det her. Han kommer til at tro, det er mig…”
“Det er netop pointen,” afbrød Henrik hende og trykkede på ‘send’. Han lagde taletidstelefonen i sin egen lomme. “Jeg beholder den her. Jeg styrer dialogen, så han gør, som der bliver sagt.”

Han standsede bilen et stykke fra hendes opgang og kiggede på hende. “Gå op nu. Jeg sender dig løbende screenshots af, hvad vi skriver, så du ved, hvad du skal sige, når du møder ham i morgen. Han skal aflevere pengene kontant til dig personligt. Du er mit dække, Maja. Når jeg har fået pengene af dig, sletter jeg videoen. Gør du det ikke… ja, så ved du, hvad der sker.”
Maja trådte ud af bilen med rystende ben. Da hun kom op i sin lejlighed, gik der kun to minutter, før hendes egen telefon vibrerede. Det var det første screenshot fra Henrik. Det viste Lars’ desperate svar:
Lars: “Maja, for helvede! Stop det her! Jeg skal nok finde pengene, bare slet den video!”
Maja smed telefonen fra sig på sengen. Hun følte sig kvalt. Hun var fanget i Henriks beskidte spil, og nu troede Lars, at hun var en iskold afpresser.

Maja fik ikke lukket et øje den nat. Hver gang hendes telefon lyste op med et nyt screenshot fra Henrik, trak hendes mave sig sammen. Hun så, hvordan Lars tryglede og bad, og hvordan Henrik – i hendes navn – svarede iskoldt og kontant.

Næste formiddag, mens hun sad og stirrede tomt ned i sin sodavand, kom den endelige besked fra Henrik:
Henrik: “Det er aftalt. Du mødes med ham i Bygholm Park kl. 13.00. Find en bænk lidt væk fra stierne. Han har pengene med i en kuvert. Du tager imod dem, går din vej med det samme og ringer til mig. Jeg holder i nærheden og holder øje med, at alt går, som det skal. Lad være med at fucke det op, Maja.”

Maja kiggede på uret. Den var 11.30. Bygholm Park lå kun ti minutters gang fra hendes lejlighed, men det føltes som om, hun skulle ud på en rejse, hun aldrig ville vende hjem fra.

Hun tog sin store, grå striktrøje og de løse jeans på igen. Hun følte sig lille og sårbar, stikmodsat den person, Lars nu troede, hun var. Tanken om at skulle se ham i øjnene – manden, der havde taget hende i mørket, og som nu troede, hun afpressede ham for 40.000 kroner – var næsten ikke til at bære.

Da klokken blev 12.45, begav hun sig mod parken. Vinterluften var bidende kold, og parken lå øde hen. Hun gik ind under de store, nøgne træer i Bygholm Park og fandt en bænk i en af de mindre befærdede kroge, præcis som Henrik havde beordret. Hendes hjerte bankede så hårdt, at det gjorde ondt i brystet.
Præcis klokken 13.00 hørte hun lyden af skridt på gruset. Hun kiggede op og så Lars komme gående. Han lignede ikke den selvsikre mand fra nytårsaften. Han så hærget ud, hans skuldre var trukket op, og han kiggede nervøst omkring sig. Da hans blik ramte hendes, så hun noget, hun aldrig havde set i hans øjne før: ren og skær frygt blandet med et dybt had.

Han stoppede et par meter fra bænken og stak hånden ind i sin dyre uldfrakke. Han trak en tyk, foret kuvert frem.
“Her er de,” sagde han med en stemme, der var hæs og kold. “Tag dem og slet så den forbandede video, Maja. Jeg havde aldrig troet, du var sådan en person.”

Maja mærkede en bølge af vrede skylle igennem sig midt i al rædslen. Da Lars kastede de anklagende ord mod hende, mødte hun for første gang hans blik. Hendes stemme rystede, men den var skarp.

“Du havde aldrig troet, jeg var sådan en person?” gentog hun, mens tårerne pressede sig på. “Du voldtog mig, Lars! Du sneg dig ind til mig, mens jeg var for fuld til at sige nej, og du gjorde det bare. Det her er intet i forhold til det, du har gjort mod mig.”

Lars blegnede og åbnede munden for at sige noget, men han lukkede den igen. Han kastede kuverten ned på bænken ved siden af hende, vendte sig om og forsvandt hurtigt ad stien i den modsatte retning.

Maja greb kuverten med rystende hænder og gik med hurtige skridt mod parkeringspladsen ved Bygholm Park. Hun følte sig beskidt, og kuverten i hendes hånd føltes som en kold sten. Hun spottede Henriks bil med det samme. Den holdt i det fjerneste hjørne med motoren kørende. Hun rev døren op og satte sig ind i varmen, mens hun kastede kuverten ind på instrumentbordet.
“Her,” sagde hun kort og kiggede ud af ruden. “Få det overstået. Slet den video nu.”

Henrik svarede ikke. Han åbnede kuverten og begyndte metodisk at tælle de mange sedler. Lyden af papir, der knitrede, fyldte den lille kabine. Da han var færdig, delte han bunken op. Han beholdt 15.000 kroner til sig selv og skubbede overraskende resten af pengene – 25.000 kroner – over mod Maja.

“Her er din andel,” sagde han med en mørk ro.
Maja kiggede målløst på de mange tusinde kroner, der lå i hendes skød. “Hvad… nej, Henrik. Jeg vil ikke have de penge. Det er forkert. Det hele er forkert!”

“Det er din erstatning, Maja. Se det som en gave,” sagde han og lænede sig tilbage i sædet, mens han kiggede på hende med et blik, der pludselig skiftede karakter. Han slettede intet på sin telefon. Han lagde den i stedet væk.
“Men vi er ikke helt færdige endnu,” fortsatte han, og hans stemme blev dybere og mere intens. “Jeg har gjort dig en stor tjeneste i dag. Jeg har skaffet dig retfærdighed og penge. Nu mangler jeg bare min tak.”
Maja mærkede en ny bølge af panik. “Hvad mener du? Du sagde, du ville slette den!”

Henrik lagde en hånd på hendes nakke og pressede hende forsigtigt, men bestemt, en smule tættere på sig. “Jeg sletter den, når jeg er helt tilfreds. Og lige nu har jeg brug for, at du giver mig et blowjob. Gør det færdigt, Maja, så er vi kvit.”

Maja mærkede, hvordan hendes hjerte hamrede mod ribbenene, så det gjorde ondt. Hun kiggede på pengene i sit skød og derefter på Henrik, hvis ansigt nu var helt tæt på hendes.

“Henrik, nej… det kan du ikke mene,” fremstammede hun og prøvede at rykke sig så langt væk mod bildøren som muligt. “Jeg er Line’s bedste veninde. Jeg har kendt dig i årevis… du er som en ekstra far for mig. Hvordan kan du overhovedet sige det?”

Henrik fortræk ikke en mine. Hans hånd i hendes nakke forblev fast, og hans øjne var kolde og målrettede.
“Det er lige præcis derfor, vi skal have det her ud af verden nu, Maja,” svarede han med en stemme, der var skræmmende rolig. “Line behøver aldrig at vide noget. Men jeg har brugt tid og kræfter på at hjælpe dig med at få de her penge fra Lars. Jeg har holdt hånden over dig.”
“Du har afpresset din egen ven og brugt mig som skjold!” udbrød Maja, mens tårerne begyndte at løbe. “Slet nu bare den video, Henrik. Vær sød.”

Henrik lænede sig endnu tættere ind over hende, så hun kunne mærke hans varme ånde. Han tog sin telefon frem og holdt den op, så hun kunne se ikonet for videoen. Hans tommelfinger svævede over skærmen.
“Valget er dit, Maja. Et blowjob, her og nu, og så trykker jeg på slet, mens du kigger på det. Så er vi færdige med hinanden, og du kan gå hjem med dine 25.000 kroner. Men hvis du åbner den dør nu uden at gøre det færdigt… så lover jeg dig, at både Line, dine forældre og hele din omgangskreds har set den video inden i aften.”
Maja kiggede desperat ud af de tonede ruder. Parkeringspladsen ved Bygholm Park lå øde hen i vinterkulden. Der var ingen til at hjælpe hende. Hun følte sig fanget i en uendelig spiral af udnyttelse. Først Lars, og nu manden, hun altid havde betragtet som en tryg autoritet.

Hun kiggede ned på sine hænder, der rystede ukontrollabelt. Prisen for hendes frihed føltes ulidelig høj, men truslen om den totale ydmygelse hang over hende som en faldøkse.

“Gør det nu bare, Maja,” hviskede Henrik og løsnede sit bælte med den anden hånd. “Så er det hele slut lige om lidt.”

Maja mærkede en lammende afmagt, da Henrik ignorerede hendes bønner. Han knappede sine bukser op og trak sin erigerede pik frem, mens han med et hårdt tag i hendes nakke tvang hende til at flytte sig.
“Op på knæ, Maja. Nu,” kommanderede han med en stemme, der ikke længere var rolig, men sitrede af en mørk ophidselse.

Hun havde intet valg. Med gråden siddende fast i halsen og kroppen rystende af skræk, måtte hun mase sig op i det trange passagersæde. Hun endte med at ligge på knæ på selve sædet, med overkroppen bukket ind over midterkonsollen mod Henrik, mens hendes bagdel var presset helt ud mod passagerrunden. Den sorte lædernederdel, hun havde haft på nytårsaften, var skiftet ud med jeans, men hun følte sig præcis lige så blottet og krænket som dengang.

Henrik gav hende ikke en chance for at tage kontrol over situationen eller gøre det i sit eget tempo. Så snart hendes ansigt var tæt nok på, greb han hende hårdt i håret med begge hænder.

“Åbn munden,” hvæsede han.
Før hun overhovedet kunne nå at reagere, pressede han sig hårdt ind i hende. Henrik var voldsom. Han tog fat om hendes hoved som et fast greb og begyndte at mundkneppe hende med dybe, hårde stød. Maja kunne intet gøre; hans styrke var overlegen, og hendes ansigt blev tvunget frem og tilbage i takt med hans bevægelser.
Hun knugede fingrene ind i sædets læder og lukkede øjnene stramt, mens kvælningsfornemmelsen steg op i hende. Lyden af hans tunge åndedræt og de våde lyde fra hans stød fyldte den lille kabine. Han var fuldstændig ligeglad med hendes tårer eller det faktum, at hun knap nok kunne få vejret. For ham var hun bare et redskab til hans egen nydelse og en måde at afslutte sin magtdemonstration på.

Henrik øgede tempoet, og hans greb i hendes hår strammede til, så det gjorde ondt i hendes hovedbund. Han ejede hende fuldstændigt i dette øjeblik, mens Bygholm Park lå tavs og kold udenfor de tonede ruder.

Henrik spændte i hele kroppen, mens han holdt hendes hoved i et jerngreb. Hans stød blev kortere og mere desperate, indtil han med et dybt støn kom i hendes mund. Maja forsøgte instinktivt at trække sig væk, men han holdt hende fast.

“Slug det, Maja,” hvæsede han, mens han trak vejret tungt. “Hver eneste dråbe skal ned. Ingen spild. Det er din del af handlen.”

Først da han var helt færdig, slap han sit tag i hendes hår. Maja sank sammen på passagersædet, mens hun tørrede sin mund med ærmet af sin striktrøje. Hendes øjne var røde og hævede af gråd. Henrik rettede på sit tøj og fandt sin telefon frem. Som lovet trykkede han på slet-ikonet, mens han holdt skærmen hen mod hende, så hun kunne se videoen forsvinde fra hans galleri.
“Sådan,” sagde han og klappede hende hårdt på låret, som om de lige havde afsluttet et forretningsmøde. “Så er den ude af verden. Kom nu, jeg skal nok køre dig hjem.”

Turen tilbage til hendes lejlighed foregik i en kvælende stilhed. Maja stirrede bare ud af vinduet og klamrede sig til posen med de 25.000 kroner, som nu føltes som blodpenge. Da han bremsede foran hendes opgang, skyndte hun sig at tage fat i dørhåndtaget, men Henriks stemme stoppede hende.

“Det her var faktisk rigtig dejligt, Maja. Og en god forretning,” sagde han med et skævt smil. “Vi to kan nå langt sammen. Vi skal mødes en af de næste dage for at snakke om fremtiden. Jeg har allerede et par andre navne i tankerne, vi kan kigge på.”
Maja kiggede på ham med ren rædsel i blikket. “Nej, Henrik. Aldrig. Jeg gør aldrig det her igen! Jeg vil bare have lov til at være i fred.”

Henrik lænede sig mod hende, og smilet forsvandt øjeblikkeligt. Hans ansigt blev koldt og stenstøttet.
“Hør her, lille ven. Du får masser af penge ud af det her, og du har allerede vist, at du kan finde ud af det,” sagde han koldt. “Du bestemmer ikke selv, hvornår vi er færdige. Jeg kontakter dig snart. Gå nu ind.”
Historien fortsætter under reklamen

Maja flygtede ud af bilen og løb alt hvad hun kunne ind i opgangen, mens lyden af Henriks bil, der langsomt rullede væk, rungede i hendes ører.

2 kommentarer

1. Evh

   02/02/2026 kl 7:30

   Ja han kommer til at eje hende 100%. Jeg bliver så liderlig.

   0

   Besvar kommentar
2. Repsak1985@proton.me

   31/12/2025 kl 11:18

   Lækkert (og piv frækt) twist. Mon ikke Maja gerne vil tjene noget ekstra 😉

   3+

   Besvar kommentar